Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04253

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04253

Horsens Folkeblad får ikke kritik for at afvise anonymisering af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad ikke ville anonymisere en artikel fra 2015, som omhandlede personens oplevelser med at yde livreddende førstehjælp ved en trafikulykke på motorvejen.

Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Horsens Folkeblad.

Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad har afvist hans anmodning om at anonymisere artiklen ”24-årig til medbilister efter dødsulykke: Lær førstehjælp” , som blev bragt den 28. november 2015 på hsfo.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Horsens Folkeblad bragte den 28. november 2015 artiklen ”24-årig til medbilister efter dødsulykke: Lær førstehjælp” på hsfo.dk.

Af artiklen fremgår følgende

”Vejle/Hedensted - 24-årige [Klager] er stadig rystet efter oplevelsen på motorvejen ved Hedensted torsdag.

Han var på vej fra [Bynavn A] til [Arbejdspladsen], hvor han underviser i parkour, da trafikken blev lammet af en væltet lastbil.

Selvom [Klager] befandt sig i modsatte spor, var han den først til at yde førstehjælp til den 50-årige lastbilchauffør.

- Jeg kunne se, at der stod fem mennesker omkring ham uden at gøre noget, så jeg råbte over til dem, om de ikke kunne førstehjælp, fortæller [Klager].

Alle rystede på hovedet og virkede handlingslammede, så han flåede jakken af og sprang over autoværnet for at hjælpe den livløse chauffør, som var gledet ud af frontruden på lastbilen og lå på jorden.

- Kort efter kom der en mandlig sygeplejerske, som hjalp mig.

Jeg gav hjertemassage, mens han blæste ilt ind i munden på ham.

Det er noget af det hårdeste, jeg har prøvet - både fysisk og psykisk, fortæller [Klager].

I cirka 10 minutter fortsatte de to førstehjælpen, indtil ambulancefolkene overtog.

Hjælp til

[Klager] har valgt at fortælle om sin oplevelse, fordi han har et ønske til sine medbilister: Lær førstehjælp!

- Hvis man er i tvivl, om man kan huske, hvordan man gør, så få det genopfrisket, opfordrer han og tilføjer

- Det var ekstra ubehageligt, fordi folk kom og trak deres telefoner op i stedet for at hjælpe.

Ingen til bød at komme med et tæppe, eller noget, der kunne skærme, fortæller [Klager] og fortsætter

- Manden var nogens bror, søn eller far.

Det skal man huske.

Og jeg håber, at nogen ville gøre det for mig, hvis det var mig, der lå der.

”

Til artiklen er indsat et billede af [Klager], som er iført en undertrøje.

Billedet er ledsaget af følgende tekst

”[Klager] forsøgte at genoplive den 50-årige lastbilchauffør, der mistede livet efter et ildebefindende på E45 torsdag aften.

Han råder andre bilister til at lære førstehjælp og have en førstehjælpskasse eller et tæppe i bilen i tilfælde af uheld.

Og så skal de huske selen, lyder hans opfordring.

”

Den 2. juni 2023 rettede [Klager] henvendelse til Horsens Folkeblad med anmodning om anonymisering af artiklen.

Horsens Folkeblad afviste den 6. juni 2023 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Horsens Folkeblads afvisning er modtaget i Pressenævnet den 7. juni 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Anonymisering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Horsens Folkeblad har afvist hans anmodning om at anonymisere artiklen.

I den forbindelse har [Klager] navnlig henvist til, at artiklen belaster ham både personligt og professionelt, og at han ikke længere ønsker at blive kædet sammen med den forfærdelige ulykke.

[Klager] blev i tiden efter ulykken opsøgt flere gange om ugen af den afdødes familie.

Det skete både på [Klager]s arbejdsplads og ved hans private bolig.

[Klager] fik efterfølgende navne- og adressebeskyttelse og hemmeligt telefonnummer.

[Klager] oplever dog fortsat, at familie og venner til afdøde kontakter ham med jævne mellemrum, og den eneste grund til, at de har mulighed for dette, er, at [Klager]s navn og hans billede stadig fremgår af artiklen.

[Klager] har derfor oplevet af være udsat for stalking på grund af artiklen, og han er også blevet kontaktet via sociale medier, som han sidenhen har slettet (Instagram, TikTok og Reddit).

Havde det ikke været for artiklen og dens indhold, herunder oplysninger om [Klager]s fulde navn, arbejdsstilling og arbejdsplads, så havde familien aldrig vidst, hvem han var, og han oplyste også politiet den gang, at han ikke havde lyst til at tale med familien til afdøde, da de anmodede om det.

[Klager] har måttet indstille sin karriere efter offentliggørelsen af artiklen.

Indtil for to år siden modtog [Klager] også breve fra tilfældige personer fra Danmark, der roste ham for hans indsats, men det har aldrig været det, han ønskede.

[Klager] har derfor måttet flytte fra [Bynavn B], da han også ofte blev genkendt på gaden.

Dette er urimeligt, da [Klager] aldrig selv har valgt at deltage i et interview om en dødsulykke.

[Klager] er ikke en lokalpolitiker og har ikke valgt at være i mediernes søgelys.

[Klager] har også henvist til, at billedet i artiklen anvendes til at identificere ham i forbindelse med straffesager mod ham.

[Klager] har henvist til Fredericia Dagblads artikler ”29-årig dømt for frihedsberøvelse og bedrageri – men kunne forlade retten som fri mand” , ”29-årig frihedsberøvede kvinde i timevis: Ankespørgsmål i voldssag kendt fra TV er nu afgjort” , ”[Bynavn A]-skuespiller lægger ansigt til virkelig kriminel i tv-dokumentar” og ”Frygter stadig [Klager] fra [Bynavn A]: [Person A]s, [Person B]s og [Person C]s liv er for altid forandret” , som blev bragt henholdsvis den 30. september 2020, 21. oktober 2020, 23. oktober 2020 og 8. november 2020 på frdb.dk.

[Klager] har oplyst, at han ufrivilligt blev involveret i artiklen baseret på hans Facebook-kommentarer, efter ulykken blev offentliggjort på Horsens Folkeblads Facebook-side.

[Klager] kommenterede opslaget på Facebook uden at have kontakt til en journalist.

[Klager] har heller ikke haft en korrespondance efterfølgende med en journalist, der har stillet spørgsmål til hændelsen, og han husker ikke, hvordan han kom i kontakt med journalisten, udover at han kommenterede på Facebook-opslaget, og journalisten oplyste hendes mail i kommentarsporet.

[Klager] beskrev kort, at han var vidne til ulykken og deltog i den efterfølgende livreddende førstehjælp.

[Klager] kommenterede andres kommentarer i kommentarsporet til opslaget, herunder om motorvejen var blevet spærret, og hvor længe politiet forventede at være på stedet.

[Klager] skrev desuden også en kort kommentar om, at det er vigtigt at huske selen.

Den omtalte mand døde nemlig på grund af et ildebefindende og blev slynget ud af foruden grundet manglende sele.

[Klager] modtog efterfølgende krisehjælp af en psykolog og var i dagene efter ulykken i choktilstand.

[Klager] har anmodet Horsens Folkeblad om at anonymisere hans navn, arbejdsplads/stilling og billede i artiklen.

I den forbindelse har [Klager] bemærket, at han kontaktede journalisten allerede samme dag som artiklens offentliggørelse og trak sit samtykke tilbage for portrætbilledet og bad om, at billedet ikke skulle bruges, da han ikke ønskede at blive identificeret i forbindelse med uheldet.

Journalisten valgte alligevel at bruge billedet uden [Klager]s samtykke, hvilket er i strid med persondatalovens § 6, stk. 1, idet han er ejer af billedet og til enhver tid kan trække sit samtykke tilbage.

[Klager] har bemærket, at den påklagede artikel fra Horsens Folkeblad også er blevet delt i den digitale udgave af Fredericia Dagblad, uden at han har givet samtykke hertil.

I denne artikel fremgår hans private portrætfoto også, selv om han har trukket sit samtykke tilbage.

Det er [Klager]s opfattelse, at han har en ret til at blive glemt.

Artiklen er otte år gammel og har ingen relation til straffelovsovertrædelser eller domme, og derfor er der ikke en samfundsmæssig interesse i, at artiklen forbliver, og at [Klager]s ansigt og fulde navn og billede skal fremgå af artiklen.

2.2 Horsens Folkeblads synspunkter

Anonymisering – punkt B.

8

Horsens Folkeblad har anført, at der ikke er basis for at imødekomme [Klager]s anmodning om anonymisering.

[Klager] har ikke påpeget fejl i artiklen, og Horsens Folkeblad ændrer som grundregel ikke i indhold på mediets digitale platforme, medmindre det ved efterprøvning viser sig, at noget er faktuelt forkert.

Horsens Folkeblad betragter nemlig mediets artikler som vigtig og blivende samtidshistorie.

Forinden artiklens offentliggørelse havde journalist [Journalisten] mundtligt interviewet [Klager] til citat, og artiklen blev efterfølgende publiceret uden nogen form for reaktion fra hans side.

Horsens Folkeblad har henvist til en mailkorrespondance mellem journalist [Journalisten] og [Klager] fra den 27. november 2015.

Heraf fremgår, at de har talt sammen, at [Klager] har sendt et foto til journalisten, og at han har set og godkendt artiklens indhold.

Hermed er [Klager]s påstande om det modsatte dokumenteret som usande.

De mange konsekvenser, som [Klager] har beskrevet, at ulykken har haft for ham rent helbredsmæssigt, fremgår første gang af klagen til Pressenævnet og har derfor været Horsens Folkeblad ubekendt.

At den dræbtes familie ved, hvem [Klager] er, og opsøger ham, vil selvsagt ikke blive ændret, hvis artiklen bliver anonymiseret.

[Klager]s nye anklager, formodninger og postulater mod Horsens Folkeblad er alle udokumenterede.

Det er Horsens Folkeblads opfattelse, at der ikke efter ordlyden i punkt B.

8 i de presseetiske regler er basis for at imødekomme [Klager]s anmodning.

Der er derimod grund til at anerkende, at den påklagede artikel på alle måder er publiceret i overensstemmelse med god presseskik og er samfundsvæsentlig, idet den omhandler trafiksikkerhed og borgernes måde at forholde sig på i trafikken.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Anja Lundberg Andersen, Lars Lindskov og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, hører under Datatilsynet og domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Anonymisering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Horsens Folkeblad har afvist hans anmodning om at anonymisere artiklen ”24-årig til medbilister efter dødsulykke: Lær førstehjælp” .

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder et interview med [Klager] om hans oplevelser med at yde livreddende førstehjælp ved en trafikulykke på motorvejen.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2015 på hsfo.dk ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager].

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningerne i artiklen stammer fra [Klager] selv, og at omtalen fortsat kan anses at have almen interesse.

Det forhold, at oplysningerne i artiklen kan tjene til identifikation af [Klager] i øvrige artikler om straffesager mod ham, kan ikke føre til et andet resultat.

Nævnet bemærker, at vurderingen af, om det er rimeligt at hindre tilgængeligheden af oplysninger efter punkt B.

8 alene angår de oplysninger, som det indklagede medie har offentliggjort i den konkrete, påklagede artikel.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Horsens Folkeblad for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at anonymisere artiklen.

Afgjort den 24. oktober 2023