Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold
Statutory Text (5 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold
J.nr. 22-10194
En mand klagede til ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn, da han blev afskediget fra sin stilling som autoredder 13 minutter efter, at han gjorde krav på at holde forældreorlov.
Da arbejdsgiver var under konkurs og ikke ønskede at udøve partsbeføjelser, og dermed ikke kom med bemærkninger til sagen, havde arbejdsgiver ikke løftet bevisbyrden for, at mandens krav om at holde orlov ikke var indgået i beslutningen om at afskedige manden.
Manden fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt godtgørelse svarende til 6 måneders løn.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som autoredder.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som autoredder.
Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 195.000 kr. med procesrente fra den 22. februar 2022, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Sagsfremstilling
Klager blev den 20. februar 2021 ansat som autoredder hos indklagede.
I august 2021 blev klager sygemeldt.
Den 5. september 2021 blev klager kontaktet af arbejdsgiver med henblik på at afklare, om klager kunne tage en anden kollegas vagter.
Klager svarede indklagede den 6. september 2021.
Af den fremlagte SMS-korrespondancen mellem klager og indklagede fremgår:¬
”Den 5. september 2021
Indklagede: ”Har du mulighed for og kører [kollegas] vagt sæt, da han er sygemeldt nu.
Og så passer det ind med den [anden kollega] .
.
?
?
?
?
altså bytte rundt med dit
Den 6. september 2021 klokken 7:18
Indklagede: ”?
?
?
?
”
Den 6. september 14:30
Indklagede: ”?
?
?
?
”
Klager: ”jeg fik ikke lige svaret da vi var til konfirmation og har været på vej hjem derfra i dag.
men det er ikke en muligt for mig og overtage [kollegas] vagtsæt.
”
Indklagede: ”Det er kun for 14 dage”
Klager: ”Jeg har sendt dig en mail.
”
Indklagede: ”Ok”
…”
Den 6. september 2021 klokken 14:47 sendte klager følgende mail til indklagede
”Hej [Indklagede]
I forbindelse med jeg har ret til 16 ugers forældreorlov, ved blot at give information herom indenfor 8 uger efter fødslen, i henhold til lovgivningen i overenskomst.
Derfor vil jeg blot gøre opmærksom på at jeg benytter mig af de 16 ugers forældreorlov pr dags dato og 16 uger frem.
Mvh [klager].
”
Den 6. september klokken 15:00 sendte indklagede en afskedigelsesskrivelse til klager
”Hej
Du opsiges pr d.d, pga omstrukturering i firmaet, da vi nedlægger vejhjælps delen med øjeblikkelig virkning, du har i henhold til anciennitet 7 dages opsigelse fra d.d
Du bedes indenfor en uge aflevere Viking arbejdstøj på en af vores stationer.
ved yderlige spørgsmål kan denne mail besvares, bekræft venligst modtagelse af denne mail.
mvh [indklagede]”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. februar 2022.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 315.000 kr. svarende til 9 måneders løn.
Indklagede blev taget under konkurs ved dekret af 24. maj 2022.
Advokat Ole Bukhave er udpeget som kurator.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at han blev afskediget på grund af, at han fremsatte krav om udnyttelse af retten til forældreorlov.
Det Indklagede konkursbo har oplyst, at man ikke ønsker at udøve partsbeføjelser i sagen.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).
Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.
Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Såfremt en afskedigelse finder sted efter krav om afholdelse af forældeorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.
Klager oplyste indklagede i mail af 6. september 2021 kl.
14:47, at han gjorde krav på at holde forældreorlov.
Klager blev afskediget samme dag klokken 15.
Da afskedigelsen af klager fandt sted efter, at klager fremsatte krav om at holde forældreorlov, påhviler det indklagede at bevise, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers krav på at holde forældreorlov.
Indklagede under konkurs har ikke ønsket at udøve partsbeføjelser i sagen.
Nævnet vurderer herefter, at indklagede ikke har godtgjort, at klagers krav på at holde forældreorlov ikke helt eller delvist indgik ved beslutningen om at afskedige ham.
Klager får derfor medhold i klagen.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 195.000 kr., svarende til omkring 6 måneders løn.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.
Indklagede skal herefter betale 195.000 kr. til klager med procesrente fra den 22. februar, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Ligebehandlingsloven
•
§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling
•
§ 1, stk. 2, om lovens anvendelsesområde
•
§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov
•
§ 16, stk. 2 og stk. 3, om godtgørelse
•
§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde