Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - covid - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - covid - medhold

J.nr. 22-10212

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn, da hun blev afskediget under sin graviditet.

Arbejdsgiver gjorde gældende, at kvinden blev afskediget på grund af covid-19-situationen.

Kvinden oplyste ultimo november 2021 om, at hun var gravid, og blev sygemeldt den 8. december 2021.

Kvinden blev afskediget den 15. december 2021.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at arbejdsgiver ikke havde bevist, at kvinden ikke blev afskediget på grund af sin graviditet.

Nævnet lagde vægt på den tidsmæssige sammenhæng mellem kvindens sygemelding blandt andet på grund af graviditet samt, at hun var den eneste, der blev afskediget.

Kvinden fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som café/administrativ medarbejder.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 180.000 kr. med procesrente beregnet efter den nedlagte påstand på 153.397,71 kr. fra den 23. februar 2022, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. november 2020 ansat hos indklagede som café/administrativ medarbejder.

Ultimo november 2021 oplyste klager indklagede om, at hun var gravid.

Ifølge CVR-registreret havde indklagede i november 2021 26 medarbejdere, svarende til 9 årsværk.

Den 7. december 2021 konstaterede klagers læge, at klager skulle sygemeldes.

Klager har oplyst, at graviditeten og arbejdsforholdene på arbejdspladsen var årsag til sygemeldingen.

Ved sms af 8. december 2021 oplyste klager indklagede om, at hun sygemeldte sig.

Af sms-korrespondancen fremgår det

”Klager: ”Hej [indklagede] [emoji]

Har været til lægen og jeg er sygemeldt de næste 2 uger.

Hvis du ønsker kan jeg sagtens fremskaffe en lægeerklæring og sende.

Knus og vi ses.

”

Indklagede: ”Åh gud søde [emoji] det er jeg da mega ked af at høre….

Er det pga graviditeten?

[emoji] knus

”Og rigtig god bedring [emoji] [emoji]”

”PS.

Jeg vil gerne have lægeerklæringen, så vi har alt i orden [emoji]”

Den 15. december 2021 blev klager afskediget.

Af afskedigelsesskrivelsen fremgår

”Kære [klager]

Jeg er i knæ .

.

.

.

Mit hjerte bløder.

Den igen opblussende COVID-19 situation tvinger mig til gøre et trist valg.

Den økonomiske situation [indklagede] er bragt i, gør at jeg med grædende hjerte må nedlægge din stilling pr. 1.2.22 derfor opsiges du pr. d. 31.12.21.

Du er en ener, som jeg holder rigtig meget af, du er dygtig til dit fag, jeg har nydt hvert sekund af vores samarbejde.

Du har haft en helt speciel plads i mit hjerte.

Det vil du fortsat have.

Jeg ville gerne have fortalt dig det personligt, men da du er sygemeldt, og jeg ikke ved hvornår du kommer igen, bliver jeg nødt til sende denne mail, hvori jeg vedhæfter din opsigelse.

Jeg sender også, din opsigelse med post.

Jeg ønsker dig virkelig alt det bedste fremover.

De bedste hilsener

[indklagede]

…”

Efter det oplyste var klager den eneste medarbejder, der blev afskediget.

Af lægeerklæring af 17. december 2021 fremgår det:¬

”Til rette vedkommende

Pt er patient i klinikken og kendt af ut.

Pt er uarbejdsdygtig grundet sygdom fra d 7/12 og 14 dage frem.

Sygemelding forlænges yderligere tom 7/1-22

Mvh [læge]”

Den 5. maj 2022 skrev indklagedes revisor følgende mail til indklagedes advokat

”Hej [indklagedes advokat],

Jeg skriver til dig i relation til den verserende personalesag og vedhæftet saldobalancer for henholdsvis oktober og november 2021 for overblik over virksomhedens økonomiske stilling.

Jeg har siden primo 2021 været revisor for [indklagede] og hendes virksomhed og her har vi stået for primært bogføring, regnskab samt generel rådgivning og rapportering.

Igennem efteråret 2021 havde vi flere møder omkring virksomhedens økonomi og hvordan økonomien i virksomheden kunne vendes.

Blandt flere ting havde vi fokus på lønningerne, hvor jeg anbefalede [indklagede] at reducere lønningerne på funktioner i virksomheden, som ikke havde med hverken køkkenet, altså produktionen at gøre og heller ikke havde, at gøre med det personale, som var i caféen og servicerede kunderne.

Lad mig endelig høre fra dig, hvis du har brug for yderligere.

Med venlig hilsen

[Indklagedes revisor]”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. februar 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 153.397,71 kr. svarende til 9 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn, da hun blev afskediget på grund af graviditet.

Indklagede blev gjort opmærksom på graviditeten inden sygemeldingen.

