Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04104

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04104

Folkeskolen får kritik for at bringe ukorrekt information

Folkeskolen bragte i april måned en artikel om en skole, hvor en række ansatte var blevet opsagt.

En af de i artiklen omtalte unavngivne ansatte klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at hun som leder var blevet afskediget, idet hun selv havde søgt sin afsked.

Folkeskolen havde erkendt fejlen og bragt en rettelse i den digitale udgave og i det trykte blad.

Pressenævnet kritiserede Folkeskolen for at have bragt den ukorrekte oplysning.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Efter tilsyn og lærerfyringer: Der skal ro på ”, bragt den 28. april 2023 på folkeskolen.dk, og artiklen ” ”Nu vil vi se fremad” ”, bragt den 4. maj 2023 i den trykte udgave af Folkeskolen, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over navnlig, at artiklen indeholder ukorrekt information, som hun ikke er blevet forelagt, at mediet har afvist at bringe et genmæle, og at mediet har afvist at slette artiklen.

1 Sagsfremstilling

Folkeskolen bragte den 28. april 2023 artiklen ” Efter tilsyn og lærerfyringer: Der skal ro på ” på folkeskolen.dk.

Der er over overskriften bragt et billede af tre personer, der står med en underskrevet overenskomstaftale.

Af billedteksten fremgår følgende: ”[Person 1], nytiltrådt skoledirektør på [Akademiet] og [Person 2], overenskomstforhandler i Danmarks Lærerforening, har netop underskrevet aftalen.

I midten står direktør og stifter [Direktøren].

”

Af artiklens underrubrik fremgår

”Efter et forløb med fyringer og kritik har behandlingsskolen [Akademiet] indgået overenskomst med Lærerforeningen.

Der har været for meget uro, og nu ser vi fremad, lyder det fra direktør.

”

Der er efter underrubrikken indsat følgende tekst: ”Rettet 24/5”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Da fire lærere på behandlingsskolen [Akademiet] i [Bynavn 1] en fredag i januar lufter en række frustrationer overfor deres leder, går de på weekend med en fornemmelse af, at der er blevet lyttet til dem.

Lærerne er frustrerede over, at ledelsen med meget kort varsel har frataget lærerne en ugentlig hjemmearbejdsdag, som de har været glade for.

Personaleudskiftning, manglende overenskomst, manglende gennemsigtighed og hård tone i mails er også blandt kritikpunkterne.

Men da lærerne kommer på arbejde om mandagen, bliver én - arbejdsmiljørepræsentanten - bortvist uden løn med øjeblikkelig virkning, og de tre andre fyret med en måneds varsel.

Fyringerne sker efter et forløb med en del udskiftning i ledelse og personale, og både elever og ansatte undrer sig over det.

Også [Person 3], der er formand for [Bynavn 1] Lærerforening, modtog opkald fra forældre og ansatte, der ville vide, hvad der foregik på skolen.

Han forstår godt reaktionen.

”Vi har nogle dygtige lærere, som har villet gøre et godt stykke arbejde og rykke nogle elever både fagligt og socialt.

Og for at gøre det har de brug for et minimum af professionelle vilkår, som de ikke er blevet imødekommet med.

Tværtimod blev de mødt med, at de havde for meget forberedelsestid, og generelt fornemmede jeg en manglende anerkendelse og forståelse for den opgave, de skulle udføre”, siger [Person 3].

Folkeskolen har talt med to af lærerne, der har fortalt deres historier, som de husker dem, men de ønsker ikke at medvirke i denne artikel.

Undrede sig over droppet overenskomst

[Akademiet] har netop underskrevet en overenskomstaftale med Lærernes Centralorganisation.

Men det er ikke første gang, at der har været forhandlinger i gang mellem de to parter.

Tilbage i foråret 2022 indgik en nu forhenværende skoleleder i forhandlinger med Lærerforeningen, men helt uventet og til de ansattes ærgrelse, blev forhandlingerne droppet igen i efteråret, og den pågældende leder blev opsagt.

Det var en af grundene til, at de fire lærere i januar gik til den nye skoleleder.

Lærerne havde - foruden frustrationen over den mislykkede overenskomstforhandling og den fratagne hjemmearbejdsdag - en række klager.

Lærerne var nemlig generelt frustrerede over, at de følte, at ledelsen tog beslutninger hen over hovedet på dem, og at der ikke var fokus på at sikre lærerne bedst mulige vilkår til at kunne undervise.

Til mødet blev også nævnt hård tone, bratte afskedigelser uden forklaring og uigennemsigtighed.

Men direktør og stifter af [Akademiet] [Direktøren] afviser, at lærernes ønske om en overenskomst eller klagen over den inddragede hjemmearbejdsdag har noget med afskedigelserne at gøre.

”Jeg må ikke udtale mig om de enkelte sager af juridiske hensyn, men det er helt andre ting, der ligger til grund for afskedigelserne, og det har på ingen måde noget med overenskomst at gøre”, lyder det.

[Direktøren] fortæller, at flere af de tidligere ledere på behandlingsskolen er blevet opsagt, heriblandt lederen, som de fire lærere oprindeligt klagede til, og lederen, der deltog i de oprindelige overenskomstforhandlinger.

[Sætningen er den 12. maj 2023 rettet til: [Direktøren] fortæller, at flere af de tidligere ledere på behandlingsskolen ikke længere er ansat (rettet 12/5, red.)]

”Der har været noget ledelsessvigt, nogle dårlige match og generelt en uheldig kultur, som vi rigtig gerne vil gøre op med.

Der har været en periode, hvor der ikke har været ro på, og det er det, vi skal have nu.

En udskiftning af ledelsen har derfor været nødvendig, og det er også helt naturligt, at der efter mange år skal ske nogle forandringer.

Nu har vi et helt nyt ledelsesteam, og vi vil nu se fremad og fokusere på at skabe de bedste rammer for eleverne”.

”

Der er i højre side af artiklen indsat en faktaboks med overskriften: ”Fakta: [Akademiet]”.

Under overskriften er indsat et billede af et skilt med påskriften [Akademiet].

Af faktaboksen fremgår faktuelle oplysninger om skoletilbuddet, herunder elevantal og målgruppe.

Af artiklen fremgår videre

” Uanmeldt tilsyn understreger behov for ændring

Frustrerede forældre og ansatte retter flere gange henvendelse til [Bynavn 1] Kommune om de fyrede lærere, og det fører til, at kommunen i marts gennemfører et uanmeldt tilsyn på skolen.

Det fortæller [Person 4], der er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i [Bynavn 1] Kommune.

”Jeg bliver orienteret af forvaltningen om, at der er noget uro, og at de er blevet kontaktet af både forældre og ansatte, der har været frustrerede.

Samtidig har vi set en meget stor personaleudskiftning, og det er på den baggrund, at tilsynet bliver sat i gang.

Og det bekræfter jo, at der er nogle bekymringer”, siger udvalgsformanden.

Kommunen skriver blandt andet i tilsynsrapporten, at kun 15 ud af 62 medarbejdere har været så lang tid på skolen, at de kan siges at være ”kulturbærere”.

Blandt interviewede medarbejdere er der også frustration over, at ret nye medarbejdere skal lære helt nye op, og at den store udskiftning går ud over eleverne.

Især fyringerne af de fire lærere er noget, de psykisk sårbare elever har reageret på.

Kommunen har citeret følgende fra en elev, der beskriver forløbet

”Vi er kede af, at både tidligere leder og nu 4 medarbejdere er blevet fyret.

Og vi har ikke fået noget at vide om hvorfor.

Var de for besværlige?

Handler det om penge?

Eleverne er kede af det – græder, er vrede og kede af det”.

[…]

Overenskomsten har været vigtig

Det er også efter sommerferien, at den nye overenskomst for lærerne træder officielt i kraft.

For [Person 5], formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening, er forløbet på [Akademiet] et godt eksempel på, hvorfor en overenskomst er nødvendig.

Eksempelvis sikrer overenskomsten ret til en tillidsrepræsentant, der kunne have deeskaleret konflikten mellem ledelse og lærere.

[…]

Et voksende marked

Selvom [Person 5] i Danmarks Lærerforening er glad for den netop underskrevne overenskomst, kigger man generelt med bekymring på private dagbehandlingstilbud, som der findes 70-80 af i Danmark.

[…]

Der er ved artiklens afslutning indsat følgende

”Rettelse 24/5-23: I en tidligere version af denne artikel stod, at en anonymiseret leder på [Akademiet], som en gruppe lærere havde klaget til, var blevet opsagt.

Den pågældende leder oplyser, at vedkommende selv opsagde sin stilling.

Folkeskolen beklager fejlen.

”

Folkeskolen bragte den 4. maj 2023 artiklen ” ”Nu vil vi se fremad” ” i det trykte blad, Folkeskolen.

Af artiklen fremgår følgende

”Direktør og stifter af [Akademiet] [Direktøren] afviser, at lærernes ønske om en overenskomst har noget med fire afskedigelser på skolen at gøre.

”Jeg må ikke udtale mig om de enkelte sager af juridiske hensyn, men det er helt andre ting, der ligger til grund for afskedigelserne”.

[Direktøren] fortæller, at flere af de tidligere ledere på behandlingsskolen er blevet opsagt, heriblandt lederen, som de fire lærere oprindeligt klagede til, og lederen, der deltog i de oprindelige overenskomstforhandlinger.

”Der har været noget ledelsessvigt, nogle dårlige match og generelt en uheldig kultur, som vi rigtig gerne vil gøre op med.

Der har været en periode, hvor der ikke har været ro på, og det er det, vi skal have nu.

En udskiftning af ledelsen har derfor været nødvendig, og det er også helt naturligt, at der efter mange år skal ske nogle forandringer.

Nu har vi et helt nyt ledelsesteam, og vi vil nu se fremad og fokusere på at skabe de bedste rammer for eleverne”.

”

Efter offentliggørelsen

Folkeskolen har til Pressenævnet indsendt uddrag af en mail, som [Klager] sendte til mediet den 12. maj 2023.

Af denne fremgår

”Idet jeg selv sagde op, og kan dokumentere det,

bedes I venligst fjerne artiklen med det samme!

Yderligere er ordlyden i artiklen skrevet som om jeg ikke ønskede

overenskomst, det er heller ikke korrekt.

Det er desuden imod GDPR reglerne at man kan gennemskue at det er mig

artiklen refererer til, og dermed en sag for datatilsynet.

”

[Klager] har til Pressenævnet indsendt en kopi af et udateret brev, hun sendte til Folkeskolen efter offentliggørelsen med anmodning om genmæle.

Af brevet fremgår

”Hej [Person 6], igen

Uden at det bliver for detaljeret bliver det nødvendigt at der bliver bragt et dementi, hvilket skal lyde som min

1.

Lederen der "fyrede de 4 medarbejdere" overleverede i virkeligheden opsigelser underskrevet af direktøren, hvilket blev beordret!

2.

Den samme leder har på intet tidspunkt været en del af overenskomstforhandlingerne med DLF.

3.

Yderligere valgte lederen at opsige sin stilling fordi det naturligvis afstedkom kæmpe frustrationer hos elever, forældre og kommuner, at alle 4 lærere var væk fra den ene dag til den anden.

Det er en meget kort oversigt over forløbet, til gengæld er det sandt.

Cc Min faglige organisation

Med venlig hilsen [Klager]”

[Klager] har endvidere indsendt Folkeskolens udaterede svar på hendes anmodning om genmæle.

Af dette fremgår

”Kære [Klager]

Så er weekenden overstået, og vi aftalte at skrives ved i dag.

Jeg håber, du har fået summet – det har jeg.

Jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil have, at det står klart over for vores læsere, at du ikke blev opsagt, men at du selv sagde op.

Det vil jeg gerne gøre hvad jeg kan for at viderebringe i den rettelse/dementi, som vi bringer.

Herunder er en skærpet formuleret rettelse (i forhold til den, jeg sendte dig i sidste uge) så budskabet står endnu mere klart.

Jeg foreslår at bringe formuleringen både i den pågældende artikel digitalt, samt på en fremtrædende placering på en af de første sider i det næste trykte nummer af Folkeskolen.

RETTELSE.

I en artikel skrev vi, at en leder på [Akademiet], som en gruppe lærere havde klaget til, var blevet opsagt.

Det er ikke korrekt.

Den pågældende leder valgte selv at opsige sin stilling, oplyser vedkommende.

Folkeskolen beklager.

På den måde gør vi, efter min vurdering, alt hvad vi kan inden for de regler og rammer, der er for journalistiske medier og rettelser, for at rette op på vores fejl.

De fleste, som har set fejlen, vil også se rettelsen.

Derudover er der overvejelserne om, hvorvidt du på et tidspunkt ønsker at lade dig interviewe om sagen og udlægge dit syn på forløbet.

Men den del tænker jeg, at vi skal drøfte særskilt og måske på et andet tidspunkt.

Lige nu handler det først og fremmest for mig om at sikre, at vi retter fejlen på den rigtigste måde.

Igen: Jeg beklager meget, at vi har skrevet noget, som ikke var korrekt.

Det har aldrig været vores hensigt.

Bedste hilsner [Person 6]”

[Klager] har til Pressenævnet indsendt Folkeskolens afvisning af 24. maj 2023 af at slette artiklen.

Af denne fremgår

”Kære [Klager]

Tak for din mail.

Jeg er som sagt ked af fejlen: Vi har i anonymiseret form beskrevet, at flere ledere er blevet opsagt, herunder den leder, som modtog henvendelsen fra de fire lærere.

Jeg kan forstå, at det var dig, og at det ikke er korrekt –for du sagde selv op.

Det er en fejl, der er sket en misforståelse, og den beklager jeg virkelig.

Vi gør alt, hvad vi kan for at rette den fejl op inden for de regler og rammer, der gælder for medierne.

Vi har rettet den øjeblikkeligt digitalt, og vi bringer en rettelse/genmæle både på print og digitalt.

Men jeg er ikke enig i, at det er proportionalt at afpublicere hele artiklen.

Jeg har, som du ved, sendt dig nogle forslag til rettelse/genmæle, som vi har foreslået at bringe både på folkeskolen.dk og i det trykte blad.

Her har vi afventet din tilbagemelding.

Jeg kan forstå, at du ikke mener, et genmæle vil være nok, fordi du ønsker at artiklen skrives på ny.

Derfor vælger vi det genmæle/rettelse, som vi finder mest præcist fejlen taget i betragtning.

Dette er bragt påfolkeskolen.dk og vil blive bragt i det førstkommende nummer af det trykte Folkeskolen.

Jeg er med på, at du har en oplevelse af forløbet og nogle nye kritikpunkter, som du ikke ser afspejlet i artiklen.

Her har vi tilbudt at interviewe dig, for det kan godt være relevant for os at undersøge journalistisk.

Det er taget til efterretning, At det har du ikke ønsket.

Herefter afventer vi henvendelse fra Pressenævnet og/eller Datatilsynet vedrørende din sag.

Bedste hilsner [Person 6]”

Den 1. juni 2023 bragte Folkeskolen følgende rettelse i det trykte blad, Folkeskolen

” Folkeskolen retter

I Folkeskolen nummer 8 beskrev vi i artiklen ”Nu vil vi se fremad” situationen på [Akademiet] i [Bynavn 1].

Af artiklen fremgik det, at flere ikkenavngivne ledere er blevet opsagt, herunder en, som en gruppe lærere havde klaget til.

Den pågældende leder blev ikke opsagt, men valgte selv at sige op.

Det oplyser vedkommende til Folkeskolen.

Vi beklager fejlen.

”

Øvrige oplysninger

[Klager] har til Pressenævnet indsendt kopi af brev fra [Direktøren], dateret den 1. marts 2023, hvoraf det fremgår, at [Akademiet] bekræfter, at de har modtaget [Klager]s opsigelse.

[Klager] har endvidere indsendt et udateret uddrag af en sms-korrespondance mellem hende og Charlotte Friederichsen, hvoraf følgende blandt andet fremgår

[Direktøren]: […] Jeg vil bede dig om ikke at orientere nogen om noget.

Vi har blot sagt at du er syg og vi melder ikke mere ud foreløbig.

God bedring fortsat og ring og skriv, hvis jeg kan gøre noget.

[Klager] : Kære C.

Tak, jeg siger ingenting, og jeg taler ikke med nogen fra [Akademiet].

[…]

Den 12. maj 2023 rettede [Klager] henvendelse til Folkeskolen med anmodning om sletning af artiklen.

Folkeskolen afviste den 22. maj 2023 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 24. maj 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information, forelæggelse og berigtigelse

[Klager] har indledningsvist anført, at artiklen, selv om hun ikke er omtalt ved navn, indeholder detaljerede informationer om hende, som gør, at hun kan identificeres af både elever, forældre, kommuner og samarbejdspartnere.

[Klager] har herudover oplyst, at hun var centerchef på det tidspunkt, hvor de fire lærere blev afskediget, og at det var hende, de klagede til, og at det var hende, der af elever, forældre, medarbejdere, opholdssteder, m.v. blev konfronteret med afskedigelserne, og at mange derfor ved, hvem hun er.

Af artiklen fremgår det, at hun skulle være blevet afskediget, hvilket ikke er korrekt, da hun selv har sagt op.

Fejlen har desuden betydning for hendes muligheder for at søge lignende stillinger.

[Klager] har i den forbindelse videre anført, at Folkeskolen burde have kontaktet hende for at faktatjekke historien, idet hun er omdrejningspunktet i artiklen, men hun blev først opmærksom på artiklen 14 dage efter udgivelsen af artiklen.

Herudover bliver hun udstillet i en artikel, hvor hovedbudskabet er et andet, nemlig at [Akademiet] har indgået en overenskomst med Dansk Lærerforening, hvorfor omtalen af hende er unødvendig.

Beskrivelsen i artiklen om direktøren (ejeren) af [Akademiet] som én, der ønskede en overenskomst, er endvidere ikke korrekt, ligesom beskrivelsen af de fire ”lærere” ikke er korrekt, da det kun er den ene af de omtalte fire, der har eksamensbevis fra lærerseminariet.

[Klager] har herudover anført, at artiklen er skrevet, så direktionen kan vaske hænder, og har videre oplyst, at direktøren har sendt hende en sms på hendes private telefon om, at hun intet måtte sige til personalet, da de havde sagt, at hun var syg.

Efter publiceringen af artiklerne rettede [Klager] henvendelse til Folkeskolen, som efterfølgende berigtigede den digitale udgave af artiklen, men det trykte blad er stadig sendt rundt til skoler og uddannelsesinstitutioner.

Genmæle

[Klager] har anført, at artiklerne indeholder forkerte oplysninger, og at hun derfor har anmodet om at få et genmæle bragt i Folkeskolen.

[Genmæleteksten er gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ].

Til støtte for sin anmodning har [Klager] anført, at hun under kontakten med chefredaktøren anmodede om, at der blev skrevet nogle korte facts, og har i den forbindelse henvist til den skriftlige korrespondance, hun havde med mediet efter offentliggørelsen.

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har anført, at artiklen udstiller hende som en del af en løgnehistorie, hvilket er meget urimeligt, og hun har derfor bedt om, at artiklen bliver slettet, men at hendes anmodning om sletning af artiklen ikke er blevet efterkommet af Folkeskolen.

2.2 Folkeskolens synspunkter

Korrekt information, forelæggelse og berigtigelse

Folkeskolen har indledningsvist anført, at bladet har begået en fejl, som beklages, og som blev rettet i den digitale udgave straks efter, at mediet blev gjort opmærksom på fejlen, ligesom der blev bragt en rettelse i både den digitale udgave og i det trykte blad.

De påklagede artikler beskriver, at behandlingsskolen [Akademiet] efter intern uro, herunder usædvanlig stor udskiftning i personalet, et kommunalt tilsyn og interne uenigheder, ønsker at få ro på.

Som led i dette har skolen valgt at tegne overenskomst, og af artiklerne fremgår det, at fire lærere på skolen på et tidspunkt gik til en af skolens ledere og klagede over en række forhold.

Folkeskolen har henvist til følgende passage fra den artikel, der blev bragt på folkeskolen.dk.

”Det var en af grundene til, at de fire lærere i januar gik til den nye skoleleder.

Lærerne havde - foruden frustrationen over den mislykkede overenskomstforhandling og den fratagne hjemmearbejdsdag - en række klager.

Lærerne var nemlig generelt frustrerede over, at de følte, at ledelsen tog beslutninger hen over hovedet på dem, og at der ikke var fokus på at sikre lærerne bedst mulige vilkår til at kunne undervise.

Til mødet blev også nævnt hård tone, bratte afskedigelser uden forklaring og uigennemsigtighed.

”

De omtalte fire lærere blev få dage efter afskediget, og Charlotte Friederichsen foreholdes som ansvarlig for forløbet i artiklen.

Hun afviser i artiklen, at det har noget at gøre med forløbet om overenskomsten eller klagen, men ønsker ikke at udtale sig yderligere.

I artiklerne er Charlotte Friderichsen endvidere citeret for følgende

”[Direktøren] fortæller, at flere af de tidligere ledere på behandlingsskolen er blevet opsagt, heriblandt lederen, som de fire lærere oprindeligt klagede til, og lederen, der deltog i de oprindelige overenskomstforhandlinger.

Der har været noget ledelsessvigt, nogle dårlige match og generelt en uheldig kultur, som vi rigtig gerne vil gøre op med.

Der har været en periode, hvor der ikke har været ro på, og det er det, vi skal have nu.

En udskiftning af ledelsen har derfor været nødvendig, og det er også helt naturligt, at der efter mange år skal ske nogle forandringer.

Nu har vi et helt nyt ledelsesteam, og vi vil nu se fremad og fokusere på at skabe de bedste rammer for eleverne”.

”

Fejlen er, at der i den oprindelige version af artiklen stod, at ”flere af de tidligere ledere på behandlingsskolen er blevet opsagt, heriblandt lederen, som de fire lærere oprindeligt klagede til”.

Den omtalte leder, som de fire lærere klagede til, er [Klager], og hun er ikke blevet opsagt, men har selv sagt op.

Folkeskolen var imidlertid ikke informeret om, at [Klager] var den omtalte leder, og journalisten fik oplysningen af direktøren, Charlotte Friederichsen, der var en relevant, identificerbar og navngiven kilde.

Folkeskolen har i den forbindelse videre anført, at det har vist sig, at det var en misforståelse fra journalistens side, og at fejlen derfor ikke skal tillægges kilden.

[Klager]s navn fremgår ikke af artiklen, og hun er efter Folkeskolens vurdering ikke identificerbar for en bredere kreds.

Herudover er hun ikke, som anført af hende selv, omdrejningspunktet i artiklen, men optræder derimod som en anonymiseret biperson i artiklen.

I forhold til berigtigelsen har Folkeskolen anført, at bladet modtog første henvendelse fra [Klager] den 12. maj 2023, kl.

16.22, hvor hun oplyste, at hun var den anonymiserede tidligere leder, og at hun selv havde sagt op.

Henvendelsen blev herefter sendt til de to skribenter bag artiklen, og redaktionen vurderede straks henvendelsen og rettede samme dag kl.

17.58 oplysningerne i den digitale udgave.

Rettelsen blev herefter tilføjet i brødteksten samt i underrubrikken og i bunden af artiklen.

I forhold til de øvrige oplysninger, som [Klager] har anført ikke er korrekte, har Folkeskolen anført, at de fremførte synspunkter er klagers egen oplevelse af forløbet og ikke en påpegning af faktuelle fejl i dækningen.

Sletning – punkt B.

8

Folkeskolen har anført, at det ikke er proportionelt at slette hele artiklen, selv om den oprindelige artikel indeholdt en fejl, som den klare berigtigelse på rimelig måde har gjort op med.

Genmæle

Folkeskolen har afvist at bringe det anmodede genmæle fra [Klager].

Folkeskolen har i den forbindelse anført, at mediet omgående indledte en dialog med [Klager] om dementi / genmæle, og at det efter længere dialog med hende ikke var muligt at publicere et genmæle, som hun har krævet.

Derfor er rettelsen og genmælet ved afslutningen af artiklen blevet formuleret som gengivet i artiklen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

Korrekt information, forelæggelse og berigtigelse

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information om, at hun er blevet afskediget, at Folkeskolen ikke har kontaktet hende forud for publiceringen, at der ikke er sket tilstrækkelig berigtigelse, og at omtalen af hende i øvrigt ikke er relevant for historien.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

1, A.

3 og A.

7.

Pressenævnet bemærker, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver gjort opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.

Pressenævnet bemærker endvidere, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Da fire lærere på behandlingsskolen [Akademiet] i [Bynavn 1] en fredag i januar lufter en række frustrationer overfor deres leder, går de på weekend med en fornemmelse af, at der er blevet lyttet til dem.

[…]

Men da lærerne kommer på arbejde om mandagen, bliver én - arbejdsmiljørepræsentanten - bortvist uden løn med øjeblikkelig virkning, og de tre andre fyret med en måneds varsel.

[…]

Folkeskolen har talt med to af lærerne, der har fortalt deres historier, som de husker dem, men de ønsker ikke at medvirke i denne artikel.

Undrede sig over droppet overenskomst

[Akademiet] har netop underskrevet en overenskomstaftale med Lærernes Centralorganisation.

Men det er ikke første gang, at der har været forhandlinger i gang mellem de to parter.

Tilbage i foråret 2022 indgik en nu forhenværende skoleleder i forhandlinger med Lærerforeningen, men helt uventet og til de ansattes ærgrelse, blev forhandlingerne droppet igen i efteråret, og den pågældende leder blev opsagt.

Det var en af grundene til, at de fire lærere i januar gik til den nye skoleleder.

Lærerne havde - foruden frustrationen over den mislykkede overenskomstforhandling og den fratagne hjemmearbejdsdag - en række klager.

[…]

Men direktør og stifter af [Akademiet] [Direktøren] afviser, at lærernes ønske om en overenskomst eller klagen over den inddragede hjemmearbejdsdag har noget med afskedigelserne at gøre.

”Jeg må ikke udtale mig om de enkelte sager af juridiske hensyn, men det er helt andre ting, der ligger til grund for afskedigelserne, og det har på ingen måde noget med overenskomst at gøre”, lyder det.

[Direktøren] fortæller, at flere af de tidligere ledere på behandlingsskolen er blevet opsagt, heriblandt lederen, som de fire lærere oprindeligt klagede til, og lederen, der deltog i de oprindelige overenskomstforhandlinger.

”

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det er nævnets opfattelse, at oplysningerne i artiklen ikke i den bredere offentlighed vurderes at kunne tjene til identifikation af [Klager], medmindre man i forvejen havde særligt kendskab til personalekredsen på den omtalte skole på det pågældende tidspunkt.

Folkeskolen har over for Pressenævnet erkendt, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at den i artiklen omtalte leder var blevet afskediget, idet hun rettelig selv havde søgt sin afsked.

Mediet har oplyst, at den ukorrekte oplysning skyldtes en misforståelse fra mediets side, og at oplysningen er blevet rettet i den digitale udgave af artiklen, og at der er bragt en rettelse i den trykte udgave af Folkeskolen.

Pressenævnet finder, at formuleringen om, at lederen var blevet afskediget, er ukorrekt, og nævnet udtaler kritik af Folkeskolen for at have bragt den ukorrekte oplysning.

Nævnet kritiserer samtidig Folkeskolen for utilstrækkelig rettelse, idet Folkeskolen ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet.

Det kan ikke ændre herpå, at Folkeskolen, efter at være blevet gjort opmærksom på fejlen, berigtigede fejlen i den digitale udgave og herefter også bragte en rettelse i den trykte udgave.

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at mediet ikke var bekendt med, at [Klager] var den omtalte leder, og nævnet finder på den baggrund ikke anledning til at kritisere Folkeskolen for manglende forelæggelse.

I forhold til klagen over mediets valg og fravalg af informationer og kilder, herunder klagen over, at [Klager]s ansættelsesforhold er omtalt i artiklen, og at denne kunne være skrevet uden at nævne noget om hendes fratræden, finder nævnet, at redigeringen af artiklen og mediets valg og fravalg af informationer og kilder ligger inden for mediets redigeringsret og finder på den baggrund ikke anledning til at udtale kritik af redigeringen.

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Folkeskolen har afvist at slette den påklagede artikel.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne omtaler i anonymiseret form en række afskedigelser af unavngivne ansatte på en navngiven skole, herunder af en leder.

Under henvisning til, at Pressenævnet finder, at [Klager] ikke er identificerbar i den bredere offentlighed, og under henvisning til, at de ukorrekte oplysninger i artiklen er rettet, finder nævnet, at artiklen ikke indeholder oplysninger om [Klager], der kan anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for hende.

Nævnet udtaler på den baggrund ikke kritik af Folkeskolen for at afvise at slette artiklen.

Genmæle

[Klager] har klaget over, at Folkeskolen har afvist hendes anmodning om genmæle over for de ukorrekte oplysninger i artiklerne.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

På baggrund af karakteren af omtalen, herunder at oplysningerne i artiklen ikke i den bredere offentlighed vurderes at kunne tjene til identifikation af [Klager], medmindre man i forvejen havde særligt kendskab til personalekredsen på den omtalte skole på det pågældende tidspunkt, finder nævnet – uanset, at artiklen oprindelig indeholdt ukorrekt information – at oplysningerne ikke er egnede til at påføre [Klager] en sådan økonomisk skade eller anden skade af betydning, at der er grundlag for genmæle.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere, at Folkeskolen afviste at bringe genmælet, som [Klager] anmodede om.

Nævnet bemærker endvidere, at offentliggørelse af genmælet i det væsentlige vil være en gentagelse af den rettelse, der allerede er bragt i artiklen.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Folkeskolen at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Folkeskolen

[underrubrik]

Oplysning om afskedigelse af leder var ikke korrekt

[tekst]

Folkeskolen omtalte i april måned, at behandlingsskolen [Akademiet] i [Bynavn 1] havde indgået en overenskomst med Lærerforeningen.

Det fremgik af artiklen, at flere lærere og en leder var blevet opsagt.

[Klager] klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at hun som lederen var omtalt som afskediget, idet hun selv havde søgt sin afsked.

Folkeskolen havde forinden erkendt fejlen og bragt en rettelse i den digitale udgave og i det trykte blad.

Folkeskolen havde oplyst, at der var tale om, at mediet havde misforstået udtalelserne fra en kilde.

Pressenævnet fandt, at Folkeskolen havde tilsidesat god presseskik ved at bringe den ukorrekte information.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Offentliggørelse i den trykte udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor

mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet.

Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den

kritiserede artikel.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 24. oktober 2023