Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - covid - uanset handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - covid - uanset handicap - ej medhold

J.nr. 23-701

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun blev afvist fra at prøve en forlystelse hos den indklagede forlystelsespark, fordi hun ikke bar mundbind.

Kvinden oplyste, at hun af helbredsmæssige årsager var undtaget fra kravet om at bære mundbind.

Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet traf den 2. december 2022 afgørelse om afvisning af klagen.

Kvinden klagede herefter til nævnet over sekretariatets afgørelse.

Med henvisning til nævnets principielle afgørelser i j.nr. 21-20367 og j.nr. 21-20435, tiltrådte nævnet sekretariatets afvisning af sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med anvendelsen af mundbind.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet tiltræder sekretariatets afvisning af sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager besøgte den 27. marts 2021 indklagede forlystelsespark.

Klager har oplyst, at hun blev afvist fra at prøve en af indklagedes forlystelser på grund af, at hun ikke bar mundbind.

Klager oplyste indklagede om, at hun var undtaget fra kravet om brug af mundbind.

Indklagede fastholdt, at alle skulle anvende mundbind i indklagedes forlystelser.

Klager tog herefter et mundbind på, så hun kunne prøve forlystelsen.

Klager var efter det oplyste undtaget fra kravet om at bære mundbind af helbredsmæssige årsager.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. august 2021.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Den 2. december 2022 traf sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet afgørelse om at afvise sagen.

Begrundelsen for afgørelsen var, at det var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sagen.

Sekretariatet henviste i afgørelsen til Ligebehandlingsnævnets principielle afgørelser i j.nr. 21-20367 og j.nr. 21-20435, hvor nævnet vurderede, at barrieren i form af kravet om brug af mundbind på tidspunktet for indklagedes afvisning af klager ikke havde haft tilstrækkelig lang varighed til at være omfattet af beskyttelsen i loven.

Klager klagede den 3. januar 2023 telefonisk over sekretariatets afvisning.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede i forbindelse med klagen over sekretariatets afgørelse.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afvist fra indklagedes forlystelse, fordi hun ikke bar mundbind.

Klager var undtaget fra kravet om brug af mundbind af helbredsmæssige årsager.

Der er ikke en sådan lighed mellem Ligebehandlingsnævnets afgørelser i j.nr. 21-20367 og j.nr. 21-20435 og denne sag, at klagen kan afvises med henvisning til nævnets afgørelser i disse sager, fordi de faktiske omstændigheder i Ligebehandlingsnævnets afgørelser i j.nr. 21-20367 og j.nr. 21-20435 adskiller sig fra denne sag.

Sagerne 21-20367 og 21-20435 omhandlede situationer med påtvungen brug af mundbind i visse dele af sundheds- og ældresektoren.

Der var derimod ikke lovkrav om brug af mundbind i forlystelser i indklagedes forlystelsespark.

På tidspunktet for hændelserne i sagerne 21-20367 og 21-20435 var der ikke krav om fremvisning af coronapas, men kun et krav om brug af mundbind.

I nærværende sag var der krav om fremvisning af gyldigt coronapas i den indklagede forlystelsespark.

Der findes ikke lovhjemmel i dansk eller international lovgivning til at afvise klagen med henvisning til de dagældende COVID-19 restriktioners planlagte varighed.

Det er funktionsnedsættelsen, der skal være af lang varighed, for at man er omfattet af lovens handicapbegreb, og ikke det indgreb, som forårsager forskelsbehandlingen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager har anført, at indklagede udsatte hende for forskelsbehandling på grund af handicap, fordi indklagede stillede krav om, at hun bar mundbind for i indklagedes forlystelse.

Det er klager, der har bevisbyrden for, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Derudover påhviler det klager at påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af handicap.

I de principielle afgørelser j.nr. 21-20367 og j.nr. 21-20435, som blev behandlet på Ligebehandlingsnævnets møde den 29. april 2022, vurderede nævnet, at barriereren i form af kravet om brug af mundbind på tidspunktet for indklagedes afvisning af klager ikke havde haft tilstrækkelig lang varighed til at være omfattet af beskyttelsen i loven.

Nævnet lagde bl.a. vægt på, at kravet om mundbind havde karakter af en midlertidig foranstaltning, som ikke udgjorde en begrænsning af lang varighed.

Klagerne fik derfor ikke medhold.

Nævnet vurderer, at den foreliggende sag angår det samme spørgsmål, kravet om mundbind, som nævnet tog stilling til i afgørelserne fra det principielle møde den 29. april 2022.

Der er ikke oplysninger i sagen, der giver anledning til en anden vurdering end det, som nævnet nåede frem til i afgørelserne j.nr. 21-20367 og j.nr. 21-20435.

Efter nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet tiltræder derfor sekretariatets afgørelse om at afvise behandlingen af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde