Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03643

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03643

B.

T.

får kritik for at bringe krænkende og ukorrekte oplysninger

B.

T.

bragte i marts en artikel, som omtalte udfaldet af en retssag, der omhandlede offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet havde bragt i april 2022.

Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred.

I B.

T.s artikel indgik et link til Ekstra Bladets artikel, samt et citat af samme mailkorrespondance, og det fremgik endvidere af artiklen, at Ekstra Bladets afsløring af den tidligere dirigents mail endte med, at en virksomhed udbetalte erstatning til 28 tidligere kormedlemmer, der havde været udsat for seksuelle krænkelser.

Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og privatlivskrænkende information, samt at B.

T.

ikke havde forelagt og berigtiget den ukorrekte information eller slettet linket til Ekstra Bladets artikel.

Nævnet fandt, at B.

T.

ved at citere den private mailkorrespondance havde krænket den tidligere dirigents privatliv, ligesom nævnet fandt, at det var i strid med god presseskik at linke til den af Pressenævnet kritiserede artikel i Ekstra Bladet.

Nævnet udtalte også kritik af B.

T.

for at have bragt den ukorrekte og krænkende oplysning om, at afsløringen af den tidligere dirigents mail førte til, at en virksomhed betalte erstatning til tidligere kormedlemmer.

Endelig kritiserede nævnet B.

T.

for ikke at have forelagt og have berigtiget oplysningen om sammenhængen mellem mailen og virksomhedens erstatningsudbetaling samt for ikke at hindret tilgængeligheden af linket til Ekstra Bladets artikel.

[Klager] ved [Person 1] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Klager] taber søgsmål til [Kunstner] [Person 2] ”, bragt den 9. marts 2023 på bt.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder oplysninger, som krænker hans privatliv, og at B.

T.

ikke har berigtiget artiklen tilstrækkeligt, samt at B.

T.

har afvist hans anmodning om at slette et afsnit, herunder et link, i den påklagede artikel.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

B.

T.

bragte den 9. marts 2023 artiklen ” [Klager] taber søgsmål til [Kunstner] [Person 2] ”.

Der er øverst i artiklen indsat et portrætbillede af [Klager].

Artiklen har følgende underrubrik

”[Kunstner] [Person 2] er blevet frifundet i en sag, hvor den tidligere chefdirigent [Klager] havde sagsøgt ham for at dele en mail, hvor [Klager] skrev om en sangerindes bryster.

”

Af artiklen fremgår

”Den tidligere chefdirigent for [Kor 1] havde ved [Byretten] sagsøgt [Person 2] for at have krænket hans ære og privatlivets fred ved at have delt mailen.

[Klager] havde stillet krav om at få erstatning på 200.000 kroner.

Desuden ville han gøre [Person 2] erstatningsansvarlig over for de tab, som [Klager] led på baggrund af

offentliggørelsen.

Men byretten afviser, at [Klager] har godtgjort, at [Person 2] har handlet på en sådan måde, at han har krænket [Klager]s ret til privatlivets fred, eller at [Person 2] har foretaget handlinger, der er egnet til at krænke [Klager]s ære.

Mailen om brysterne blev bragt i Ekstra Bladet 14. april 2022.

[Teksten ”Ekstra Bladet” er fremhævet med rød skrift og udgør et link til artiklen: ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster”, bragt den 14. april 2022 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].

Den stammer fra [Dato 1] og blev skrevet til [Person 2].

På baggrund af offentliggørelsen af mailen blev [Klager], der på daværende tidspunkt var direktør for [Kulturinstitutionen], fyret fra sin stilling.

Fyringen var kulminationen på et forløb, der allerede tog sin begyndelse i 2021, hvor Politiken afslørede et seksualiseret miljø i [Kor 1].

Her pegede flere tidligere [Medlemmer af kor 1] på [Klager] som ansvarlig, da han var chefdirigent for [Kor 1].

[Klager] fortalte i et interview med 24syv, at han følte sig skamfuld over den omstridte mail.

[Teksten ”han følte sig skamfuld” er fremhævet med rød skrift og udgør et link til artiklen: ”[Klager] skammer sig over mail om sangers bryster”, bragt den 29. september 2022 på bt.dk, Pressenævne t].

Afsløringen af [Klager]s mail endte med, at [Virksomheden] har betalt erstatning til 28 tidligere medlemmer, der har været udsat for seksuelle krænkelser.

”

B.

T.

har oplyst, at det grundet tekniske forhold ikke har været muligt at genskabe den oprindelige udgave af artiklen.

Af sagens oplysninger fremgår det, at den oprindelige udgave af artiklen indeholdt et citat af en mail, som [Klager] havde sendt til [Person 2], og som var omdrejningspunkt for den retssag, som den påklagede artikel omhandler.

Følgende passage har således indgået i den oprindelige version af den påklagede artikel

”– Hun sang i [Kor 1] og jeg kender hende fint.

Hun har udviklet sig helt vildt sangligt .

.

.

og har tilsyneladende brystvorter – men ingen bryster at bakke dem op med.

”

Efter offentliggørelsen

Det fremgår af sagens oplysninger, at [Person 1] og [Person 3] efter offentliggørelsen af artiklen havde en korrespondance om artiklens indhold, herunder om de forhold, som [Klager] ønskede slettet og berigtiget.

Pressenævnet har modtaget kopi af de mails, som [Person 1] og [Person 3] har udvekslet.

Af korrespondancen fremgår blandt andet

[Person 1] sendte den 9. marts 2023 kl.

15.31 følgende mail til chefredaktør ved B.

T.

[Person 3]

”Kære Chefredaktør [Person 3].

[Klager] taber søgsmål til [Kunstner] [Person 2] | BT Danske

kendte - www.bt.dk [Teksten udgør et link til den påklagede artikel, