Legislator Case Law & Legislation
W20230981325 DK

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre, at fugeskum indeholdende isocyanater blev erstattet med et produkt, der er ufarligt, mindre farligt eller mindre generende. (Arbejde med kræftfremkaldende stoffer - fugeskum, isocyanater, substitution)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2023 9813 Valid

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre, at fugeskum indeholdende isocyanater blev erstattet med et produkt, der er ufarligt, mindre farligt eller mindre generende.

(Arbejde med kræftfremkaldende stoffer - fugeskum, isocyanater, substitution)

KEN#LOKDOK23 2023 9813 Valid

Resume

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at den PU skum med isocyanat, som den ansatte anvendte på arbejdsstedet, var et stof, der efter reglerne skulle erstattes med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale (substitutionsprincippet).

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at den ansatte anvendte Maxi PU 65 skum til at tætne støbeforme.

Produktet var faremærket og indeholdte isocyanater (diphenylmethandiisocyanat), der udgjorde en stor risiko for allergi og var klassificeret som muligt kræftfremkaldende.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det ifølge Arbejdstilsynets oplysninger var muligt at udskifte PU skummet med et mindre farligt PU skum, som ikke indeholdte isocyanat, når forholdene var som på tilsynstidspunktet, hvor det var plus 12 grader celsius.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

KEN#LOKDOK23 2023 9813 Valid

Den konkrete afgørelse

[Adressat udeladt]

I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 26. april 2023 om at erstatte PU skum, der indeholder isocyanat.

Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 26. september 2023.

Resultatet er

Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at den PU skum med isocyanat, som jeres ansatte anvendte på tilsynstidspunktet den 19. april 2023 på arbejdsstedet [adresse udeladt] er et stof, der efter reglerne skal erstattes med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale (substitutionsprincippet).

Hvad er afgørende for resultatet

Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at jeres ansatte anvendte Maxi PU 65 skum til at tætne støbeforme.

Produktet er faremærket og indeholder isocyanater (diphenylmethandiisocyanat), der udgør en stor risiko for allergi og er klassificeret som muligt kræftfremkaldende.

Nævnet lægger desuden vægt på, at det ifølge Arbejdstilsynets oplysninger er muligt at udskifte PU skummet med et mindre farligt PU skum, som ikke indeholder isocyanat, når forholdene er som på tilsynstidspunktet, hvor det var plus 12 grader celsius.

I anfører i jeres klage, at jeres formand ikke oplyste til Arbejdstilsynet, at det ikke var nødvendigt at anvende det isocyanatholdige skum.

Det kan ikke føre til et andet resultat.

I skal som arbejdsgiver sørge for, at fjerne, erstatte eller begrænse farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen til et minimum.

Hvis det er muligt at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof (substitution) skal I gøre det.

Erstatning skal ske, uanset at påvirkninger fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige.

Om reglerne

Det følger af arbejdsmiljøloven, at stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, kun må anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.

Det følger af reglerne om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), at farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen skal fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum.

Det skal navnlig foretages ved at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale eller arbejdsproces.

Det skal herunder sikres, at stofferne og materialerne anvendes i den form, der medfører mindst risiko for påvirkning ved arbejdet.

Erstatning skal foretages, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige.

Såfremt brugen af et erstatningsmateriale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.

Det følger af reglerne om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, at et stof eller materiale ikke må anvendes, hvis det kan fjernes eller erstattes af et stof, materiale eller en proces, som ikke er farligt eller er mindre farligt.

Erstatning skal foretages, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde.

På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.

Oplysninger i sagen

Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

Regler

Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.

Love og bekendtgørelser

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

Om arbejde med stoffer og materialer og foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer

Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.

I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk

Kopi er sendt til

Arbejdstilsynet j.nr. 20230039028

Lovuddrag

Bekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer

Kapitel 8

Stoffer og materialer

§ 48.

Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Dagældende bekendtgørelse nr. 350 af 28. marts 2023 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).

Nu bekendtgørelse nr. 381 af 12. april 2023, men der er ikke ændringer i de anvendte regler

Kapitel 5

Substitution

§ 13.

Farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen skal fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum.

§ 14 .

Foranstaltninger efter § 13 skal navnlig foretages ved at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale eller arbejdsproces.

Stk. 2.

Det skal herunder sikres, at stofferne og materialerne anvendes i den form, der medfører mindst risiko for påvirkning ved arbejdet.

Stk. 3.

Hvis erstatning ikke kan foretages, skal dette på forlangende dokumenteres over for Arbejdstilsynet.

§ 15 .

Erstatning skal foretages, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige.

Stk. 2.

Såfremt brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.

Stk. 3.

Hvis erstatning ikke kan foretages efter stk. 1 eller undlades, fordi en samlet afvejning efter stk. 2 viser, at brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre urimelige merudgifter for arbejdsgiveren, skal dette på forlangende dokumenteres over for Arbejdstilsynet.

Bekendtgørelse nr. 1795 af 18. december 2015 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer

Nu bekendtgørelse nr. 822 af 16. juni 2023, men der er ikke ændringer i de anvendte regler

Kapitel 1

Område mv.

§ 4.

Bekendtgørelsen indeholder supplerende regler til bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), bekendtgørelsen om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø og bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Kapitel 3

Substitution

§ 7.

Et stof eller materiale må ikke anvendes, hvis det efter §§ 13-14 i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) kan fjernes eller erstattes af et stof, materiale eller en proces, som ikke er farligt eller er mindre farligt.

§ 8.

Erstatning skal foretages, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige.

Stk. 2.

Såfremt brugen af et erstatningsstof- eller materiale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.

Stk. 3.

Hvis erstatning ikke kan foretages efter stk. 2 eller undlades, fordi en samlet afvejning efter stk. 2 viser, at brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre urimelige merudgifter for arbejdsgiveren, skal dette på forlangende dokumenteres over for Arbejdstilsynet.

Stk. 4.

Stk. 1-3 gælder kun stoffer, materialer og processer, som ikke er mærket med ”*” i bilag 1 og 2.

KEN#LOKDOK23 2023 9813 Valid

•

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 26. april 2023 med påbud til jer om straks at sikre, at fugeskum indeholdende isocyanater erstattes med et produkt, der er ufarligt, mindre farligt eller mindre generende.

KEN#LOKDOK23 2023 9813 Valid

•

§ 48, stk. 1 0g 2, i lov om arbejdsmiljø

•

§ 13, § 14 og § 15, i bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser)

•

§ 4, stk. 1 jf. § 7 og 8, stk. 1, i bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →