Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03921
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03921
B.
T.
får ikke kritik for udtalelser i underholdningsprogram
B.
T.
bragte i januar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om” om blandt andet en af paneldeltagernes historie om to unavngivne tidligere veninder i forbindelse med et anonymt brev, der var blevet afleveret på paneldeltagerens adresse, og en sms-besked, hun havde modtaget.
En af de tidligere veninder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at B.
T.
havde krænket hendes privatliv, og at B.
T.
havde bragt en række ukorrekte oplysninger og beskyldninger, som hun ikke var blevet forelagt.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.
Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen ikke indeholdt oplysninger, der kunne identificere den tidligere veninde i en bredere kreds, og at omtalen fremstod som paneldeltagerens subjektive oplevelse og vurdering af forløbet omkring modtagelsen et anonymt brev.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen ”Den kulørte time: Kommer bogen om prins Harry til at slå endnu større sprækker i det britiske kongehus” , bragt i podcastserien ”Det, vi taler om” den 6. januar 2023, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over navnlig, at B.
T.
har krænket hendes privatliv, at udsendelsen indeholder ukorrekte beskyldninger mod hende, som hun ikke er blevet forelagt, og at studieværten er inhabil.
1 Sagsfremstilling
Den påklagede udsendelse
B.
T.
bragte i podcastserien ”Det, vi taler om” den 6. januar 2023 udsendelsen ”Den kulørte time: Kommer bogen om prins Harry til at slå endnu større sprækker i det britiske kongehus” .
Af programomtalen fremgår
”Det, vi taler om” er Danmarks bedste sladdermagasin, der graver i ugens store skandaler, overraskelser, forargelser og ikke mindst det kulørte stof grundigt igennem.
Hvad sladrer de om på Christiansborg?
I tv- og filmbranchen?
I kulturlivet?
Vi tager sladder alvorligt.
Lyt med, når vi graver lidt dybere – og få de rigtige historier bag kulisserne.
”
Af programteksten til den påklagede udsendelse fremgår
”[Kokken] har ændret sin livsstil og lukker nu sine flæskerestauranter, [Restaurant A] og [Restaurant B].
Men hvad med partneren [Partneren], der stod for den anden halvdel?
Bogen om prins Harry udkommer først om en uge, men der er allerede lækket helt vilde detaljer om slagsmål og beskyldninger om hvem, der skulle have opfordret prinsen til at tage det berømte nazikostume på.
Spørgsmålet er: Hvor meget skal der til, før Kong Charles’ kroning i maj må aflyses?
”
[Tidskode 49:20-01:02:49]
” [Værten] : [Person 1], hun har politianmeldt to, ja, det er jo så ikke veninder mere, formoder jeg.
Det er to kvinder, hun har været gode veninder med, som altså har skrevet et brev.
Jeg er spændt på, om det er i hånden eller på skrivemaskine, eller hvad fanden det her er for noget.
Skrevet et brev, cyklet forbi eller kørt i bil, smidt det i postkassen hjemme på [Ejendommen], og så har det altså været adresseret til [Ægtefællen].
[Person 1], du er med på en telefon.
[Person 1] : Ja, det er jeg, og jeg er din husveninde, kan jeg forstå.
[De medvirkende griner]
[Værten] : Ja.
Du skal jo få sex et eller andet sted fra.
[Person 1] : Men jeg kommer der da nogle gange.
[Griner].
[Værten] : Det gør du.
Også på den måde.
[Person 1] : Ja, ja.
[Værten] : [Person 1], hvad var det, der stod i det brev, I modtog, eller [Ægtefællen] modtog?
[Person 1] : Det skal lige siges.
Ja, altså, det skal lige siges, at jeg får jo en sms, der er seks sider lang fra én, jeg troede rent faktisk var en tæt veninde, jeg slet ikke var uvenner med.
Så jeg var sådan og tænkte, hvad fanden er det?
Og [Ægtefællen] har så modtaget et brev i postkassen, men typisk [Ægtefællen], han er fløjtende ligeglad, fordi han, vi har jo selvfølgelig fået mange breve gennem årene, men det her, det var virkelig voldsomt, og det var maskinskrevet.
Så jeg sidder og læser den her seks sider op for ham og siger ”hold da op, prøv lige at hør det her”, og så siger han ”gud ja, jeg har også et brev i lommen”, siger han så.
”Har du det”, siger jeg.
Jamen så stak han det der brev frem.
Så var jeg jo rystet, altså så tænkte jeg, altså hvem kører forbi og smider sådan et brev i postkassen?
[Værten] : Jeg er altså nødt til at spørge, var der frimærke på konvolutten, eller var de kørt forbi og bare smidt det i?
[Person 1] : Nej.
Nej, de er kørt ægte forbi og bare smidt det i.
[Værten] : Okay.
[Person 1] : Der har ikke været frimærke eller noget, og det er lavet på en maskine.
[Paneldeltager A] : Og så stod der [Ægtefællen] på kuverten eller hvad?
[Person 1] : Ja.
Til [Ægtefællen] fra en anonym.
Og så stod der bare, at den her person, der skrev, havde kendt mig gennem lang tid og havde siddet sammen med mig flere gange, og der skulle jeg have udtalt mig om, at jeg ikke ville skilles fra [Ægtefællen], jeg ventede bare på, at han ville dø.
Og så skulle jeg arve den her lejlighed ude i [Bynavn], som han har købt, som jeg i øvrigt slet ikke skal arve, det er en investering.
Men du ved alt sådan noget, hvor man kan tage nogle ting, hvor man ved, nå ja, der var noget med, at han havde købt en lejlighed, og jeg havde været utro, og nu var jeg utro igen.
Og jeg var udspekuleret, og der var ikke det, der ikke stod.
Jeg sad bare og måbede.
Altså jeg var virkelig i chok.
Jeg tænkte, det er løgn.
Og [Ægtefællen] var bare sådan, nå men det er jo bare en eller anden syg person.
Så, men, men jeg synes bare, at det var så grænseoverskridende, og så vidste jeg jo, jeg vidste jo, hvem jeg fik den her sms fra.
[Værten] : Ja, for jeg skulle til at sige.
Ja.
Kunne du så se en sammenligning mellem det, der stod i.
[Person 1] : Ja, det kunne jeg.
Det kunne jeg.
[Værten] : Ja, forklar lige det.
[Person 1] : Jeg kunne se.
Ja, jeg får jo den her seks sider sms, hvor der står mange ting, eller der står.
Personen har også nævnt mange af mine veninder og vendt tingene 180 grader, som om jeg skulle have sagt det her om mine veninder.
Du var også nævnt [Værten].
[Værten] : Hvad stod der.
[Person 1] : Du var nævnt.
Alle var bange for dig.
Også dem inde i panelet.
[Værten] : [Griner].
Ej hold op.
[Paneldeltager A] : Enig.
Enig.
[Paneldeltager B] : Det er faktisk rigtigt nok.
[De medvirkende griner]
[Værten] : Ej er du det, [Person 1]?
[Person 1] : Alle var bange for dig.
Ja, jeg er hunderæd for dig.
Er du rigtig klog?
[Værten] : Nå.
[Person 1] : Nej.
Nå, men det er bare for at sige, altså der stod alle mulige mærkelige ting.
Og jeg var sådan helt i chok.
Og så tænkte jeg: Ej, det her vil jeg simpelthen ikke finde mig i.
Og jeg kunne ikke engang svare tilbage.
Jeg var blokeret.
Så jeg kunne ikke engang forsvare mig eller noget.
Jeg var bare blokeret.
Og da brevet så bliver sendt rundt til to andre, så tænker jeg, ej nu begynder det jo nærmest at blive bagvaskelse.
Man må jo ikke bare skrive.
Jeg kan jo ikke bare skrive ind til B.
T.
og så svine dig, [Værten], til og så sende det rundt til alle sammen og skrive de groveste ting.
Det skal jo have en konsekvens.
[Værten] : I hvert fald hvis det ikke passer.
[Person 1] : Og alt var løgn fra a til z.
Så jeg går til politiet med hende, der så også har fået sendt brevet.
Hun havde tilfældigvis også nogle ting med den her person, der havde skrevet brevet.
Noget hun også havde gjort.
Hun har blandt andet taget hendes computer og skrevet en mail til politiet i hendes navn.
Fra hendes computer.
[Paneldeltager A] : Altså hvad fanden er det for.
Hvad er det, I laver ude i reservatet derude altså?
[Person 1] : Jeg ved det ikke, hvad der foregår.
Nå, vi går til politiet.
Og det, der sker i første omgang, er, at man laver en hændelse.
Og der får du selvfølgelig, fortæller du, viser alle de her breve, så brevene er lagt op hos politiet, og så siger de: Fint.
Den her hændelse er sket, og sker der mere, så kan man søge om et polititilhold på den her person.
Så man er altid nødt til at lave en hændelse først.
Men, det viser sig jo så, at der vælter alle mulige andre ting ud med chikane fra den her person.
Og så finder jeg så ud af lidt efter, at det også er den anden veninde, der involveret i det her.
Det får jeg af vide fra en tredje part.
Så der bliver jeg jo endnu mere chokeret.
Jeg tænker, det er løgn.
Så der er to veninder, der har lavet det her.
Så det er det, der er sket, og derfor havde jeg lyst til at sætte fokus på det - både på den rå tone på nettet, som jeg synes er stukket helt af i kommentarsporene, når man lægger en artikel ud fra Se og Hør eller Her og Nu, eller hvad det kan være.
Så bliver alle, mange kendte svinet til.
Jeg vil ligesom sætte fokus på det, og så kom brevene i postkassen ind også under der.
[…]
[Værten] : Men altså hvis vi lige skal, fordi det er lidt.
[Person 1] : Ja.
[Værten] : Der er lidt alvorligt på den måde, at der er jo noget sygt i det der at beskylde folk for, altså sidde og vente på, at nogen skal dø for at ville arve dem.
[Person 1] : Ja, det er det.
Ja, og det er jo ret groft.
[Værten] : Nu har du været sammen med [Ægtefællen] i 10 år.
[Person 1] : I 10 år.
Ja.
[Værten] : Og jeg vil tro, at jeg bruger flere penge på en uge, end [Ægtefællen] har gjort på de 10 år.
Altså jeg vil godt kunne finde på mere effektive måder, du kunne komme til penge end at sidde og vente på, at han dør.
Men det er jo en…
[Person 1] : Ja, ja.
Og han kan risikere at blive 100 år, hvis det endelig var det.
Men nej.
[Paneldeltager A]: Men hvorfor tænker du, at de gør det her, de her veninder?
Altså, hvad er deres motiv?
[Person 1]: Altså, politiet, som de også sagde ”[Person 1], typisk bunder det ud i misundelse”.
Hvis nogen har selv det dårligt, eller de bare.
Fordi jeg havde trukket mig, for ligesom, du ved, når man begynder at trække sig fra nogen, så kan de jo mærke, man trækker sig.
Og så tænker jeg, så skal jeg ned med nakken, fordi de kan mærke, at jeg ikke er der mere, at jeg ligesom har trukket mig fra selskabet.
Og så kan det jo være en form for misundelse, at hvis hun ikke vil være veninde med mig og være i mit selskab, så skal hun også bare ned med nakken, så skal jeg ødelægge hendes ægteskab.
Jeg har så hørt hende, eller det har jeg så fået - også efterfølgende - at vide, at der blev talt om, at jeg skulle bare ned med nakken.
Så det er jo en form for at straffe mig.
[Værten] : Har du konfronteret de to veninder?
[Person 1]: Nej, nej.
For det første er jeg blokeret, og jeg har så blokeret, da jeg finder ud af den anden veninde, blokerer jeg.
Og det værste var, der har ikke været noget, altså der har ikke været noget fnidder eller nogen uoverensstemmelser inden.
Jeg får bare den her seks siders lange sms, uden at have været uvenner med personen.
Så det er sådan, jeg har kun trukket mig.
Så det, synes jeg, er rimelig voldsomt.
Og den anden finder jeg så ud af, og der kunne jeg jo også godt se, de sidste samtaler, vi havde haft, der ville hun jo ikke rigtig svare på, om hun havde talt med den her person.
Så der kunne jeg godt regne ud, at…
[Paneldeltager B]: Hvor længe har I været veninder, og hvor kender I hinanden fra?
[Person 1]: Ja, den ene har jeg været veninde med heldigvis kun i to år.
Hende med det seks sider lange brev, som jeg ved, hvem er.
Og jeg ved jo også, at det er hende med det andet.
Men den anden har jeg været veninde med i seks år.
[Paneldeltager B]: Okay.
Nå.
[Person 1]: Ja.
[Værten]: Og nu skal detektivarbejdet gå i gang og se, hvem er det, der er blokeret.
[Paneldeltager B]: Det er derfor, at man ikke skal få venner i en sen alder.
Altså man skal simpelthen bare holde fast i…
[Paneldeltager A]: Ja, man skal bare lade være med at have venner.
[Person 1]: Jeg vil sige, at jeg har i hvert fald lært, at man skal passe på, hvem man lukker ind i sit liv, og jeg er måske lidt godtroende, men det er jeg så stoppet med.
Så nu holder jeg mig til alle mine gode gamle veninder, jeg har kendt i 25 og 30 år.
Ja, så er der lige [Værten], men [Værten], dig har jeg jo også kendt i mange år efterhånden.
[Værten]: [Griner].
Men det er jo fordi, du er bange for mig.
[Person 1]: Ja, det er fordi, jeg er bange, at jeg har lyst til at være venner med dig, ellers tør jeg sgu ikke.
Og ellers skal du passe på, du ikke får et brev.
[Paneldeltager B]: Men det er da en ret vild ting.
[Værten]: Ja, det er lidt syret.
[Person 1]: Jeg synes, jeg synes, det er syret, ikke?
Det er voldsomt, og jeg skal da være glad for, at jeg har…
[Paneldeltager B]: Hvor tætte venner var de, [Person 1]?
[Person 1]: Jamen det er da nogen, man har betroet alt muligt og haft en del med.
Altså hvor man har delt en masse ting, og de ting, som hvis jeg for eksempel, lad os bare sige en lille ting, som jeg har været ked af det, så er de vendt det om, hvis du forstår, så det er brugt mod mig, hvor man tænker: Jøsses, hold da op.
Altså er det bare bevidst?
[Værten]: Hvis du skriver en bog til, [Person 1], så skal du trykke det der brev, vi vil så gerne læse det.
[Person 1]: Ja, ja, ja.
Men det er heldigvis hos politiet, og ja, vi må jo se om det…
[Værten]: Og så lige nu så ligger det egentlig bare der, indtil der sker noget nyt, altså hvis de er vilde nok til at følge op på deres.
.
.
[Person 1]: Jeg har faktisk lige talt med dem igen i dag for at høre, hvordan det foregår, og de siger selvfølgelig, at du bliver ved, også på de sociale medier, og du bliver chikaneret der, og man finder frem til, hvem de er, så kan du rent faktisk, så kan man også sende det ind, for det er jo ulovligt at blive ved med og køre psykisk tortur på folk.
Og det er jo ubehageligt hele tiden at blive svinet til på nettet og ikke turde udtale sig til en artikel, for så er man nødt til at få lukket kommentarsporet.
Det er jo ret ubehageligt.
[Værten]: Jo, men det er jo endnu værre sådan noget med, at du har siddet, altså at du sidder og venter på, at [Ægtefællen] dør, eller at du har været ham utro.
Det er måske lidt…
[Person 1]: Ja.
Den er grov.
Altså den er grov.
[Værten] : Men lad os…
[Person 1] : Og det var også derfor, jeg gik til politiet, fordi jeg tænkte: Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i.
Man skal ikke kunne køre forbi her og putte sådan et brev i postkassen og så være anonym og så skrive det på en maskine, og så skal vi sidde og deale med det.
[Paneldeltager C]: Men er det anmeldt som en trussel, eller som?
[Person 1]: Både injurier og bagvaskelse.
[Paneldeltager C] : Okay.
Og bagvaskelse.
[Person 1] : Og selvfølgelig også trussel kommer ind, for det er jo sådan lidt, ikke?
[Værten]: Men der er vel ikke nogen trusler mod dig eller [Ægtefællen], vel?
[Person 1]: Jo, faktisk.
Hvis personen skrev i det her brev, at hvis jeg viste det til anden side eller gik til andre med brevet, så ville det have konsekvenser.
[Paneldeltager C] : Ej.
[Paneldeltager A] : Holy shit.
[Person 1] : Så det var en trussel.
Og det læste, og det havde jeg også specificeret ud for politiet.
[Værten]: Altså nu siger politiet, det handler om misundelse, ikke?
Nu ved vi jo alle sammen her i studiet, at jeg er psykolog.
[Paneldeltager C] : Ja.
[Paneldeltager A] : Du er vores psykoterapeut.
[Paneldeltager C] : Du er vores huspsykolog.
[[Person 1] griner]
[Værten]: Hør lige her, det er jo ikke bare misundelse.
Det er jo også karaktervigende adfærd.
[Paneldeltager A]: Afvigende.
[Person 1] : Ja.
100 procent.
[Værten]: Afvigende.
Tak.
Det er jo ikke normalt, at man gør sådan.
[Paneldeltager C] : Nej.
[Person 1] : Nej.
[Værten] : For man kan jo godt synes, at alle mulige er nogle kæmpe idioter.
[Person 1] : Ja, ja.
Men jeg kunne aldrig selv finde på at gøre det.
[Værten] : Men derfra til.
