Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03682

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03682

Ekstra Bladet får ikke kritik for artikelserie om døgninstitution

Ekstra Bladet bragte i februar 2023 en artikelserie om to 15-årige piger, som med kort tidsmæssigt mellemrum begik selvmord under deres anbringelse hos en døgninstitution.

I artikelserien omtales pigernes ophold hos døgninstitutionen, herunder blandt andet med kritik af døgninstitutionens håndtering af pigernes selvmord.

Den omtalte døgninstitution klagede til Pressenævnet blandt andet over Ekstra Bladets vinkling, og at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger.

Nævnet fandt generelt, at afdækning af udfordringer på socialpædagogiske opholdssteder, herunder børn og unges trivsel, har væsentlig samfundsmæssig interesse og fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen samlet set gav et retvisende billede af sagen samt af institutionens forsvar imod de rejste angreb, og at en række udsagn fremstod som kildernes faglige vurderinger og erfaringer på området.

[Klager] ved forstander [Forstanderen] har klaget til Pressenævnet over en artikelserie, som blev bragt af Ekstra Bladet i perioden fra den 13. februar 2023 til 24. februar 2023 henholdsvis på ekstrabladet.dk, i den trykte udgave og på mediets Facebook-side, facebook.com/ekstrabladet, idet institutionen mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over Ekstra Bladets vinkling, og at omtalen indeholder ukorrekte oplysninger.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Forstanderen], forstander hos [Klager], skrev forud for offentliggørelsen af artikelserien i perioden fra den 18. januar 2023 til 10. februar 2023 med Ekstra Bladet via mail.

Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

De påklagede artikler

Ekstra Bladet bragte den 13. februar 2023 opinionsredaktør [Opinionsredaktøren]s lederartikel ”Vi svigtede dem” på ekstrabladet.dk.

Lederartiklen blev bragt under bjælken ”EKSTRA BLADET MENER”.

Af lederartiklen fremgår følgende

”I DAG fortæller Ekstra Bladet historien om 15-årige [Pige A], der tog sit eget liv, mens hun var i velfærdssamfundets varetægt.

Hun gjorde det, blot halvanden uge efter at en anden 15-årig pige, [Pige B], på samme anbringelsesinstitution også havde begået selvmord.

SAGEN er oprørende.

På grund af forløbet og omstændighederne.

[Klager] og [Kommune A] vidste, at [Pige A] havde selvmordstanker.

Hun havde beskrevet konkrete planer om selvmord.

Og havde fortalt om at høre stemmer, der sagde, at hun skulle gøre det.

Alvoren samt vigtigheden af at handle burde derfor have ringet som en rungende alarm i hele systemet.

OG ikke mindst oven på [Pige B]s forudgående selvmord.

MAN siger, at et samfund skal måles på, hvordan det behandler sine svageste.

I den danske velfærdsmodel har man altid givet borgere, der har hjælp behov, en varm og livgivende hånd.

Velfærden er ikke mindst tiltænkt de svage, de plagede, de uheldige, de udsatte.

I dette lys bør enhver sande det principielt vigtige i at bringe historien om de to pigers selvmord på [Klager] – en skole for udsatte børn - frem i offentligheden.

SOM [Person A], tidligere direktør i Socialstyrelsen, siger i dagens avis efter at være forelagt sagen: - Når to unge kvinder ender med at begå selvmord på en dansk institution, så har vi som system fejlet.

HØRTE man i november måned hverken på [Klager] eller i [Kommune A] alarmklokkerne ringe, inden [Pige A] gjorde alvor af sine ord, bør hele det institutionsvæsen, der har at gøre med udsatte, til gengæld høre dem ringe nu.

Klart og tydeligt.

Vi kan som velfærdssamfund ikke leve med, at dette sker.

Faktisk kan man som menneske ikke leve med det.

DET er ikke alene samfundet, det er også os borgere, os mennesker, der skal måles på, hvordan vi opfører os over for de medmennesker, der er så fortvivlede, at de er i frit fald og har brug for, at vi griber dem.

Slår man op i en ordbog under svigt, står der: ’At skuffe eller forsømme nogen ved ikke at gøre det, som man har lovet, eller det, som forventes af én.

’”

Ekstra Bladet bragte den 13. februar 2023 artiklen ”Ekstra Bladets etiske overvejelser” på ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Ekstra Bladet omtaler mandag en sag fra [Klager], hvor to unge kvinder sidste år tog deres eget liv indenfor få dage.

Her er avisens overvejelser om at beskrive sagen.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Ekstra Bladet bringer i dag - 13. februar 2023 - og i den kommende tid en række artikler om to 15-årige piger, der med få dages mellemrum begik selvmord, mens de var anbragt på opholdsstedet [Klager].

Normalt afstår Ekstra Bladet fra at omtale selvmord og selvmordsforsøg, fordi der kan være tale om komplekse tragedier, og fordi der ved en journalistisk dækning af selvmord er risiko for at skabe en såkaldt ’smitte-effekt’.

Dog kan sager ifølge de presseetiske regler omtales, hvis der er en ’klar almen interesse’.

Ekstra Bladet har i den konkrete sag fra [Klager] vurderet, at flere forhold taler for, at sagen har samfundsmæssig relevans, og efter tilladelse fra de pårørende og med afsæt i rådgivning fra fagfolk med dyb indsigt i emnet har vi besluttet at dække sagen.

Det skyldes blandt andet, at sagen ikke kun handler om de to pigers selvmord.

Ekstra Bladets journalistiske afdækning viser således, at der i både anbringelsen af pigerne og i den efterfølgende håndtering af deres selvmord er forhold, som har klar offentlig interesse, og hvor man med rette kan rejse en principiel debat om indretningen af det anbringende system, vi har i Danmark.

I dialog med fagfolk

Ekstra Bladet har undervejs i researchfasen været i dialog med flere fagfolk inden for selvmordforskning, som deler Ekstra Bladets vurdering af, at sagen fra [Klager] har almen interesse.

’De sociale døgntilbud til børn, unge og voksne med sociale, psykiske eller andre udfordringer er et rent gedemarked med alt for dårlig kvalitet og økonomiske chanceryttere.

Derfor er det nødvendigt at være på vagt over for, hvad der sker på området, og det kan mediernes undersøgende journalister,’ siger [Person A], der er tidligere direktør i Socialstyrelsen og fhv.

formand i [Forening A].

’Det er vigtigt, at det bliver italesat, og det kan sagtens gøres på en redelig og anstændig måde, uden at det omtaler de konkrete hændelser.

Jeg synes også, det er vigtigt, at det bliver omtalt, hvad det er for nogle udfordringer, nogle af de her socialpædagogiske opholdssteder, de sidder med.

Og at der ikke er ret meget fokus på, hvordan vi gør deres forhold bedre,’ siger [Person B], der er psykolog fra [Center A] og har 25 års erfaring med emnet.

Følger flere anbefalinger

Ekstra Bladet vil i dækningen følge en række af de anbefalinger, som både WHO og [Center B] har udarbejdet til medier, der beskriver selvmordssager, og derfor vil Ekstra Bladet i sagen fra [Klager] blandt andet ikke komme nærmere ind på metoden, hvordan pigerne tog deres eget liv, hvor det helt præcist skete, eller hvilke konkrete tanker og planer, pigerne havde forinden.

Som det fremgår af artiklerne, har Ekstra Bladet været i løbende og tæt dialog med de to pigers forældre.

Disse har givet fuldmagt til, at Ekstra Bladets journalister kunne få aktindsigt i pigernes sagsmapper hos de respektive kommuner.

- Jeg håber, at vi ved at fortælle vores historie kan være med til at sikre, at ingen andre familier skal opleve det samme, siger [Far A], der mistede sin datter [Pige B], om sin motivation for at fortælle om sagen.

”

Ekstra Bladet bragte den 13. februar 2023 artiklen ”Pigerne på [Klager]: Bag skolens mure” på ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Klager] har næsten 200 års erfaring med udsatte børn og unge.

Nu er den historiske skole efter to tragiske dødsfald på forsiden af Ekstra Bladet, hvilket faktisk ikke er første gang.

Her kan du blive klogere på, hvad [Klager] er for et sted”

Af artiklen fremgår følgende

”For enden af en lang grusvej med træer på begge sider kommer [Klager]s hvide bygninger til syne.

[Klager] er ikke kostskole i traditionel forstand, men et socialpædagogisk opholdssted, hvor udsatte børn og unge bliver anbragt.

Meningen er, at man med støtte og omsorg skal hjælpe dem med at gå et meningsfyldt voksenliv i møde.

Sådan gik det ikke for to de 15-årige piger, [Pige A] og [Pige B].

De valgte nemlig i november begge at tage deres eget liv på institutionen.

Det kan Ekstra Bladet i dag fortælle.

Men hvad er [Klager] for et sted, og hvad er historien bag?

Få svarene her.

[Klager] ligger ved [Bynavn A] mellem [Bynavn B] og [Bynavn C] på [Området].

Børn og unge i aldersgruppen 6-22 år fra hele landet kan blive visiteret til at bo på [Klager], der også tilbyder skolegang på den interne skole for børn i 0.

-.

9. klassetrin.

Tilsynet med selve institutionen varetages af Socialtilsyn Øst, mens de anbringende kommuner står for det personrettede tilsyn med børnene.

Det betyder, at kommunen minimum to gange årligt skal følge op på, om anbringelsesstedet stadig er det rette.

Tilsynet med den interne skole varetages af [Kommune B].

Selvejende, men …

[Klager] er en selvejende institution, men har en såkaldt driftsoverenskomst med [Kommune C].

Det vil sige, at [Kommune C] eksempelvis bestemmer taksterne, og at [Kommune C] skal blåstemple, hvis [Klager] vil bruge institutionens bygninger til et andet formål end socialpædagogisk døgninstitution.

[Klager]s beboere er fordelt på tre afdelinger;

På afdeling [Områdenavn A] bor børn i 6-12-årsalderen, men [Områdenavn B] og [Områdenavn C] huser dem, der er ældre.

Mellem de hvide bygninger, der er omkranset af træer og marker, er der blandt andet boldbaner og sågar en swimmingpool.

Men trods de moderne forhold går [Klager]s historie langt tilbage.

Historien bag [Klager]

Ifølge [Klager]s egen hjemmeside har [Klager] siden 1833 huset socialt udsatte børn og unge.

Dengang blev fattige og forældreløse drenge og piger opdraget til blandt andet at dyrke jorden, sy, strikke og lave kurveflet.

Igennem tiden er der sket meget, og i en periode i slutningen af 1800-tallet havde institutionen helt op mod 150 anbragte børn.

Et tal, der har varieret meget i den årelange historie.

I dag er der plads til i alt 44 børn og unge på [Klager].

Ifølge skolens forstander er der p.t.

22 børn og unge indskrevet på stedet.

Fire år efter at opdragelseshjemmene blev en del af børneloven fra 1905, blev den første bestyrelse for [Klager] dannet af folketingsmedlem Carl Hansen og godkendt af Justitsministeriet.

Brændte ned til grunden

Den nuværende hovedbygning stammer fra 1911, men i dag bruges den til ledelse og administration.

[Klager] har flere gange været plaget af brande, den første i 1851, hvor der opstod brand i en af bindingsværksbygningerne efter en drengs led med tændstikker.

Den seneste opstod omkring 1960, hvor de fleste af landbrugsbygningerne brændte ned til grunden.

Fra [Tidligere navn] til [Klager]

Først i 1967 fik institutionen navnet [Klager] efter omfattende ændringer i bygninger og boenheder.

Indtil da gik stedet under navnet [Tidligere navn], skriver de på deres hjemmeside.

Hvornår [Klager] begyndte at kalde sig for en kostskole, fremgår ikke, men over for Dagbladet Ringsted udtalte forstander [Forstanderen] i juni 2021, at man var glad for netop at hedde en kostskole

- Vi mærker, at børnene og deres familier ånder lettet op, når de fortæller, at de skal gå på kostskole og ikke skal anbringes i en institution, sagde hun dengang til avisen.

På forsiden i 1998

Det er ikke første gang, at [Klager] er forsidestof hos Ekstra Bladet.

I 1998 skrev Ekstra Bladet om den 13-årige dreng [Drengen], der året forinden havde forsøgt at tage sit eget liv, mens han boede på [Klager].

[Drengen] og hans mor havde råbt på psykologhjælp over for [Klager], kommunen og [Amtet], men i stedet placerede skolen ham på en separat afdeling, hvor han var isoleret fra sine venner og fællesskaber i månedsvis.

[Klager] erkendte i artiklen, at ordningen, som drengen levede under, ikke var god nok, og skolen udtalte, at de hos [Amtet] søgte en bevilling til at lave en lille afdeling for tre-fire børn - heriblandt drengen - hvor der også skulle være en psykolog tilknyttet.

En ansøgning, som amtet ifølge skolen gav afslag på.

- De lover og lover

Derfor bad [Klager] amtet om at finde en anden institution.

Det hele blev dog afvist af [Amtet], der forklarer, at [Klager] selv trak ansøgningen om den særlige afdeling tilbage, før der blev givet svar, og at de ikke har fået en anmodning fra [Klager] om flytning af [Drengen] til en anden institution.

- De lover og lover, og så skyder de ansvaret for, at der ingenting sker, over på hinanden.

Imens ender det måske med, at min søn får lov at gå til grunde, udtalte [Drengen]s mor dengang.

”

Ekstra Bladet bragte den 13. februar 2023 artiklen ”Trods advarsler: Kostskolepiger tog deres eget liv” på ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”I november sidste år begik to piger på bare 15 år selvmord på en kostskole for udsatte børn.

Begge piger havde ifølge dokumenter givet udtryk for selvmordstanker, og den ene pige var ifølge en psykologvurdering fejlplaceret på kostskolen”

Af artiklen fremgår følgende

”Sent om aftenen 11. november sidste år modtog en far fra [Bynavn D] det opkald, han i månedsvis havde gået med en altoverskyggende frygt for en dag ville tikke ind.

Nummeret på displayet tilhørte forstanderen for [Klager].

Hans 15-årige datter, [Pige A], der de forudgående 16 måneder havde været anbragt på skolen, som er et socialpædagogisk opholdssted for udsatte børn, havde forsøgt at tage sit eget liv.

Det var alvorligt, lød det.

Og han skulle i hast til Rigshospitalet.

- Hun vågnede aldrig efter den dag.

Vi havde prøvet at råbe kommunen op.

Alligevel døde hun i hænderne på dem, siger [Far B], far til [Pige A].

Følelsen af ubeskrivelig magtesløshed og afsavn sidder han langtfra alene tilbage med.

Dagen inden det skæbnesvangre opkald til faderen fra [Bynavn D] havde et forældrepar fra [Bynavn E] nemlig begravet deres 15 år gamle datter, [Pige B].

Hun havde bare halvanden uge forinden - ligesom [Pige A] - begået selvmord på [Klager].

Systemet har fejlet

De tragiske hændelsers sammenhæng og historierne bag får [Person A], tidligere direktør i Socialstyrelsen, til at konstatere, at den del af velfærdssamfundet, hvis opgave er at passe på vores mest udsatte børn og unge, har svigtet på flere niveauer.

- Der er mange ting at sige om denne sag.

Men jeg vil starte med at konstatere, at når to unge kvinder ender med at begå selvmord på en dansk institution, så har vi som system fejlet.

Og så er den sådan set ikke længere, siger [Person A].

Han har gennemgået et større udsnit af flere tusind dokumenter fra sagen, som Ekstra Bladet har fået indsigt i.

Dokumenterne viser, at begge piger havde givet udtryk for selvmordstanker, og at den ene af pigerne - ifølge kommunens egen psykologvurdering - ikke var ’velplaceret’ på [Klager].

’[Pige A] er aktuelt anbragt på [Klager], som er et tilbud til børn med vidtgående specialundervisningsbehov samt med psykosociale vanskeligheder,’ skriver psykologen og fortsætter

’Hun har ikke et vidtgående specialundervisningsbehov svarende til den målgruppe af børn, som bliver visiteret til [Klager].

’

Myndighedssvigt

Alligevel fandt hendes hjemkommune, [Bynavn D], ikke et andet og mere passende socialt tilbud til [Pige A].

Psykologvurderingen er dateret, fem måneder før [Pige A] begik selvmord.

I samme psykologvurdering fremgår det også, at [Pige A] ville ønske, at hun var død.

’[Pige A]s tegn på angst, depression og vrede på sig selv og omverdenen er stærkt forhøjet og foruroligende,’ skriver psykologen.

- Det er klart et myndighedssvigt.

Jeg kan ikke komme på nogen undskyldning for ikke at reagere, når man vurderer, at stedet ikke passer til hende, siger [Person A].

[Kommune A] har afvist at stille op til interview, men skriver i en mail, at når en ung tager sit eget liv, ’giver det altid anledning til refleksion over, om vi som myndighed kunne have handlet anderledes’.

Kommunen havde anbragt hende som følge af en straffesag, som Ekstra Bladet på grund af navneforbud er afskåret fra at beskrive.

Selvskade og hashmisbrug

Ekstra Bladet har via pigernes familier fået adgang til en lang række dokumenter, hvoraf det fremgår, at både [Pige B] og [Pige A] udviste selvskadende adfærd og udviklede omfattende hashmisbrug, mens de var på [Klager].

- Der gik ikke mere end få måneder, før vi oplevede, at [Pige B] ændrede sig.

Og ikke på den gode måde, fortæller hendes far, [Far A], til Ekstra Bladet.

Det bekræftes af en række kilder med kendskab til stedet, der fortæller om en hverdag for de udsatte børn med vold, hash og et generelt hårdt miljø.

Samtidig fortæller de, at ledelsen optager børn, som man ikke har kompetencerne til at tage sig af.

Et helt andet indtryk får man, hvis man læser [Klager]s tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Øst.

Her får skolen topkarakterer.

Myndighederne har altså et markant andet indtryk af skolens evner til at passe på udsatte børn end forældrene til de to piger samt en række andre kilder med kendskab til stedet.

Dybt tragisk og usædvanligt

Ekstra Bladet har også bedt [Person B], psykolog fra [Center A], læse papirerne igennem.

- Det første, der falder mig ind, er, at det er dybt tragisk, og så er det jo selvfølgelig også temmelig usædvanligt, at der sker to selvmord lige kort tid efter hinanden med så unge mennesker, siger han.

Han har arbejdet med selvmordsforebyggelse i 25 år, og ifølge ham rejser sagen nogle principielle spørgsmål.

Især fordi selvmordene er sket inden for så kort tid med piger i samme aldersgruppe og på samme institution.

- For mig rejser det spørgsmål om, hvorvidt opholdsstederne er klædt godt nok på til at kunne håndtere nogle af de her vanskelige sager.

At kunne risikovurdere, håndtere og sørge for, at de kommer videre til næste fase i behandlingen, hvis der er brug for det, siger han.

Hos [Center B] er budskabet det samme.

Centerleder [Person C] mener, at der er behov for en diskussion af, om institutioner, som er i berøring med psykisk sårbare børn og unge, er klædt godt nok på til at forebygge og håndtere selvmordsadfærd.

- Generelt er det meget vigtigt, at fagfolk, som har kontakt med psykisk sårbare personer, har de nødvendige kompetencer til at kunne identificere, vurdere og handle på selvmordsadfærd, så den rette hjælp kan iværksættes med det samme.

- Det er vigtigt, at der ligger konkrete handleplaner, som iværksættes til hjælp for den selvmordstruede.

Herunder skal man være meget opmærksom på, at andre personer i det nære miljø kan blive meget påvirket, og der skal af den grund også iværksættes tiltag for at undgå, at andre kopierer adfærden, siger hun.

Begge eksperter fortæller, at der ikke findes statistik for, hvor udbredt selvmord er på institutioner for anbragte børn i Danmark.

En undersøgelse fra Vive fra 2020 viser dog, at op mod 30 procent af unge, der har været anbragt på et opholdssted, har forsøgt at begå selvmord på et tidspunkt i livet.

Hvad nu, hvis der havde været en fast på?

E-mails og dokumenter, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, viser, at [Klager] var opmærksom på, at der kunne opstå en kopiadfærd blandt børnene.

Alligevel tog 15-årige [Pige A] bare halvanden uge efter det første dødsfald også sit eget liv, mens hun var i skolens varetægt.

’I går aftes skete det, som både krisepsykolog og politi havde sagt var nærliggende,’ skriver forstanderen 12. november til medarbejdere i Socialtilsyn Øst.

I et telefonnotat fra en samtale mellem forstanderen på [Klager] og tilsynet fremgår det videre, at skolen øjensynligt var opmærksom på, at der var en risiko for, at specifikt [Pige A] også ville begå selvmord.

Af notatet fremgår det nemlig, at skolen alligevel ikke kunne lade være med at tænke: ’Hvad nu, hvis de havde sat en medarbejder fast på ([Pige A], red.).

Kunne det have ændret noget’?

”

Afviser kritik

[Klager]s forstander, [Forstanderen], har trods gentagne forespørgsler afvist at stille op til interview og har ikke svaret på en lang række konkrete spørgsmål, som Ekstra Bladet har stillet.

I en skriftlig udtalelse oplyser hun, at skolen har ’den dybeste medfølelse for de berørte’.

’De involverede kommuner, socialtilsynet samt eksterne rådgivere har bakket massivt op om institutionens håndtering, som er sket i overensstemmelse med den tilgående rådgivning,’ skriver hun videre.

[Forstanderen] understreger desuden, at [Klager] ikke har noget ’ønske om eller behov for at påbegynde eller forlænge anbringelser, der ikke tjener den anbragtes bedste.

’

I et skriftligt svar fra Socialtilsyn Øst bliver [Klager]s håndtering af de to selvmord ikke kritiseret.

Alligevel oplyser tilsynet, at ’de har haft et intensiveret fokus på tilbuddet i den periode’, og at de i lyset af de tragiske hændelser ’vil føre et intensiveret tilsyn med [Klager] i 2023’.

”

Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”Tidslinje” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”15. juli 2021

[Pige A] bliver anbragt på [Klager], der er et socialpædagogisk opholdssted med en intern skole.

21. september 2021

Omkring tre måneder efter bliver [Pige B] anbragt på [Klager], fordi kommunen vurderede, at hjemmet var for konfliktfyldt.

19. juni 2022

Der bliver udarbejdet en børnepsykologisk undersøgelse på [Pige A], der konkluderer, at [Pige A] ikke er ’velplaceret’ på [Klager].

30. oktober 2022

I et notat fra [Klager] fremgår det, at [Pige A] hører stemmer, der ønsker, at hun skal tage sit eget liv.

I notatet bliver det også beskrevet, at [Pige A] selv har gjort en pædagog opmærksom på stemmerne i hovedet, men at [Pige A] ikke føler, hun bliver taget seriøst.

1. november 2022

[Pige B] tager sit eget liv på [Klager].

11. november 2022

Ti dage senere tager [Pige A] også sit eget liv.

”

Til artiklen er endvidere indsat en faktaboks med overskriften ”Hvad er [Klager]?

” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”[Klager] er et socialpædagogisk opholdssted for anbragte børn og unge.

Institutionen ligger på [Området] mellem [Bynavn B] og [Bynavn C].

Tilsynet varetages af Socialtilsyn Øst, mens kommunerne har ansvaret for tilsynet med de børn, de har anbragt.

Opholdsstedets målgruppe er børn og unge i aldersgruppen 6-22 år, og de er blandt andet godkendt til at have børn med psykosociale vanskeligheder samt børn med diagnoser som adhd.

Der er i alt 44 pladser.

[Klager] har foruden bosteder sin egen interne skole for børn i 0.-9. klassetrin.

I dag er [Forstanderen] forstander.

Det har hun været siden 2020.

Kilder: [Hjemmesiden], tilbudsportalen.dk”

Til artiklen er også indsat blandt andet to videoer med interviews med henholdsvis [Pige B]s far, [Pige A]s far og [Person A].

Ekstra Bladet bragte den 13. februar 2023 i den trykte udgave en forsideomtale med teksten ”Ekspert: Myndighedssvigt” , som er efterfulgt teksten ”KOSTSKOLETRAGEDIE” .

Forsideomtalen er ledsaget af et billede af henholdsvis [Klager], [Pige B] og [Pige A] øverst på siden med teksten ”Udsatte piger tog deres eget liv” .

Inde i avisen bragte Ekstra Bladet artiklen ”Systemet har fejlet” i sektion 1, side 6-7.

Artiklen har følgende underrubrik

”TRAGISKE DØDSFALD: I november sidste år begik to piger på bare 15 år selvmord på en kostskole for udsatte børn.

Begge piger havde ifølge dokumenter givet udtryk for selvmordstanker, og den ene pige var ifølge en psykologvurdering fejlplaceret på kostskolen”

Af artiklen fremgår følgende

”Sent om aftenen 11. november sidste år modtog en far fra [Bynavn D] det opkald, han i månedsvis havde frygtet.

Hans 15-årige datter, [Pige A], der de forudgående 16 måneder havde været anbragt på [Klager], havde forsøgt at tage sit eget liv.

– Hun vågnede aldrig efter den dag.

Vi havde prøvet at råbe kommunen op.

Alligevel døde hun i hænderne på dem, siger han.

Følelsen af ubeskrivelig magtesløshed og afsavn sidder han langtfra alene tilbage med.

Dagen inden det skæbnesvangre opkald havde et forældrepar fra [Bynavn E] nemlig begravet deres 15 år gamle datter, [Pige B].

Hun havde bare halvanden uge forinden – ligesom [Pige A] – begået selvmord på [Klager].

Ekstra Bladet bringer kun fornavne på pigerne og forældre af hensyn til øvrige efterladte og på grund af sagens karakter.

Ekstra Bladet er bekendt med alle medvirkendes fulde identitet.

Systemet har fejlet

De tragiske hændelsers sammenhæng og historierne bag får [Person A], tidligere direktør i Socialstyrelsen, til at konkludere, at systemet har svigtet på flere niveauer.

– Der er mange ting at sige om denne sag.

Men jeg vil starte med at konstatere, at når to unge kvinder ender med at begå selvmord på en dansk institution, så har vi som system fejlet.

Og så er den sådan set ikke længere, siger [Person A].

Han har gennemgået et større udsnit af flere tusind dokumenter fra sagen, som Ekstra Bladet har fået indsigt i.

Dokumenterne viser, at begge piger havde givet udtryk for selvmordstanker, og at den ene af pigerne – ifølge kommunens egen psykologvurdering – ikke var ’velplaceret’ på [Klager].

Myndighedssvigt

Alligevel fandt hendes hjemkommune, [Bynavn D], ikke et andet og mere passende socialt tilbud til [Pige A].

Psykologvurderingen er dateret, fem måneder før [Pige A] begik selvmord.

I samme psykologvurdering fremgår det også, at [Pige A] ville ønske, at hun var død.

– Det er klart et myndighedssvigt.

Jeg kan ikke komme på nogen undskyldning for ikke at reagere, når man vurderer, at stedet ikke passer til hende, siger [Person A].

[Kommune A] har afvist at stille op til interview, men skriver i en mail, at når en ung tager sit eget liv, ’giver det altid anledning til refleksion over, om vi som myndighed kunne have handlet anderledes’.

Selvskade og misbrug

Ekstra Bladet har via pigernes familier fået adgang til en lang række dokumenter, hvoraf det fremgår, at både [Pige B] og [Pige A] udviste selvskadende adfærd og udviklede omfattende hashmisbrug, mens de var på [Klager].

– Der gik ikke mere end få måneder, før vi oplevede, at [Pige B] ændrede sig markant.

Og ikke på den gode måde, fortæller den ene af pigernes far, [Far A], til Ekstra Bladet.

Det bekræftes af en række kilder med kendskab til stedet, der fortæller om en hverdag for de udsatte børn på med vold, hash og et generelt hårdt miljø.

Et helt andet indtryk får man, hvis man læser [Klager]s tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Øst.

Her får skolen topkarakterer.

Myndighederne har altså et eklatant andet indtryk af skolens evner til at passe på udsatte børn end forældrene til de to piger samt en række andre kilder med kendskab til stedet.

Dybeste medfølelse

[Klager]s forstander, [Forstanderen], har afvist at stille op til interview og har ikke svaret på en lang række konkrete spørgsmål, som Ekstra Bladet har stillet.

I en skriftlig udtalelse giver hun dog udtryk for, at skolen har ’den dybeste medfølelse for de berørte’.

’De involverede kommuner, socialtilsynet samt eksterne rådgivere har bakket massivt op om institutionens håndtering som er sket i overensstemmelse med den tilgående rådgivning,’ skriver hun videre.

[Forstanderen] understreger desuden, at [Klager] ikke har noget ’ønske om eller behov for at påbegynde eller forlænge anbringelser, der ikke tjener den anbragtes bedste.

’

I et skriftligt svar fra Socialtilsyn Øst bliver [Klager]s håndtering af de to selvmord ikke kritiseret.

Alligevel oplyser tilsynet, at ’de har haft et intensiveret fokus på tilbuddet i den periode’, og at de i lyset af de tragiske hændelser ’vil føre et intensiveret tilsyn med [Klager] i 2023’.

Eksperter: Rejser flere spørgsmål

– Det første, der falder mig ind, er jo, at det er dybt tragisk, og så er det selvfølgelig også temmelig usædvanligt, at der sker to selvmord lige kort tid efter hinanden med så unge mennesker, siger [Person B], psykolog fra [Center A].

Han har arbejdet med selvmordsforebyggelse i 25 år, og ifølge ham rejser sagen nogle principielle spørgsmål.

– For mig rejser det spørgsmål om, hvorvidt opholdsstederne er klædt godt nok på til at kunne håndtere nogle af de her vanskelige sager.

At kunne risikovurdere, håndtere og sørge for, at de kommer videre til næste fase i behandlingen, hvis der er brug for det, siger han.

Hos [Center B] er budskabet det samme.

– Generelt er det meget vigtigt, at fagfolk, som har kontakt med psykisk sårbare personer, har de nødvendige kompetencer til at kunne identificere, vurdere og handle på selvmordsadfærd, så den rette hjælp kan iværksættes med det samme, siger centerleder [Person C]

– Det er vigtigt, at der ligger konkrete handleplaner, som iværksættes til hjælp for den selvmordstruede.

Herunder skal man være meget opmærksom på, at andre personer i det nære miljø kan blive meget påvirket, og der skal af den grund også iværksættes tiltag for at undgå, at andre kopierer adfærden, siger hun.

Begge eksperter fortæller, at der ikke findes statistik for, hvor udbredt selvmord er på institutioner for anbragte børn i Danmark.

”

Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”Hvad nu, hvis der havde været en fast på?

” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”E-mails og dokumenter, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, viser, at skolen var opmærksom på, at der kunne opstå en kopiadfærd blandt børnene.

Alligevel tog 15-årige [Pige A] bare halvanden uge efter det første dødsfald også sit eget liv.

Mens hun var i skolens varetægt.

I et telefonnotat fra en samtale mellem forstanderen på [Klager] og tilsynet fremgår det, at skolen øjensynligt har været opmærksom på, at der var en risiko for, at specifikt [Pige A] også ville begå selvmord.

Af notatet fremgår det nemlig, at skolen alligevel ikke kunne lade være med at tænke: ’Hvad nu, hvis de havde sat en medarbejder fast på ([Pige A], red.).

Kunne det have ændret noget?

’”

Ekstra Bladet bragte den 13. februar 2023 artiklen ” Efter tragisk dødsfald: Ingen skal dø på den måde ” på ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Pigerne på [Klager]: 16 måneder efter [Pige A] blev anbragt på [Klager], tog hun sit eget liv.

Anbringelsen var dybt præget af mistrivsel og selvmordstanker, og [Pige A]s far kritiserer kommunen for deres håndtering”

Af artiklen fremgår følgende

”Alarmklokkerne ringede ikke bare én, men mange gange.

[Klager] og [Kommune A] vidste, at [Pige A] havde selvmordstanker.

At hun blev tiltagende mere trist, at hun havde konkrete planer om selvmord, og at hun i dagene op til hørte stemmer, der fortalte hende, at hun skulle gøre det.

Det viser en gennemgang af mere end 2000 siders sagsakter fra [Kommune A], som Ekstra Bladet har fået indblik i via [Pige A]s familie.

[Pige A] var den anden 15-årige pige, der med halvanden uges mellemrum i november sidste år afgik ved døden efter at have begået selvmord på kostskolen, der er et socialpædagogisk opholdssted for udsatte børn.

- Jeg vil gerne hjælpe andre børn og andre familier.

Kommunen skal gøre noget og hjælpe hurtigst muligt, så ingen mister sit liv på den måde, siger [Pige A]s far, [Far B], om sin motivation for, at hans datters historie bliver fortalt.

Ekstra Bladet har undersøgt forløbene op til begge selvmord, hvilket har fået eksperter til at efterspørge et øget fokus på sociale tilbuds kompetencer i forhold til selvmordsforebyggelse.

- De gør ikke noget

Som Ekstra Bladet har kunnet afdække, vurderede en psykologundersøgelse fra sommeren 2022, at [Pige A] ikke var ’velplaceret’ på [Klager].

I undersøgelsen fremgik det også, at hun ønskede, hun var død.

På det tidspunkt havde hun været på skolen i et år.

Kommunen havde anbragt hende som følge af en straffesag, som Ekstra Bladet på grund af navneforbud er afskåret fra at beskrive.

På [Klager] skar [Pige A] i sig selv, og hun udviklede et hashmisbrug, der ifølge flere kilder med kendskab til stedet er et generelt problem på skolen.

Dokumenterne viser, at både skolen og kommunen var bekendt med det støt stigende hashmisbrug.

I en mail til [Pige A]s sagsbehandler skriver skolen i august, at [Pige A] ’blev taget af politiet i [Bynavn C] med to gram hash på sig,’ og at [Pige A] er bekymret for, at hun ikke kan sove, hvis hun ikke ryger hash.

Det vidner ’om et højt og dagligt hashforbrug,’ er vurderingen.

Ifølge [Pige A]s far har han løbende gjort kommunen opmærksom på, at hans datter blev tiltagende dårligere på [Klager].

- Kommunen er så langsom.

De gør ikke noget.

Hvis de gjorde noget i tide, havde jeg måske stadig [Pige A] i dag, siger han.

Stemmer og selvmordstanker

I sommeren 2022 blev [Kommune A] underrettet af politiet om, at hun havde fortalt, at hun havde konkrete planer om at begå selvmord.

Politiet var blevet involveret, fordi hun, som hun havde gjort flere gange, var stukket af fra skolen.

Underretningen gik videre til skolen, der over for kommunen bekræftede, at [Pige A] havde selvmordstanker, og at hendes sindstilstand - på trods af psykologhjælp - blev forværret.

Få dage inden den jævnaldrende pige [Pige B] begik selvmord, noterede en pædagog i et notat, der også tilgik kommunen, at [Pige A] begyndte at høre stemmer, der ønskede, hun skulle tage sit eget liv.

’[Pige A] beskriver to stemmer i hovedet, der ikke har noget køn.

Disse to stemmer er present flere gange om ugen, og stemmeføringen koncentrerer sig i vid udstrækning om, at stemmerne ønsker, at [Pige A] tager sit eget liv,’ lyder beskrivelsen.

I notatet bliver det også beskrevet, at [Pige A] selv har gjort en pædagog opmærksom på stemmerne i hovedet, men at [Pige A] ikke følte, hun blev taget seriøst.

Selvmord smitter

Et helt centralt element i selvmordsforebyggelse er, at selvmord kan føre til kopiadfærd.

En risiko, som [Klager] også var blevet gjort opmærksom på efter det første selvmord.

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i et referat fra en samtale mellem forstanderen og Socialtilsyn Øst, hvor skolen giver udtryk for, at det måske kunne have gjort en forskel, hvis der havde været en fast medarbejder på [Pige A].

Tidligere direktør i Socialstyrelsen [Person A] undrer sig over, at [Klager] ikke har haft mandsopdækning på pigen, når man vidste, at hun var ekstremt udsat.

- Hvis der er en, der begår selvmord, så skal hele systemet være i alarmberedskab.

Og jeg ved fra andre, der driver sådan nogle institutioner, at de simpelthen har forholdsregler, som gør, at der er mandsopdækning døgnet rundt på dem, som er svage, lyder det fra ham.

Giver anledning til refleksion

Ekstra Bladet har stillet en lang række spørgsmål til både [Kommune A] og [Klager], men det har ikke været muligt at få svar på dem.

Ekstra Bladet ville blandt andet gerne vide, hvilke tiltag skolen og kommunen iværksatte for at håndtere [Pige A]s selvmordstanker i dagene efter det første selvmord.

Men det står hen i det uvisse.

I en skriftlig udtalelse skriver [Klager]s forstander, [Forstanderen], at de har ’den dybeste medfølelse for de berørte’.

’De involverede kommuner, socialtilsynet samt eksterne rådgivere har bakket massivt op om institutionens håndtering, som er sket i overensstemmelse med den tilgående rådgivning,’ skriver hun videre.

Ifølge forstanderen har [Klager] ’intet ønske om eller behov for at påbegynde eller forlænge anbringelser, der ikke tjener den anbragtes bedste.

’

I et skriftligt svar oplyser [Kommune A], at de ikke kan kommentere den konkrete sag, men kommunen erkender, at [Pige A]s selvmord giver anledning til refleksion.

’Det har været et kompliceret og svært forløb, hvor vi har været optaget af at hjælpe så godt som muligt.

Der er andre, som ser anderledes på forløbet, og det har vi forståelse for.

’

’En ung, som tager sit eget liv, giver altid anledning til refleksion over, om vi som myndighed kunne have handlet anderledes, og til, at vi vurderer, om der skal ske ændringer i den måde vi arbejder på,’ lyder det.

”

Til artiklen er indsat to faktabokse med overskrifterne ”Tidslinje” og ”Hvad er [Klager]?

” .

Til artiklen er endvidere indsat blandt andet to videoer med interviews med henholdsvis [Pige A]s far og [Person A].

Ekstra Bladet bragte den 13. februar 2023 artiklen ”’Ingen skal dø på den måde’” i den trykte udgave i sektion 1, side 8.

Artiklen har følgende underrubrik

”TRAGISKE DØDSFALD: Ifølge [Pige A]s far har han løbende gjort [Kommune A] opmærksom på, at hans datter blev tiltagende dårligere på [Klager]”

Af artiklen fremgår følgende

”Alarmklokkerne ringede ikke bare én, men mange gange.

[Klager] og [Kommune A] vidste, at [Pige A] blev tiltagende mere trist, at hun havde konkrete planer om selvmord, og at hun i dagene op til hørte stemmer, der fortalte hende, at hun skulle gøre det.

Det viser en gennemgang af flere end 2000 siders sagsakter fra [Kommune A], som Ekstra Bladet har fået indblik i via [Pige A]s familie.

[Pige A] var den anden 15- årige pige, der med halvanden uges mellemrum begik selvmord på [Klager].

– Jeg vil gerne hjælpe andre børn og andre familier.

Kommunen skal gøre noget og hjælpe hurtigst muligt, så ingen mister sit liv på den måde, siger [Pige A]s far, [Far B].

I en psykologundersøgelse fra sommeren 2022 fremgår det, at [Pige A] ikke var ’velplaceret’ på [Klager], og at hun ville ønske, at hun var død.

Kommunen havde anbragt hende som følge af en straffesag, som Ekstra Bladet på grund af navneforbud er afskåret fra at beskrive.

Ifølge [Pige A]s far har han løbende gjort kommunen opmærksom på, at hans datter blev tiltagende dårligere på [Klager].

– Kommunen er så langsom.

De gør ikke noget.

Hvis de havde gjort noget i tide, havde jeg måske stadig haft [Pige A] i dag, siger han.

Selvmordstanker

Få dagen inden den jævnaldrende pige [Pige B] begik selvmord, noterede en pædagog i et notat, der også tilgik kommunen, at [Pige A] begyndte at høre stemmer, der ønskede, at hun skulle tage sit eget liv.

Her bliver det også beskrevet, at [Pige A] havde gjort en pædagog opmærksom på stemmerne i hovedet, men at hun ikke følte sig taget seriøst.

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i et referat fra en samtale mellem forstanderen og Socialtilsyn Øst, hvori skolen giver udtryk for, at det måske kunne have gjort en forskel, hvis der havde været en fast medarbejder på [Pige A].

Tidligere direktør i Socialstyrelsen [Person A] undrer sig over, at [Klager] ikke har haft mandsopdækning på pigen efter der første selvmord.

– Hvis der er en, der begår selvmord, så skal hele systemet være i alarmberedskab.

Og jeg ved fra andre, der driver sådan nogle institutioner, at de simpelthen har forholdsregler, som gør, at der døgnet rundt er mandsopdækning på dem, som er svage, lyder det fra ham

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få svar på en lang række spørgsmål fra [Kommune A] og [Klager].

Ekstra Bladet ville blandt andet gerne vide, hvilke tiltag skolen og kommunen iværksatte for at håndtere [Pige A]s selvmordstanker i dagene efter det første selvmord.

”

Ekstra Bladet bragte den 13. februar 2023 artiklen ”Uhyggelig tragedie: De har ikke taget os seriøst” på ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Pigerne på [Klager]: Et forældrepar fra [Bynavn E] mener, at kommunen har svigtet i sagen, hvor deres datter har taget sit eget liv på en kostskole for udsatte børn”

Af artiklen fremgår følgende

”15-årige [Pige B] drømte om en lys fremtid.

Hun ville på gymnasiet, dernæst på universitetet.

Hun ville være advokat, og så ville hun giftes og have to børn.

En dreng og en pige.

Den lyse fremtid blev bare aldrig til mere end børneskrift på et hvidt stykke papir.

Som Ekstra Bladet tidligere i dag kunne fortælle, begik to piger nemlig i november selvmord på det socialpædagogiske opholdssted [Klager] på [Området], hvor de begge var anbragt.

[Pige B] var den første.

- Det er svært at forklare, hvordan det føles, at ens barn dør, mens andre har haft ansvaret (for barnet, red.).

Især når man selv har prøvet at sige, at der var noget galt, siger hendes far, [Far A], til Ekstra Bladet.

- Og jeg håber, at vi ved at fortælle vores historie kan være med til at sikre, at ingen andre familier skal opleve det samme.

Gik hurtigt ned ad bakke

Ekstra Bladet har med familiens accept fået udleveret og gennemgået alle akter fra [Pige B]s sag fra [Kommune D].

Da [Pige B] tog sit eget liv, havde hun været anbragt på [Klager] i 13 måneder og ti dage.

Kommunen havde inden anbringelsen vurderet, at hjemmet var konfliktfyldt, og at ’familiens situation var præget af kulturelle forskelle i dansk og marokkansk måde at opdrage børnene på’.

Forældrene og [Pige B] var indforstået med, at der skulle findes en løsning for deres datter, og derfor var anbringelsen også frivillig.

Af de kommunale sagsakter dateret før anbringelsen på [Klager] fremgår det, at [Pige B] var en velbegavet pige.

Hun havde ifølge papirerne ingen konstaterede diagnoser eller misbrug, men var i mistrivsel og havde derfor ’behov for massiv støtte til at udvikle sig både socialt, følelsesmæssigt og fagligt’.

Den opgave kunne [Klager] løfte, mente man.

- Vi var nede at se skolen og syntes også selv, det virkede som en god løsning.

Jeg spurgte endda for sjov, om jeg også selv kunne få et værelse, siger [Far A].

Men bare få måneder inde i anbringelsen begyndte det ifølge familien åbenlyst at gå ned ad bakke for deres datter.

- De ansatte på [Klager] fandt hash, cigaretter og alkohol på [Pige B]s værelse.

Det havde vi aldrig oplevet før, og hun havde i hvert fald aldrig prøvet hash.

- Hun stak ofte af og kunne sagtens være væk i lang tid, og senere opdagede hendes mor, at hun skar i sig selv.

Blev ikke taget seriøst

At [Pige B] havde et periodevist foruroligende misbrug af hash og var selvskadende under sin anbringelse på [Klager], fremgår også af hendes papirer.

Her fremgår det også, at skolens ansatte mistænkte hende for at lide af den psykiatriske lidelse borderline.

[Pige B] nåede dog aldrig at blive udredt, ligesom hun heller ikke kom i behandling for sit misbrug.

Af et notat fra en samtale mellem [Kommune D] og skolen ses det, at skolen havde forsøgt at indstille [Pige B] til ambulant misbrugsbehandling, men at det krævede, at hun var motiveret, hvilket hun ifølge skolen ikke var.

Og i et andet notat fra [Klager] fra oktober 2022 står der, at [Pige B] havde afvist den psykolog, skolen havde præsenteret hende for, på grund af dårlig personlig kemi.

Her fremgår det også, at hun skar i sig selv og havde udtrykt ønske om at blive udredt i psykiatrien, men at dette var blevet ’afvist af psykiatrien’.

- Vi har forsøgt at råbe op

I [Pige B]s sag findes der flere notater, der viser, at hendes forældre flere gange gjorde kommunen opmærksom på, at de var dybt bekymrede for [Pige B]s udvikling.

Senest i juni 2022, hvor moren i et opkald til [Kommune D] klart udtrykte, at hun ikke mente, at skolen gjorde sit arbejde godt nok, og at hun ville have, at hendes datter blev anbragt et andet sted og kom i behandling i psykiatrien.

- Skolen og kommunen har ikke kompetencerne.

Skolen er ligeglad med børn, siger [Far A].

- Vi har forsøgt at råbe op, men sidder tilbage med en følelse af, at kommunen har lyttet mere til skolen end til os.

Kommune afviser interview

[Far A] og [Moren] har givet skriftlig tilladelse til, at [Kommune D] kan forholde sig til kritikken og udtale sig i deres sag til Ekstra Bladet.

Kommunen har dog afvist at svare på nogen spørgsmål, fordi de ’principielt ikke udtaler sig i konkrete personsager’.

I et skriftligt svar fra kommunens familie- og forebyggelseschef, [Person C], lyder det

’Vi har gennemgået Ekstra Bladets spørgsmål og udtaler os i dette tilfælde heller ikke af hensyn til afdøde og hendes familie.

Vi vil dog gerne udtrykke vores dybe medfølelse med familien i denne ulykkelige situation.

’

Den dybeste medfølelse

I en skriftlig udtalelse skriver [Klager]s forstander, [Forstanderen], at de har ’den dybeste medfølelse for de berørte’.

’De involverede kommuner, socialtilsynet samt eksterne rådgivere har bakket massivt op om institutionens håndtering, som er sket i overensstemmelse med den tilgående rådgivning,’ skriver hun videre.

[Forstanderen] understreger desuden, at [Klager] ikke har noget ’ønske om eller behov for at påbegynde eller forlænge anbringelser, der ikke tjener den anbragtes bedste.

’”

Til artiklen er indsat to faktabokse med overskrifterne ”Tidslinje” og ”Hvad er [Klager]?

” .

Til artiklen er endvidere indsat blandt andet to videoer med interviews med henholdsvis [Pige B]s far og [Person A].

Ekstra Bladet bragte den 14. februar 2023 artiklen ”’De har ikke taget os seriøst’” i den trykte udgave i sektion 1, side 2.

Artiklen har følgende underrubrik

”PIGERNE PÅ [KLAGER]: Et forældrepar fra [Bynavn E] mener, at kommunen har svigtet i sagen, hvor deres datter tog sit eget liv på en kostskole for udsatte børn”

Af artiklen fremgår følgende

”15-årige [Pige B] drømte om en lys fremtid.

Hun ville på gymnasiet, dernæst på universitetet, og så ville hun giftes og have to børn.

En dreng og en pige.

Den lyse fremtid blev bare aldrig til mere end børneskrift på et hvidt stykke papir.

For som Ekstra Bladet i går kunne fortælle, begik to piger i november selvmord på det socialpædagogiske opholdssted [Klager] på [Området], hvor de begge var anbragt.

[Pige B] var den ene.

– Jeg håber, at vi ved at fortælle vores historie kan være med til at sikre, at ingen andre familier skal opleve det samme, siger hendes far, [Far A], til Ekstra Bladet.

”

Gik hurtigt ned ad bakke

Ekstra Bladet har med familiens accept fået udleveret og gennemgået alle akter fra [Pige B]s sag fra hendes anbringelseskommune, [Kommune D].

Da [Pige B] tog sit eget liv, havde hun været anbragt på [Klager] i 13 måneder og ti dage.

Kommunen havde inden anbringelsen vurderet, at hjemmet var konfliktfyldt, og at ’familiens situation var præget af kulturelle forskelle i dansk og marokkansk måde at opdrage børnene på’.

Forældrene og [Pige B] var indforståede med, at der skulle findes en løsning for deres datter, og derfor var anbringelsen også frivillig.

Stak af og røg hash

Af sagsakterne fremgår det, at [Pige B] var en velbegavet pige, som ikke havde hverken konstaterede diagnoser eller misbrug, men som var i mistrivsel og derfor havde ’behov for massiv støtte til at udvikle sig’.

Den opgave kunne [Klager] løfte, mente man.

Men bare få måneder inde i anbringelsen begyndte det ifølge familien åbenlyst at gå ned ad bakke for deres datter.

– De ansatte på [Klager] fandt hash, cigaretter og alkohol på [Pige B]s værelse.

Det havde vi aldrig oplevet før, og hun havde i hvert fald aldrig prøvet hash.

– Hun stak ofte af og kunne sagtens være væk i lang tid, og senere opdagede hendes mor, at han skar i sig selv, fortæller [Far A].

Blev ikke taget seriøst

At [Pige B] havde et periodevist foruroligende misbrug af hash og var selvskadende under sin anbringelse på [Klager], fremgår også af hendes papirer.

Her fremgår det også, at skolens ansatte mistænkte hende for at lide af den psykiatriske lidelse borderline.

[Pige B] nåede dog aldrig at blive udredt, ligesom hun heller ikke kom i behandling for sit misbrug.

I sagsakterne findes der flere notater, der viser, at hendes forældre flere gange gjorde kommunen opmærksom på, at de var dybt bekymrede for [Pige B]s udvikling.

– Vi har forsøgt at råbe op, men sidder tilbage med en følelse af, at kommunen har lyttet mere til skolen end til os, siger faderen.

Kommune og skole afviser interview

Familien har givet tilladelse til, at [Kommune D] kan forholde sig til kritikken, men kommunen vil af princip ikke udtale sig i ’konkrete personsager.

’

’Vi vil dog gerne udtrykke vores dybe medfølelse med familien i denne ulykkelige situation,’ udtaler familie- og forebyggelseschef [Person C] dog i en skriftlig kommentar.

Også [Klager]s forstander, [Forstanderen], har afvist at stille op til interview, men udtaler i et skriftligt svar, at skolen har ’den dybeste medfølelse for de berørte’.

’De involverede kommuner, socialtilsynet samt eksterne rådgivere har bakket massivt op om institutionens håndtering, som er sket i overensstemmelse med den tilgående rådgivning.

’”

Ekstra Bladet bragte den 15. februar 2023 artiklen ”Afsløring: [Klager] skjulte sandheden om dødsfald” på ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Pigerne på [Klager]: [Klager] for udsatte børn holdt på informationer og skjulte sandheden, da to piger tog deres eget liv på skolen”

Af artiklen fremgår følgende

”[Klager] tilbageholdt afgørende detaljer, da en 15-årig pige 1. november tog sit eget liv på opholdsstedet, hvor hun var anbragt.

Således viser en aktindsigt, at forstanderen, [Forstanderen], i en mail til de 14 kommuner, der på det tidspunkt havde børn og unge anbragt på skolen, først beskrev tragedien som et hjertestop

’Kære anbringende kommune til barn eller ung på [Klager].

Jeg skriver til jer for at informere jer om, at vi i går havde en voldsom episode med og omkring en ung, der grundet hjertestop måtte modtage livgivende førstehjælp,’ lød det således i mailen til kommunerne, der er afsendt aftenen efter, 2. november.

’Tragiske hændelser’

Som Ekstra Bladet tidligere på ugen kunne fortælle, begik endnu en 15-årig pige selvmord på [Klager] blot ti dage senere.

Også da sorterede [Klager] i, hvor meget de kommuner, der betaler penge for at have børn anbragt på stedet, skulle have at vide.

For først tre uger efter det andet selvmord - og efter at Ekstra Bladet var gået ind i sagen - blev kommunerne orienteret om, at der havde været ’to tragiske hændelser’ i november.

Intet sted stod der, præcis hvad der var sket.

Og det var al den information, flere af kommunerne fik.

Tidligere direktør i Socialstyrelsen [Person A] er mildest talt forarget over, at [Klager] ikke klart og straks informerede alle de kommuner, der havde børn og unge anbragt på institutionen, om, at der havde været selvmord blandt børnene.

- De skulle selvfølgelig have orienteret fuldt og helt om det her.

- Jeg synes faktisk, det er grænsende til utilgiveligt, at man ikke kan stole fuldt ud på de informationer, der kommer fra skolen.

For det betyder jo, at de kommuner og sagsbehandlere, som kunne have noget stående i deres papirer, ikke kommer til at reagere, siger [Person A].

Han henviser til, at det til enhver tid er de enkelte kommuners ansvar at tilsikre, at de børn, de har anbragt på en institution, ikke får det værre eller ligefrem kommer i fare.

Foretog vurdering

Ekstra Bladet har fremsendt en række konkrete spørgsmål til [Klager]s forstander, [Forstanderen], som ikke er blevet besvaret.

I en mail har hun dog tidligere forklaret, at skolen efter det første selvmord telefonisk fortalte de kommuner, skolen vurderede relevante, hvad der reelt var sket.

Dette indebar eksempelvis ikke de yngste børns kommuner

’Dette var en konkret vurdering af, at de mindre børn ikke var påvirket af det skete i en sådan grad, at det var påkrævet,’ lød det.

Alligevel fremgår det i et referat fra en samtale mellem socialtilsynet og forstanderen i kølvandet på det andet selvmord, at skolen over for tilsynet havde påstået, at samtlige kommuner, der havde børn anbragt på stedet, blev orienteret efter det første dødsfald.

Det samme skulle alle forældre være blevet.

- De er fulde af løgn

En far til en 13-årig dreng, der på det tidspunkt var anbragt på kostskolen, føler sig dog på ingen måde ordentligt orienteret.

Han kalder det løgn, når skolen over for tilsynet har givet udtryk for, at alle forældre fik informationer om det første selvmord.

- De er fulde af løgn.

Det passer ganske enkelt ikke.

Jeg hørte om den første episode fra min søn.

Da jeg ringede derned for at få at vide, hvad der foregik, fortalte de bare, at der havde været en ulykke.

De ville ikke sige mere, siger [Far C] til Ekstra Bladet.

- Det gør os jo utrygge, for vi tænker, hvad fanden er det, der foregår.

Min søn er dernede, og vi vil gerne vide, hvad der sker, siger han.

Han føler sig heller ikke fuldt informeret om det andet selvmord.

- Vi har aldrig fået en fuld og hel orientering om, hvad der er foregået.

Men til gengæld fik vi en julehilsen i december, hvor de fortalte, hvor godt et år det havde været på [Klager].

Her var der lige to piger, der var døde, men det stod der ikke et ord om, siger han.

Efter de to selvmord i november sidste år og et tiltagende hårdt miljø på skolen er hans 13-årige søn kommet væk fra skolen, fortæller han.

Forstander [Forstanderen] har ikke ønsket at udtale sig om [Far C]s kritik.

I en skriftlig udtalelse har hun med henvisning til selvmordene tidligere udtalt, at skolen har ’den dybeste medfølelse for de berørte.

’

’De involverede kommuner, socialtilsynet samt eksterne rådgivere har bakket massivt op om institutionens håndtering, som er sket i overensstemmelse med den tilgående rådgivning,’ skriver hun videre.

”

Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”Skete i samråd med kommune” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”[Klager]s beslutning om ikke at fortælle kommunerne om et selvmord blandt børnene blev truffet i samarbejde med [Kommune C], som skolen har en såkaldt driftsoverenskomst med.

Det fremgår af en aktindsigt i en e-mailkorrespondance mellem [Klager] og [Kommune C] fra dagen efter det første selvmord.

I korrespondancen rådgiver en ansat i [Kommune C] skolen om ikke at gå i detaljer om selvmordet ’af hensyn til tavshedspligt’.

[Klager] sender derfor en skrivelse ud til de anbringende kommuner 1. november, som [Klager] selv betegner som ’mindre detaljerig’ sammenlignet med den, som skolens ansatte eksempelvis har modtaget.

Ekstra Bladet har spurgt [Kommune C], hvorfor den rådgav [Klager] til ikke at skrive, hvad der i virkeligheden var sket.

Ekstra Bladet har også spurgt, hvorfor udvalgte kommuner angiveligt blev orienteret om, at der var tale om selvmord via telefonopkald, hvis begrundelsen i første omgang var tavshedspligt.

Til det har [Kommune C] svaret

’I vores rådgivning af [Klager] forsøgte vi så godt som muligt at balancere hensynet til pigerne, deres familier, de øvrige børn på [Klager] og de anbringende kommuner.

’

’Som institution bør man ikke give flere personoplysninger end nødvendigt.

Derfor var det vores faglige vurdering, at den skriftlige kommunikation, der gik ud til alle, af hensyn til pigerne og de pårørende skulle være mindre detaljeret end den mundtlige kommunikation, [Klager] havde med de kommuner, som havde behov for at kende de detaljerede omstændigheder.

’”

Til artiklen er endvidere indsat en faktaboks med overskriften ”Forventer korrekt information” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”[Kommune E] er en af de kommuner, som [Klager] aldrig fortalte, at der havde været selvmord på skolen.

Kommunen vil ikke kommentere den konkrete sag, men [Person E], direktør for opvækst, uddannelse og kultur i kommunen, udtaler i et skriftligt svar, at de forventer en korrekt og fyldestgørende information fra institutioner, der tager sig af deres børn.

’Dette gælder i særlig grad for forhold, der direkte vedrører vores egne borgere på institutionen, men også når det gælder forhold, der har betydning for beboernes generelle tryghed og sikkerhed på det pågældende sted’ skriver de.

Øget fokus ¬Socialtilsyn Øst oplyser i et skriftligt svar, ’at de har lagt tilbuddets oplysninger om deres orientering til grund.

Der har således ikke været et særligt tilsynsmæssigt fokus på, om den oplyste orientering af handlekommuner og forældre ikke har været korrekt.

’

’Vi finder dog samtidig, at vi fremadrettet i lignende sager med meget tragiske hændelser vil have et øget fokus på, om tilbuddet både varetager deres oplysningspligt over for socialtilsynet samt iagttager deres forpligtelser til at orientere relevante parter, f.eks. handlekommuner,’ skriver de.

”

Til artiklen er også indsat et skærmbillede af den omtalte orienteringsmail fra [Klager] til de anbringende kommuner.

Til artiklen er herudover indsat blandt andet to videoer med interviews med henholdsvis [Person A] og [Pige A]s far.

Ekstra Bladet bragte den 15. februar 2023 i den trykte udgave en forsideomtale med teksten ”[KLAGER] SKJULTE SANDHEDEN” , som er efterfulgt teksten ”Piger tog deres eget liv” .

Forsideomtalen er ledsaget af et billede af henholdsvis [Klager], [Pige B] og [Pige A].

Inde i avisen bragte Ekstra Bladet artiklen ”[Klager] skjulte sandheden om dødsfald” i sektion 1, side 6-7.

Artiklen har følgende underrubrik

”PIGERNE PÅ [KLAGER]: [Klager] for udsatte børn holdt på informationer og skjulte sandheden, da to piger tog deres eget liv på skolen”

Af artiklen fremgår følgende

”[Klager] tilbageholdt afgørende detaljer, da en 15-årig pige 1. november tog sit eget liv på opholdsstedet, hvor hun var anbragt.

Således viser en aktindsigt, at forstanderen, [Forstanderen], i en mail til de 14 kommuner, der på det tidspunkt havde børn og unge anbragt på skolen, først beskrev tragedien som et hjertestop

’Kære anbringende kommune til barn eller ung på [Klager].

Jeg skriver til jer for at informere jer om, at vi i går havde en voldsom episode med og omkring en ung, der grundet hjertestop måtte modtage livgivende førstehjælp,’ lød det således i mailen til kommunerne, der er afsendt aftenen efter, 2. november.

’Tragiske hændelser’

Som Ekstra Bladet tidligere på ugen kunne fortælle, begik endnu en 15-årig pige selvmord på [Klager] blot ti dage senere.

Også da sorterede [Klager] i, hvor meget de kommuner, der betaler penge for at have børn anbragt på stedet, skulle have at vide.

For først tre uger efter det andet selvmord – og efter Ekstra Bladet var gået ind i sagen – blev kommunerne orienteret om, at der havde været ’to tragiske hændelser’ i november.

Intet sted stod der præcist, hvad der var sket.

Og det var al den information, flere af kommunerne fik.

Grænsende til utilgiveligt

Tidligere direktør i Socialstyrelsen [Person A] er mildest talt forarget over, at [Klager] ikke klart og straks informerede alle de kommuner, der havde børn og unge anbragt på institutionen, om, at der havde været selvmord blandt børnene.

– De skulle selvfølgelig have orienteret fuldt og helt om det her.

– Jeg synes faktisk, det er grænsende til utilgiveligt, at man ikke kan stole fuldt ud på de informationer, der kommer fra skolen.

For det betyder jo, at kommunernes og dermed børnenes sagsbehandlere, som kunne have noget stående i deres papirer, ikke kommer til at reagere.

Foretog vurdering

Ekstra Bladet har fremsendt en række konkrete spørgsmål til [Klager]s forstander, [Forstanderen], som ikke er blevet besvaret.

I en mail har hun dog tidligere forklaret, at skolen efter det første selvmord telefonisk fortalte de kommuner, skolen vurderede relevante, hvad der reelt var sket.

Dette indebar eksempelvis ikke de yngste børns kommuner

’Dette var en konkret vurdering af, at de mindre børn ikke var påvirkede af det skete i en sådan grad, at det var påkrævet,’ lød det.

Alligevel fremgår det i et referat fra en samtale mellem socialtilsynet og forstanderen i kølvandet på det andet selvmord, at samtlige kommuner, der havde børn på skolen, blev orienteret efter det første dødsfald.

Kommune: Vi forventer korrekt information

[Kommune E] er en af de kommuner, som [Klager] aldrig fortalte, at der havde været selvmord på skolen.

Kommunen vil ikke kommentere den konkrete sag, men skriver i et svar, at kommunen forventer en korrekt og fyldestgørende information fra institutioner, der tager sig af deres børn.

’Dette gælder i særlig grad for forhold, der direkte vedrører vores egne borgere på institutionen, men også når det gælder forhold, der har betydning for beboernes generelle tryghed og sikkerhed på det pågældende sted,’ skriver de.

Øget fokus Socialtilsyn Øst oplyser i et skriftligt svar, ’at de har lagt tilbuddets oplysninger om deres orientering til grund.

’

Tilsynet skriver dog, at man fremadrettet vil have et øget fokus på, hvordan tilbuddene orienterer kommunerne i lignende sager.

’De er fulde af løgn’

[Far C] er vred.

Han er far til en 13-årig dreng, der var anbragt på [Klager], da de to piger begik selvmord.

[Klager] har over for socialtilsynet påstået, at alle forældre blev orienteret om det første selvmord.

Men [Far C] føler sig på ingen måde ordentligt orienteret.

– De er fulde af løgn.

Det passer ganske enkelt ikke.

Jeg hørte om den første episode fra min søn.

Da jeg ringede derned for at få at vide, hvad der foregik, fortalte de bare, at der havde været en ulykke.

De ville ikke sige mere, siger [Far C] til Ekstra Bladet.

– Det gør os jo utrygge, for vi tænker, hvad fanden er det, der foregår.

Min søn er dernede, og vi vil gerne vide, hvad der sker, siger han.

Fik julehilsen i stedet

Han føler sig heller ikke fuldt informeret om det andet selvmord.

– Vi har aldrig fået en fuld og hel orientering om, hvad der er foregået.

Men til gengæld fik vi en julehilsen i december, hvor de fortalte, hvor godt et år det havde været på [Klager].

Her var der lige to piger, der var døde, men det stod der ikke et ord om, siger han.

Efter de to selvmord i november sidste år og et tiltagende hårdt miljø på skolen er hans 13-årige søn kommet væk fra skolen, fortæller han.

Forstander [Forstanderen] har ikke ønsket at udtale sig om [Far C]s kritik eller svare på spørgsmål om orienteringerne til kommunerne.

I en skriftlig udtalelse har hun med henvisning til selvmordene tidligere udtalt, at skolen har ’den dybeste medfølelse for de berørte.

’

’De involverede kommuner, socialtilsynet samt eksterne rådgivere har bakket massivt op om institutionens håndtering, som er sket i overensstemmelse med den tilgående rådgivning,’ skriver hun videre.

”

Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”’Mindre detaljerig’” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”[Klager]s beslutning om ikke at fortælle kommunerne om, at der havde været selvmord, blev truffet i samarbejde med [Kommune C], som skolen har en såkaldt driftsoverenskomst med.

Det fremgår af en aktindsigt i en korrespondance mellem [Klager] og [Kommune C] dagen efter det første selvmord.

I korrespondancen rådgiver en ansat i [Kommune C] skolen om ikke at gå i detaljer ’af hensyn til tavshedspligt.

’

[Klager] sender derfor en skrivelse ud til kommunerne, som [Klager] selv betegner som ’mindre detaljerig.

’

Ekstra Bladet har spurgt [Kommune C], hvorfor den rådgav [Klager] til ikke at skrive, hvad der i virkeligheden var sket.

’Som institution bør man ikke give flere personoplysninger end nødvendigt.

Derfor var det vores faglige vurdering, at den skriftlige kommunikation, der gik ud til alle, af hensyn til pigerne og de pårørende skulle være mindre detaljeret end den mundtlige kommunikation, [Klager] havde med de kommuner, som havde behov for at kende de detaljerede omstændigheder,’ lyder det i et skriftligt svar.

”

Ekstra Bladet bragte den 15. februar 2023 artiklen ”Kommer med opråb: Der er noget helt galt” på ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Pigerne på [Klager]: Sagen om to selvmord på et opholdssted får flere til at frygte, at institutionerne alt for ofte drives til at optage og fastholde børn, som de ikke har de fornødne kompetencer til at hjælpe – og at kommunernes tilsyn er for ringe”

Af artiklen fremgår følgende

”Der er brug for en grundig diskussion om, hvorvidt systemet omkring sociale tilbud for anbragte børn og unge fungerer godt nok.

Sådan lyder det nu fra interesseorganisationen [Interesseorganisationen], efter Ekstra Bladet mandag kunne fortælle historien om, at to psykisk sårbare teenagepiger i november begik selvmord på opholdsstedet [Klager].

- Så længe de her ekstremt kritiske sager bliver ved med at pible op til overfladen på danske døgninstitutioner og opholdssteder, hvor den ene er værre end den anden, er der ganske enkelt noget helt galt med den måde, systemet rundt om tilbuddene er skruet sammen på, siger [Person F], formand for [Interesseorganisationen].

Han bakkes op af tidligere direktør i Socialstyrelsen [Person A], der er en lang årrække har beskæftiget sig med det sociale område.

Vagt i gevær

De to piger - [Pige A] fra [Bynavn D] og [Pige B] fra [Bynavn E] - var begge 15 år og havde været anbragt på [Klager] i henholdsvis 14 og 16 måneder, da de i november 2022 begik selvmord med halvanden uges mellemrum.

Begge piger havde under deres anbringelse på skolen udvist selvskadende adfærd og udviklet et omfattende hashmisbrug.

Pigerne havde også over for skolens ansatte udvist tegn på psykiske lidelser og højlydt givet udtryk for tanker om selvmord.

Begge pigers forældre havde også gentagne gange udtrykt bekymring for deres døtres velbefindende over for de ansvarlige kommuner.

En psykologisk undersøgelse fra [Pige A]s hjemkommune vurderede sågar, at hun ikke var ’velplaceret’ på skolen.

Ikke overrasket

Alligevel er der intet i de to pigers sagsakter, som Ekstra Bladet har gennemgået, der tyder på, at hverken kommunerne eller [Klager] på noget tidspunkt overvejede at afbryde deres anbringelse for i stedet at finde et andet, mere passende tilbud.

[Person A], tidligere direktør i Socialstyrelsen, ryster især på hovedet over, at ingen skred til handling, når man vurderede, at stedet ikke passede til [Pige A].

- Den kedelige forklaring er, at børnene også er en indtægtskilde for institutionen og dermed en opretholdelse af det arbejde, man har.

Jeg siger ikke, at det er det, der er foregået her, men jeg kunne på baggrund af det, jeg har set andre steder, godt have en mistanke om, at trægheden med at sige farvel til en anbragt kan have med det at gøre, siger han.

’En dødskamp, hvor børnene taber’

Hos [Interesseorganisationen] mener man generelt, at de nuværende rammer for opholdsstederne i stigende grad presser dem ud i ’en dødskamp, hvor børnene bliver taberne’.

- For som området er skruet sammen, vil nogle institutioner forsat have et for stort økonomisk incitament til at optage alt for brede målgrupper, i takt med at stadigt færre anbringes på døgntilbud.

Simpelthen for at institutionerne kan overleve.

- I dag er rammerne rundt om opholdsstederne og døgninstitutionerne skruet sådan sammen, at de udvikler sig til at være sig selv nærmest i ressourcer, mandskab og faglighed, og designet af organisationsstrukturerne har ikke udviklet sig i en menneskealder, siger formand [Person F].

Ude af øje, ude af sind

Det er dog ikke kun systemet omkring døgntilbuddene, der udgør et problem.

Ifølge [Person A] kunne tilsynene med de enkelte børn også godt trænge til et gedigent eftersyn.

- Det er, som om når først et barn eller en ung er anbragt, så er der stadigvæk en reaktion i myndighedssystemet, hvor man siger: ’Pyha, det var sørme svært at finde en institution, men nu er barnet anbragt.

’ Og så får det lidt, hvis jeg skal være rigtig grov, karakter ’ude af øje, ude af sind’, siger han.

Ifølge [Person A] ses det nemlig alt for ofte, at de anbringende kommuner, der har ansvaret for at føre tilsyn med den anbragte, har været for dårlige til at have fingeren på pulsen i forhold til, hvor godt eller dårligt barnet trives.

- Når vi så efterfølgende ser de her sager, så kan man næsten altid konstatere, at det personrettede tilsyn ikke fungerede godt.

At man ikke fik talt med det enkelte barn på en ordentlig måde, som kunne have gjort, at man havde grebet ind tidligere.

Jeg synes faktisk, at vi har et fundamentalt problem her, siger han.

Afviser interview

Ekstra Bladet har igennem længere tid uden held forsøgt at få [Klager]s forstander, [Forstanderen], til at stille op til et interview.

Vi har også stillet en lang række konkrete spørgsmål til forstanderen, som forbliver ubesvarede.

Forelagt kritikken fra [Person A] oplyser hun dog i en generel udtalelse, at [Klager] ikke har noget ’ønske om eller behov for at påbegynde eller forlænge anbringelser, der ikke tjener den anbragtes bedste.

’”

Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”Sådan kommer en anbringelse i stand” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”Når der er truffet beslutning om, at et barn skal anbringes uden for hjemmet på et opholdssted, er det hjemkommunens opgave at finde en passende institution.

Visitationsprocessen indledes ved, at kommunen fremsender en række relevante akter på barnet til de institutioner, kommunen vurderer kan være relevante.

Disse papirer kan eksempelvis indbefatte børnefaglige og børnepsykologiske vurderinger, hvis sådanne foreligger.

Det er, som reglerne er nu, ikke et krav, at barnet skal være udredt for eksempelvis psykiske lidelser eller misbrug, inden de anbringes, hvorfor dette i nogle tilfælde først opdages, efter barnet er blevet anbragt.

Når barnet er anbragt, er det hjemkommunens opgave at føre tilsyn med barnet.

Det er også hjemkommunen, der efter dialog med institutionen træffer beslutninger.

Det kan for eksempel være i forhold til, om der skal iværksættes ekstra foranstaltninger såsom psykiatrisk udredning eller misbrugsbehandling, eller om den anbragte skal udskrives.

Opholdsstedet kan til enhver tid også opsige anbringelsesaftalen, hvis institutionen selv vurderer, at den ikke længere - eller alligevel - er det rette sted for barnet.

”

Til artiklen er endvidere indsat en faktaboks med overskriften ”[Klager]s målgruppe” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”[Klager] er et socialpædagogisk opholdssted, som er godkendt til at optage normaltbegavede børn fra seks til 22 år med behandlingskrævende psykosociale udfordringer.

En del af de børn og unge, der anbringes på [Klager], har ifølge institutionens egen hjemmeside tilstødende diagnoser såsom adhd og reaktiv tilknytningsforstyrrelse, og nogle udviser kognitive og indlæringsmæssige vanskeligheder.

Kommunerne betaler opholdssteder og døgninstitutioner en daglig takst for at have et barn anbragt.

Ifølge Tilbudsportalen betaler anbringelseskommunerne, som taksterne er nu, mellem 1,1 og 1,7 millioner kroner pr. barn til [Klager] årligt, alt efter hvilket tilbud der kræves.

[Klager] har plads til i alt 44 børn og unge, hvoraf seks af de pladser er på et såkaldt ’weekendhotel’, der er et socialpædagogisk aflastningstilbud.

Skolen har ifølge forstander [Forstanderen] lige nu 22 børn indskrevet.

[Klager] er ikke et behandlingscenter for hverken misbrugere eller selvmordstruede, men misbrug og selvmordstanker finder sted blandt de anbragte, oplyser [Forstanderen], og opstår den slags problematikker, vurderes de individuelt med anbringelseskommunen, som træffer beslutning om evt.

foranstaltning.

Kilde: [Klager], Tilbudsportalen”

Til artiklen er også indsat blandt andet to videoer med interviews med henholdsvis [Person A] og [Pige A]s far.

Ekstra Bladet bragte den 16. februar 2023 artiklen ”’Der er noget helt galt’” i den trykte udgave i sektion 1, side 8-9.

Artiklen har følgende underrubrik

”PIGERNE PÅ [KLAGER]: To selvmord på et opholdssted får flere til at frygte, at institutionerne alt for ofte optager børn, som de ikke har kompetencer til at hjælpe”

Af artiklen fremgår følgende

”Der er brug for en diskussion om, hvorvidt systemet omkring sociale tilbud for anbragte børn og unge fungerer godt nok.

Sådan lyder det nu fra interesseorganisationen [Interesseorganisationen], efter Ekstra Bladet mandag kunne fortælle historien om, at to 15-årige piger i november begik selvmord på opholdsstedet [Klager].

– Så længe de her ekstremt kritiske sager bliver ved med at pible op til overfladen på danske døgninstitutioner og opholdssteder, hvor den ene er værre end den anden, er der ganske enkelt noget helt galt med den måde, systemet rundt om tilbuddene er skruet sammen på, siger [Person F], formand for [Interesseorganisationen].

Vagt i gevær

De to piger, [Pige A] og [Pige B], havde under deres anbringelse på skolen udvist selvskade og udviklet et omfattende hashmisbrug.

Pigerne havde også over for skolens ansatte udvist tegn på psykiske lidelser og højlydt givet udtryk for tanker om selvmord.

Begge pigers forældre havde også gentagne gange udtrykt bekymring for deres døtres velbefindende over for de ansvarlige kommuner, og en psykologisk undersøgelse fra [Pige A]s hjemkommune vurderede sågar, at hun ikke var ’velplaceret’ på skolen.

Alligevel er der intet i de to pigers sagsakter, som Ekstra Bladet har gennemgået, der tyder på, at hverken kommunerne eller [Klager] på noget tidspunkt overvejede at afbryde deres anbringelse for i stedet at finde et andet, mere passende tilbud.

Børnene taber

– Den kedelige forklaring er, at børnene også er en indtægtskilde for institutionen og dermed en opretholdelse af det arbejde, man har.

Jeg siger ikke, at det er det, der er foregået her, men jeg kunne på baggrund af det, jeg har set andre steder, godt have en mistanke om, at trægheden med at sige farvel til en anbragt kan have med det at gøre, siger [Person A], der er tidligere direktør i Socialstyrelsen.

Hos [Interesseorganisationen] mener man generelt, at de nuværende rammer for opholdsstederne i stigende grad presser dem ud i ’en dødskamp, hvor børnene bliver taberne’.

– For som området er skruet sammen, vil nogle institutioner forsat have et for stort økonomisk incitament til at optage alt for brede målgrupper, i takt med at stadigt færre anbringes på døgntilbud.

Simpelthen for at institutionerne kan overleve, siger [Person F].

Afviser interview

Ekstra Bladet har igennem længere tid uden held forsøgt at få [Klager]s forstander, [Forstanderen], til at stille op til et interview.

Vi har også stillet en lang række konkrete spørgsmål til forstanderen, som forbliver ubesvarede.

Forelagt kritikken fra [Person A] oplyser hun dog i en generel udtalelse, at [Klager] ikke har noget ’ønske om eller behov for at påbegynde eller forlænge anbringelser, der ikke tjener den anbragtes bedste.

’

Kommuners tilsyn for ringe

Det er ikke kun systemet omkring selve døgntilbuddene, der udgør et alvorligt problem.

Ifølge [Person A] ses det nemlig alt for ofte, at kommunerne, der har ansvaret for at føre tilsyn med den anbragte, har været for dårlige til at have fingeren på pulsen i forhold til, om barnet trives.

– Når vi ser de her sager, så kan man næsten altid konstatere, at det personrettede tilsyn ikke fungerede godt.

At man ikke fik talt med det enkelte barn på en ordentlig måde, som kunne have gjort, at man havde grebet ind tidligere.

Jeg synes faktisk, at vi har et fundamentalt problem her, siger han.

”

Ekstra Bladet bragte den 24. februar 2023 artiklen ”Pigerne på [Klager]: Kommunen vil undersøge egne mulige fejl” på ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Kommune bag anbringelse af 15-årig pige, der tog sit eget liv på en kostskole for udsatte børn, vil nu undersøge, om man har begået fejl”

Af artiklen fremgår følgende

”Sagsforløbet op til, at den bare 15-årige [Pige A] tog sit eget liv, mens hun var anbragt af [Kommune A] på [Klager], skal nu gennemgås grundigt af forvaltningen.

Direktøren på området er således blevet bedt om at undersøge, om der fra kommunens side er begået fejl i sagen.

Det oplyser formand for Institutions- og Skoleudvalget [Byrådsmedlemmet] [Partiet], der har afvist at stille op til interview, i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

’Jeg har bedt direktøren på området gennemgå sagsforløbet grundigt, med henblik på at afklare om der er handlet korrekt og rettidigt hele vejen igennem - eller om der er dele af forløbet, hvor der burde have været handlet anderledes.

’ Det sker, efter Ekstra Bladet har kunnet fortælle, hvordan [Pige A] var den anden pige, der begik selvmord i november sidste år, mens hun var anbragt på [Klager].

Først efter Ekstra Bladet er gået ind i sagen

Og selvom [Pige A] begik selvmord i november, er det tilsyneladende først nu - efter Ekstra Bladet er gået ind i sagen - at man vil undersøge, om man har begået fejl.

Ifølge [Byrådsmedlemmet] er der dog intet på nuværende tidspunkt, der tyder på, at forvaltningen har handlet forkert.

’Ud fra de informationer, vi i Institutions- og Skoleudvalget har modtaget, har vi fra politisk side ikke umiddelbart grund til at antage, at forvaltningen ikke har taget hånd om sagen,’ skriver han.

Som Ekstra Bladet tidligere har kunnet afdække, havde en psykologvurdering fra sommeren 2022 ellers vurderet, at [Pige A] ikke var ’velplaceret’ på [Klager].

Hun passede ganske enkelt ikke ind.

Her havde hun været anbragt på kostskolen i et år.

Alligevel fandt [Kommune A] ikke et andet og mere passende tilbud til pigen, der begik selvmord i november.

Ekstra Bladets gennemgang af pigens sagsakter afslører ellers, at kommunen vidste, at [Pige A] blev tiltagende mere trist gennem sin anbringelse på kostskolen.

At hun havde udtalte selvmordstanker, at hun var selvskadende, og at hun udviklede et voldsomt hashmisbrug.

Spørgsmål tårner sig op

Ekstra Bladet har gennem mange uger forsøgt at få klarhed over, hvad kommunen og [Klager] gjorde for at tage hånd om [Pige A], da en anden pige på institutionen begik selvmord.

Der er nemlig intet i sagsakterne, der tyder på, at man har iværksat ekstra initiativer for [Pige A], da den jævnaldrende [Pige B] tog sit eget liv bare ti dage inden.

Ifølge eksperter i selvmordsforebyggelse skal man ellers være ekstremt opmærksom på, at adfærden ikke bliver kopieret, når der sker selvmord på sociale tilbud som [Klager].

På daværende tidspunkt havde kommunen og [Klager] fået et alarmerende billede af, hvor konkrete og udtalte [Pige A]s selvmordstanker var.

Det fremgår således af dagbogsnotater, at [Pige A] op til den jævnaldrende piges selvmord var begyndt at høre stemmer, der fortalte hende, at hun skulle tage sit eget liv.

Dybeste medfølelse

Men hvordan kommunen har sørget for, at [Pige A] fik hjælp, da den anden pige begik selvmord, står hen i det uvisse.

Det vil [Byrådsmedlemmet] [Partiet] ikke svare på, fordi han ikke vil kommentere ’detaljer’ i den konkrete sag.

Han vil dog gerne udtrykke sin dybeste medfølelse med faderen til [Pige A], der har stået frem i Ekstra Bladet med hård kritik af kommunen.

’Jeg vil gerne udtrykke min store medfølelse med faderen, der har mistet sin datter.

Vi kan vist alle sætte os ind i, hvor frygteligt et tab det er, og føle med ham i hans sorg,’ skriver han.

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i et referat fra en samtale mellem forstanderen og Socialtilsyn Øst, hvor skolen giver udtryk for, at det måske kunne have gjort en forskel, hvis der havde været en fast medarbejder på [Pige A].

Forstanderen, [Forstanderen], har tidligere i en generel udtalelse skrevet, ’at de har den dybeste medfølelse for de berørte’.

’De involverede kommuner, socialtilsynet samt eksterne rådgivere har bakket massivt op om institutionens håndtering, som er sket i overensstemmelse med den tilgående rådgivning,’ lød det.

”

Til artiklen er indsat blandt andet to videoer med interviews med henholdsvis [Pige A]s far og [Person A].

Ekstra Bladet bragte den 24. februar 2023 artiklen ” Kommunen vil undersøge fejl ” i den trykte udgave i sektion 1, side 10.

Artiklen har følgende underrubrik

”PIGERNE PÅ [KLAGER]: Kommune bag anbringelse af 15-årig pige, der tog sit eget liv på en kostskole for udsatte børn, vil nu undersøge, om man har begået fejl”

Af artiklen fremgår følgende

”Sagsforløbet op til, at den bare 15-årige [Pige A] tog sit eget liv, mens hun var anbragt af [Kommune A] på [Klager], skal nu gennemgås grundigt af forvaltningen.

Det oplyser formand for Institutions- og Skoleudvalget [Byrådsmedlemmet] [Partiet] i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

’Jeg har bedt direktøren på området gennemgå sagsforløbet grundigt, med henblik på at afklare om der er handlet korrekt og rettidigt hele vejen igennem – eller om der er dele af forløbet, hvor der burde have været handlet anderledes.

’

Det sker, efter Ekstra Bladet har kunnet fortælle, hvordan [Pige A] var den anden pige, der begik selvmord i november sidste år, mens hun var anbragt kostskolen.

Ikke handlet forkert

Og selvom [Pige A] begik selvmord i november, er det tilsyneladende først nu – efter Ekstra Bladet er gået ind i sagen – at man vil undersøge, om man har begået fejl.

Ifølge [Byrådsmedlemmet] er der dog intet på nuværende tidspunkt, der tyder på, at forvaltningen har handlet forkert.

’Ud fra de informationer, vi i Institutions- og Skoleudvalget har modtaget, har vi fra politisk side ikke umiddelbart grund til at antage, at forvaltningen ikke har taget hånd om sagen,’ skriver han.

Dybeste medfølelse

[Byrådsmedlemmet] [Partiet] ikke svare på opfølgende spørgsmål, fordi han ikke vil kommentere ’detaljer’ i den konkrete sag.

Han vil dog gerne udtrykke sin dybeste medfølelse med faderen til [Pige A], der har stået frem i Ekstra Bladet med hård kritik af kommunen.

’Jeg vil gerne udtrykke min store medfølelse med faderen, der har mistet sin datter.

Vi kan vist alle sætte os ind i, hvor frygteligt et tab det er, og føle med ham i hans sorg,’ skriver han.

Ekstra Bladet har tidligere fået en generel udtalelse fra forstanderen, [Forstanderen], der skriver, ’at de har den dybeste medfølelse for de berørte’.

’De involverede kommuner, socialtilsynet samt eksterne rådgivere har bakket massivt op om institutionens håndtering, som er sket i overensstemmelse med den tilgående rådgivning,’ skriver hun videre.

”

Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”Nægter at svare” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”Som Ekstra Bladet har kunnet afdække, havde en psykologvurdering fra sommeren 2022 vurderet, at [Pige A] ikke var ’velplaceret’ på [Klager].

Her havde hun været anbragt på kostskolen i et år.

Alligevel fandt man ikke et andet og mere passende tilbud til pigen.

Ekstra Bladets gennemgang af [Pige A]s sagsakter afslører, at hun havde udtalte selvmordstanker, at hun var selvskadende, og at hun udviklede et voldsomt hashmisbrug, mens hun var anbragt.

Ekstra Bladet har gennem mange uger forgæves forsøgt at få klarhed over, hvad kommunen og [Klager] gjorde for at tage hånd om [Pige A], da en anden pige på institutionen begik selvmord.

Der er nemlig intet i sagsakterne, der tyder på, at man har iværksat ekstra initiativer for [Pige A], da den anden pige tog sit eget liv bare ti dage inden.

Selvmordstanker

Ifølge eksperter skal man ellers være ekstremt opmærksom på, at adfærden ikke bliver kopieret, når der sker selvmord på sociale tilbud som [Klager].

På daværende tidspunkt havde kommunen og [Klager] fået et alarmerende billede af, hvor konkrete og udtalte [Pige A]s selvmordstanker var.

Det fremgår således af dagbogsnotater, at [Pige A] op til den jævnaldrende piges selvmord var begyndt at høre stemmer, der fortalte hende, at hun skulle tage sit eget liv.

Men hvordan kommunen og [Klager] har sørget for, at [Pige A] fik hjælp i, da den anden pige begik selvmord, står hen i det uvisse, da ingen har ønsket at svare på det.

”

Omtale på Ekstra Bladets sociale medier

Ekstra Bladet bragte den 12. februar 2023 et opslag på mediets Facebook-side, facebook.com/ekstrabladet, med en video af et interview med [Pige B]s far.

Af opslaget fremgår følgende

”To unge piger tog sidste år deres eget liv, mens de var anbragt på [Klager].

Ekstra Bladet fortæller de kommende dage om tragedien og sagen, der af fagfolk betegnes som et ’svigt’.

Har du, eller kender du nogen, men selvmordstanker, kan du anonymt ringe til Livslinien på 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-05.

”

Ekstra Bladet bragte den 13. februar 2023 et opslag på mediets Facebook-side, facebook.com/ekstrabladet, med et link til artiklen ”Trods advarsler: Kostskolepiger tog deres eget liv” .

Af opslaget fremgår et billede over [Klager] og teksten

”- Vi havde prøvet at råbe kommunen op.

Alligevel døde hun i hænderne på dem”

Ekstra Bladet bragte den 13. februar 2023 et opslag på mediets Facebook-side, facebook.com/ekstrabladet, med et link til artiklen ”Pigerne på [Klager]: Bag skolens mure” .

Af opslaget fremgår et billede over [Klager] og teksten

”[Klager] har næsten 200 års erfaring med udsatte børn og unge.

Nu er den historiske skole efter to tragiske dødsfald på forsiden af Ekstra Bladet.

Her kan du blive klogere på, hvad [Klager] er for et sted (Ekstra Bladet+)”

Ekstra Bladet bragte den 13. februar 2023 et opslag på mediets Facebook-side, facebook.com/ekstrabladet, med et link til artiklen ”Uhyggelig tragedie: De har ikke taget os seriøst” .

Af opslaget fremgår et billede af [Klager] med billede af [Pige B] indsat i højre side af billedet og teksten

”Et forældrepar fra [Bynavn E] mener, at kommunen har svigtet i sagen, hvor deres datter har taget sit eget liv på [Klager] for udsatte børn.

”

Ekstra Bladet bragte den 15. februar 2023 et opslag på mediets Facebook-side, facebook.com/ekstrabladet, med et link til artiklen ”Afsløring: [Klager] skjulte sandheden om dødsfald” .

Af opslaget fremgår et billede af [Klager] med billede af [Pige B] og [Pige A] indsat i højre side af billedet og teksten

”Pigerne på [Klager]: [Klager] for udsatte børn holdt på information og skjulte sandheden, da to piger tog deres eget liv på skolen.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 20. marts 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Indledende bemærkninger

[Klager] har indledningsvis oplyst, at Ekstra Bladets dækning omhandler to pigers selvmord, [Pige B] og [Pige A], som fandt sted i november 2022.

I artiklerne hævder Ekstra Bladet, at [Klager] har skjult sandheden om disse to tragiske hændelser, og Ekstra Bladet forsøger at sandsynliggøre, at der ligger økonomiske motiver bag.

Ekstra Bladet forsøger desuden at sandsynliggøre, at det andet selvmord kunne være undgået, såfremt: 1) [Pige A] ikke havde været fejlplaceret hos [Klager], 2) [Klager] ikke havde fortiet [Pige B]s selvmord, og 3) [Klager] ikke havde svigtet i sit beredskab over for [Pige A] og havde haft bedre kompetencer.

Det er [Klager]s opfattelse, at det er en skærpende omstændighed, at Ekstra Bladet i sin dækning præsenterer forstander [Forstanderen] som det primære personlige mål for Ekstra Bladets beskyldninger.

Som det fremgår af mailkorrespondancen mellem [Klager] og Ekstra Bladet, har

[Klager] af hensyn til tavshedspligt ikke udtalt sig specifikt om de to sager.

Ifølge Ekstra Bladet havde forældrene til de to afdøde piger givet tilladelse til dette, uden at mediet dog har fremlagt dokumentation herfor.

Ekstra Bladet har dog alligevel modtaget en række opklarende svar og faktuelle oplysninger fra [Klager], idet [Klager] indvilgede i et skriftligt interview, hvor alt andet end personfølsomme oplysninger blev besvaret og kommenteret.

Det er [Klager]s klare holdning, at Ekstra Bladet har vægtet, udeladt og fremhævet oplysningerne på en måde, der skaber et usandt billede af de faktiske omstændigheder.

Ekstra Bladets kerneværdier er blandt andet at være ”anti-autoritær” og at være et medie, der bruger ”uortodokse virkemidler, iscenesætter og sætter eliten stolen for døren”.

Hvis ikke nogen autoriteter var blevet ansvarliggjort i denne sag, ville historien ikke have haft en berettigelse i Ekstra Bladet.

Det er [Klager]s opfattelse, at Ekstra Bladet i denne sag har prioriteret at følge sine kerneværdier snarere end at forfølge sandheden omkring to unge pigers meget ulykkelige endeligt og tilvejebringe indsigt heraf.

Tre af de fire ekspertkilder, som udtaler sig i Ekstra Bladets dækning, udtaler sig ikke om den konkrete sag, ligesom de ikke udtaler sig med udgangspunkt i noget dokument i sagen.

En fjerde ekspertkilde, [Person A], har åbenlyst ikke gennemgået alle sagsakter, men har forholdt sig til dokumenter, som Ekstra Bladet har fremsendt og/eller fremlagt i forbindelse med interview.

Det er således ikke korrekt, at eksperterne har gennemgået det sagsmateriale, som Ekstra Bladet har haft til rådighed.

Det er en udokumenteret påstand fra Ekstra Bladet, at dækningen har medført eksperters efterspørgsel af større fokus på selvmordsforebyggelse.

Den nævnte efterspørgsel har øjensynligt kun fundet sted i Ekstra Bladet.

[Klager] anerkender dog til fulde behovet for yderligere fokus på dette område.

[Center B], hvor en af Ekstra Bladets kilder er centerleder, har således ikke siden 2008 udgivet materiale om selvmord blandt etniske minoriteter.

Centret henviser som det nyligste materiale til to artikler fra Kristeligt Dagblad ”Selvmord er stærkt tabu blandt muslimer” (2007) og ”Selvmordstanker er tegn på, at man er svag i troen” (2007).

Der er fra socialtilsynets side heller ikke udmeldt nye retningslinjer eller procedurer til anbringelsesstederne vedrørende orientering om selvmord.

Det af Ekstra Bladet omtalte ”fokus” i omtalen er således udelukkende et udtryk for Socialtilsyn Østs interne arbejdsprocesser.

Det er ikke ”eksperternes vurdering”, at både [Klager], kommunerne og Socialtilsyn Øst har svigtet deres ansvar i forebyggelsen og håndteringen af pigernes selvmord.

Tre af de fire ekspertkilder udtaler sig udelukkende om generelle forhold

[Person B], medejer af virksomheden (I/S) [Center A], der udbyder kurser i selvmordsforebyggelse, citeres for

”Jeg synes også, det er vigtigt, at det bliver omtalt, hvad det er for nogle udfordringer, nogle af de her socialpædagogiske opholdssteder, de sidder med.

.

.

”

[Person C], centerleder for den selvejende institution [Center B], citeres for

”Generelt er det meget vigtigt, at fagfolk, som har kontakt.

.

.

”

[Person F], formand for foreningen [Interesseorganisationen], citeres for

”Der er brug for en diskussion om, hvorvidt systemet”, ”.

.

.

som området er skruet sammen, vil nogle institutioner.

.

.

”

[Person A], selvstændig debattør og skribent, samt tidligere direktør i Socialstyrelsen (2012-2015), citeres for

”Jeg siger ikke, at det er det, der er foregået her, men jeg.

.

.

”

”Når vi ser de her sager, så kan man næsten altid konstatere, at.

.

.

”

”De sociale døgntilbud .

.

.

er et rent gedemarked.

.

.

”

Som den eneste ekspertkilde udtaler [Person A] sig om den konkrete sag.

Det er dog åbenlyst, at han ikke har læst hele sagsmaterialet, men taler ud fra de informationer, Ekstra Bladet har stillet til rådighed for ham.

Det fremgår for eksempel af denne udtalelse, hvor han giver udtryk for (fejlagtigt) at tro, at en omtalt psykologvurdering udtrykker kommunens samlede vurdering

”Jeg kan ikke komme på nogen undskyldning for ikke at reagere, når man vurderer, at stedet ikke passer til hende.

”

Grundlæggende er det [Klager]s oplevelse, at Ekstra Bladet ikke har forstået dækningens skadelige effekt på arbejdet med udsatte minoritetsetniske unge.

Ekstra Bladet har tydeligvis heller ikke udøvet research i forhold til at tilegne sig den nødvendige viden om de særlige forhold, der gør sig gældende for denne gruppe af borgere.

Ekstra Bladet har tilsyneladende heller ikke tilegnet sig tilstrækkelig nødvendig viden om selve anbringelsesområdet.

Dertil har Ekstra Bladet bevidst fortiet centrale informationer om de konkrete forhold.

[Klager] finder denne adfærd groft etisk uansvarlig.

Generelt er kommuners anbringelse af børn og unge uden for hjemmet en midlertidig foranstaltning.

Det var også tilfældet for [Pige B] og [Pige A], hvis anbringelser havde varet i henholdsvis 13 og 16 måneder.

For begge piger var der i kommunerne lagt planer for hjemgivelse

til henholdsvis far ([Pige A]) og mor ([Pige B]).

Begge piger vidste, at deres ophold på [Klager] snart ville stoppe.

I 2021 fandt der 531 selvmord sted, det vil sige ca. 15 selvmord pr. 10 dage.

Ifølge Ekstra Bladet er årsagen til dækningen, at der fandt to selvmord sted på samme institution med 10 dages mellemrum.

Argumentet er forståeligt, hvis der er tale om en årsagssammenhæng, men dette er ikke tilfældet.

Ekstra Bladets dækning af [Pige A]s og [Pige B]s tragiske skæbner tjener desværre til at skræmme minoritetsetniske familier fra at søge hjælp hos det offentlige.

Den tjener desværre også til at skærpe den tabuisering omkring offentlige myndigheder og institutionsanbringelse, der i forvejen er meget stærk i visse minoritetsetniske familier.

Ekstra Bladet har selv i en anden sammenhæng beskrevet denne problematik.

I artiklen ”Eks-politimand: Æressager er uopdyrket område” (20. maj 2022) udtaler formand for foreningen [Forening B], [Person G]

”Vi ser desværre en ny tendens, at selv de mest udsatte piger undgår at kontakte myndighederne, for de tror ikke på, at de kan hjælpe dem.

Det er et kæmpe problem.

”

[Klager] har i forbindelse med Ekstra Bladets dækning valgt ikke at informere offentligt om de menneskelige omkostninger, pigernes tragiske skæbne har haft for personalet.

I denne sammenhæng synes det dog at være rimeligt at gøre opmærksom på, at alle ansatte og ledelsen stadig er dybt berørt af de to pigers selvmord og død.

De medarbejdere, som opdagede pigernes selvmordsforsøg og udøvede den førstehjælp, som overhovedet gjorde det muligt at håbe på en livreddende behandling på hospitalet, er stadig voldsomt påvirket af deres oplevelser.

Kommunernes og myndighedernes anerkendelse af de ansattes indsats har derfor været uendelig vigtig for hele institutionen.

Ekstra Bladets desavouering af myndighedernes vurdering og ros, og dækningens åbenlyse anklage af institutionen, med de hadbeskeder og andre ubehagelige oplevelser artiklerne medførte, har været ødelæggende for den heling, personalet har haft behov for.

Ekstra Bladets dækning har også været den direkte årsag til, at [Klager] har måtte politianmelde et voldsomt tilfælde af digital chikane rettet mod en medarbejder.

Det største tab led naturligvis [Pige B] og [Pige A] og deres familier.

Det var næppe forældrenes ønske at se en offentlig omtale af deres døtres selvmord.

Det var næppe heller pigernes ønske at blive offentligt beskrevet som selvskadende misbrugere.

Man kunne have ønsket, at Ekstra Bladets dækning, med de omkostninger den har haft, ville have bidraget til en større forståelse for, hvordan samfundet kan blive bedre til at hjælpe de mange andre piger og drenge i lignende situationer.

I stedet nærede Ekstra Bladets dækning mistilliden til de myndigheder og mennesker, der forsøger at hjælpe dem.

Ekstra Bladet har fortsat dækningen med flere fortællinger, der angriber [Klager]s hæderlighed og faglighed.

I artiklen ”Kommune advarede om tragedieramt [Klager]” den 2. april 2023 skriver Ekstra Bladet således

”At [Klager] skulle være et sted, hvor børn får selvmordstanker, får man på ingen måde fornemmelsen af, hvis man læser tilsynsrapporterne.

.

.

”

Denne formulering viser klart, at Ekstra Bladet, uden nogen form for dokumentation eller

interesse i pigernes baggrund og udfordringer i øvrigt, ansvarliggør [Klager] ved at relatere årsagen til de to pigers selvmord til deres anbringelsessted.

Vinkling

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har udeladt væsentlige oplysninger om en verserende straffesag og årsagerne til pigernes anbringelse.

Hvis man som Ekstra Bladet ønsker at undersøge baggrunden for noget så tragisk som et ungt menneskes selvmord og ovenikøbet ønsker at gøre det i fuld offentlighed, så skylder man de involverede at inddrage alle relevante faktorer.

Ekstra Bladet har valgt ikke at indvie sine læsere i stort set nogen forhold omkring pigernes liv, både tiden før og under deres anbringelse samt de planer, der måtte have været for deres fremtid.

En af pigerne blev ifølge Ekstra Bladet anbragt på grund af en retssag, som i kraft af navneforbud ikke kunne omtales i dækningen.

Ekstra Bladet kunne have valgt at vente med sin dækning, til der faldt endelig dom i den pågældende retssag, og navneforbuddet dermed frafaldt, og retssagens indhold kan perspektivere sagen.

I stedet har Ekstra Bladet valgt at fortælle historien på et tidspunkt, hvor centrale informationer vil blive udeladt.

Dette har tilmed den uhensigtsmæssige effekt, at der blandt læserne har kunnet opstå tvivl om, hvorvidt den pågældende afdøde pige var kriminel.

Det er [Klager]s opfattelse, at Ekstra Bladets vurdering af, at årsagen til anbringelsen ikke er relevant for dækningen, er usaglig.

Det svarer til at mene, at hvis en patient dør på et somatisk sygehus, så er det irrelevant, hvorvidt patientens indlæggelse angik et brækket ben eller en fremskreden kræftsygdom.

Pigernes sociale baggrund og anbringelsesårsag er naturligvis afgørende for at forstå deres problematikker og sætte dem i kontekst i forhold til deres anbringelse på en døgninstitution for børn og unge med psykosociale vanskeligheder.

Dette er ikke en modsætning til det faktum, at myndigheder og anbringelsessteder naturligvis har ansvar for institutionsanbragte unge, på samme måde som et sygehus har ansvar for sine patienter.

I tilfælde, hvor en anbringelse ender ulykkeligt, kræver etik og faglighed, at man forholder sig til opgavens kompleksitet, når man vurderer behandlingen og ansvaret for denne.

Socialtilsyn Øst og pigernes anbringelseskommuner har ikke fundet anledning til at kritisere [Klager].

Når Ekstra Bladet i sin dækning vælger at fortie pigernes komplekse baggrund, styrker det den fordømmelse og ansvarliggørelse, som dækningen rejser mod [Klager].

Ekstra Bladets fortielser obstruerer desuden læsernes mulighed for at forstå ikke blot den konkrete sag, men også det anbringelsesområde, som Ekstra Bladet hævder er selve årsagen til dækningen.

Korrekt information

- ”Skole” og ”kostskole”

[Klager] har anført, at en gennemgående fejl i Ekstra Bladets dækning er betegnelse af institutionen som en ”skole” eller en ”kostskole”.

Dette blev forud for publiceringen gentagne gange italesat over for Ekstra Bladet.

Senest den 10. februar 2023 i en mail til journalist [Journalist A], hvor [Klager] skrev

”Jeg har tidligere gjort det klart for dig, at [Klager] ikke er en skole, selv om ordet ”kostskole” indgår i navnet, som går mange år tilbage.

[Klager] er en døgninstitution, men vi har også, i lighed med mange andre institutioner, en lille intern skole til vores anbragte børn og unge, fordi de typisk ikke kan gå i en folkeskole.

At vide, at [Klager] er en døgninstitution og ikke en skole eller kostskole, er yderst vigtigt i forhold til at forstå målgruppens behov og problematikker samt det pædagogiske arbejde.

Det er vigtigt, at du over for dine læsere gør dette helt klart: [Klager] er en døgninstitution.

Det er fakta.

”

Som det fremgår af mailuddraget oven for, er det vigtigt, at de omtalte hændelser italesættes i en korrekt sammenhæng, nemlig på en døgninstitution for anbragte børn og unge med svære

problematikker.

Ikke desto mindre er [Klager] alene i Ekstra Bladets onlineartikler blevet benævnt som en ”skole” eller ”kostskole” hele 28 gange.

[Klager] er desuden i alle overskrifter og underrubrikker (online, print, Facebook, video) benævnt som ”skole” eller ”kostskole”.

I et videointerview med [Person A] giver journalist [Journalist A] tilmed udtryk for ikke selv at forstå denne vigtige forskel.

[Journalist A] siger

”.

.

.

med søgningen til skolen.

.

.

så mener du altså, at folk tager deres børn hjem.

.

.

”

Den samme mangel på forståelse ses hos journalist [Journalist B], der i et videointerview med [Pige B]s far siger

”Hvordan synes I så, at kommunen og skolen har håndteret den her sag?

”

Ekstra Bladet skriver i sin besvarelse, at mediets betegnelse af [Klager] som en ”skole” eller ”kostskole” er retvisende, fordi [Klager]s forstander en gang i en artikel har fortalt, at de anbragte selv sætter pris på, at det hedder en ”kostskole”.

Det er ikke korrekt.

Her laver mediet en sammenblanding af brugernes oplevelser og de juridiske forhold.

Der er ganske enkelt ikke tale om en kostskole i anbringelsesmæssig sammenhæng, men en åben døgninstitution.

På samme vis kan man heller ikke hævde, at Ekstra Bladet er et ”blad”, eller at DR er en ”radiostation”.

Hvis man har til hensigt at nedtone DRs kompetencer, kan det dog bidrage til formålet at betegne DR som en ”radiostation” frem for et ”mediehus”.

Ekstra Bladet henviser i sit svar til Pressenævnet til en citathistorie.

Den oprindelige artikel blev bragt i Dagbladet Ringsted den 21. maj 2021 (1. sektion, side 17) og omhandlede netop problematikken med et navn, der ikke svarer til det faglige indhold.

Det citat, som Ekstra Bladet har præsenteret for Pressenævnet, er taget ud af sammenhæng.

Herunder ses hele citatet

”Det vil ifølge forstanderen være ærgerligt at kalde sig [Klager] Døgninstitution, fordi det for børnene og familierne kan opfattes mere stigmatiserende.

- Vi mærker, at børnene og deres familier ånder lettet op, når de fortæller at de skal gå på kostskole, og ikke skal anbringes i en institution, siger hun.

Men hvis ordet kostskole fremadrettet vil blive associeret med en lavere faglighed i

befolkningen og på anbringelsesområdet, så vil [Klager] være nødsaget til at kigge på, om navnet er hensigtsmæssigt, fortæller [Forstanderen].

- [Klager] er en døgninstitution med høj faglighed, men vigtigst af alt er vi et hjem for vores anbragte børn og unge, og det fortsætter vi med at være -uanset navnet, lyder det.

”

Desuden fremgår det af artiklen, at

”[Klager] er en døgninstitution, som er godkendt efter servicelovens paragraf 66, stk. 1, på lige fod med andre anbringelsestilbud.

Man kan derfor ikke sammenligne skolen med andre kostskoler, da [Klager] kun tager imod anbragte børn og unge.

”

Ekstra Bladet har også i forbindelse med en udtalelse fra en far til en tidligere anbragt bidraget til et forkert billede af institutionen og anbringelsesårsagerne på institutionen.

I artiklen ”Afsløring: [Klager] skjulte sandheden om dødsfald” står der således i en billedtekst

”[Far C] bor på [Bynavn F].

Hans søn blev anbragt på kostskolen for at få en bedre skolegang…”

Det er et uomtvisteligt faktum, at sådan forholdt det sig ikke.

En anbringelse uden for hjemmet er et alvorligt indgreb, og ingen børn og unge bliver anbragt uden for hjemmet på en døgninstitution alene ”for at få en bedre skolegang”.

Der er tale om anbragte børn med svære problematikker fra sårbare hjem.

Forældrene har ikke valgt, at deres børn skal bo på institutionen, og forældrene har heller ikke mulighed for at tage deres børn hjem, som journalisten i videointerviewet siger, de kan.

Både anbringelse og udskrivelse er en kommunal afgørelse.

En anbringelse uden for hjemmet sker blandt andet med udgangspunkt i servicelovens § 66.

Serviceloven åbner mulighed for forskellige former for anbringelse, herunder plejefamilie, efterskole, kostskole, døgninstitution mv. Når Ekstra Bladet angiver [Klager] som en ”kostskole” eller ”skole” er der således tale om en decideret vildledning af anbringelsens karakter.

En undersøgelse fra Vive viser, at 28 procent af unge, der er eller har været anbragt, har forsøgt at begå selvmord.

Dermed er det fem til seks gange mere sandsynligt, at anbragte børn og unge forsøger selvmord end andre børn og unge.

Dette viser, at risikoen for selvmord blandt unge på en døgninstitution er væsentligt højere end blandt unge på en ordinær skole eller kostskole.

Ekstra Bladet har selv ganske kort strejfet dette faktum i sin dækning, men kun som det allersidste afsnit i en enkelt onlineartikel ud af de i alt 32 journalistiske enheder, som udgør Ekstra Bladets dækning.

Ekstra Bladet har således leveret en stort set ikkeeksisterende indsats i forhold til at sætte de konkrete begivenheder i den rette kontekst.

- ”Skjulte sandheden”

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at institutionen ”skjulte sandheden” om dødsfald.

[Klager] har henvist til artiklen ”Afsløring: [Klager] skjulte sandheden om dødsfald”

”[Klager] tilbageholdt afgørende detaljer, da en 15-årig pige 1. november tog sit eget liv på opholdsstedet, hvor hun var anbragt.

Således viser en aktindsigt, at forstanderen, [Forstanderen], i en mail til de 14 kommuner, der på det tidspunkt havde børn og unge anbragt på skolen, først beskrev tragedien som et hjertestop.

.

.

”

Ekstra Bladets påstand forudsætter, at [Klager] udelukkende kommunikerede skriftligt med kommunerne, og at der rent faktisk havde fundet et dødsfald sted på dette tidspunkt.

Intet af dette var imidlertid tilfældet.

Det er korrekt, at der blev sendt en mail ud til alle anbringende kommuner, hvor der blev omtalt et ”hjertestop”.

Det fremgår meget klart af den pågældende mail, at hændelsen vurderes som meget alvorlig, og at kommunerne opfordres til at kontakte [Klager] personligt/telefonisk.

Hvad Ekstra Bladet ikke fortæller sine læsere, er, at kommuner på baggrund af denne mail ringede til [Klager], samt at institutionen også selv foretog telefonopkald til sagsbehandlere i kommunerne, og at der i disse samtaler blev oplyst om yderligere detaljer.

En aktindsigt i [Klager]s driftsherre, [Kommune C]s, korrespondance med Ekstra Bladet viser, at Ekstra Bladet var fuldt vidende om, at den rundsendte mail blev suppleret af telefonsamtaler.

Således skriver [Kommune C] den 9. januar 2023 i en mail til journalist [Journalist A]

”I orienteringsbrevet til kommunerne var der ikke samme detaljegrad, som i den telefoniske orientering af kommunernes rådgivere.

”

Der fandt ikke et selvmord/dødsfald sted den 1. november 2022.

En medarbejders livreddende indsats sikrede, at pigen kunne bringes til hospitalet, hvor hun var under behandling i flere dage.

Der var desuden en konkret faglig årsag til, at hændelsen ikke blev angivet i specifikke detaljer i den masse-rundsendte mail.

[Klager] var således blevet rådgivet af sin driftsherre, [Kommune C], om på grund af tavshedspligten ikke at beskrive den specifikke hændelse i den masse-rundsendte mail.

Det vidste Ekstra Bladet, men gjorde en minimal indsats for at gøre sine læsere opmærksom på dette.

Ekstra Bladet bragte en lille faktaboks med oplysning om dette en enkelt gang i Ekstra Bladets dækning i printavisen, som strækker sig over fem dage, samt et enkelt sted på hjemmesiden, hvor den fremstår som en boks, man skal klikke på for at læse indholdet.

Ekstra Bladet formidlede ikke denne oplysning i de fem Facebook-opslag eller i de fem videoer.

I artiklen ”Afsløring: [Klager] skjulte sandheden om dødsfald” skriver Ekstra Bladet

”Tidligere direktør i Socialstyrelsen [Person A] er mildest talt forarget over, at [Klager] ikke klart og straks informerede alle de kommuner, der havde børn og unge anbragt på institutionen, om, at der havde været selvmord blandt børnene.

- De skulle selvfølgelig have orienteret fuldt og helt om det her.

- Jeg synes faktisk, det er grænsende til utilgiveligt, at man ikke kan stole fuldt ud på de informationer, der kommer fra skolen.

For det betyder jo, at de kommuner og sagsbehandlere, som kunne have noget stående i deres papirer, ikke kommer til at reagere, siger [Person A].

”

[Person A]s udtalelse antyder, at den anbringende kommune ([Bynavn D]) for den pige, som begik det andet selvmord, ikke havde lejlighed til ”at reagere”, hvilket kan have haft betydning for hendes død.

Kommunen blev imidlertid orienteret både skriftligt og mundtligt, så denne alvorlige antydning er grundløs.

En aktindsigt i korrespondancen mellem kommunen og Ekstra Bladet viser, at Ekstra Bladet fik besked fra kommunen om, at kommunen, udover at have modtaget mail fra [Klager] den 2. november 2022, også havde været i telefonisk kontakt med [Klager] den 4. november 2022.

[Person A] konkluderer desuden i sin udtalelse

”at man ikke kan stole fuldt ud på de informationer, der kommer fra skolen.

”

Denne beskyldning er ligeledes grundløs og udokumenteret.

En forklaring på disse grundløse udsagn kan være, at Ekstra Bladet ikke har forelagt [Person A] fyldestgørende oplysninger om sagen.

[Klager] har henvendt sig til [Person A] for at afklare dette, men [Person A] har ikke ønsket over for [Klager] at be- eller afkræfte, hvorvidt han har været fuldt informeret om sagen, inden han udtalte sig.

Uanset hvad [Person A] har vidst på tidspunktet for sin udtalelse, så har Ekstra Bladet været vidende om, at hans udtalelse var i modstrid med de faktiske omstændigheder.

Ekstra Bladet kunne hævde, at de blot har videreformidlet [Person A]s personlige holdning og ikke har præsenteret hans udtalelse som fakta.

Dette ville dog være i strid med Ekstra Bladets øvrige brug og præsentation af [Person A] i dækningen.

[Person A] præsenteres således som en ekspert med faktuel viden, der i ikke færre end tre videointerviews udtaler sig som ekspert på området.

Ekstra Bladet præsenterer ham i en video på med denne tekst

”[Person A] er tidligere direktør i Socialstyrelsen.

Ekstra Bladet har forelagt ham en række dokumentation og forhold fra sagen om to piger, der i november tog deres eget liv på [Klager].

”

En billedtekst præsenterer desuden [Person A] med ordene

”[Person A] har i årevis arbejdet med socialområdet.

”

Ekstra Bladet læner sig desuden op ad [Person A]s ekspertstatus i artiklen ”Ekstra Bladets etiske overvejelser”

”’De sociale døgntilbud til børn, unge og voksne med sociale, psykiske eller andre udfordringer er et rent gedemarked med alt for dårlig kvalitet og økonomiske chanceryttere.

Derfor er det nødvendigt at være på vagt over for, hvad der sker på området, og det kan mediernes undersøgende journalister,’ siger [Person A], der er tidligere direktør i Socialstyrelsen og fhv.

formand i [Forening A].

”

[Person A]s ekspertstatus til trods, er påstanden om, at man ikke kan stole fuldt ud på de informationer, der kommer fra [Klager], usand og udokumenteret.

Ekstra Bladet skriver i artiklen ”Afsløring: [Klager] skjulte sandheden om dødsfald”

”[Kommune E] er en af de kommuner, som [Klager] aldrig fortalte, at der havde været selvmord på skolen.

”

og

”Intet sted stod der, præcis hvad der var sket.

Og det var al den information, flere af kommunerne fik.

”

Alle anbringende kommuner har skriftligt og mundtligt modtaget beskrivelse af begge hændelser, herunder håndteringen af disse samt arbejdsproces og fremtidig forebyggelsesplan/fokus.

Denne information blev givet i en samlet orientering den 2. december 2022.

Informationen blev leveret uafhængigt af Ekstra Bladet, som først den 4. januar 2023 kontaktede [Klager]s driftsherre, [Kommune C], om sagen.

Publiceringen af Ekstra Bladets artikler fandt således sted næsten to en halv måned efter, at alle anbringende kommuner var blevet informeret om begge tragiske hændelser.

Ingen myndigheder, hverken socialtilsyn eller kommuner, har klaget over mangelfuld kommunikation i forbindelse med hændelserne.

Det er således ganske enkelt ikke korrekt, at [Klager] har forbrudt sig mod nogen oplysningspligt eller har fortiet sandheden.

Ekstra Bladet har i dækningen etableret sin egen præmis for, hvad der er rimelig orientering, og det er Ekstra Bladets egne opsatte regler for orientering, som mediets ”dokumentation” retter sig imod.

Denne dokumentation består af usammenhængende fragmenter, som er ubetydelige i det samlede billede, såsom en fejl i et ikke-godkendt mødereferat, en inaktiv mailadresse hos en kommune og en forælder, som ikke ”føler sig fuldt og helt orienteret”, hvad det så end skal dække over.

Fakta er, at der er ingen kommuner eller andre myndigheder, der udtrykker konkret kritik af [Klager]s orientering i den konkrete sag.

- Økonomiske interesser og fejlplacering

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at [Klager] har haft økonomiske interesser i at fastholde anbragte børn og unge hos institutionen, og at det er ukorrekt, at pigerne skulle have været fejlplaceret.

I artiklen ”Kommer med opråb: Der er noget helt galt” skriver Ekstra Bladet, at sagen om de to selvmord får flere til at frygte, at institutionerne alt for ofte drives til at optage og fastholde børn, som de ikke har de fornødne kompetencer til at hjælpe.

En række udsagn i artiklen bidrager til en konklusion om, at dette netop er tilfældet i forhold til [Klager]

”En psykologisk undersøgelse fra [Pige A]s hjemkommune vurderede sågar, at hun ikke var ’velplaceret’ på skolen.

Alligevel er der intet i de to pigers sagsakter, som Ekstra Bladet har gennemgået, der tyder på, at hverken kommunerne eller [Klager] på noget tidspunkt overvejede at afbryde deres anbringelse for i stedet at finde et andet, mere passende tilbud.

”

[…]

”[Person A], tidligere direktør i Socialstyrelsen, ryster især på hovedet over, at ingen skred til handling, når man vurderede, at stedet ikke passede til [Pige A].

- Den kedelige forklaring er, at børnene også er en indtægtskilde for institutionen og dermed en opretholdelse af det arbejde, man har.

Jeg siger ikke, at det er det, der er foregået her, men jeg kunne på baggrund af det, jeg har set andre steder, godt have en mistanke om, at trægheden med at sige farvel til en anbragt kan have med det at gøre, siger han.

”

[…]

”Hos [Interesseorganisationen] mener man generelt, at de nuværende rammer for opholdsstederne i stigende grad presser dem ud i ’en dødskamp, hvor børnene bliver taberne’.

- For som området er skruet sammen, vil nogle institutioner forsat have et for stort økonomisk incitament til at optage alt for brede målgrupper, i takt med at stadigt færre anbringes på døgntilbud.

Simpelthen for at institutionerne kan overleve.

”

[…]

”Ifølge Tilbudsportalen betaler anbringelseskommunerne, som taksterne er nu, mellem 1,1 og 1,7 millioner kroner pr. barn til [Klager] årligt, alt efter hvilket tilbud der kræves.

[Klager] har plads til i alt 44 børn og unge, hvoraf seks af de pladser er på et såkaldt ’weekendhotel’, der er et socialpædagogisk aflastningstilbud.

Skolen har ifølge forstander [Forstanderen] lige nu 22 børn indskrevet.

”

I artiklen ”Afsløring: [Klager] skjulte sandheden om dødsfald” skriver Ekstra Bladet

”Også da sorterede [Klager] i, hvor meget de kommuner, der betaler penge for at have børn anbragt på stedet, skulle have at vide.

”

I artiklen ”Trods advarsler: Kostskole-piger tog deres eget liv” skriver Ekstra Bladet desuden

”at den ene af pigerne - ifølge kommunens egen psykologvurdering - ikke var ’velplaceret’ på [Klager].

”

I et videointerview med [Pige A]s far siger journalist [Journalist A]

”Man vidste at hun var fejlanbragt, altså hun skulle finde et andet sted.

Det vurderede kommunens egen psykolog.

”

Når Ekstra Bladet skriver, at [Klager] har plads til 44 børn og unge og blot har 22 indskrevet, giver det læserne en klar opfattelse af, at institutionen har en meget lav belægningsprocent og netop derfor kunne være økonomisk truet.

Det er dog ikke sandt.

Ekstra Bladet vidste, at antallet 44 er udtryk for socialtilsynets overordnede godkendelse af

institutionens kapacitet, og at [Klager] i 2022 var normeret til netop 22 pladser og ofte afviser anbringelser på grund af mangel på kapacitet.

22 indskrivninger vidner således om en institution med 100 % belægning og ikke 50 %, som Ekstra Bladets fremstilling beskriver.

Derudover var Ekstra Bladet også klar over, at [Klager] i kraft af sin driftsoverenskomst med [Kommune C] har en helt anden økonomisk rygdækning end en privatdrevet institution.

Disse oplysninger fik journalist [Journalist A] i mail fra [Klager] den 26. januar 2023.

Heri står blandt andet

”Vi har i princippet plads til omkring 40 anbragte, men har i samråd med kommunen valgt en normering på 22, dvs. langt under kapaciteten.

Vi må ikke generere overskud, så et år med overskud betyder, at taksterne for det kommende år bliver sat ned.

Et eventuelt underskud ville resultere i, at taksterne det kommende år sættes op.

Den valgte normering påvirker naturligvis institutionens omsætning.

Vælges en lavere normering kan det betyde lukning af en bo-gruppe, mens højere normering kan give anledning til etablering af nye faciliteter.

Institutionen har naturligvis en nedre grænse for, hvornår den ikke længere kan løbe rundt, men den har aldrig haft økonomiske problemer.

Vi afviser jævnligt henvendelser fra kommuner med henvisning til, at den pågældende ikke matcher vores målgruppe.

På samme vis opsiger vi også aftaler, når/hvis vi vurderer, at [Klager] ikke længere er det rette sted for den anbragte.

Dette kan fx.

være tilfældet, hvis der indtræder en ny livssituation eller problematik for den pågældende.

”

Det fremgår klart af [Klager]s godkendte ledelsesberetning og budget, at der i 2022 var godkendt 22 faktiske pladser, og at de i løbet af året var 93,23 % belagt.

Årets budget skal hvert år indsendes til godkendelse hos Socialtilsyn Øst og er udtryk for institutionens rammer dette år.

Dette er en velkendt procedure for anbringelsesområdet.

Dette budget har utvivlsomt indgået i det dokumentationsmateriale om [Klager]s økonomiske forhold, som Ekstra Bladet har efterspurgt fra Socialtilsyn Øst.

Sandheden er, at institutionen stort set fuldt ud har udnyttet årets normering.

Der er således intet, der indikerer eller dokumenterer, at [Klager] havde økonomiske udfordringer, snarere tværtimod.

Der er heller intet, der dokumenterer, at [Klager] har forsøgt at fastholde nogle af pigerne i deres anbringelse.

Ekstra Bladets dækning fokuserer på, at [Pige A] og [Pige B] med Ekstra Bladets egne ord ”blev tiltagende dårligere på [Klager]”, hvilket understøttes med citater fra forældrene samt referencen til en psykologvurdering om, at [Pige A] var ”fejlplaceret”.

Altså, at selve opholdet var årsag til deres stigende mistrivsel.

Såfremt Ekstra Bladet havde inddraget de faktiske omstændigheder om pigernes baggrund og årsagen til deres anbringelse samt informationer om anbringelsernes snarlige ophør, kunne der lige så vel argumenteres for, at årsagen til stigende mistrivsel – eller: de stadigt mere synlige symptomer på mistrivsel – skyldtes udsigten til, at anbringelsen snart skulle stoppe.

Ekstra Bladets vedvarende insisteren på (og ekspertkilden [Person A]s udtalelse om), at [Pige A] var ”fejlplaceret”, samt at [Klager] har haft indflydelse på anbringelsens varighed, er slet og ret ukorrekt.

Denne påstand kan kun gøres gældende ved at afvise følgende uomtvistelige fakta

Det er suverænt den anbringende kommune, der træffer afgørelse om deres borgeres anbringelse, udskrivning og særlige foranstaltninger under anbringelsen.

Den anbringende kommune har i sin samlede faglige vurdering tydeligvis givet andre forhold mere vægt end den omtalte psykologvurdering.

Det er usandt, når Ekstra Bladet konkluderer om [Pige A]s anbringelse på baggrund af dette

ene element i kommunens samlede vurdering.

[Klager] modtog først den omtalte psykologvurdering på dagen for [Pige A]s selvmordsforsøg og kan i øvrigt, jævnfør ovenstående, ikke ansvarliggøres for, hvilken vægt denne vurdering har haft i kommunens samlede faglige vurdering.

Indtil da havde [Klager] kun fået oplyst fra kommunen, at der forelå en vurdering, hvis konklusion kommunens egne fagfolk havde underkendt.

Ekstra Bladets beskyldning mod [Klager] om ikke at reagere på denne vurdering er derfor grundløs.

Dette vidste Ekstra Bladet i kraft af en mail tilsendt fra [Klager] til journalist [Journalist A] den 26. januar 2023.

Som tidligere nævnt har [Klager] i løbet af [Pige A]s anbringelse bidraget væsentligt og loyalt til kommunens faglige vurderinger med adskillige bekymringsmails.

[Klager] har bemærket, at den omtalte psykologundersøgelse ikke er kommunens egen vurdering.

Vurderingen er leveret til kommunen af en ekstern konsulent, og kommunens egen vurdering har uden tvivl været baseret på flere faktorer end blot denne ene.

I kraft af sin adgang til omfattende aktindsigt må Ekstra Bladet være bevidst om dette.

Det er ikke korrekt, at [Klager] og [Kommune A] med henvisning til en ekstern psykologvurdering har ”været bekendt med [Pige A]s fejlplacering” og ”undlod trods dette kendskab at finde et andet opholdssted til hende”.

Der er her tale om ét enkelt dokument ud af en række dokumenter i en anbringelsessag.

Ekstra Bladet har valgt kun at citere fra dette ene dokument, der udtrykker forbehold for anbringelsen, og undlader at referere til andre dokumenter vedrørende kommunens beslutning om anbringelsen.

Konklusionen om ”fejlplacering” er således Ekstra Bladets egen konklusion og ikke kommunens.

Beslutning om anbringelse, herunder eventuel flytning, er i øvrigt udelukkende hjemkommunens afgørelse og ikke [Klager]s, sådan som Ekstra Bladet fejlagtigt giver udtryk for.

[Klager] modtog i øvrigt den omtale psykologvurdering fra kommunen samme dag, [Pige A]s selvmordsforsøg fandt sted, og var således ikke bekendt med vurderingens konkrete indhold, som Ekstra Bladet hævder.

Det fremgår desuden af en mail den 25. juli 2022 fra [Kommune A] til [Klager], at kommunens teamleder ikke var enig i vurderingen i den omtalte psykologvurdering.

Teamlederen skriver blandt andet ”jeg er også af den opfattelse at særlig [Pige A] kæmper med en del ting, derfor undrede det mig også at den psykologiske undersøgelse pegede på plejefamilie som en bedre foranstaltning.

.

.

”.

- Manglende kompetencer

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har fremstillet pigernes selvmord som om, at selvmordene skyldes pigernes anbringelse hos [Klager].

I artiklen ”Uhyggelig tragedie: De har ikke taget os seriøst” har Ekstra Bladet bragt en række udsagn om, at pigen [Pige B] fik det dårligt at af blive anbragt på døgninstitutionen.

I en billedtekst til artiklen indikerer Ekstra Bladet således, at pigens selvmord var en følge af hendes anbringelse

”15-årige [Pige B] var ifølge hendes forældre en velbegavet, livlig og hjælpsom pige.

Hun blev anbragt på [Klager] for at få social, følelsesmæssig og faglig støtte, men endte i stedet med at begå selvmord.

”

I artiklen står der desuden

”Men bare få måneder inde i anbringelsen begyndte det ifølge familien åbenlyst at gå ned ad bakke for deres datter.

- De ansatte på [Klager] fandt hash, cigaretter og alkohol på [Pige B]s værelse.

Det havde vi aldrig oplevet før, og hun havde i hvert fald aldrig prøvet hash.

- Hun stak ofte af og kunne sagtens være væk i lang tid, og senere opdagede hendes mor, at hun skar i sig selv.

”

I et videointerview siger [Pige B]s far

”Jeg synes, at kommunen og skolen har ikke nogen kompetence.

”

Når en kommune skrider til en så drastisk handling som at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, frivilligt eller med tvang, så skyldes det selvsagt, at kommunen har vurderet, at en anbringelse er bedre end alternativet.

Forældrenes vurdering af anbringelsesstedet bør derfor ses i lyset af dette, og som det mindste bør disse naturligt farvede holdninger suppleres med øvrige navngivne kilder.

Dette har Ekstra Bladet ikke gjort.

Hash er ikke et udbredt problem hos [Klager].

Hash er dog generelt et udbredt stof blandt alle unge i Danmark, både anbragte og ikke-anbragte og i særlig grad naturligvis blandt anbragte unge, som kæmper med svære problematikker.

Der kan være mange årsager til, at anbragte unge ryger hash eller drikker alkohol.

Uden at forholde sig til konkrete personer kan man generelt sige, at ”selvmedicinering” er et velkendt

begreb hos anbragte unge, der benytter for eksempel hash til at dulme psykisk/følelsesmæssig smerte eller psykiatrisk lidelse.

Hos unge, der er anbragt på grund af ekstrem social kontrol i hjemmet, sker der ofte det, når de bliver anbragt, at de drages meget voldsomt hen imod alt det i ungdomslivet, som hidtil har været dem strengt forbudt.

De overvældes af deres nyvundne frihed, og i visse henseender skaber det ofte en uhensigtsmæssig eller usund adfærd, hvor hashrygning kan være en af dem.

Samtidig kan hash naturligvis også for disse unge være udtryk for selvmedicinering.

At en døgninstitution ikke tillader hash og alkohol, er ikke ensbetydende med, at det ikke kan findes der, ligesom det ikke er ensbetydende med, at de anbragte unge ikke kan drikke alkohol og ryge hash.

[Klager] kan som åben døgninstitution ikke nægte de anbragte at få besøg eller tage væk fra institutionen, ligesom de anbragte har ret til et privatliv på deres værelse.

Af samme grund er udtrykket ”stikke af” heller ikke retvisende, idet der ikke er tale om en lukket, men en åben døgninstitution.

De unge kan således frit vælge at gå deres vej og ryge hash og drikke alkohol hos venner eller familie og komme tilbage i påvirket tilstand.

Det siger sig selv, at der arbejdes pædagogisk med de unge om at få dem til at vælge sundere alternativer til hash, ligesom et egentligt misbrug vil lede til indberetning med henblik på behandling for dette.

Man kan således ikke konkludere, at der er tale om et svigt eller mangel på omsorg fra institutionens side, hvis en ung anbragt ryger hash.

Det fremgår desuden af tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Øst, at der på døgninstitutionen ikke er en udfordring med hash.

[Klager] har bemærket, at der i et videointerview med [Pige A]s far undertekstes en udtalelse fra [Pige A]s far således

”Jeg ved ikke, om skolen prøvede på at hjælpe hende, som de fortæller mig.

Men kommunen har ikke håndteret det ordentligt.

”

Det han rent faktisk siger på optagelsen er noget andet

”Altså, jeg ved ikke om skolen.

.

.

de PRØVER på at hjælpe hende, som de siger de gør.

Æh, men kommunen har ikke håndteret det ordentligt.

”

Udover denne tvivlsomme undertekstning er der ingen udtalelser fra [Pige A]s far, der beskylder[Klager] for ikke at have levet op til sit ansvar.

Fra samtaler med faren er [Klager] desuden selv bekendt med, at faren ikke retter kritik mod institutionen.

I artiklen ”Efter tragisk dødsfald: Ingen skal dø på den måde” skriver Ekstra Bladet

”Ekstra Bladet har fået aktindsigt i et referat fra en samtale mellem forstanderen og Socialtilsyn Øst, hvor skolen giver udtryk for, at det måske kunne have gjort en forskel, hvis der havde været en fast medarbejder på [Pige A].

Tidligere direktør i Socialstyrelsen [Person A] undrer sig over, at [Klager] ikke har haft mandsopdækning på pigen, når man vidste, at hun var ekstremt udsat.

- Hvis der er en, der begår selvmord, så skal hele systemet være i alarmberedskab.

Og jeg ved fra andre, der driver sådan nogle institutioner, at de simpelthen har forholdsregler, som gør, at der er mandsopdækning døgnet rundt på dem, som er svage, lyder det fra ham.

”

[Person A] eller Ekstra Bladet fortæller ikke, hvilke institutioner, der har disse angivelige forholdsregler om mandsopdækning, hvilken juridisk hjemmel der kræves for dette, og hvor mange dage en sådan mandsopdækning bør vare (der gik 10 døgn fra det første forsøg, til det næste fandt sted).

