Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - stillingsopslag - medhold - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - stillingsopslag - medhold - ej medhold

J.nr. 22-12487

En mand født i 1980 klagede over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at en virksomhed i et stillingsopslag søgte efter unge mennesker i alderen 18 til ca. 25 år.

Manden oplyste for nævnet, at han havde set stillingsopslaget og var interesseret, men ikke søgte stillingen, da han var 41 år på daværende tidspunkt.

Nævnet fandt, at virksomheden havde handlet i strid med forbuddet mod annoncering efter personer med en bestemt alder.

Manden fik derfor medhold i denne del af klagen.

Overtrædelse af annonceringsforbuddet straffes med bøde, men Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at udstede bøder.

Der er ikke mulighed for at tilkende godtgørelse for overtrædelse af annonceringsforbuddet.

Manden fik derfor ikke en godtgørelse.

Nævnet fandt også, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han som mulig ansøger til stillingen havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder, da manden hverken søgte stillingen eller kontaktede virksomheden angående stillingen.

Manden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at den indklagede virksomhed i et stillingsopslag søgte efter unge mennesker i alderen 18 til ca. 25 år.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingslovens annonceringsforbud, at indklagede søgte efter unge mennesker i alderen 18 til ca. 25 år.

Klager blev ikke udsat for forskelsbehandling på grund af alder i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med, at indklagede søgte efter unge mennesker i alderen 18 til ca. 25 år.

Sagsfremstilling

Den indklagede virksomhed søgte i marts 2022 ved et stillingsopslag på LinkedIn efter medarbejdere til telefonisk kundesupport.

Af stillingsopslaget fremgår følgende

”Vi søger unge mennesker i alderen 18 til ca. 25 år, der har et kvikt hoved og ikke er bange for nye udfordringer, og som leder efter et fuldtidsarbejde med start hurtigst muligt og frem til d. 6/6 2022.

Du får mulighed for at tjene gode penge op til sommerferien

Arbejdstiden vil ligge mandag-fredag mellem kl.

8 og 18 (ca. 37 timer).

…

Arbejdsopgaven vil være telefonisk kundesupport, og det er et plus med kendskab til IT.

Kender du en, der måske har sabbatår, lige er kommet hjem fra rejse (eller noget lignende) og står og mangler et arbejde de næste 3 måneder, eller er du selv frisk på det, så skriv gerne [navn] på [mailadresse], eller ring på: [telefonnummer].

Send senest dit cv søndag den 6. marts.

”

Klager, som er født i 1980, har oplyst, at han så stillingsopslaget og var interesseret, men ikke søgte stillingen, fordi indklagede havde angivet, at de søgte unge mennesker i alderen 18 til ca. 25 år, og at han var 41 år på daværende tidspunkt.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. marts 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 12.500 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at indklagede søgte efter unge mennesker i alderen 18 til ca. 25 år.

Klager kunne ikke komme i betragtning til stillingen, da han var 41 år på tidspunktet for stillingsopslaget, og indklagede søgte efter unge mennesker i alderen 18 til ca. 25 år.

Klager søgte ikke stillingen, da han var 41 år på tidspunktet for stillingsopslaget, og det fremgik af stillingsopslaget, at indklagede søgte efter personer i aldersgruppen 18 til ca. 25 år.

Klager var interesseret i jobbet, da han gerne vil tjene penge, og det fremgik af stillingsopslaget, at der var mulighed for at tjene gode penge i en tidsbegrænset periode i nærheden af klagers bopæl.

Klager er, ligesom mange andre arbejdstagere, altid på udkig efter jobs, som er spændende og passer ind i ens aktuelle livssituation.

Indklagedes betegnelse af klager som ”overkvalificeret” er en klassisk måde at afvise en ansøger på, når virksomheden reelt frasorterer ansøgeren på grund af alder.

At indklagede anfører, at stillingsopslaget var atypisk for dem, har ingen betydning, da uvidenhed om loven ikke er en undskyldning for ikke at overholde loven.

Indklagede har været i branchen i flere år, hvorfor de burde kende lovene på deres område.

Det har ingen betydning for sagen, at indklagede ikke afviste den 36-årige ansøger, da klagen omhandler, at stillingsopslaget afholdte klager fra at søge stillingen.

Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af alder.

Indklagedes forretningsområde er at formidle freelance it-konsulenter til deres kunder.

Indklagede annoncerer derfor typisk efter selvstændige it-konsulenter og ikke efter ansatte, medmindre det er til ansættelse i indklagedes egen administration, sourcing eller salg internt hos indklagede.

Indklagede lavede LinkedIn opslaget på baggrund af en atypisk forespørgsel fra en af indklagedes kunder, som købte selvstændige freelance it-konsulenter fra indklagede.

Indklagede besluttede at hjælpe kunden som en service, da kunden var vigtig for indklagede.

Angivelsen af alder i opslaget var udelukkende en indikator for, hvor erfaren en person, der var brug for, og dermed også på hvilket niveau honoreringen lå.

Indklagede modtog to ansøgninger på baggrund af opslaget.

Ansøgningerne var fra henholdsvis en ung mand på 21 år og en kvinde på 37 år.

Indklagede foretog ingen vurdering eller frasortering af ansøgerne og videresendte blot begge ansøgninger til kunden.

Klager er en højt kvalificeret it-konsulent, og det fremgik af LinkedIn, at klager på tidspunktet for klagen var fuldtidsansat hos en online musiktjeneste.

Det er derfor ikke sandsynligt, at klager oprigtigt var interesseret i stillingen, som var en tremåneders lavtlønnet stilling, som klager var overkvalificeret til.

Klager søgte ikke stillingen.

Hvis klager havde søgt stillingen, ville hans ansøgning være blevet videreformidlet til indklagedes kunde ligesom de to øvrige ansøgninger.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Om annonceringsforbuddet

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at der ikke ved annoncering må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer med en bestemt alder.

Af indklagedes stillingsopslag fra marts 2022 fremgår, at indklagede søgte efter ”unge mennesker i alderen 18 til ca. 25 år”.

Indklagede har gjort gældende, at angivelsen af alder i opslaget udelukkende var en indikator for, hvor stor erfaring en potentiel ansøger skulle have, samt hvilket lønniveau der var tale om.

Nævnet vurderer, at indklagede har handlet i strid med annonceringsbestemmelsen ved at angive, at der søges efter personer i alderen 18 til ca. 25 år.

Nævnet vurderer, at der ikke foreligger oplysninger i sagen, som kan føre til et andet resultat.

Klager får derfor medhold i denne del af klagen.

Ligebehandlingsnævnet kan tilkende godtgørelse i det omfang, det følger af forskelsbehandlingsloven.

Forskelsbehandlingsloven giver ikke mulighed for at tilkende godtgørelse i anledning af overtrædelse af forbuddet mod annoncering efter personer med en bestemt alder.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at overtrædelse af annonceringsforbuddet straffes med bøde.

Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at udstede bøder.

Om forskelsbehandling

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager hverken har søgt stillingen hos indklagede eller kontaktet indklagede angående stillingen.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han som mulig ansøger til stillingen har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin alder.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 2, stk. 1, om nævnets mulighed for at tilkende godtgørelse

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 5, om annoncering

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde

•

§ 8, stk. 1, om bødestraf ved overtrædelse af annonceringsforbuddet.