Altså for det første hvor finder man en skrivemaskine og så konvolut og så køre hele vejen ud til [Ejendommen].
[Person 1]: Lige præcis.
[Værten] : Jesus Kristus.
[Person 1] : Men der er jo en rød tråd i det.
Personen har jo gjort det med andre, hvor jeg burde bare have været opmærksom.
[Paneldeltager B] : Ahh.
[Værten]: Ja, det er jo også kuk.
Det gør det altså mere kuk, end det gør det til misundelse.
[Paneldeltager A]: Altså er det også sådan kendte typer, eller?
[Person 1]: Nej, nej.
Hende, der gør det, er bestemt.
Hun vil gerne være kendt.
Men hun er det ikke.
[Paneldeltager A]: Nej, men altså du siger, at hun har gjort det med andre?
[Person 1]: Ja, hun er kendt af politiet.
Hun har gjort det med andre.
Hun har gjort det, ja, med en anden fælles veninde, vi havde, og en ekskæreste, og et nyt vennepar er hun er gået i gang med.
[Person 1] : Altså det er sådan en tråd, at hun kører psykisk terror på folk.
[Paneldeltager C]: Har hun et arbejde?
[Paneldeltager A]: Ja, jeg skulle lige til at spørge om det samme.
[Person 1] : Nej, hun har aldrig arbejdet.
[Paneldeltager A] : Det er meget tidskrævende.
[Paneldeltager C] : Hun skulle tage at få sig et arbejde.
[Værten]: Ej, hold op.
[Paneldeltager C] : Hun skulle tage at få sig et arbejde.
[Paneldeltager A]: Og blive klippet.
[Værten]: Du er ligesom Mette Frederiksen nu.
[Panelet griner]
[Værten] : I skal bare alle sammen arbejde.
[Person 1]: Nej, men det er jo rigtigt.
Hvis man har al den tid i verden, så har man jo tid til at sidde og chikanere folk.
Vi andre vil jo ikke engang tænke tanken.
Hvis jeg går ud af et venindeskab, så siger jeg: ”Hej, hej, ha det godt”.
Jeg kunne da ikke finde på at sidde og chikanere folk eller putte breve i deres postkasse.
[Paneldeltager B]: Det kan godt være, at det er blevet sagt, men altså kom det lige pludselig?
Altså har der været noget, har der været nogen optakt til det, eller var det bare et lyn fra en klar himmel?
[Person 1]: Jeg vil sige, at i sommer havde jeg allerede taget afstand til hende, fordi hun råbte og skreg, så jeg var helt i chok og tænkte, sådan taler man ikke.
Så havde jeg sådan set taget afstand.
Men så er jeg jo sød og lige give folk en chance at tage hende ind i en liv.
[Værten] : Så er jeg jo sød.
[Griner].
[Person 1] : Jamen, du ved.
Så giver jeg lige en chance til, og så tror jeg måske, at det har været planlagt, at det har været grund til, hun kom tilbage ind i mit liv, da hun måske for at planlægge det her.
Og så fik hun så en anden veninde med på det.
[Paneldeltager C] : Ej, hvor er det sygt.
[Person 1] : Ja.
Så det er faktisk meget, meget sygt.
Men igen, der er en rød tråd i det, det er ikke kun mig.
Der er heldigvis andre, der kan fortælle lige så slemme ting som det her, men det kan jeg ikke sidde og udlevere.
[Værten]: [Person 1], tak fordi at vi måtte ringe til dig og lige få en forklaring på den her politianmeldelse.
[Person 1] : Tak.
[Værten] : Det lyder mærkeligt, og du må hilse [Ægtefællen].
[Person 1] : Ja.
Jeg hilser [Ægtefællen].
[…]
[Værten] : [Griner].
Tak, fordi vi måtte ringe til dig, [Person 1].
[Person 1] : Det er godt.
Kan I have en god weekend.
[Værten] : Ja, i lige måde.
[Person 1] : Det er godt.
[Telefonsamtalen stopper, og der afspilles en skiller]”
Øvrige oplysninger
[Klager] har til Pressenævnet indsendt skærmbilleder af en sms-korrespondance dateret den 28. november 2022 mellem [Person 1] og en anden person.
I korrespondancen ses et billede af et brev til [Ægtefællen] fra en anonym afsender.
[Klager] har endvidere indsendt et skærmbillede af en udskrift fra CVR-registret og hjemmesiden [Hjemmesiden], hvoraf det fremgår, at selskabet [Selskabet] i 2016 overgik fra at være ejet af [Værten] og [Person 1] til alene at være ejet af [Person 1].
[Klager] har endvidere indsendt billeder af [Værten] i selskab med hende og [Person 1].
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. marts 2023.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Privatlivets fred, korrekt information og forelæggelse
[Klager] har anført, at hun er identificeret i programmet, selv om hun ikke er omtalt ved navn.
[Person 1] har i programmet oplyst præcis hvor mange år, de har været veninder, og har herudover oplyst, at den ene af de omtalte veninder er en kendt person, og at den anden er kendt af politiet.
Omtalen har medført, at flere personer efter programmet har henvendt sig til [Klager], og flere har spurgt hende, om hun er kriminel, og om hun har fået tilhold.
Herudover florerer hendes navn også på sladdermediet Reddit.
[Klager] har videre anført, at [Person 1] i programmet anklager hende for at være kendt af politiet og for at have gjort det sammen mod en ekskæreste, hvilket ikke er korrekt.
Den ukorrekte omtale og beskyldningerne har medført, at [Klager] har et billede af sin rene straffeattest på sin telefon, som hun har måttet vise til mange mennesker for at bevise sin uskyld.
Omtalen af hende som kriminel har været krænkende for hende, og det har medført, at hun har fået det meget dårligt.
Om den i programmet omtalte sms-besked har [Klager] anført, at det ikke var en tarvelig sms, men at den måske har gjort ondt, fordi hun konfronterede [Person 1] med nogle sandheder.