Ekstra Bladet kvalificerer/supplerer ikke [Person A]s udtalelser, som derved fremstår dokumenterede og ukonkrete.

Ekstra Bladet forholder sig desuden heller ikke til, at person-specifik normering er en kommunal afgørelse.

[Klager] delte efterfølgende en refleksion med Socialtilsyn Øst om, hvorvidt hændelsen kunne have været undgået.

Som det også er gjort Ekstra Bladet bekendt, er der tale om en refleksion og ikke en konklusion.

Et selvmord kan i øvrigt gennemføres på ganske få minutter, for eksempel under påskud af at skulle på toilet, klæde om, sove eller lignende situationer, hvor der er krav om privatliv.

[Klager] traf naturligvis særlige foranstaltninger efter det første forsøg, idet personalenormeringen generelt blev hævet.

I faktaboksen ”Tidslinje” skriver Ekstra Bladet

”I et notat fra [Klager] fremgår det, at [Pige A] hører stemmer, der ønsker, at hun skal tage sit eget liv.

I notatet bliver det også beskrevet, at [Pige A] selv har gjort en pædagog opmærksom på stemmerne i hovedet, men at [Pige A] ikke føler, hun bliver taget seriøst.

”

Ekstra Bladet har ikke refereret korrekt fra dette notat, hvilket uretmæssigt giver læserne anledning til at tro, at [Pige A] generelt ikke har følt sig taget seriøst på institutionen.

Notatet er udarbejdet af en af [Klager]s ansatte på baggrund af en samtale med pigen, hvor pigen blandt andet siger, at hun ved en tidligere lejlighed har følt, at en af de andre ansatte ikke tog hende seriøst.

Alene det faktum, at [Klager] har udarbejdet dette notat viser netop, at institutionen tog både pigen og hendes oplevelser seriøst.

Ekstra Bladet er bekendt med dette, og [Klager] har desuden fremhævet det i en mail den 9. februar 2023 til journalist [Journalist A]

”Det er selvmodsigende at mene, at en ung reelt ikke bliver lyttet til på selvsamme institution, som skriftligt noterer (og dermed pædagogisk anerkender) at den unge oplever ikke at være blevet lyttet til.

”

I artiklen ”Kommer med opråb: Der er noget helt galt” skriver Ekstra Bladet

”Alligevel er der intet i de to pigers sagsakter, som Ekstra Bladet har gennemgået, der tyder på, at hverken kommunerne eller [Klager] på noget tidspunkt overvejede at afbryde deres anbringelse for i stedet at finde et andet, mere passende tilbud.

[Person A], tidligere direktør i Socialstyrelsen, ryster især på hovedet over, at ingen skred til handling, når man vurderede, at stedet ikke passede til [Pige A].

”

Dette udsagn er vildledende.

Ekstra Bladet er i kraft af sin aktindsigt i sagen vidende om, at

[Klager] har kontaktet kommunen gentagne gange.

Ekstra Bladets påstand om, at [Pige A] ikke blev taget seriøst, strider desuden klart mod sagsmaterialet, hvor Ekstra Bladet kan læse om den række af psykologer, der har været tilknyttet [Pige A], og den række af underretninger og bekymringsmails, [Klager] har leveret vedrørende [Pige A].

Ekstra Bladet forsømmer i øvrigt at sætte udtalelsen om selvmord i kontekst.

Unges, og særligt pigers, selvmordstanker og -adfærd er således desværre uhyggeligt almindelige

Det er ikke korrekt, at [Klager] ikke har kontaktet [Kommune A] omkring [Pige A]s trivsel.

[Klager] har henvist til en kort oversigt over informationer tilgået via mail til [Kommune A]

Ekstra Bladets forbehold for, om mediet har været i besiddelse af denne korrespondance via aktindsigt, ligner et forsøg på at fabrikere en forklaring på, hvorfor disse oplysninger blev udeladt af dækningen.

Såfremt Ekstra Bladet ikke har denne korrespondance, så har Ekstra Bladet bevidst fravalgt centrale informationer, samtidig med at Ekstra Bladet overfor både [Klager] og læserne har hævdet at være i besiddelse af dem.

Ekstra Bladet refererer således i flere artikler til korrespondancen mellem kommunen og [Klager] i løbet af [Pige A]s ophold.

Det ville have været umuligt uden at have indsigt i korrespondancen.

De omtalte dagbogsnotater er også en del af korrespondancen

”Ekstra Bladets gennemgang af pigens sagsakter afslører ellers, at kommunen vidste, at [Pige A] blev tiltagende mere trist gennem sin anbringelse på kostskolen.

”

[…]

”Det fremgår således af dagbogsnotater, at [Pige A] op til den jævnaldrende piges selvmord var begyndt at høre stemmer, der fortalte hende, at hun skulle tage sit eget liv.

”

Det fremgår af korrespondancen mellem Ekstra Bladet og [Klager], at Ekstra Bladet har fuld indsigt i sagerne.

[Klager] fremsendte desuden på et tidspunkt dokumentation for sin samlede korrespondance med [Kommune A] til kommunen og gjorde Ekstra Bladet opmærksom på dette, hvilket gav Ekstra Bladet mulighed for at søge aktindsigt heri hos kommunen, såfremt mediet manglede den

Uddrag fra mail fra [Klager]s forstander den 20. januar 2023 til Ekstra Bladets journalist [Journalist A]

”Det er min klare opfordring, at du søger yderligere viden om disse sager og de involverede, såfremt du ønsker den fulde indsigt.

”

[Journalist A]s svar samme dag

”Du kan være helt rolig.

Vi søger og har så meget indsigt, som det er muligt ved at have kontakt til pårørende, adgang til en lang række dokumenter etc.”

Mail den 9. februar 2023 fra [Klager]s forstander til [Journalist A]

”Som du ved, har jeg gentagne gange opfordret dig til at søge fuld indsigt i sagen via forældrene .

.

.

har jeg i dag i en mail til [Bynavn D] Kommune fremsendt tidligere korrespondance mellem [Klager] og [Bynavn D] Kommune.

.

.

”

Mail-svar samme dag fra [Journalist A]

”Vi har fået indblik i en lang række dokumenter mellem jer og kommunen fra [Pige A]s anbringelse.

”

[Klager] har desuden via aktindsigt hos [Kommune A] fået oplyst, at Ekstra Bladet den 19. december 2022 anmodede om aktindsigt hos kommunen i blandt andet al kommunikation mellem kommunen og [Klager].

Ifølge kommunens besvarelse var omfanget af aktindsigten på 2.307 sider.

Med udgangspunkt i disse faktuelle forhold er det svært at tro, hvordan Ekstra Bladet ikke skulle have indsigt i korrespondancen.

- Afvisning af interview

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at [Klager] har afvist skriftligt interview med Ekstra Bladet.

[Klager] har tværtimod anmodet om skriftligt interview.

Den 20. januar 2023 kl.

13:02 sendte [Klager]s forstander en mail Ekstra Bladets journalist [Journalist A] med følgende ordlyd

”Kære [Journalist A].

Tak for din mail.

Jeg afviser ikke interview.

Som jeg skrev i min mail, besvarer jeg gerne konkrete spørgsmål, jeg beder bare om, at det foregår på skrift.

Årsagen er, at jeg vil sikre mig, at der ikke opstår misforståelser, hvilket jeg håber du har forståelse for i betragtning af, at der er tale om dybt tragiske og alvorlige hændelser.

”

[Klager] har bemærket, at Ekstra Bladets bemærkning om ”chilling effect” umiddelbart modstrider det centrale princip i de presseetiske regler om ”hindring af berettiget offentliggørelse af informationer” samt ”eftergivenhed over for udenforståendes krav om indflydelse på mediernes indhold”.

Den ”chilling effect”, som Ekstra Bladet nævner, er principielt eksisterende i dét øjeblik en kilde fraskriver sig informationskontrollen og giver et medie fuld adgang til sin sag.

Jævnfør de presseetiske regler har man som kilde nemlig ikke indflydelse på mediets brug af informationerne.

Et medie kan naturligvis ”neutralisere” denne ”chilling effect” ved at indgå en aftale med kilden om, hvilke informationer, mediet må offentliggøre.

Dette ville principielt være i strid med de presseetiske regler, idet mediet i så fald ville lade udenforstående få indflydelse på indholdet i en sådan grad, at mediet bliver part i vedkommendes sag.

Ekstra Bladet burde i øvrigt vide, at mediets interviews med fædrene/forældrene ville være præget af den kendsgerning, at anbringelse af minoritetsetniske unge er ekstremt tabubelagt.

Dette tabu beskrives blandt andet i bogen ”[Titlen]”, 2012 (af [Person H], initiativtager til og leder af [Opholdsstedet], Danmarks eneste specialiserede opholdssted til etniske minoritetspiger, 2004-2009), side 214

”Hvis anbringelsesstedet vælger at have direkte kontakt til familien, er der en stor sandsynlighed for, at familien i første omgang vil vælge en af to strategier i kontakten med anbringelsesstedet.

Enten at forsøge at skabe en fælles forståelse for, at hele anbringelsen er en misforståelse, og ”skal vi ikke være enige om”, at myndighederne har taget helt fejl, da de anbragte pigen.

Eller de betragter anbringelsesstedet som myndighedernes forlængede arm, altså repræsentanterne for dem, som har ”taget mit barn” og som ikke forstår ”vores kultur”.

”

Uanset hvad der måtte have været forældrenes egen reelle holdning, så har de i interviewet været sat i en ekstremt udsat position, hvor de vidste, at det omgivende stærkt troende minoritetsetniske samfund forventede af dem, at de ville være kritiske over for myndighederne og anbringelsen i sig selv.

Omtale af selvmord

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet burde have afholdt sig fra at omtale pigernes selvmord, til der er faldet dom i den verserende straffesag.

Det er en kendt sag inden for det specialiserede socialområde, hvor svært det er at skabe tillidsfulde relationer til udsatte børn og unge og deres forældre, samt hvor vigtig denne tillid netop er for at kunne hjælpe dem.

Særligt når det handler om minoritetsetniske børn og unge, er tilliden ofte en enorm udfordring.

Det kræver typisk en særlig stor overvindelse for minoritetsetniske børn og unge samt deres forældre at søge hjælp hos det offentlige.

Særligt svært er det for minoritetsetniske unge, der er udsat for ekstrem social kontrol i hjemmet og er henvist til helt på egne vegne at søge hjælp.

Ekstra Bladets dækning sender et signal til disse særligt udsatte børn om, at kommunen ikke vil dem noget godt.

Ifølge en årsrapport (2020) fra ”[Center C]” har 33 % af de unge på [Krisecentret], der hjælper unge væk fra social kontrol og æresrelaterede konflikter, forsøgt at begå selvmord.

I en artikel på TV 2 udtaler leder af [Center C], [Person I]

”Det er en alvorlig problematik.

Det siger noget om, at det er unge mennesker, som synes, deres situation er så uholdbar, at de tænker: ”Jeg kan ligeså godt lade være med at være her”.

”

Hvorvidt pigerne i Ekstra Bladets dækning har været præget af social kontrol, og hvorvidt det i givet fald har haft betydning for deres situation, har Ekstra Bladet ikke ønsket at indvie sine læsere i, på trods af at social kontrol er en hyppigt forekommende årsag, når kommuner fjerner minoritetsetniske unge piger fra hjemmet.

Uanset dette burde Ekstra Bladet have overvejet, at beslutningen om at offentliggøre pigernes minoritetsetniske baggrund via navn og foto kan have en afsmittende effekt i forhold til de minoritetsetniske unge, som er særligt selvmords-udsatte.

Denne samfundsmæssige, integrationsfremmende ansvarlighed har tydeligvis ikke haft plads i Ekstra Bladets etiske overvejelser.

Ekstra Bladet skriver i artiklen under ”Ekstra Bladets etiske overvejelser” , at

”Ekstra Bladet vil i dækningen følge en række af de anbefalinger, som både WHO og [Center B] har udarbejdet til medier, der beskriver selvmordssager…”

Man kan imidlertid konstatere, at Ekstra Bladet har valgt at bryde følgende anbefalinger fra WHO

Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt Ekstra Bladets etiske overvejelser har omfattet de to piger.

Det ville have været oplagt blandt andet at forholde sig til Børnekonventionens artikel 16.1

”Intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og familieliv, sit hjem eller brevveksling, eller ulovlig angreb på sin ære eller omdømme.

”

Ekstra Bladets etiske overvejelser omfattede tydeligvis heller ikke de personer, der drog omsorg for de to piger.

Således gør avisen det klart, at ansvaret for de to pigers død ikke blot skal tillægges samfundet, men konkrete personer.

Det fremgår af en leder, der blev publiceret på samme dato og klokkeslæt som den allerførste artikel i dækningen, og således er retningsgivende for, hvordan læserne skal forholde sig til Ekstra Bladets efterfølgende dækning.

I flere efterfølgende artikler linkes der til denne leder.

Heri står der blandt andet

”HØRTE man i november måned hverken på [Klager] eller i [Kommune A] alarmklokkerne ringe, inden [Pige A] gjorde alvor af sine ord, bør hele det institutionsvæsen, der har at gøre med udsatte, til gengæld høre dem ringe nu.

Klart og tydeligt.

Vi kan som velfærdssamfund ikke leve med, at dette sker.

Faktisk kan man som menneske ikke leve med det.

DET er ikke alene samfundet, det er også os borgere, os mennesker, der skal måles på, hvordan vi opfører os over for de medmennesker, der er så fortvivlede, at de er i frit fald og har brug for, at vi griber dem.

Slår man op i en ordbog under svigt, står der: ’At skuffe eller forsømme nogen ved ikke at gøre det, som man har lovet, eller det, som forventes af én.

’”

Med denne lederartikel retter Ekstra Bladets ledelse kritikken direkte mod de involverede personer, herunder ansatte og forstander på [Klager].

Forstanderen nævnes 18 gange alene i Ekstra Bladets onlineartikler og er således den person, der bortset fra de to piger [Pige A] og [Pige B], uden sammenligning optræder flest gange i Ekstra Bladets dækning.

For den almindelige læser er det derfor ualmindeligt svært ikke at få den forståelse, at Ekstra Bladet mener, at lige præcis denne person har et særligt ansvar for det svigt, som Ekstra Bladet ønsker at påpege.

Henset til, at Ekstra Bladets dækning beror sig på udokumenterede påstande og beskyldninger samt ukorrekte udsagn bragt mod bedre vidende, er dette målrettede personangreb uhyre uetisk.

[Klager] har bemærket, at det er i klar modstrid med præsentationen og indholdet af de publicerede artikler, når Ekstra Bladet påstår, at omdrejningspunktet i dækningen ikke er selvmordene.

Ordet ”selvmord” optræder således 61 gange alene i de skrevne artikler, og udtrykket ”tog deres eget liv” optræder seks gange.

Således er der 67 direkte referencer til selvmord i dækningen.

Selvmord fremgår desuden af fire overskrifter og 11 underrubrikker.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Indledende bemærkninger

Ekstra Bladet har indledningsvis oplyst, at [Klager] er et socialpædagogisk opholdssted for anbragte børn og unge og fungerer som døgninstitution med aflastningstilbud og intern skole for børn og unge i aldersgruppen 6-22 år.

Den påklagede dækning omhandler to 15-årige piger – [Pige A] og [Pige B] – der med få dages mellemrum begik selvmord i november 2022, mens de var anbragt hos [Klager].

Det fremgår af dækningen, at begge piger forud for selvmordene har givet udtryk for selvmordstanker, og at den ene pige ifølge en psykologvurdering ikke var velplaceret hos [Klager].

Ekstra Bladets samlede dækning fokuserer således på to sårbare unge piger, der trods adskillige faresignaler og bekymrede opråb fra deres nærmeste pårørende, begik selvmord med halvanden uges mellemrum under deres anbringelse hos [Klager].

Dækningen fokuserer derudover på [Klager]s, kommunernes og socialtilsynets forebyggelse og håndteringen af selvmordene og de nærmeste pårørendes oplevelser hermed.

Ekstra Bladets afdækning af pigernes tid hos [Klager] samt pigernes selvmord og håndteringen heraf er baseret på omfattende research, kilder, ekspertudtalelser, herunder flere tusinde siders dokumenter modtaget via aktindsigter i pigernes sager og journaler samt øvrige anbragtes sager hos blandt andet [Kommune A], [Kommune F], [Kommune C], [Kommune D] og Socialtilsyn Øst.

Ekstra Bladet har i den forbindelse afvist at skulle have haft fordækte eller tvivlsomme hensigter eller i øvrigt at have fortiet sandheden, sådan som [Klager] har anført.

I dækningen medvirker pigernes forældre, der udtaler sig om tabet af deres børn og deres oplevelser med myndighedernes håndtering af pigernes selvmord, herunder oplevelser med uden held at have forsøgt at råbe myndighederne op.

I dækningen medvirker derudover en række eksperter, som har gennemgået sagens dokumenter og i den forbindelse udtaler sig om sagen og rejser kritik af de myndigheder, der har haft ansvaret for pigerne.

Det er eksperternes vurdering, at både [Klager], kommunerne og Socialtilsyn Øst har svigtet deres ansvar i forebyggelsen og håndteringen af pigernes selvmord.

De medvirkende eksperter omfatter [Person A], der er tidligere direktør i Socialstyrelsen og formand i [Forening A], [Person B], der er psykolog hos [Center A], og [Person C], der er centerleder hos [Center A].

Efter Ekstra Bladets opfattelse har den påklagede dækning af pigernes selvmord samt forebyggelsen og håndteringen heraf klar offentlig interesse, idet den bidrager til en væsentlig debat om indretningen af det eksisterende anbringelsessystem.

Ekstra Bladets afdækning har medført, at flere eksperter har efterspurgt et større fokus på selvmordsforebyggelse på opholdssteder i Danmark, samt at Socialtilsyn Øst har øget sit fokus på, at sociale tilbud orienterer korrekt og præcist, når der sker selvmord som i denne sag.

Ekstra Bladet har i den forbindelse bemærket, at det på intet tidspunkt påstås, at Socialtilsyn Øst har udmeldt officielle retningslinjer eller procedurer.

Som det fremgår af artiklen ”Afsløring: [Klager] skjulte sandheden om dødsfald” samt video bragt den 15. februar 2023, udtaler Socialtilsyn Øst imidlertid følgende til Ekstra Bladet

”Socialtilsyn Øst oplyser i et skriftligt svar, ’at de har lagt tilbuddets oplysninger om deres orientering til grund.

Der har således ikke været et særligt tilsynsmæssigt fokus på, om den oplyste orientering af handlekommuner og forældre ikke har været korrekt.

’

’Vi finder dog samtidig, at vi fremadrettet i lignende sager med meget tragiske hændelser vil have et øget fokus på, om tilbuddet både varetager deres oplysningspligt over for socialtilsynet samt iagttager deres forpligtelser til at orientere relevante parter, f.eks. handlekommuner,’ skriver de.

”

Ifølge Social-, Bolig- og Ældreministeriet iværksættes anbringelser uden for hjemmet på grund af store sociale problemer, og/eller når børn har brug for særlig støtte, og når det ud fra kommunale børnefaglige undersøgelser vurderes at være den mest formålstjenstlige måde at hjælpe barnet på.

Det gælder, uanset om der er tale om minoritetsetniske børn og unge.

Ekstra Bladets formål med den samlede dækning har ikke været at undersøge årsagen til eller

grundlaget for anbringelserne.

Formålet med dækningen har heller ikke været at undersøge årsagen til pigernes selvmord.

Af samme grund spekuleres der ikke i disse forhold i den påklagede dækning.

Ekstra Bladet konstaterer derfor heller ikke, hvorvidt årsagen til pigernes selvmord kan eller skal findes i selve anbringelsen.

Ekstra Bladet har alene beskrevet de faktuelle omstændigheder vedrørende selvmordene – at ikke bare én, men to unge piger med udtalte psykiske udfordringer tog deres egne liv med ti dages mellemrum, mens de var i [Klager]s varetægt.

Netop den omstændighed, at der på samme institution har været tale om to selvmord med så kort tidsmæssigt mellemrum, påkalder sig offentlig interesse.

Det samme gælder de nærmeste pårørendes oplevelser med såvel [Klager]s som myndighedernes forebyggelse af selvmordene og håndteringen heraf og de mere principielle spørgsmål vedrørende den generelle indsats i forebyggelsen og håndteringen af selvmord.

Som det fremgår af den påklagede dækning, er omdrejningspunktet for historierne ikke selve

selvmordene, men forhold af samfundsmæssig interesse.

På grund af sagens følsomme karakter har Ekstra Bladet såvel før som under hele researchforløbet rådført sig med førende eksperter i selvmord for at sikre, at omtalen var så saglig og skånsom som muligt, og at Ekstra Bladet med omtalen ikke risikerede at opildne eller inspirere andre personer til selvmord, herunder ved at undlade at beskrive detaljer om selvmordene og pigernes selvmordstanker.

Ekstra Bladet har således talt med blandt andet [Center A] og [Center B], og Ekstra Bladet har i den påklagede dækning indsat tydelige oplysninger om, hvor man som selvmordstruet kan søge hjælp.

Ekstra Bladet har i overensstemmelse med god presseskik efterprøvet, herunder via forelæggelse, de oplysninger, der fremgår af den påklagede dækning, og [Klager]s svar på den forelagte kritik fremgår loyalt af dækningen.

Der er i den påklagede dækning desuden taget højde for oplysninger, som [Klager] alene har fremsendt til baggrund, og som Ekstra Bladet er blevet nægtet at citere fra.

[Klager] er derudover blevet tilbudt såvel skriftlige som mundtlige interviews til Ekstra Bladet, hvilket [Klager] har afslået.

Det fremgår også af den af [Klager] fremlagte mailkorrespondance med Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har afvist, at omtale af forstanderen [Forstanderen]s fulde navn i den påklagede dækning og i forbindelse med den rejste kritik udgør et personangreb.

Den påklagede dækning og den rejste kritik indeholder ingen personangreb.

Den rejste kritik rettes ikke mod navngivne ansatte, men mod [Klager] som institution samt dennes forstander og deres ansvar i forbindelse med pigernes anbringelse og selvmord.

Både [Klager] som institution og [Forstanderen] som daglig leder må tåle en mere nærgående omtale i sager af offentlig interesse, som det er tilfældet i denne sag.

Det understøttes også af Pressenævnets praksis, herunder Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0502, hvori Pressenævnet har udtalt, at det generelt er i overensstemmelse med god presseskik at omtale ledende medarbejdere.

Ekstra Bladet har i den forbindelse bemærket, at [Forstanderen]s navn er offentligt tilgængelig på [Klager]s hjemmeside, at [Forstanderen] som forstander optræder i markedsføringsmateriale, og at [Forstanderen] også selv har udtalt sig til medierne som led i sin funktion som forstander.

Vinkling

Ekstra Bladet har afvist at have udeladt væsentlige oplysninger om en verserende straffesag og årsagerne til pigernes anbringelse.

Den ene af pigerne ([Pige A]) blev anbragt hos [Klager] på grund af en straffesag, som Ekstra Bladet af hensyn til et navneforbud har været afskåret fra at beskrive nærmere.

Det fremgår også af den påklagede dækning, herunder artiklen ”Trods advarsler: Kostskolepiger tog deres eget liv” bragt den 13. februar 2023.

Heraf fremgår

”Kommunen havde anbragt hende som følge af en straffesag, som Ekstra Bladet på grund af navneforbud er afskåret fra at beskrive.

”

For så vidt angår straffesagen og [Pige A]s anbringelsesårsag har Ekstra Bladet bemærket, at [Pige A] blev anbragt hos [Klager], fordi [Pige A]s forældre sad varetægtsfængslet i forbindelse med en straffesag, hvori de var tiltalt for forhold begået mod [Pige A]s halvsøster.

Der var på publiceringstidspunktet nedlagt navneforbud over for både [Pige A]s mor og far, og der gjaldt efter retsplejelovens § 1017 B, samtidig et identifikationsforbud for [Pige A]s halvsøster.

Navneforbuddet og identifikationsforbuddet indebar, at Ekstra Bladet i den påklagede dækning og frem til endelig domfældelse i ankesagen i juli 2023 har været afskåret fra at omtale straffesagen yderligere, herunder de involverede parter, vidner mv. grundet risikoen for identifikation af såvel [Pige A]s mor som [Pige A]s halvsøster.

Som det fremgår af den påklagede dækning, har Ekstra Bladet imidlertid deklareret, at [Pige A] blev anbragt hos [Klager] på grund af en verserende straffesag.

Det bemærkes i den forbindelse, at straffesagen ikke angik [Pige A], og at [Pige A]s far, der medvirker i den påklagede dækning, er blevet frikendt for 12 ud af 13 forhold mod [Pige A]s halvsøster.

Ekstra Bladet har derudover forholdt [Pige A]s far straffesagen og spurgt kritisk ind til denne, men har på grund af navneforbuddet og identifikationsforbuddet ikke kunne medtage svarene fra [Pige A]s far i den påklagede dækning.

Ifølge [Pige A]s sagsakter er der i øvrigt ingen oplysninger eller omstændigheder i øvrigt, som indikerer, at [Pige A] er blevet behandlet dårligt af [Pige A]s far, eller som indebærer, at der kunne sås tvivl om faderens troværdighed, herunder i forhold til sine udtalelser om [Pige A]s selvmord.

Ekstra Bladet har bemærket, at det forhold, at der er nedlagt navneforbud i en verserende straffesag, ikke afskærer Ekstra Bladet fra at omtale pigernes sager.

Det ligger indenfor Ekstra Bladets redigeringsret at beslutte det relevante offentliggørelsestidspunkt for dækningen.

Det ligger derudover inden for Ekstra Bladets redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for [Klager] forekommer centrale, ligesom det er op til Ekstra Bladet at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Det er fast antaget i Pressenævnets praksis, herunder eksempelvis i Pressenævnets kendelser i sag nr. 2018-80-0148 og sag nr. 2019-80-0401.

Den påklagede dækning har ikke fokus på årsagen til pigernes anbringelse, men at pigerne under deres anbringelse hos [Klager] blev dårlige og fik selvmordstanker, hvilket der ifølge de medvirkende kilder og eksperter ikke blev reageret tilstrækkeligt på.

Dækningens omdrejningspunkt er myndighedernes svigt i forbindelse med pigernes selvmord, hvilket står klart for læseren.

Årsagen til pigernes anbringelse er således ikke relevante for den påklagede dækning eller den kritik, der fremsættes af pigernes pårørende og de medvirkende eksperter.

For så vidt angår [Pige B]s anbringelse fremgår det desuden af den påklagede dækning, at kommunen inden anbringelsen har ”vurderet, at hjemmet var konfliktfyldt, og at ”familiens situation var præget af kulturelle forskelle i dansk og marokkansk måde at opdrage børnene på”.

Det fremgår blandt andet af artiklen ”Uhyggelig tragedie: De har ikke taget os seriøst” bragt den 13. februar 2023.

Ekstra Bladet er ikke enig med [Klager] i, at udeladelsen af omtalen af anbringelsesårsagen indebærer, at de påklagede artikler kan tolkes på en måde, at den ene af pigerne skulle være kriminel.

Som det fremgår af den påklagede dækning, har begge piger været anbragt hos [Klager] længe og har dermed været i myndighedernes og [Klager]s varetægt.

Det er ifølge Ekstra Bladets dokumentation og eksperternes vurdering heraf uomtvisteligt, at begge piger fik det dårligt under deres anbringelse hos [Klager], at begge piger udviklede et misbrug, og at pigerne havde udtalte og specifikke selvmordstanker.

Det fremgår derudover af en psykologvurdering fra [Kommune A], at den ene pige ikke var velplaceret hos [Klager].

Pigernes velbefindende har utvivlsomt været samfundets og myndighedernes ansvar.

Årsagen til pigernes anbringelse ændrer således ikke ved Ekstra Bladets dækning eller den kritik, der fremsættes af de pårørende og de medvirkende eksperter.

Det er på den baggrund Ekstra Bladets opfattelse, at Ekstra Bladets dækning er retvisende, og at Ekstra Bladets udeladelse af detaljer om den verserende straffesag og anbringelsesårsag er i overensstemmelse med god presseskik.

Korrekt information

- ”Skole” og ”kostskole”

Ekstra Bladet har afvist, at omtalen af [Klager] som en ”skole” eller ”kostskole” er ukorrekt og vildledende for læseren.

Ekstra Bladet har bemærket, at [Klager] selv i sin titel betegnes som en ”kostskole”.

Ekstra Bladet har i omtalen af [Klager] anvendt betegnelsen ”skole” og ”kostskole”, netop fordi ordet indgår i [Klager]s titel.

Det fremgår derudover loyalt af den påklagede dækning, at [Klager] er et socialpædagogisk opholdssted, og at der er tale om anbragte børn og unge.

Som eksempel kan nævnes artiklen ”Trods advarsler: Kostskolepiger tog deres eget liv” bragt den 13. februar 2023, hvoraf fremgår

”Hans 15-årige datter, [Pige A], der de forudgående 16 måneder havde været anbragt på skolen, som er et socialpædagogisk opholdssted for udsatte børn, havde forsøgt at tage sit eget liv.

”

Ekstra Bladet har derudover i dækningen indsat faktabokse med oplysninger om [Klager]

”Hvad er [Klager]?

[Klager] er et socialpædagogisk opholdssted for anbragte børn og unge.

Institutionen ligger på [Området] mellem [Bynavn B] og [Bynavn C].

Tilsynet varetages af Socialtilsyn Øst, mens kommunerne har ansvaret for tilsynet med de børn, de har anbragt.

Opholdsstedets målgruppe er børn og unge i aldersgruppen 6-22 år, og de er blandt andet godkendt til at have børn med psykosociale vanskeligheder samt børn med diagnoser som adhd.

Der er i alt 44 pladser.

[Klager] har foruden bosteder sin egen interne skole for børn i 0.-9. klassetrin.

I dag er [Forstanderen] forstander.

Det har hun været siden 2020.

Kilder: [Hjemmesiden], tilbudsportalen.dk”

Ekstra Bladets omtale af [Klager] fremstår således retvisende i sammenhængen, og Ekstra Bladet er ikke enig med [Klager] i, at dækningen fremstår vildledende for læseren.

Ekstra Bladet er heller ikke enig med [Klager] i, at Ekstra Bladet underkender [Klager] som opholdssted og institution for anbragte børn og unge ved samtidig at omtale [Klager] som ”skole” eller ”kostskole”.

[Klager] har i øvrigt også selv den 1. juni 2021 i en artikel på skolemonitor.dk udtalt, at ”[man] på skolen er […] glad for at hedde en kostskole.

”

- ”Skjulte sandheden”

Ekstra Bladet har oplyst, at artiklen ”Afsløring: [Klager] skjulte sandheden om dødsfald” er baseret på oplysninger, som Ekstra Bladet har fået indsigt i via aktindsigt, samt udtalelser fra henholdsvis en forælder, [Kommune E], der ikke blev fuldt orienteret, og [Kommune C] samt flere svar fra [Klager].

Det fremgår af artiklen, at [Klager] i en skriftlig orienteringsmail til de anbringende kommuner omtaler en piges dødsfald som hjertestop og dermed udelader oplysninger om, at pigen har begået selvmord hos [Klager], og at pigen blev hastet på hospitalet og få dage efter døde af sine kvæstelser.

Det fremgår også, at [Klager] efter selvmordet ”telefonisk fortalte de kommuner, skolen vurderede relevante, hvad der reelt var sket”, og at [Klager] i den forbindelse ikke kontaktede kommunerne til de yngste anbragte børn hos [Klager].

Som det fremgår af artiklen, udelod [Klager] ligeledes at fortælle kommunerne om selvmordene efter den anden piges selvmord blot ti dage senere.

Først tre uger efter det andet selvmord – og efter at Ekstra Bladet var gået ind i sagen – blev kommunerne orienteret om ”to tragiske hændelser i november”.

Ingen af de pågældende henvendelser fra [Klager] indeholdt således oplysninger om, at to piger havde begået selvmord.

Dette fremgår af artiklen.

Endelig fremgår det af artiklen, at [Klager]s beslutning om indledningsvis at undlade at fortælle kommunerne om selvmordet blev truffet i samarbejde med [Kommune C], der rådgav [Klager] til ”ikke at gå i detaljer om selvmordet ’af hensyn til tavshedspligt’”.

På trods af denne oplysning fremgår det af Ekstra Bladets dokumentation, at [Klager] har oplyst Socialtilsyn Øst, at samtlige kommuner, der havde børn anbragt hos [Klager], blev orienteret efter det første selvmord.

En forælder til et anbragt barn hos [Klager] udtaler imidlertid i artiklen, at vedkommende ikke har følt sig orienteret af [Klager] om selvmordet

”Vi har aldrig fået en fuld og hel orientering om, hvad der er foregået.

Men til gengæld fik vi en julehilsen i december, hvor de fortalte, hvor godt et år det havde været på [Klager].

Her var der lige to piger, der var døde, men det stod der ikke et ord om, siger han.

”

Endelig har [Kommune E] udtalt til Ekstra Bladet, at ”[Klager] aldrig fortalte, at der havde været selvmord på skolen”, hvilket også fremgår af artiklen.

Ifølge [Person A], der er tidligere direktør i Socialstyrelsen, er det netop kritisabelt, at [Klager] i sine orienteringsmails og øvrige henvendelser til kommunerne undlader at oplyse, at to anbragte børn har begået selvmord.

Det fremgår tydeligt af artiklen

”- De skulle selvfølgelig have orienteret fuldt og helt om det her.

- Jeg synes faktisk, det er grænsende til utilgiveligt, at man ikke kan stole fuldt ud på de informationer, der kommer fra skolen.

For det betyder jo, at de kommuner og sagsbehandlere, som kunne have noget stående i deres papirer, ikke kommer til at reagere, siger [Person A].

Han henviser til, at det til enhver tid er de enkelte kommuners ansvar at tilsikre, at de børn, de har anbragt på en institution, ikke får det værre eller ligefrem kommer i fare.

”

Det er således Ekstra Bladets opfattelse, at overskriften ”[Klager] skjulte sandheden om dødsfald” har dækning i de faktiske forhold og artiklens indhold.

Efter Ekstra Bladets opfattelse er der også dækning for oplysningen om, at [Klager] har ”tilbageholdt afgørende detaljer, da en 15-årig pige 1. november tog sit eget liv”.

Det fremgår tydeligt af den fremsatte kritik, at ikke alle kommuner modtog afgørende oplysninger om, at der var tale om et selvmord.

Ekstra Bladet har bemærket, at [Klager] er blevet forelagt den kritik, der fremsættes i artiklen, og [Klager]s svar herpå fremgår loyalt af sammenhængen.

Det fremgår således tydeligt af artiklen, at [Klager] anfører at have fulgt op telefonisk overfor de relevante kommuner, at den indledende orientering om hjertestop skyldtes tavshedspligt, og at [Klager]s ageren er sket i overensstemmelse med konkret rådgivning.

For så vidt angår [Klager]s påstand om, at institutionen den 2. december 2022 har orienteret alle anbringende kommuner skriftligt og mundtligt om begge selvmord, bemærkes, at den fremsatte kritik netop går på, at [Klager] ikke har orienteret de relevante kommuner, forældre mv. om selvmordene umiddelbart efter det første selvmord den 1. november 2022 eller efter det andet selvmord 10 dage senere.

Kritikken går også på, at [Klager] heller ikke i orienteringen den 2. december 2022 oplyser, at der er tale om selvmord.

[Klager] bekræftede således også selv i sit svar på Ekstra Bladets forelæggelse, at [Klager] undlod at orientere alle kommuner.

[Klager] undlod også i forbindelse med orienteringen den 2. december 2022 at nævne, at der var tale om selvmord.

I [Klager]s orientering omtales selvmordene alene som ”hændelser” eller ”hændelserne”, hvilket blandt andet fremgår af følgende indledende afsnit

”Der er sket to tragiske hændelser på [Klager] i november måned.

Alle berørte af dette er orienteret på telefon og mail.

I modtog desuden en informationsmail fra [Klager] den 2/11 hvor vi har beskrevet til jer at en tragisk hændelse er fundet sted, samt beskrevet hvordan vi har håndteret dette, med fokus på at skabe tryghed for vores børn og unge.

”

Ekstra Bladet er i øvrigt ikke enig med [Klager] i, at det er ukorrekt at omtale selvmordet den 1. november 2022 som et ”selvmord”.

Faktum er, at pigen begik selvmord den 1. november 2022.

Det forhold, at pigen først døde af sine kvæstelser to dage senere, ændrer ikke på artiklens indhold eller den kritik, der fremsættes af de medvirkende kilder og eksperter.

For så vidt angår de påklagede videoer bemærker Ekstra Bladet, at videoerne indgår som integreret indhold i artiklerne.

Videoerne står således ikke alene, men skal ses i sammenhæng med den resterende del af de pågældende artikler, som videoerne indgår i.

De relevante oplysninger, herunder [Klager]s svar på den fremsatte kritik, fremgår klart af sammenhængen.

Hvad angår Facebook-opslagene har Ekstra Bladet bemærket, at fire af disse indeholder direkte links til de konkrete artikler, hvori [Klager] tydeligt kommer til orde.

Facebook-opslagene skal således ses i sammenhæng med de linkede artikler, hvilket må stå klart for læseren.

De relevante detaljer og nuancer samt [Klager]s stillingtagen til kritikken fremgår klart af sammenhængen.

Ekstra Bladet har i øvrigt bemærket, at den fremsatte kritik af, at [Klager] skjulte sandheden, alene fremgår af Facebook-opslaget bragt den 15. februar 2023, som indeholder teksten

”Pigerne på [Klager]: [Klager] for udsatte børn holdt på informationer og skjulte sandheden, da to piger tog deres eget liv på skolen.

”

Facebook-opslaget linker direkte til artiklen ”Afsløring: [Klager] skjulte sandheden om dødsfald” , hvoraf det tydeligt fremgår, at [Klager] undlod af fortælle kommunerne om selvmordet på baggrund af rådgivning fra [Kommune C] ”af hensyn til tavshedspligt”.

[Klager]s svar er således indsat i sammenhæng med den fremsatte kritik.

Det er Ekstra Bladets opfattelse, at det ligger inden for Ekstra Bladets redigeringsret at undlade at medtage svar på konkrete kritikpunkter, som ikke er den del af de pågældende Facebook-opslag og dertil linkede artikler.

Ekstra Bladet har derudover bemærket, at [Klager] i Facebook-opslaget bragt den 12. februar 2023, som alene indeholder en video, tydeligt kommer til orde.

[Klager]s svar på den fremsatte kritik fremgår således heraf.

Facebook-opslagene er efter Ekstra Bladets opfattelse i overensstemmelse med god presseskik.

Dette understøttes også af Pressenævnet kendelse i sag nr. 2019-80-0333, hvori Pressenævnet ikke udtalte kritik af mediet for et Facebook-opslag indeholdende kritik af en virksomhed, og hvor virksomhedens svar på kritikken fremgik af den linkede artikel.

- Økonomiske interesser og fejlplacering

Ekstra Bladet har bemærket, at [Klager] – uagtet at have en driftsoverenskomst med [Kommune C] – ligesom alle andre offentlige såvel som private virksomheder er afhængige af indtægter.

[Klager] modtager indtægter fra de kommuner, der har valgt at anbringe deres børn hos institutionen.

Der er store omkostninger forbundet med en anbringelse, som ofte kan koste langt over en million kroner.

Vælger en kommune at ophøre anbringelsen hos [Klager], kan det således have store økonomiske konsekvenser for institutionen.

Det er denne problematik, som de påklagede artikler rejser, og som en række eksperter udtaler sig om.

Der er tale om en samfundsrelevant problematik inden for debatten om sociale tilbud.

Ekstra Bladet har derudover bemærket, at den ene af pigerne ([Pige A]), ifølge en psykologvurdering bestilt af [Kommune A], ikke var velplaceret hos [Klager].

Det har Ekstra Bladet dokumentation for gennem aktindsigt i pigens sagsakter, hvilket fremgår af de påklagede artikler.

[Klager] og [Kommune A] har således været bekendt med [Pige A]s fejlplacering, men undlod trods dette kendskab at finde et andet opholdssted til hende.

Det er blandt andet denne omstændighed, der indgår i de medvirkende eksperters udtalelser om, at der kan have været økonomiske interesser involveret i den fortsatte anbringelse af pigerne.

Ekstra Bladet mener i øvrigt at omtalen af, at psykologvurderingen er ”kommunens egen”, er retvisende, eftersom psykologvurderingen er bestilt af [Kommune A] selv til brug for sagen.

I artiklen ”Trods advarsler: Kostskolepiger tog deres eget liv” bragt den 13. februar 2023 fremgår følgende

”Dokumenterne viser, at begge piger havde givet udtryk for selvmordstanker, og at den ene af pigerne - ifølge kommunens egen psykologvurdering - ikke var ’velplaceret’ på [Klager].

’[Pige A] er aktuelt anbragt på [Klager], som er et tilbud til børn med vidtgående specialundervisningsbehov samt med psykosociale vanskeligheder,’ skriver psykologen og fortsætter

’Hun har ikke et vidtgående specialundervisningsbehov svarende til den målgruppe af børn, som bliver visiteret til [Klager].

’

Myndighedssvigt

Alligevel fandt hendes hjemkommune, [Bynavn D], ikke et andet og mere passende socialt tilbud til [Pige A].

Psykologvurderingen er dateret, fem måneder før [Pige A] begik selvmord.

I samme psykologvurdering fremgår det også, at [Pige A] ville ønske, at hun var død.

”

Kommentaren om [Klager]s kendskab til psykologvurderingen er baseret på sagsakterne og Ekstra Bladets efterprøvelse.

Ekstra Bladet forelagde den 24. januar 2023 både psykologvurderingen og kritikken for [Klager] og stillede derudover en række spørgsmål til psykologvurderingens indhold.

[Klager] forholdt sig imidlertid ikke til psykologvurderingen og oplyste heller ikke, at [Klager] ikke var bekendt med indholdet, eller at [Klager] først fik psykologvurderingen tilsendt på dagen for [Pige A]s selvmord.

Ekstra Bladet har desuden henvist til [Klager]s egen besvarelse, hvori [Klager] netop anfører, at institutionen har kendt til psykologvurderingen, og at kommunens ”fagfolk” ikke var enige i ”dens konklusioner”.

Der er intet i Ekstra Bladets omfattende aktindsigtsmateriale, som dokumenterer eller tyder på, at der har været en sådan korrespondance, og hverken [Klager] eller kommunen har på trods af grundig og adskillige forelæggelseshenvendelser informeret Ekstra Bladet herom.

Ekstra Bladet har i øvrigt bemærket, at det ikke fremgår af den påklagede dækning, at [Klager] har haft kendskab til psykologvurderingen.

Ekstra Bladet skal endelig gøre opmærksom på, at Ekstra Bladets kritiske fokus ikke kun er rettet mod [Klager], men i lige så høj grad mod kommunen.

Det fremgår tydeligt af den påklagede dækning.

At kommunen – som oplyst af [Klager] til Pressenævnet – var uenig i den psykologvurdering, som kommunen selv bestilte, ændrer imidlertid ikke på psykologvurderingens konklusioner eller på, at den påklagede dækning er i overensstemmelse med god presseskik.

Ekstra Bladet har desuden bemærket, at [Klager] henviser til mail fra en teamleder hos [Kommune A] modtaget allerede den 25. juli 2022, hvori teamlederen sætter spørgsmålstegn ved psykologvurderingens indhold og påstand om fejlplacering.

[Pige A] begik selvmord den 11. november 2022.

[Klager]s påstand om ikke at have været bekendt med psykologvurderingen før [Pige A]s selvmord den 11. november 2022 understøttes således ikke af sagsakterne eller af [Klager]s oplysninger.

Ifølge sagsakterne fra [Kommune A] modtaget via aktindsigt fremgår det heller ikke, at der har været nogen korrespondance om dette forhold i dagene op til og efter [Pige A]s selvmord.

Ekstra Bladet har derudover bemærket, at en eventuel teamleders holdning til den af [Kommune A] bestilte psykologvurdering følgelig ikke ændrer på psykologvurderingens konklusioner.

For så vidt angår [Person A]s og [Interesseorganisationen]s udtalelser til Ekstra Bladet har Ekstra Bladet bemærket, at udtalelserne tydeligt fremstår som de medvirkendes faglige vurdering af sagen og de faktiske forhold.

Udtalelserne indeholder derudover flere forbehold, herunder [Person A]s ”jeg siger ikke, at det er det, der er foregået her”.

Den fremsatte kritik er forelagt [Klager], og institutionens svar herpå fremgår loyalt af de påklagede artikler.

[Klager]s oplysning om, at institutionen har kontaktet kommunen flere gange, er ikke korrekt og understøttes ikke af de aktindsigter, som Ekstra Bladet er besiddelse af.

Ekstra Bladet har bemærket, at Ekstra Bladet ikke har skrevet, at [Klager] har undladt at kontakte [Kommune A] om [Pige A]s trivsel.

Det fremgår ikke af sagsakterne, at kommunen eller [Klager] overvejede at afbryde [Pige A]s anbringelse hos [Klager] for at finde et mere passende tilbud.

Heri ligger ikke en påstand om, at [Klager] har undladt at kontakte kommunen.

Af den påklagede dækning, herunder artiklen ”Kommer med opråb: Der er noget helt galt” bragt den 15. februar 2023, fremgår således følgende

” Vagt i gevær

De to piger - [Pige A] fra [Bynavn D] og [Pige B] fra [Bynavn E] - var begge 15 år og havde været anbragt på [Klager] i henholdsvis 14 og 16 måneder, da de i november 2022 begik selvmord med halvanden uges mellemrum.

Begge piger havde under deres anbringelse på skolen udvist selvskadende adfærd og udviklet et omfattende hashmisbrug.

Pigerne havde også over for skolens ansatte udvist tegn på psykiske lidelser og højlydt givet udtryk for tanker om selvmord.

Begge pigers forældre havde også gentagne gange udtrykt bekymring for deres døtres velbefindende over for de ansvarlige kommuner.

En psykologisk undersøgelse fra [Pige A]s hjemkommune vurderede sågar, at hun ikke var ’velplaceret’ på skolen.

Ikke overrasket

Alligevel er der intet i de to pigers sagsakter, som Ekstra Bladet har gennemgået, der tyder på, at hverken kommunerne eller [Klager] på noget tidspunkt overvejede at afbryde deres anbringelse for i stedet at finde et andet, mere passende tilbud.

”

Ekstra Bladet skal således afvise, at ovenstående oplysning om, at hverken kommunerne eller [Klager] ifølge sagsakterne overvejede at afbryde deres anbringelse, er faktuelt forkert.

Det bemærkes i øvrigt, at [Klager] er blevet forelagt ovenstående kritik, og at [Klager]s svar herpå fremgår af den påklagede dækning.

Ekstra Bladet har bemærket, at oplysningerne om taksterne hos [Klager] og de tilgængelige pladser stammer fra Tilbudsportalen, der er myndighedernes centrale register for sociale tilbud.

Oplysningerne er loyalt refereret.

Den omstændighed, at [Klager] selv har ”valgt” kun at have 22 børn indskrevet, selv om der var plads til 40 børn, indebærer ikke, at oplysningerne i omtalen er ukorrekte.

[Klager] er blevet forelagt de pågældende oplysninger og har således haft mulighed for at forholde sig til den fremsatte kritik i de pågældende artikler.

[Klager]s svar herpå fremgår loyalt af artiklerne.

- Manglende kompetencer

Ekstra Bladet har anført, at udtalelserne i artiklen ”Uhyggelig tragedie: De har ikke taget os seriøst” fremstår klart som forældrenes vurdering af de faktiske forhold og [Klager].

Forældrenes kritik af [Klager], herunder deres oplevelser med svigt og manglende kompetence, er forelagt for [Klager], og institutionens svar er loyalt medtaget i artiklen.

Ekstra Bladet har bemærket, at det i omtalen ikke påstås, at [Klager] er årsagen til pigernes selvmord.

Det fremgår imidlertid af pigernes journaler og den øvrige dokumentation i sagerne, at pigerne fik det dårligere, imens de var anbragt hos [Klager].

Oplysningerne vedrørende [Pige B]s misbrug og udfordringer med at stikke af er tilsvarende dokumenteret i sagsakterne.

Ekstra Bladet har for en god ordens skyld bemærket, at Ekstra Bladet ingen steder i den påklagede dækning – som ellers påstået af [Klager] – har skrevet, at [Klager] har haft indflydelse på beslutningen om at anbringe den ene pige eller begge piger uden for hjemmet.

Ekstra Bladet har i den påklagede dækning heller ikke påstået, at [Klager] har haft det fulde ansvar for, at [Pige A]s anbringelse hos [Klager] ikke blev afbrudt, før det var for sent.

Ekstra Bladet har i den påklagede dækning alene skrevet, at begge piger under deres anbringelser dokumentérbart udviklede sig i en negativ retning, idet de begge blandt andet udviste selvskadende adfærd, tegn på psykiske lidelser og selvmordstanker, ligesom Ekstra Bladet alene har skrevet, at dette øjensynligt hverken gav de anbringende kommuner eller [Klager] anledning til at overveje, hvorvidt de to piger var anbragt i de rette rammer.

Der er tale om en afgørende forskel, og [Klager]s kritikpunkter er således baseret på en misforståelse af den påklagede dækning.

I artiklen ”Efter tragisk dødsfald: Ingen skal dø på den måde” bragt den 13. februar 2023, henviser [Klager] derudover til en passage, som angår [Klager]s udtalelser til Socialtilsyn Øst, og hvori [Klager] giver udtryk for, at det måske kunne have gjort en forskel, hvis der havde været en fast medarbejder på den ene pige ([Pige A]).

[Person A] har set det pågældende notat og udtaler i den forbindelse kritik af, at [Klager] ikke har gjort mere for at sikre mandsopdækning på pigen.

Ekstra Bladet har bemærket, at udtalelsen klart fremstår som [Person A]s faglige vurdering af sagen og de faktuelle forhold.

Den fremsatte kritik er forelagt [Klager], og [Klager] har haft mulighed for at forholde sig kritikken og udtale sig herom.

[Klager] har i sit svar på den forelagte kritik ikke forholdt sig konkret til det pågældende kritikpunkt, men Ekstra Bladet har loyalt medtaget [Klager]s øvrige svar i artiklen.

Ekstra Bladet har afvist, at Ekstra Bladet har refereret et notat om [Pige A]s selvmordstanker forkert, eller i øvrigt fremstiller [Klager] som om, at [Pige A] generelt ikke har følt sig taget seriøst af [Klager].

Det refererede notat henviser tydeligt til [Pige A]s selvmordstanker og ikke generelle forhold hos [Klager].

Notatet er loyalt refereret af Ekstra Bladet, og den omstændighed, at der hos [Klager] er udarbejdet et notat om [Pige A]s selvmordstanker, ændrer ikke på det faktum, at [Pige A] ifølge notatet har haft en oplevelse af, at hendes selvmordstanker ikke er blevet taget serøst.

[Klager] har i klagen til Pressenævnet sat spørgsmålstegn ved Ekstra Bladets formål med at bringe dele af et notat om [Pige A]s selvmordstanker.

Ekstra Bladet har loyalt refereret et notat om [Pige A]s selvmordstanker, hvori hun giver udtryk for en følelse af, at hendes selvmordstanker ikke blev taget seriøst.

Notatet omtales i artiklen ”Efter tragisk dødsfald: Ingen skal dø på den måde” bragt den 13. februar 2023

” Stemmer og selvmordstanker

[…]

Få dage inden den jævnaldrende pige [Pige B] begik selvmord, noterede en pædagog i et notat, der også tilgik kommunen, at [Pige A] begyndte at høre stemmer, der ønskede, hun skulle tage sit eget liv.

’[Pige A] beskriver to stemmer i hovedet, der ikke har noget køn.

Disse to stemmer er present flere gange om ugen, og stemmeføringen koncentrerer sig i vid udstrækning om, at stemmerne ønsker, at [Pige A] tager sit eget liv,’ lyder beskrivelsen.

I notatet bliver det også beskrevet, at [Pige A] selv har gjort en pædagog opmærksom på stemmerne i hovedet, men at [Pige A] ikke følte, hun blev taget seriøst.

Selvmord smitter

Et helt centralt element i selvmordsforebyggelse er, at selvmord kan føre til kopiadfærd.

En risiko, som [Klager] også var blevet gjort opmærksom på efter det første selvmord.

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i et referat fra en samtale mellem forstanderen og Socialtilsyn Øst, hvor skolen giver udtryk for, at det måske kunne have gjort en forskel, hvis der havde været en fast medarbejder på [Pige A].

Tidligere direktør i Socialstyrelsen [Person A] undrer sig over, at [Klager] ikke har haft mandsopdækning på pigen, når man vidste, at hun var ekstremt udsat.

- Hvis der er en, der begår selvmord, så skal hele systemet være i alarmberedskab.

Og jeg ved fra andre, der driver sådan nogle institutioner, at de simpelthen har forholdsregler, som gør, at der er mandsopdækning døgnet rundt på dem, som er svage, lyder det fra ham.

”

Det fremgår således tydeligt af sammenhængen, at [Pige A] i ét konkret tilfælde har givet udtryk for, at hun ikke følte sig taget seriøst.

Det fremgår ikke af artiklen eller den påklagede dækning i øvrigt – som ellers påstået af [Klager] – at [Pige A] generelt ikke følte sig taget seriøst af [Klager].

Det fremgår derudover også tydeligt af artiklen, at notatet om [Pige A]s beskrivelse af selvmordstanker og oplevelser med ikke at været blevet taget seriøst ifølge [Person A] gjorde hende ekstremt udsat, og at det derfor undrer [Person A], at [Pige A] derefter ikke blev mandsopdækket.

Den fremsatte kritik er blevet forelagt [Klager], og [Klager]s svar herpå fremgår af artiklen.

Ekstra Bladet har bemærket, at det ikke fremgår af den påklagede dækning, at eksperterne udtaler eller vurderer, at pigerne fik det dårligt under deres anbringelse, eller at de udviklede et misbrug.

Ekstra Bladet har alene påpeget, at Ekstra Bladet har klar dokumentation for, at begge piger fik det dårligt under deres anbringelse hos [Klager], at begge piger udviklede et misbrug, og at pigerne havde udtalte selvmordstanker.

Det fremgår af pigernes sagsakter, som der også henvises til i den påklagede dækning.

Eksperterne har således ikke forholdt sig til udviklingen i pigernes tilstand, men har vurderet, at der enten ikke blev reageret tilstrækkeligt på de faresignaler, der var til stede, eller stillet spørgsmål til, hvorvidt de respektive myndigheder generelt er dygtige nok til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger i den slags situationer.

For så vidt angår eksperternes gennemgang og vurdering af pigernes sager bemærkes, at eksperterne – herunder tidligere direktør i Socialstyrelsen og formand i [Forening A], [Person A], og psykolog hos [Center A], [Person B] – har gennemgået et bredt og loyalt udsnit af pigernes sagsakter, der har været nødvendigt for, at de har kunne forholde sig objektivt til sagen.

Det fremgår også tydeligt af den påklagede dækning, herunder eksempelvis ”Trods advarsler: Kostskolepiger tog deres eget liv” bragt den 13. februar 2023

” Systemet har fejlet

De tragiske hændelsers sammenhæng og historierne bag får [Person A], tidligere direktør i Socialstyrelsen, til at konstatere, at den del af velfærdssamfundet, hvis opgave er at passe på vores mest udsatte børn og unge, har svigtet på flere niveauer.

- Der er mange ting at sige om denne sag.

Men jeg vil starte med at konstatere, at når to unge kvinder ender med at begå selvmord på en dansk institution, så har vi som system fejlet.

Og så er den sådan set ikke længere, siger [Person A].

Han har gennemgået et større udsnit af flere tusind dokumenter fra sagen, som Ekstra Bladet har fået indsigt i.

Dokumenterne viser, at begge piger havde givet udtryk for selvmordstanker, og at den ene af pigerne - ifølge kommunens egen psykologvurdering - ikke var ’velplaceret’ på [Klager].

’[Pige A] er aktuelt anbragt på [Klager], som er et tilbud til børn med vidtgående specialundervisningsbehov samt med psykosociale vanskeligheder,’ skriver psykologen og fortsætter

’Hun har ikke et vidtgående specialundervisningsbehov svarende til den målgruppe af børn, som bliver visiteret til [Klager].

’

Myndighedssvigt

Alligevel fandt hendes hjemkommune, [Bynavn D], ikke et andet og mere passende socialt tilbud til [Pige A].

Psykologvurderingen er dateret, fem måneder før [Pige A] begik selvmord.

I samme psykologvurdering fremgår det også, at [Pige A] ville ønske, at hun var død.

’[Pige A]s tegn på angst, depression og vrede på sig selv og omverdenen er stærkt forhøjet og foruroligende,’ skriver psykologen.

- Det er klart et myndighedssvigt.

Jeg kan ikke komme på nogen undskyldning for ikke at reagere, når man vurderer, at stedet ikke passer til hende, siger [Person A].

[Kommune A] har afvist at stille op til interview, men skriver i en mail, at når en ung tager sit eget liv, ’giver det altid anledning til refleksion over, om vi som myndighed kunne have handlet anderledes’.

Kommunen havde anbragt hende som følge af en straffesag, som Ekstra Bladet på grund af navneforbud er afskåret fra at beskrive.

”

I forhold til [Person B] fremgår følgende udtalelser af samme artikel ”Trods advarsler: Kostskolepiger tog deres eget liv”

” Dybt tragisk og usædvanligt

Ekstra Bladet har også bedt [Person B], psykolog fra [Center A], læse papirerne igennem.

- Det første, der falder mig ind, er, at det er dybt tragisk, og så er det jo selvfølgelig også temmelig usædvanligt, at der sker to selvmord lige kort tid efter hinanden med så unge mennesker, siger han.

Han har arbejdet med selvmordsforebyggelse i 25 år, og ifølge ham rejser sagen nogle principielle spørgsmål.

Især fordi selvmordene er sket inden for så kort tid med piger i samme aldersgruppe og på samme institution.

- For mig rejser det spørgsmål om, hvorvidt opholdsstederne er klædt godt nok på til at kunne håndtere nogle af de her vanskelige sager.

At kunne risikovurdere, håndtere og sørge for, at de kommer videre til næste fase i behandlingen, hvis der er brug for det, siger han.

”

Det påstås derudover ikke i den påklagede dækning, at [Person C], der er centerleder hos [Center A], eller [Person F], der er formand for foreningen [Interesseorganisationen], har gennemgået pigernes sagsakter.

Som det fremgår af artiklen ”Trods advarsler: Kostskolepiger tog deres eget liv” , forholder [Person C] sig generelt til forebyggelsen og håndteringen af selvmordsforskning

”- Generelt er det meget vigtigt, at fagfolk, som har kontakt med psykisk sårbare personer, har de nødvendige kompetencer til at kunne identificere, vurdere og handle på selvmordsadfærd, så den rette hjælp kan iværksættes med det samme.

”

”- Det er vigtigt, at der ligger konkrete handleplaner, som iværksættes til hjælp for den selvmordstruede.

Herunder skal man være meget opmærksom på, at andre personer i det nære miljø kan blive meget påvirket, og der skal af den grund også iværksættes tiltag for at undgå, at andre kopierer adfærden, siger hun.

”

Af artiklen ”Kommer med opråb: Der er noget helt galt” bragt den 15. februar 2023 udtaler [Person F] følgende om systemet generelt

” ’En dødskamp, hvor børnene taber’

Hos [Interesseorganisationen] mener man generelt, at de nuværende rammer for opholdsstederne i stigende grad presser dem ud i ’en dødskamp, hvor børnene bliver taberne’.

- For som området er skruet sammen, vil nogle institutioner forsat have et for stort økonomisk incitament til at optage alt for brede målgrupper, i takt med at stadigt færre anbringes på døgntilbud.

Simpelthen for at institutionerne kan overleve.

- I dag er rammerne rundt om opholdsstederne og døgninstitutionerne skruet sådan sammen, at de udvikler sig til at være sig selv nærmest i ressourcer, mandskab og faglighed, og designet af organisationsstrukturerne har ikke udviklet sig i en menneskealder, siger formand [Person F].

”

Ekstra Bladet har bemærket, at der er tale om anerkendte eksperter med stor indsigt i blandt andet psykiske lidelser, anbragte børn og unge samt selvmordsadfærd, og deres udtalelser fremstår tydeligt som deres faglige vurderinger i sagen.

Det gælder uagtet, om eksperterne udtaler sig konkret om pigernes sager eller mere generelt om forebyggelsen og håndteringen af selvmord.

Det fremstår således klart for læseren af den påklagede dækning på hvilket grundlag, eksperterne udtaler sig og rejser kritik af myndighedernes og institutionernes/opholdsstedernes forebyggelse og håndtering af selvmord.

Det samme gælder i forhold til efterspørgslen på et større fokus på selvmordsforebyggelse, som eksperterne selv fremhæver i den påklagede dækning.

Der henvises i den forbindelse særligt til [Person B]s og [Person C]s udtalelser ovenfor.

- Afvisning af interview

Ekstra Bladet har anført, at [Klager] adskillige gange har afvist Ekstra Bladets anmodninger om mundtlige interviews.

Det fremgår også af [Klager]s vedlagte korrespondance til Pressenævnet.

Den omstændighed, at [Klager] har ønsket at blive interviewet skriftligt, ændrer ikke herpå.

Ekstra Bladet har i øvrigt bemærket, at det ligger inden for mediets redigeringsret at beslutte på hvilken måde, [Klager] bør interviewes, herunder om et mundtligt interview gør sig bedst egnet for mediets indhold og publicering.

Det understøttes også af Pressenævnets kendelser i eksempelvis sag nr. 2018-80-0232.

Som det fremgår ovenfor, har Ekstra Bladet i overensstemmelse med god presseskik forelagt den kritik, der fremsættes i den påklagede dækning, herunder også de kritikpunkter, der ikke er medtaget i dækningen.

Ekstra Bladet har som led i efterprøvelsen desuden stillet [Klager] en lang række spørgsmål om blandt andet pigernes sager.

I det omfang [Klager] har svaret på den forelagte kritik, har Ekstra Bladet loyalt medtaget disse svar.

Ekstra Bladet har derudover bemærket, at [Klager] som betingelse for sine udtalelser blandt andet via en samtykkeformular har bedt Ekstra Bladet om at indhente de pårørendes samtykke til, at [Klager] skulle kunne bruge oplysninger fra pigernes journaler i en eventuel klage over Ekstra Bladet til diverse myndigheder samt på [Klager]s hjemmeside, Facebook-profil og i andre medier.

Ekstra Bladet har i den forbindelse oplyst [Klager], at samtykket fra Ekstra Bladets kilder alene angår Ekstra Bladets redaktionelle research og efterprøvelse samt offentliggørelse i Ekstra Bladets redaktionelle artikler.

Ekstra Bladet har samtidig oplyst [Klager], at institutionen selv er ansvarlig for institutionens udtalelser og videregivelse af oplysninger til Ekstra Bladet, herunder eventuel overholdelse af gældende lovgivning og tavshedsklausuler.

Ekstra Bladet hverken kan eller er forpligtet til at indhente samtykke fra Ekstra Bladets kilder til, at tredjemand – herunder en kritiseret part – kan bruge samme eller øvrige oplysninger i en eventuel klage eller retssag eller til anden omtale i øvrigt.

En sådan forpligtelse ville indebære en ”chilling effect” på kilders og medvirkendes ønske om og mulighed for at udtale sig til medierne om emner af offentlig interesse, hvilket vil medføre en væsentlig begrænsning i ytrings- og informationsfriheden.

Ytrings- og informationsfriheden er en grundlæggende rettighed, hvorunder medierne nyder særlig beskyttelse i kraft deres rolle som public watchdog.

Rollen som public watchdog indebærer, at Ekstra Bladet har ret og pligt til at formidle information om forhold, der er af offentlig interesse.

Udover at Ekstra Bladet både har ret og pligt til at informere, har offentligheden også ret til at modtage denne information.

Det er fast antaget i domspraksis fra Menneskerettighedsdomstolen.

Det forhold, at [Klager] som institution er underlagt en særlig tavshedspligt, indebærer således ikke, at medierne derved skal afholde sig fra af afdække forhold om [Klager] af offentlig interesse.

Omtale af selvmord

Det er Ekstra Bladets opfattelse – uagtet straffesagen og anbringelsesårsagerne i øvrigt – at de nærmeste pårørendes ret til at udtale sig om deres børns selvmord er tungtvejende.

De nærmeste pårørende er blevet tydeligt deklareret i den påklagede dækning og deres interesser er lagt åbent frem.

Som eksempler herpå kan Ekstra Bladet nævne artiklen ”Uhyggelig tragedie: De har ikke taget os seriøst” , hvori [Pige B]s far udtaler følgende

”Det er svært at forklare, hvordan det føles, at ens barn dør, mens andre har haft ansvaret (for barnet, red.).

Især når man selv har prøvet at sige, at der var noget galt, siger hendes far, [Far A], til Ekstra Bladet.

- Og jeg håber, at vi ved at fortælle vores historie kan være med til at sikre, at ingen andre familier skal opleve det samme.

”

I artiklen ”Efter tragisk dødsfald: Ingen skal dø på den måde” bragt den 13. februar 2023, udtaler [Pige A]s far derudover følgende

”Jeg vil gerne hjælpe andre børn og andre familier.

Kommunen skal gøre noget og hjælpe hurtigst muligt, så ingen mister sit liv på den måde, siger [Pige A]s far, [Far B], om sin motivation for, at hans datters historie bliver fortalt.

”

Det er således Ekstra Bladets opfattelse, at Ekstra Bladet – under hensyntagen til både navne- og identifikationsforbuddet – har udvist den fornødne kildekritik, og at det må have stået klart for læseren, at de nærmeste pårørende kan have været farvet af personlige interesser.

Ekstra Bladet har derfor afvist, at Ekstra Bladet burde have afholdt sig fra at omtale pigernes selvmord, til der er faldet dom i den verserende straffesag.

Som tidligere nævnt har årsagen til pigernes anbringelse og selvmord – hvad enten denne skal findes i psykiske lidelser, pigernes egne familiære forhold, en straffesag eller lignende – i

øvrigt ikke relevans for og ændrer heller ikke på den kritik, de pårørende og de medvirkende eksperter fremsætter i den påklagede dækning, og som sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt

anbringelsesinstitutioner, opholdssteder og myndigheder er dygtige nok til at modvirke og håndtere selvmord, der er sket i deres varetægt.

Ekstra Bladet skal derudover afvise at have udnyttet en vildfarelse eller særlig sårbarhed hos de nærmeste pårørende, sådan som [Klager] påstår.

De nærmeste pårørende har været grundigt informeret om deres medvirken og har selv haft et ønske om at stå frem med deres oplevelser med at have mistet deres piger til selvmord samt [Klager]s og myndighedernes forebyggelse og håndtering heraf.

Ekstra Bladet har loyalt gengivet de nærmeste pårørendes oplevelser og udtalelser i den påklagede dækning.

Ekstra Bladet skal i øvrigt afvise at have anklaget [Klager] for at ”forbryde sig mod nogen oplysningspligt”.

En sådan påstand fremgår ikke af den påklagede dækning.

De medvirkende kilder er derudover tydeligt deklareret i dækningen, og de medvirkendes interesser, herunder deres kritik af [Klager], lægges åbent frem.

Læserne har efter Ekstra Bladets opfattelse således haft tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til de medvirkendes troværdighed.

Ekstra Bladet skal i øvrigt afvise [Klager]s påstand om, at pigerne har været udsat for social kontrol, og at dette har været årsagen til deres selvmord.

[Klager] har heller ikke vedlagt dokumentation herfor.

Samlet et det således Ekstra Bladets opfattelse, at den påklagede dækning er i overensstemmelse med god presseskik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Mads Sandemann, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af WHOs presseetiske guidelines falder uden for Pressenævnets kompetence.

Retlig interesse

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det for hold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen er indgivet af forstander hos [Klager], [Forstanderen], der klager på institutionens vegne.

Klagen ses ikke indgivet på vegne af andre af de i omtalen nævnte personer, herunder afdøde [Pige A] og [Pige B].

Klagen behandles derfor alene i forhold til [Klager], hvorfor klagepunktet om omtale af selvmord ikke behandles.

God presseskik

Vinkling

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har udeladt væsentlige oplysninger om en verserende straffesag og årsagerne til pigernes anbringelse.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Ekstra Bladets omtale omhandler to 15-årige piger – [Pige A] og [Pige B] – som med kort tidsmæssigt mellemrum begik selvmord i november 2022 under deres anbringelse hos [Klager].

Omtalen fokuserer på pigernes ophold hos [Klager] og blandt andet [Klager]s håndtering af pigernes selvmord.

Pressenævnet finder generelt, at afdækning af udfordringer på socialpædagogiske opholdssteder, herunder børn og unges trivsel, har væsentlig samfundsmæssig interesse.

Nævnet finder samtidig, at Ekstra Bladet på trods af den valgte, kritiske vinkel, havde et ansvar for, at det samlede indtryk i omtalen gav et retvisende billede i forhold til den i Ekstra Bladet fremsatte kritik af [Klager].

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Ekstra Bladets valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at hovedfokus i omtalen som nævnt er kritik af pigernes ophold hos [Klager].

Nævnet har også lagt vægt på, at det i omtalen korrekt er gengivet, at [Pige A] blev anbragt som følge af en straffesag, og at [Pige B] blev anbragt, fordi kommunen vurderede, at ”hjemmet var konfliktfyldt”, og at der var tale om en frivillig anbringelse.

Det er nævnets opfattelse, at omtalen ikke kan anses for at have givet læserne et ukorrekt indtryk af årsagerne til anbringelserne hos [Klager].

Det er herefter nævnets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at omtalen samlet set ikke giver et retvisende billede af sagen og den rejste kritik af [Klager] samt af institutionens forsvar imod de rejste angreb.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af den valgte vinkling.

Korrekt information

- ”Skole” og ”kostskole”

[Klager] har klaget over, at en gennemgående fejl i Ekstra Bladets dækning er betegnelse af institutionen som en ”skole” eller en ”kostskole”.

[Klager] har henvist til, at institutionen er en døgninstitution for anbragte børn og unge med svære problematikker.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis Ekstra Bladet havde anvendt den korrekte betegnelse for [Klager], men finder ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningen ikke kan anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, og at Ekstra Bladet i omtalen har oplyst, at [Klager] er et socialpædagogisk opholdssted for anbragte børn og unge.

Nævnet har også lagt vægt på, at ordet ”kostskole” indgår i institutionens navn.

Nævnet bemærker, at der i flere af artiklerne er indsat en faktaboks med overskriften ”Hvad er [Klager]?

” , hvor Ekstra Bladet nærmere har beskrevet blandt andet [Klager]s målgruppe.

- ”Skjulte sandheden”

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at institutionen ”skjulte sandheden” om dødsfald.

[Klager] har henvist til, at institutionen sendte en mail til alle anbringende kommuner, hvor der blev omtalt et hjertestop, at det fremgik meget klart af den pågældende mail, at hændelsen blev vurderet som meget alvorlig, og at kommunerne blev opfordret til at kontakte [Klager] personligt/telefonisk.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1 og A.

6.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Pressenævnet finder, at anvendelsen af formuleringen ”skjulte sandheden” fremstår som Ekstra Bladets vurdering af [Klager]s håndtering i forbindelse med det første begåede selvmord på institutionen, herunder blandt andet indholdet af institutionens orienteringsmail til de anbringende kommuner og udeladelsen af oplysningen om, at der var tale om et selvmord, og nævnet finder, at formuleringen har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og i artiklens brødtekst.

Nævnet har lagt vægt på, at et skærmbillede af den omtalte orienteringsmail er indsat i artiklen ”Afsløring: [Klager] skjulte sandheden om dødsfald” , ligesom det fremgår af omtalen, at [Klager] efter det første begåede selvmord telefonisk fortalte de kommuner, institutionen vurderede relevante, hvad der reelt var sket, og at [Klager]s beslutning om ikke umiddelbart skriftligt at informere kommunerne om et selvmord skete ”af hensyn til tavshedspligt” og blev truffet i samarbejde med [Kommune C], som institutionen har en driftsoverenskomst med.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- Økonomiske interesser og fejlplacering

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at [Klager] har haft økonomiske interesser i at fastholde anbragte børn og unge hos institutionen, og at det er ukorrekt, at pigerne skulle have været fejlplaceret.

[Klager] har henvist til, at institutionen stort set fuldt ud har udnyttet årets normering, og at institutionen i kraft af sin driftsoverenskomst med [Kommune C] har en helt anden økonomisk rygdækning end en privatdrevet institution.

[Klager] har også henvist til, at det suverænt er den anbringende kommune, der træffer afgørelse om deres borgeres anbringelse, udskrivning og særlige foranstaltninger under anbringelsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

1 og A.

2.

I Ekstra Bladets omtale medvirker en række fagkilder, herunder blandt andet tidligere direktør i Socialstyrelsen og formand i [Forening A], [Person A], og formand for interesseorganisationen [Interesseorganisationen], [Person F], som rejser kritik af myndighedernes indsats på anbringelsesområdet.

Pressenævnet finder, at udsagnene ”børnene […] er en indtægtskilde for institutionen” og ”nogle institutioner [vil] forsat have et for stort økonomisk incitament til at optage alt for brede målgrupper” klart fremstår som henholdsvis [Person A]s og [Person F]s faglige vurderinger og erfaringer på området, og nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at bringe udsagnene.

Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at det fremgår af omtalen, at [Klager] ikke har noget ønske om eller behov for at påbegynde eller forlænge anbringelser, der ikke tjener den anbragtes bedste.

For så vidt angår oplysningen om, at [Pige A] var fejlplaceret på [Klager], finder Pressenævnet, at denne oplysning har dækning i de faktiske forhold, herunder blandt andet i en psykologvurdering bestilt af [Kommune A], hvoraf det fremgår, at hun ikke var ”velplaceret” på [Klager].

Nævnet udtaler ikke kritik.

- Manglende kompetencer

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har fremstillet pigernes selvmord som om, at selvmordene skyldes pigernes anbringelse hos [Klager].

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

1 og A.

2.

I Ekstra Bladets omtale indgår en række interviews med forældrene til de to omtalte piger.

De udtaler sig om deres oplevelser med blandt andet [Klager] og myndighedernes håndtering af deres børns selvmord og tabet af deres børn.

I forhold til Ekstra Bladets kildevalg har kilderne udtalt sig kritisk om [Klager], herunder institutionens håndtering af pigernes selvmord.

Nævnet finder, at dette gav Ekstra Bladet anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildernes oplysninger, da kilderne kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.

Det fremgår imidlertid klart af omtalen, hvem kilderne er, at kilderne er kritiske over for [Klager], og at kildernes udtalelser om [Klager]s indsats og kompetencer derved kan være farvet af personlig interesse.

Nævnet har også lagt vægt på, at [Klager]s svar fremgår af omtalen, herunder at de involverede kommuner, socialtilsynet samt eksterne rådgivere har bakket massivt op om institutionens håndtering, som er sket i overensstemmelse med den tilgående rådgivning.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- Afvisning af interview

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at [Klager] har afvist skriftligt interview med Ekstra Bladet.

[Klager] har tværtimod anmodet om skriftligt interview.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Ekstra Bladet den 18. januar 2023 via mail kontaktede [Forstanderen], forstander hos [Klager], hvori hun blev præsenteret for artiklernes emne og den overordnede kritik med udgangspunkt de to begåede selvmord på [Klager].

Ekstra Bladet anmodede i den forbindelse [Klager] om et ansigt-til-ansigt interview.

Nævnet læger endvidere til grund, at [Klager] afslog at deltage i et ansigt-til-ansigt interview med Ekstra Bladet og i stedet tilbød at svare skriftligt på spørgsmål.

[Klager] og Ekstra Bladet var herefter i skriftlig korrespondance.

På denne baggrund finder Pressenævnet, at oplysningen om, at [Klager] har afvist at stille op til interview har dækning i de faktiske forhold.

Nævnet bemærker, at det ikke fremgår af omtalen, at [Klager] har afvist skriftligt interview med Ekstra Bladet.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 26. september 2023

-

I forbindelse med anbringelsessager indhenter en kommune en række udtalelser og vurderinger, som kan trække i forskellige retninger.

Kommunen baserer sin beslutning på en samlet vurdering af disse input.

-

[Pige A]s sag var uhyre kompleks, og ét af mange input i sagen var en ekstern psykologvurdering, som ifølge en teamleder fra kommunen stod svagt i forhold til kommunens øvrige input.

[Pige A] havde i forløbet samtaler med i alt fire psykologer.

-

Det er den anbringende kommunes suveræne beslutning (og aldrig anbringelsesstedets), hvorvidt et barn/en ung skal anbringes uden for hjemmet, og hvorvidt/hvornår barnet eller den unge skal udskrives fra en institution.

-

Alle institutionsanbragte børn og unge er i mistrivsel, og symptomer på mistrivsel kan derfor ikke fejltolkes som fejlanbringelse.

Alvorlig mistrivsel er netop årsagen til, at de er fjernet fra hjemmet og anbragt på en institution.

På samme vis er det indlysende, at patienter på et sygehus er syge, idet de jo netop er indlagt på grund af sygdom.

-

Tanker om selvmord forekommer hos ca. 40 % unge i alderen 15-24 år.

(*)

-

28 % af tidligere anbragte unge på en døgninstitution har forsøgt selvmord.

(**)

-

33 % af de unge på [Krisecentret], der hjælper minoritetsetniske unge, har forsøgt selvmord.

(***)

-

74 % af tidligere anbragte piger på en døgninstitution har forsøgt selvmord.

(**)

-

75 % af tidligere anbragte piger på en døgninstitution er bevidst selvskadende eller har haft tanker om selvskade.

(**)

-

* = ”Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker” ([Center B])

-

** = ”Anbragte unges udsathed” (Vive).

Ekstra Bladet citerer i dækningen selv fra denne undersøgelse, men nævner kun tallet for ”unge” på 28 % og ikke det i sammenhængen mere relevante tal for ”piger” på 74 %

-

*** = Årsrapport 2020 (”[Center C]”)

-

25. maj 2022, underretning om begyndende hashforbrug og pres omkring uvisheden om fremtiden.

-

13. juni 2022, bekymringsmail om at være efterlyst efter ikke være kommet tilbage som aftalt og overnattet i København i weekenden.

-

25. juni 2022, bekymringsmail om hashrygning og pres omkring uvisheden om fremtiden.

-

DATO juli 2022 ICS rapport (statusrapport) bl.a. om symptomer på angst, tanker omkring selvmord og selvskade, plaget af uvished om fremtiden.

-

21. juli 2022, bekymringsmail bl.a. om selvmordstanker, social angst, usikker på sin fremtid.

-

5. august 2022, underretning om uanmeldt besøg fra far, der netop er løsladt, samt onkel.

-

8. august 2022, underretning om anholdelse af [Pige A] pga.

besiddelse af 2 gram hash.

Siger hun ikke kan sove uden.

-

1. november 2022, underretning bl.a. om at høre stemmer, selvmordstanker, hashrygning, alkohol, om en skygge hun har set i flere år.

-

Bring fakta om selvmord og selvmordsforebyggelse, uden at sprede myter

-

Gør ikke historier om selvmord til ’forsidestof’

-

Placer ikke teksten på et fremtrædende sted

-

Historier bør ikke bringes flere gange

-

Nævn ikke oplysninger om steder/lokaliteter

-

Brug ikke sensationelle overskrifter

-

Benyt ikke fotografier, videooptagelser eller links til sociale medier