Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04163

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04163

Fredericia Dagblad får ikke kritik for at afvise anonymisering af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at Fredericia Dagblad ikke ville anonymisere en artikel fra 2013, som omhandlede personens oplevelser med at udøve parkour.

Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Fredericia Dagblad.

Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Fredericia Dagblad har afvist hans anmodning om at anonymisere artiklen ”Han udfordrer grænserne” , som blev bragt den 8. juni 2013 på fyens.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Fredericia Dagblad bragte den 8. juni 2013 artiklen ”Han udfordrer grænserne” på fyens.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”21-årig [Klager] ærgrer sig over, at han får bøder, når han dyrker sin sport.

Politiet mener, at han bør holde sig fra andres ejendom som eksempelvis Lillebæltsbroen og IBC’s tage”

Af artiklen fremgår følgende

”[Bynavn]/Middelfart: Med et kontrolleret sving får [Klager] sin krop til at stå i 90 graders vinkel ud fra skorstenen på hjemmeværnsfartøjet ”Speditøren”.

Kort efter står han i håndstand på agterdækket.

Præcisionen er på plads i alle bevægelser efter mange års træning i den særlige sport parkour and freerunning.

Det ser svært og ind imellem åndeløst farligt ud, men hos [Klager] er der ingen frygt.

Sporten er blevet en livsstil.

Han kender sin krop og ved, hvad han magter.

- Jeg gør ikke noget, jeg ikke synes, at jeg har styr på, siger han.

Derfor var han også i fuld kontrol, da han forleden lavede håndstand på toppen af Lillebæltsbroens stålkonstruktion.

Han ville optage nogle spring i skæret af solnedgangen på den gamle bro, men det stunt var lige lovlig spændende, mente både tilskuere og betjente.

- Jeg var taget derud med alt mit videoudstyr og var kravlet op.

Det er ikke så svært.

Jeg var gået ind på gangbroen, hvor jeg synes, at man står sikkert.

Det var der åbenbart nogen, som havde set og ringet til politiet, siger [Klager], der udførte sit stunt 50-55 meter over vandoverfladen.

Hurtigt var der betjente på stedet fra både den jyske og fynske side.

- Da de kom, skyndte jeg mig ned for at tale med dem.

De spurgte, om jeg havde tænkt mig at begå selvmord, men det havde jeg selvfølgelig ikke.

Jeg forklarede, hvad jeg havde gang i.

De var meget flinke, men de mente, at jeg havde overtrådt et par paragraffer i ordensbekendtgørelsen, siger han.

Betjentene lagde blandt andet vægt på, at [Klager]s optræden på broen kunne være til risiko for andre.

Flere bøder

Bøden blev på 1500 kroner, og den kan han nu lægge oven i den bøde, han fik tidligere på året for at springe rundt mellem lyskasserne på IBC på Mosegårdsvej.

- Det er lidt træls at få bøder for noget, man selv synes er i orden, og jeg synes generelt, at vi bliver smidt væk flere steder fra end tidligere.

Det er ikke kun her, men også i andre byer, man oplever det, siger [Klager], der drømmer om at komme til at leve af sporten.

Han så gerne en tættere dialog med politiet, så retningslinjerne var klarere, og der måske kunne være større forståelse fra ordensmagtens side.

”

Til artiklen er indsat et billede af en person i silhuet.

Billedet er ledsaget af følgende tekst

”Håndstand på agterdækket er en smal sag for [Klager], som har dyrket parkour i adskillige år.

Formen holder han ved lige med træning på parkouranlægget på [Bynavn], så han ved, at han er på sikker grund, når han laver spring i det offentlige rum.

”

Den 6. april 2023 rettede [Klager] henvendelse til Fredericia Dagblad med anmodning om anonymisering af artiklen.

Fredericia Dagblad afviste den 22. maj 2023 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Fredericia Dagblads afvisning er modtaget i Pressenævnet den 30. maj 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Anonymisering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Fredericia Dagblad har afvist hans anmodning om at anonymisere artiklen.

I den forbindelse har [Klager] navnlig henvist til, at han stoppede med at udøve parkour i 2014, og at han ikke længere har en relation til sportsgrenen.

I artiklen sættes [Klager] fortsat i forbindelse med parkour, hvilket har påvirket ham personligt og i hans arbejde.

Parkour er i dag kendt for at være en sport fyldt med anti-sociale personligheder, der ofte begår ulovlige ting i gadebilledet, herunder hærværk og graffiti.

Det har påvirket [Klager]s evne til at finde arbejde inden for finansbranchen, da man med en enkelt søgning på Google kan finde artiklen.

[Klager] har også henvist til, at indholdet af artiklen anvendes til at identificere ham i forbindelse med straffesager mod ham.

[Klager] har henvist til Fredericia Dagblads artikler ”29-årig dømt for frihedsberøvelse og bedrageri – men kunne forlade retten som fri mand” , ”29-årig frihedsberøvede kvinde i timevis: Ankespørgsmål i voldssag kendt fra TV er nu afgjort” , ”[Bynavn]-skuespiller lægger ansigt til virkelig kriminel i tv-dokumentar” og ”Frygter stadig [Klager] fra [Bynavn]: [Person A]s, [Person B]s og [Person C]s liv er for altid forandret” , som blev bragt henholdsvis den 30. september 2020, 21. oktober 2020, 23. oktober 2020 og 8. november 2020 på frdb.dk.

Artiklen er yderst belastende for [Klager], da han har oplevet at blive ”hængt ud” på internettet og ofte oplever at modtage truende eller chikanerende beskeder på Facebook på grund af artiklen.

I den forbindelse har [Klager] henvist til et skærmbillede af et Facebook-opslag og bemærket, at billedet fra artiklen er blevet delt af en privatperson i et opslag, som er anmeldt til Datatilsynet og politiet.

[Klager] har oplyst, at han før artiklens offentliggørelsen mødtes med journalist [Journalisten] for at tale om et kommende arrangement, som hed [Arrangementet], og som skulle afholdes slutningen af juni 2013.

Eventet blev aldrig til noget grundet mangel på sponsorer, og artiklen blev derfor senere redigeret til at handle om bøder fremfor arrangementet.

[Klager] havde dengang ikke lyst til at stå frem med sit fulde navn eller ansigt, da det var foreningen [Foreningen], der stod for selve eventet.

[Klager] var ikke talsperson, formand eller med i bestyrelsen for foreningen, men han var en af de atleter, der var inviteret med for at optræde og undervise.

Artiklen har ikke længere offentlig interesse, da den er forældet, og da [Klager] hverken er en politiker, lokalkendt eller har optrådt som repræsentant for en virksomhed.

Indholdet af artiklen er privat, fordi der også bliver talt om religion og overbevisninger i samfundet.

[Klager] var 21 år, da artiklen blev offentliggjort, og han ser verden på en anden måde i dag.

Sagen har derudover ingen relevans til straffesagerne mod ham.

[Klager] indstillede sin karriere ca. et år efter artiklens offentliggørelse, da den havde haft negative omkostninger.

Parkour handler ikke om at springe rundt på farlige tage og broer.

Det er ikke en sport, hvor man skal få politiets opmærksomhed eller på anden vis være en ballademager.

Parkour er en filosofi og en sport, hvor man særligt skal bruge hovedet.

I artiklen er [Klager] imidlertid blevet fremstillet som en utilpasset ung mand uden omtanke for omverdenen.

I den forbindelse har [Klager] bemærket, at han aldrig fik en bøde af politiet, og at politiet ikke valgte at gå i retten med sagen, som blev afsluttet.

[Klager] blev ligeledes aldrig anholdt eller sigtet, som også fremgår af artiklen i den trykte udgave.

[Klager] fik alene en reprimande og en advarsel af politiet.

Det er Fredericia Dagblad, der har dramatiseret indholdet i en sådan grad, at det er direkte skadende for [Klager] og sporten.

[Klager] har anmodet Fredericia Dagblad om at anonymisere hans billede og efternavn i artiklen.

Billedet er taget direkte fra [Klager]s Facebook-profil i 2013, uden at han havde givet samtykke til det, og hans Facebook-profil har været privat siden 2011.

Det pågældende billede blev taget med [Klager]s Canon 60D på havnen i [Bynavn], og det var hans daværende kammerat, der tog billedet.

[Klager] har anmodet Fredericia Dagblad om at fremsende dokumentation for, at artiklens indhold er godkendt af ham.

Det er [Klager]s opfattelse, at han har en ret til at blive glemt, og at artiklen udgør et brud på ophavsretten, de europæiske databeskyttelseslove og punkt B.

8 i de presseetiske regler.

Aftale om medvirken

[Klager] har anført, at han alene har givet samtykke til, at artiklen kunne bringes i den trykte udgave af Fredericia Dagblad.

Det er således i strid med de presseetiske regler punkt B.

6, at artiklen blev bragt online.

Det fremgår heller ikke af mailkorrespondancen mellem [Klager] og journalist [Journalisten], at [Klager] har godkendt indholdet af artiklen i den trykte udgave.

[Klager] har først efter Fredericia Dagblads fremsendelse af artiklen haft muligheden for at læse indholdet, hvorefter han kan konstatere, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger.

[Klager] har endvidere anført, at han ikke har indgået en aftale om online-publikationer af artiklen i andre medier.

[Klager] har alene medvirket i en artikel i Fredericia Dagblad og dermed ikke i Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis.

Fyens Stiftstidende, Fredericia Dagblad og Fyns Amts Avis var tre forskellige enheder i 2013 og dækker vidt forskellige områder.

Fyns Amts Avis har absolut intet med [Bynavn] eller Jylland at gøre.

Fyns Amts Avis er en regional avis, der beskæftiger sig med områderne Langeland, Svendborg, Ærø og Faaborg-Midtfyn, og [Klager] har aldrig haft relationer til Fyn.

2.2 Fredericia Dagblads synspunkter

Anonymisering – punkt B.

8

Fredericia Dagblad har anført, at der ikke er basis for at imødekomme [Klager]s anmodning om anonymisering.

[Klager] har ikke påpeget fejl i artiklen, og Fredericia Dagblad ændrer som grundregel ikke i indhold på mediets digitale platforme, medmindre det ved efterprøvning viser sig, at noget er faktuelt forkert.

Fredericia Dagblad betragter nemlig mediets artikler som vigtig og blivende samtidshistorie.

Der er derimod grund til at anerkende, at den påklagede artikel på alle måder er publiceret i overensstemmelse med god presseskik.

Forinden artiklens offentliggørelse havde journalist [Journalisten] mundtligt og på helt normal vis interviewet [Klager] til citat, og artiklen blev efterfølgende publiceret uden nogen form for negativ reaktion fra hans side.

I den forbindelse har Fredericia Dagblad anført, at [Klager] udokumenteret og usandt har påstået, at Fredericia Dagblad har anvendt billeder fra hans Facebook-profil.

Det er naturligvis ikke tilfældet.

Fredericia Dagblad har henvist til en mail af 4. juni 2013 fra [Klager] til [Journalisten], hvori han har fremsendt fotos.

De øvrige billeder til artiklen er taget af pressefotograf [Pressefotografen] og altså ikke, som [Klager] har hævdet, af hans bekendt.

[Klager] har således ladet sig interviewe til Fredericia Dagblad, fremsendt fotos til dagbladet og ladet sig fotografere til dagbladet.

Aftale om medvirken

Fredericia Dagblad har anført, at det gennem årtier har været normal journalistisk procedure på Fredericia Dagblad og i øvrigt i hele dagbladsbranchen at publicere indholdet både på print og digitalt.

Det er derfor på ingen måde et brud på de presseetiske regler punkt B.

6, for hvilket klagefristen i øvrigt er overskredet med en hel del år.

Den påklagede artikel er produceret efter aftale med [Klager] og er publiceret i overensstemmelse med god presseskik.

Fredericia Dagblad har endvidere anført, at det er normal praksis, at de enkelte lokale nyhedsmedier både inden for mediekoncernen JFM, som har eksisteret siden 1. januar 2015, og uden for koncernen, indgår aftaler om at dele indhold.

Dette sker for at servicere læserne med relevante historier fra naboområder til de medier, de læser og bruger.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Anja Lundberg Andersen, Lars Lindskov og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt eventuelle ophavsrettigheder er krænket ved offentliggørelsen, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Pressenævnet bemærker endvidere, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen.

Spørgsmål herom hører under Datatilsynet og domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

Tilsvarende skal en anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering i første omgang indgives til mediet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Der er efter medieansvarsloven ikke hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

En anmodning om anonymisering af en artikel i medfør af punkt B.

8 i de vejledende presseetiske regler kan rettes til mediet også efter udløbet af den lovbestemte klagefrist.

Den påklagede artikel ”Han udfordrer grænserne” blev offentliggjort den 8. juni 2013, og [Klager]s klage er således indgivet mere end 12 uger efter artiklens offentliggørelse.

Klagen afvises derfor for denne del.

Pressenævnet kan derfor alene tage stilling til klagen for så vidt angår [Klager]s anmodning om anonymisering af artiklen i medfør af punkt B.

8.

God presseskik

Anonymisering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Fredericia Dagblad har afvist hans anmodning om at anonymisere artiklen ”Han udfordrer grænserne” .

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder et interview med [Klager] om hans oplevelser med at udøve parkour, herunder blandt andet om en konkret parkourøvelse på Lillebæltsbroen, som medførte en bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2013 på fyens.dk ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager].

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningerne i artiklen stammer fra [Klager] selv, og at omtalen fortsat kan anses at have almen interesse.

Det forhold, at [Klager] ikke længere er parkourudøver, kan ikke føre til et andet resultat, da der ikke var noget, der tydede på, at han ikke kunne overskue konsekvenserne af sin deltagelse i interviewet.

Det forhold, at oplysningerne i artiklen kan tjene til identifikation af [Klager] i øvrige artikler om straffesager mod ham, kan ligeledes ikke føre til et andet resultat.

Nævnet bemærker, at vurderingen af, om det er rimeligt at hindre tilgængeligheden af oplysninger efter punkt B.

8 alene angår de oplysninger, som det indklagede medie har offentliggjort i den konkrete, påklagede artikel.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Fredericia Dagblad for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at anonymisere artiklen.

Afgjort den 24. oktober 2023