[Klager] opfordrede i beskeden samtidig [Person 1] til ikke at lave et kæmpe drama, men foreslog hende derimod, at hun kunne sige til folk, at de ikke længere var veninder.
Beskeden indeholdt ikke trusler, som det fremgår af programmet.
I programmet beskyldes [Klager] også for at have taget en tidligere venindes computer og skrevet mails til politiet fra den.
Dette er heller ikke korrekt, hvilket hun kan bevise.
[Klager] har herudover anført, at det ikke er korrekt, at hun ikke har en uddannelse, og at hun aldrig har arbejdet, som [Person 1] oplyser i programmet.
[Klager] har en kontoruddannelse, og hun har blandt andet arbejdet i ejendomsbranchen i mange år og som privatsekretær.
I forhold til omtalen i programmet om, at [Klager] har en karakterafvigende adfærd, har hun anført, at det er en forfærdelig og ukorrekt påstand at komme med, og at hun ikke bryder sig om at blive fjerndiagnosticeret af [Værten].
[Klager] har om det omtalte maskinskrevne brev til [Ægtefællen] fra en anonym afsender anført, at det ikke er hende, der har skrevet det, og at brevet angiveligt er fra 2017, men at [Person 1], den dag hun modtog sms-en fra [Klager], sendte et billede af det anonyme brev til en nu tidligere veninde, og at hun over for denne veninde anklagede [Klager] for at stå bag brevet.
Den samme veninde blev herefter sammen med [Klager] i programmet beskyldt for at være en af de to veninder, der kørte forbi og lagde det anonyme brev i postkassen på [Person 1]s adresse.
Herudover er omtalen af det anonyme brev heller ikke korrekt, idet brevet ikke nævner noget om en lejlighed i [Bynavn].
[Klager] har endvidere anført, at de ukorrekte beskyldninger blev bragt, uden at B.
T.
forsøgte at få kontakt med hende eller de andre omtalte i sagen.
Journalisterne burde således have undersøgt sagen, eventuelt også hos politiet, før de alvorlige anklager blev fremsat i programmet.
Der er ikke alene tale om sladder, men om alvorlige og beviseligt usande påstande.
[Klager] ville således gerne have haft mulighed for at sende sin rene straffeattest ind til panelet, så det på den måde kunne være undgået, at hun blev beskyldt for at være kriminel eller kendt af politiet.
Herudover har [Klager] oplyst, at [Værten] har slettet hende som Facebook-ven, og har i den forbindelse henvist til et skærmbillede fra Facebook, hvor det fremgår, at de ikke er venner.
[Klager] har til dette bemærket, at hun tror, at det skyldes, at hun har klaget over programmet.
[Klager] har i forhold til B.
T.s tilbud om at komme til orde i et andet program anmodet om en forklaring på, hvordan dette skal foregå.
Inhabilitet og kildekritik
[Klager] har anført, at hun ved, at værten, [Værten], og [Person 1] kender hinanden personligt, og at de også tidligere har været forretningspartnere, og at studieværten derfor er inhabil og forudindtaget.
I forhold til relationen mellem [Person 1] og [Klager], har [Klager] anført, at de har kendt hinanden siden 2020, at de har haft mange lange samtaler, og at de har talt i telefon flere gange dagligt.
Derfor har [Klager] også fået forklaret, hvordan det foregår, når [Person 1] er gæst i ”Det, vi taler om”, og hvordan selve tilrettelæggelsen af programmet foregår.
[Klager] ved derfor, at [Person 1] og [Værten] plejer at tale sammen, inden [Person 1] deltager i programmet.
[Klager] har endvidere anført, at [Person 1] har vist panelet det omtalte brev, men at panelet ikke har set sms-beskeden fra hende.
[Person 1] undgår at vise sms-beskeden i programmet, fordi der står noget i beskeden, som [Værten] formentlig vil blive vred over, at [Person 1] har sagt videre.
Journalisterne overholder således ikke god presseskik, da de er subjektive i dækningen af sagen, og da de lader [Person 1], der tidligere er dømt, anklage andre personer for kriminelle forhold.
2.2 B.
T.s synspunkter
Privatlivets fred, korrekt information og forelæggelse
B.
T.
har anført, at programmet ”Det, vi taler om” er udarbejdet inden for rammerne af god presseskik.
Programmet er et underholdningsprogram, hvor kendte personer af offentlig interesse afdækkes.
Panelet og panelets gæster er ligeledes offentligt kendte personer, hvilket er et tungtvejende element i programmet.
I det påklagede program omtales en historie om [Person 1], der forinden kunne læses på Her og Nu og i B.
T.
henholdsvis den 4. og 5. januar 2023.
[Person 1] er medvirkende på telefon i udsendelsen, hvor hun fortæller om et brev og en sms, hun har modtaget.
B.
T.
har anført, at [Person 1] fortæller om sin egen oplevelse af, hvad der er foregået, og at hun i øvrigt har ret til at fortælle sin historie frit i programmet.
Gengivelsen er i øvrigt i overensstemmelse med det, man har kunne læse i de to artikler.
B.
T.
har videre anført, at ingen af de omtalte personer nævnes ved navn i udsendelsen, og selv om den ene af personerne omtales som ”kendt”, er det B.
T.s opfattelse, at der ikke er grundlag for at kunne identificere, hvem de pågældende er.
Heller ikke omtalen af, hvor længe, de har været veninder, kan ifølge B.
T.
identificere klager.
Identiteten af afsenderen har endvidere ikke været relevant, da det er [Person 1]s oplevelser af at have modtaget et anonymt brev, der bliver afdækket.
I forhold til [Klager]s bemærkninger om, at oplysningerne om hendes uddannelse i programmet ikke er korrekte, har B.
T.
anført, at hverken [Værten], [Person 1], eller nogle af de øvrige paneldeltagere omtaler hendes uddannelse i programmet.
I forhold til [Person 1]s udtalelser om, at den omtalte veninde ikke har haft et arbejde, har B.
T.
anført, at det ikke var muligt at eftertjekke dette udsagn, da identiteten på [Klager] var ukendt for redaktionen.
B.
T.
har videre bemærket, at identiteten heller ikke nævnes i artikler om emnet fra Her og Nu og B.
T.
B.
T.
har videre anført, at mediet ikke anerkender klagepunktet om, at [Klager] i programmet bliver fjerndiagnosticeret som karakterafvigende.
Det er selve handlingen bag afsendelsen af det anonyme brev, [Værten] omtaler og beskriver som syg.
Om klagepunktet om, at [Person 1] i programmet har fortalt, at afsenderen af sms-beskeden fremsatte trusler, har B.
T.
anført, at det er brevets ordlyd, [Person 1] omtaler i programmet.
Herudover er der tale om [Person 1]s subjektive oplevelse af at føle sig truet, og at anmeldelsen af forholdet til politiet er konsekvensen af denne oplevelse.
Hverken [Værten] eller redaktionen på podcasten har set det omtalte brev eller sms-beskeden.
Dette fremgår også direkte af udsendelsen.
[Klager]s identitet var heller ikke kendt, før hun selv henvendte sig til mediet.
Det var således ikke muligt for B.
T.
at tage kontakt til de af [Person 1] omtalte personer, da der var tale om anonymiserede personer.
I forhold til beskyldningerne har B.
T.
anført, at der i programmet ikke er beskyldninger mod den anonyme brevskriver eller afsenderen af sms-beskeden om, at de er kriminelle.
Ifølge [Person 1] er brevskriveren kendt af politiet for lignende sager om chikane, men der fremsættes ikke ytringer om, at disse sager skulle have ført til straffesager elle domme, som ville have medført påtegninger på straffeattesten.
I forhold til debatten på andre platforme, hvor klagers navn har været nævnt, har B.
T.
bemærket, at afsporede samtaler på disse platforme er klagen uvedkommende.
B.
T.
har bemærket, at mediet gerne vil lade klager komme til orde, såfremt hun ønsker det.
Dette vil dog indebære, at klager ikke længere kan være anonym.
[Værten] og redaktionen vil således gerne invitere den anonyme brevskriver og afsenderen af sms-beskeden med i programmet for at give dem mulighed for at komme med deres versioner af historien, uanset om der er tale om én og samme person, eller om der er tale om flere personer.
Inhabilitet og kildekritik
B.
T.
har anført, at mediet er uenig i, at værten, [Værten], er inhabil ved at interviewe [Person 1].
Præmissen i programmet ”Det, vi taler om” er en venskabelig og talende jargon.
[Person 1] har tidligere deltaget som en del af panelet, og de andre paneldeltageres kendskab til hende afspejler sig i tonen.
Det er desuden sagen uvedkommende, at klager har sendt billeder ind, hvor [Værten] og [Person 1] ses sammen.
I forhold til, at [Værten] og [Person 1] engang har haft et forretningsforhold, har B.
T.
anført, at det er korrekt, at de for 8-9 år siden etablerede et selskab sammen, som [Værten] efter få uger forlod.
Dette er derfor sagen uvedkommende.
I programmet fortæller [Person 1] en historie fra sit eget liv om en gruppe unavngivne veninder, og B.
T.
mener ikke, at man kan forlange en bestemt type interview i den situation.
[Person 1] medvirker i programmet som en erfaringskilde, altså en person, der har haft en oplevelse, som redaktionen finder det relevant at få hendes egne ord på.
[Person 1] optræder således ikke som en del af panelet.
I forhold til [Klager]s bemærkninger om, at hun har indsigt i, hvordan ”Det, vi taler om” bliver tilrettelagt, har B.
T.
har anført, at redaktionen bag ”Det, vi taler om” tilrettelægger programmet efter almindelige journalistiske metoder, og klagers kendskab til programmet er således sagen uvedkommende.
B.
T.
har herudover anført, at deltagerne i programmet ”Det, vi taler om” ikke modtager betaling i forbindelse med deres medvirken, hverken når de deltager i podcasten, i liveshows eller når de deltager som erfaringskilder.
Programmet er båret af de faste paneldeltagere, og [Værten] ses ofte med de medvirkende på forskellige sociale medier, ligesom hun ofte går ud og spiser frokost eller drikker vin med deltagerne.
Det er således ikke kompromitterende, at [Værten] har [Person 1] vederlagsfrit med som gæst.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Martin Lavesen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
Retlig interesse
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det for hold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Klagen er indgivet af [Fuldmagtshaver A] og [Fuldmagtshaver B], der klager på [Klager]s vegne.
[Klager] har til Pressenævnet oplyst, at hun er en af de omtalte veninder i programmet, og at [Fuldmagtshaver A] og [Fuldmagtshaver B] alene har bistået hende med klagen.
Klagen behandles således alene i forhold til [Klager].
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.
Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
God presseskik
Privatlivets fred, korrekt information og forelæggelse
[Klager] har klaget over, at B.
T.
har krænket hendes privatliv, og at B.
T.
har bragt en række ukorrekte oplysninger og beskyldninger, som hun ikke er blevet forelagt.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.
1.
Det følger videre, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.
1 og A.
3.
Den påklagede udsendelse, ”Det, vi taler om”, er et underholdningsprogram, hvor en studievært og et deltagerpanel debatterer historier, der primært drejer sig om ”sladder” og kendte mennesker, og samtalen mellem deltagerne og studieværten har en vis karakter af et debatprogram.
I debatprogrammer tillades – ligesom i lederartikler og debatindlæg – en højere grad af frisprog end i nyhedsprogrammer og reportager.
Det er sædvanligt, at deltagerne fremkommer med udtalelser, hvormed de tilkendegiver deres vurderinger af og holdninger til et givent forløb.
Programmet ”Det, vi taler om” sendes endvidere som direkte udsendelse, hvor der deltager gæster, som er inviteret i studiet for et drøfte nogle nærmere fastlagte historier, ligesom programmet kan kontakte kilder til historierne undervejs i udsendelsen.
I disse tilfælde gælder medieansvarslovens § 20, hvorefter den, der fremsætter en udtalelse i en direkte udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler.
I den påklagede udsendelse blev [Person 1] kontaktet under programmet, hvor hun blandt andet fortalte om et anonymt brev, der var blevet afleveret på hendes adresse, og en sms-besked, hun havde modtaget.
Studieværten og de øvrige paneldeltagere kunne undervejs stille spørgsmål til [Person 1].
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] er en af de i udsendelsen omtalte tidligere veninder af [Person 1], og at det er [Klager], der har sendt den omtalte sms-besked til [Person 1].
Af programmet fremgår følgende om de tidligere veninder af [Person 1]
” [Person 1] : Det skal lige siges.
Ja, ja.
Altså det skal lige siges, at jeg får jo en sms, der er seks sider lang fra en, jeg troede rent faktisk var en tæt veninde, jeg slet ikke var uvenner med, så jeg var sådan og tænkte, hvad fanden er det?
Og [Ægtefællen] har så modtaget et brev i postkassen […]
[…]
[Person 1] : Ja.
Til [Ægtefællen] fra en anonym.
Og så stod der bare, at den her person, der skrev, havde kendt mig gennem lang tid og havde siddet sammen med mig flere gange, og der skulle jeg have udtalt mig om […].
Så, men, men jeg synes bare, at det var så grænseoverskridende, og så vidste jeg jo, jeg vidste jo, hvem jeg fik den her sms fra.
[Værten] : Ja, for jeg skulle til at sige.
Ja.
Kunne du så se en sammenligning mellem det, der stod i.
[Person 1] : Ja, det kunne jeg.
[…]
[Person 1] : Jeg kunne se.
Ja, jeg får jo den her seks sider sms, hvor der står mange ting, eller der står.
Personen har også nævnt mange af mine veninder og vendt tingene 180 grader, som om jeg skulle have sagt det her om mine veninder.
Du var også nævnt [Værten].
[…]
[Person 1] : Og alt var løgn fra a til z.
Så jeg går til politiet med hende, der så også har fået sendt brevet.
Hun havde tilfældigvis også nogle ting med den her person, der havde skrevet brevet.
Noget hun også havde gjort.
Hun har blandt andet taget hendes computer og skrevet en mail til politiet i hendes navn.
Fra hendes computer.
[…]
[Person 1] : Jeg ved det ikke, hvad der foregår.
Nå, vi går til politiet.
Og det, der sker i første omgang, er, at man laver en hændelse.
[…] Men det viser sig jo så, at der vælter alle mulige andre ting ud med chikane fra den her person.
Og så finder jeg så ud af lidt efter, at det også er den anden veninde, der involveret i det her.
Det får jeg af vide fra en tredje part.
Så der bliver jeg jo endnu mere chokeret.
Jeg tænker, det er løgn.
Så der er to veninder, der har lavet det her.
[…]
[Værten] : Der er lidt alvorligt på den måde, at der er jo noget sygt i det der at beskylde folk for, altså sidde og vente på, at nogen skal dø for at ville arve dem.
[…]
[Paneldeltager A]: Men hvorfor tænker du, at de gør det her, de her veninder?
Altså, hvad er deres motiv?
[Person 1]: Altså, politiet, som de også sagde ”[Person 1], typisk bunder det ud i misundelse”.
Hvis nogen har selv det dårligt, eller de bare.
[…]
[Værten] : Har du konfronteret de to veninder?
[Person 1]: Nej, nej.
For det første er jeg blokeret, og jeg har så blokeret, da jeg finder ud af den anden veninde, blokerer jeg.
Og det værste var, der har ikke været noget, altså der har ikke været noget fnidder eller nogen uoverensstemmelser inden.
Jeg får bare den her seks siders lange sms, uden at have været uvenner med personen.
Så det er sådan, jeg har kun trukket mig.
Så det, synes jeg, er rimelig voldsomt.
Og den anden finder jeg så ud af, og der kunne jeg jo også godt se, de sidste samtaler, vi havde haft, der ville hun jo ikke rigtig svare på, om hun havde talt med den her person.
Så der kunne jeg godt regne ud, at…
[Paneldeltager B]: Hvor længe har I været veninder, og hvor kender I hinanden fra?
[Person 1]: Ja, den ene har jeg været veninde med heldigvis kun i to år.
Hende med det seks sider lange brev, som jeg ved, hvem er.
Og jeg ved jo også, at det er hende med det andet.
Men den anden har jeg været veninde med i seks år.
[…]
[Værten]: Og nu skal detektivarbejdet gå i gang og se, hvem er det, der er blokeret.
[…]
[Paneldeltager B]: Hvor tætte venner var de, [Person 1]?
[Person 1]: Jamen det er da nogen, man har betroet alt muligt og haft en del med.
[…]
[Paneldeltager C]: Men er det anmeldt som en trussel, eller som?
[Person 1]: Både injurier og bagvaskelse.
[Paneldeltager C] : Okay.
Og bagvaskelse.
[Person 1] : Og selvfølgelig også trussel kommer ind, for det er jo sådan lidt, ikke?
[Værten]: Men der er vel ikke nogen trusler mod dig eller [Ægtefællen], vel?
[Person 1]: Jo, faktisk.
Hvis personen skrev i det her brev, at hvis jeg viste det til anden side eller gik til andre med brevet, så ville det have konsekvenser.
[…]
[Person 1] : Så det var en trussel.
Og det læste, og det havde jeg også specificeret ud for politiet.
[Værten]: Altså nu siger politiet, det handler om misundelse, ikke?
Nu ved vi jo alle sammen her i studiet, at jeg er psykolog.
[…]
[Værten]: Hør lige her, det er jo ikke bare misundelse.
Det er jo også karaktervigende adfærd.
[Paneldeltager A]: Afvigende.
[Person 1] : Ja.
100 procent.
[Værten]: Afvigende.
Tak.
Det er jo ikke normalt, at man gør sådan.
[…]
[Person 1] : Men der er jo en rød tråd i det.
Personen har jo gjort det med andre, hvor jeg burde bare have været opmærksom.
[…]
[Paneldeltager A]: Altså er det også sådan kendte typer, eller?
[Person 1]: Nej, nej.
Hende, der gør det, er bestemt.
Hun vil gerne være kendt.
Men hun er det ikke.
[Paneldeltager A]: Nej, men altså du siger, at hun har gjort det med andre?
[Person 1]: Ja, hun er kendt af politiet.
Hun har gjort det med andre.
Hun har gjort det, ja, med en anden fælles veninde, vi havde, og en ekskæreste, og et nyt vennepar er hun er gået i gang med.
[Person 1] : Altså det er sådan en tråd, at hun kører psykisk terror på folk.
[Paneldeltager C]: Har hun et arbejde?
[Paneldeltager A]: Ja, jeg skulle lige til at spørge om det samme.
[Person 1] : Nej, hun har aldrig arbejdet.
[Paneldeltager A] : Det er meget tidskrævende.
[…]”
Pressenævnet finder, at omtalen i programmet ikke indeholder oplysninger, der kan identificere [Klager] i en bredere kreds, med mindre de i forvejen har et nærmere kendskab til historien.
Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af udsendelsen alene fremgår, at der er tale om to veninder, som [Person 1] har kendt i henholdsvis to og seks år, og at den ene af disse er kendt i offentligheden.
Der er således ikke yderligere omtale, der kan identificere [Klager] i en bredere kreds.
Pressenævnet finder videre, at omtalen i programmet fremstår som [Person 1]s subjektive oplevelse og vurdering af forløbet omkring modtagelsen af et anonymt brev, hvor hun i den sammenhæng også fortæller om en sms-besked fra klager.
Programværten havde således ikke mulighed for at forudsige, hvilke beskyldninger [Person 1] ville komme med i den direkte udsendelse.
Nævnet finder samtidig, at [Person 1]s subjektive udtalelser indeholder oplysninger, der kan anses for at være krænkende, skadelige eller agtelsesforringende for [Klager].
Under henvisning til, at [Klager] ikke ses at være identificeret i udsendelsen, ligesom hendes identitet efter det af B.
T.
oplyste ikke var kendt af studieværten eller panelet, finder Pressenævnet imidlertid ikke grundlag for at kritisere B.
T.
for ikke at gribe ind over for udtalelserne under den direkte udsendelse.
Nævnet finder således ikke anledning til at kritisere B.
T.
for manglende efterprøvelse af de bragte oplysninger og finder med samme begrundelse endvidere ikke grundlag for at kritisere B.
T.
for manglende forelæggelse.
Nævnet bemærker afslutningsvis, at B.
T.
har tilbudt [Klager] at komme til orde under forudsætning af, at hun står frem med navn.
Inhabilitet og kildekritik
[Klager] har klaget over, at studieværten, [Værten], er inhabil og ikke bør interviewe sin veninde og tidligere forretningspartner, og at B.
T.
ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for de oplysninger, [Person 1] kommer med i udsendelsen.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.
2.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at studieværten og [Person 1] har en relation til hinanden.
Pressenævnet finder, at dette giver B.
T.
anledning til at være særligt opmærksom på, om fremstillingen kunne være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Følgende fremgår af udsendelsen og præsentationen af [Person 1] og hendes relation til [Værten] og programmet
” [Værten] : [Person 1], hun har politianmeldt to, ja, det er jo så ikke veninder mere, formoder jeg.
Det er to kvinder, hun har været gode veninder med, som altså har skrevet et brev.
Jeg er spændt på, om det er i hånden eller på skrivemaskine, eller hvad fanden det her er for noget.
Skrevet et brev, cyklet forbi eller kørt i bil, smidt det i postkassen hjemme på [Ejendommen], og så har det altså været adresseret til [Ægtefællen].
[Person 1], du er med på en telefon.
[Person 1] : Ja, det er jeg, og jeg er din husveninde, kan jeg forstå.
[De medvirkende griner]
[Værten] : Ja.
Du skal jo få sex et eller andet sted fra.
[Person 1] : Men jeg kommer der da nogle gange.
[Griner].
[Værten] : Det gør du.
Også på den måde.
[Person 1] : Ja, ja.
”
[.
.
]
[Person 1]: Jeg vil sige, at jeg har i hvert fald lært, at man skal passe på, hvem man lukker ind i sit liv, og jeg er måske lidt godtroende, men det er jeg så stoppet med.
Så nu holder jeg mig til alle mine gode gamle veninder, jeg har kendt i 25 og 30 år.
Ja, så er der lige [Værten], men [Værten], dig har jeg jo også kendt i mange år efterhånden.
[Værten]: [Griner].
Men det er jo fordi, du er bange for mig.
[Person 1]: Ja, det er fordi, jeg er bange, at jeg har lyst til at være venner med dig, ellers tør jeg sgu ikke.
Og ellers skal du passe på, du ikke får et brev.
”
Det er Pressenævnets opfattelse, at det fremgår tilstrækkelig klart af udsendelsen, at kilden til historien, [Person 1], har en tilknytning til programmet og studieværten.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af programmet, at [Person 1] tidligere har deltaget i programmet, og at hun omtaler sig selv som veninde til [Værten].
Uanset, at [Person 1] måtte have en personlig interesse i dækningen af hendes historie, bemærker nævnet også i denne sammenhæng, at de personer, hun som kilde rettede beskyldningerne mod, ikke var identificerede i udsendelsen, og at det tydeligt fremgik, at der var tale om [Person 1]s subjektive vurdering.
Nævnet finder på den baggrund, at B.
T.
ikke har tilsidesat god presseskik ved at lade den pågældende studievært interviewe kilden, ligesom nævnet ikke finder anledning til at kritisere B.
T.
for ikke at have udvist tilstrækkelig kildekritik.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 24. oktober 2023