Klagers afskedigelse skete 7 dage efter klagers sygemelding.

Klager blev ikke afskediget på grund af covid-19 og de økonomiske følgevirkninger heraf som anført i afskedigelsesskrivelsen.

Covid-19 nedlukningen skete 1 år og 9 måneder før afskedigelsen, og der er derfor tale om en skinbegrundelse.

Antallet af ansatte på årsværk indikerer, at indklagede har været i vækst i perioden fra marts 2020 til november 2021, svarende til perioden for covid-19 i Danmark.

Dokumentationen for de økonomiske vanskeligheder hos indklagede er fremskaffet efter sagens indbringelse hos Ligebehandlingsnævnet.

I henvendelserne fra indklagedes økonomiske rådgivere er covid-19 ikke omtalt.

Hvis opsigelsen af klager var på grund af covid-19, formodes det, at de professionelle rådgivere ville have fremhævet dette.

Det er ikke bevist, at der var sammenhæng mellem behov for omkostningsreduktion og afskedigelse af klager.

Der er ikke redegjort for, om det var muligt inden for ledelsesretten at reducere klagers tid på administrative opgaver og forøge hendes tid anvendt i cafeen.

Indklagede har ikke dokumenteret, at mængden af administrative opgaver eller antallet af medarbejdere er blevet reduceret.

Der var en lang række nyansættelser efter december 2021.

Det formodes på den baggrund, at der var et sammenfald i arbejdsopgaver mellem klager og de nyansattes arbejdsopgaver.

Indklagede har ikke dokumenteret, at de havde økonomiske vanskeligheder på afskedigelsestidspunktet.

Det er heller ikke dokumenteret, at indklagede ikke kunne have valgt at afskedige en anden.

Det er ikke dokumenteret, at indklagede har haft en dialog med klager om en ændring af arbejdsfordelingen mellem administrative opgaver og at være i cafeen.

Indklagede gør gældende, at klager ikke blev afskediget på grund af graviditet, men på grund af økonomiske vanskeligheder grundet covid-19.

Indklagedes økonomi var i efteråret 2021 yderst belastet, da omkostningerne oversteg omsætningen, og underskuddet voksede fra oktober 2021 og frem.

Desuden var der en gæld til SKAT, idet betalingerne af skatterne blev udsat i forbindelse med covid-19.

Indklagede blev rådgivet til, at der skulle ske en reducering af personalet.

Det var ikke på grund af klagers graviditet eller sygdom, at hun blev afskediget.

Det er ikke relevant, at covid-19 nedlukningen skete 1 år og 9 måneder før afskedigelsen, da covid-19 har påvirket branchen i de efterfølgende år med flere nedlukninger.

Covid-19 blev klassificeret som en samfundskritisk sygdom igen den 11. november 2021.

Det forhold, at der skete vækst fra marts 2020 til november 2021, ændrede ikke på den økonomiske situation.

Klager blev afskediget, fordi hun havde den højeste timeløn, og der dermed kunne opnås den største besparelse ved at afskedige hende.

Desuden ville klager ikke arbejde i cafeen, selvom dette var en pligt efter kontrakten.

Andre medarbejdere kunne ikke vælges, da de var nødvendige for produktionen og cafeen.

Der var ikke sket en forøgelse af nyansatte.

Klager blev mundtligt tilbudt at arbejde mere i cafeen, og der er derfor ikke skriftligt bevis for dette tilbud.

Indklagede har selv overtaget de administrative opgaver efter klagers afskedigelse, og der er således ikke ansat en ny til at varetage disse opgaver.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Det er ubestridt, at klager var gravid, da hun blev afskediget.

Det påhviler derfor indklagede at bevise, at klagers graviditet ikke indgik helt eller delvist i beslutningen om at afskedige klager.

Det er Ligebehandlingsnævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet denne bevisbyrde.

Ved vurderingen lægger nævnet særligt vægt på, at indklagede var bekendt med klagers graviditet på tidspunktet for afskedigelsen, selv om indklagede i første omgang nægtede at have været bekendt hermed.

Afskedigelsen skete en uge efter, at klager havde sygemeldt sig, bl.a. begrundet i sin graviditet.

Klager var efter det oplyste den eneste medarbejder, der blev afskediget.

Indklagedes oplysninger om, at klager ikke ønskede at imødekomme indklagedes ønske om at arbejde mere tid i cafeen i stedet for at udføre administrativt arbejde er ikke understøttet af oplysningerne i sagen, og det er ikke en del af begrundelsen i afskedigelsesbrevet af 15. december 2021.

Klager får herefter medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 180.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 180.000 kr. til klager med procesrente beregnet efter den nedlagte påstand på 153.397,71 kr. fra den 23. februar 2022, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

•

§ 16, stk. 2 og stk. 3, om godtgørelse

•

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde