Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

J.nr. 22-17304

En mand, som er blind og har en førerhund, ønskede sammen med sin familie at spise hos en restaurant.

I restauranten blev manden og hans familie mødt af restaurantens medarbejdere, som oplyste dem om, at hunde ikke var velkomne i restauranten.

Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at manden blev afvist fra restauranten, fordi han medbragte sin førerhund.

Restauranten havde bestridt, at de havde kendskab til, at hunden var en førerhund.

Nævnet lagde videre til grund, at medarbejdere hos restauranten blev oplyst om, at der var tale om en førerhund.

Hunden var ifølge klager iført en orange førerhundebøjle med teksten ”førerhund”.

Klager havde desuden sin mobility-stok med som hjælpemiddel.

Nævnet vurderede på den baggrund, at restauranten vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Nævnet vurderede herefter, at restaurantens praksis om ikke at tillade hunde i restauranten, der tilsyneladende er neutral, stillede manden, der på grund af sit handicap har behov for en førerhund, ringere end andre.

Restauranten havde oplyst, at man ikke tillod hunde i restauranten af sundhedsmæssige årsager og af hensyn til de andre gæster i restauranten.

Nævnet vurderede derfor, at forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre andres sundhed, og at forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå formålet.

Nævnet vurderede dog, at der ikke var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål om at sikre andres sundhed og det forhold, at alle hunde, inklusiv førerhunde, blev afvist fra restauranten uden nærmere konkret vurdering og begrundelse.

Restauranten havde derfor ikke godtgjort, at den forskelsbehandling, som manden blev udsat for i forbindelse med afslaget på at medbringe sin førerhund hos restauranten, ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt 5.000 kr. i godtgørelse.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på at medbringe sin førerhund i den indklagede restaurant.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager fik afslag på at medbringe sin førerhund i den indklagede restaurant.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 2. april 2022, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager besøgte sammen med sin familie den indklagede restaurant den 2. april 2022.

Klager er blind og ankom til restauranten med sin førerhund.

Klager har fremlagt kopi af sit førerhundebevis og sit medlemskort til Dansk Blindesamfund.

I restauranten blev klager og hans familie mødt af en medarbejder, som oplyste dem om, at hunde ikke var velkomne i restauranten.

Klager har oplyst, at han informerede den pågældende medarbejder om, at der var tale om en førerhund, og at medarbejderen derefter rettede kontakt til en af sine kollegaer i restauranten.

Klager har oplyst, at han derefter endnu engang blev oplyst om, at hunde ikke var velkomne i restauranten.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. april 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Indklagede har oplyst, at man ikke var bekendt med, at hunden var en førerhund.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, da han fik afslag på at medbringe sin førerhund i restauranten.

Klager blev afvist af to medarbejdere.

Klager fik i første omgang afslag på at medbringe sin førerhund af den medarbejder, som mødte klager og hans familie, da de ankom til restauranten.

Da klager derefter gjorde opmærksom på, at der var tale om en førerhund, henvendte den pågældende medarbejder sig til en anden medarbejder med en højere stilling for at fortælle, at der var tale om en førerhund.

Den anden medarbejder kiggede blot på klager og klagers familie og rystede på hovedet.

Den første medarbejder henvendte sig derefter igen til klager og sagde noget i retning af, at det jo ikke var hende, som

bestemte.

Klagers førerhund var iført orange førerhundebøjle med teksten ”førerhund”.

Klager havde desuden sin mobility-stok med som hjælpemiddel.

Klager stiller sig derfor undrende overfor, at det ikke skulle være tydeligt for alle, at der var tale om en blind mand med en førerhund.

Klager bestrider indklagedes gengivelse af hændelsen.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Den medarbejder, som afviste klager, var ikke bekendt med eller opmærksom på, at klager var synshandicappet.

Det er standardprocedure, at der ikke tillades hunde i indklagedes forretninger grundet sundhedsmæssige årsager og af hensynet til de andre gæster i restauranten.

Indklagede beklager, hvis hændelsen har medført gener for klager, men den pågældende medarbejder var ikke opmærksom på, at klagers hund var en førerhund.

Indklagede genkender ikke klagers beskrivelse af forløbet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Loven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Om handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager er blind.

Det fremgår også, at førerhunden er et nødvendigt hjælpemiddel for ham.

Nævnet vurderer herefter, at det er godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Om afvisningen

Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at klager blev afvist fra restauranten, fordi han medbragte sin førerhund.

Nævnet lægger videre til grund, at medarbejdere hos indklagede blev oplyst om, at der var tale om en førerhund.

Hunden var ifølge klager iført en orange førerhundebøjle med teksten ”førerhund”.

Klager havde desuden sin mobility-stok med som hjælpemiddel.

Indklagede har bestridt, at de havde kendskab til, at hunden var en førerhund.

Nævnet vurderer på den baggrund, at indklagede vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Nævnet vurderer herefter, at indklagedes praksis om ikke at tillade hunde i restauranten, der tilsyneladende er neutral, stillede klager, der på grund af sit handicap har behov for en førerhund, ringere end andre.

Det påhviler derfor indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har oplyst, at man ikke tillader hunde i restauranten af sundhedsmæssige årsager og af hensyn til de andre gæster i restauranten.

Nævnet vurderer, at forskelsbehandlingen er objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre andres sundhed, og at forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå formålet.

Nævnet vurderer dog, at der ikke var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål om at sikre andres sundhed og det forhold, at alle hunde, inklusiv førerhunde, blev afvist fra restauranten uden nærmere konkret vurdering og begrundelse.

Indklagede har derfor ikke godtgjort, at den forskelsbehandling, som klager blev udsat for i forbindelse med afslaget på at medbringe sin førerhund hos indklagede, ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 2. april 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1-2, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde

•

§ 11, om godtgørelse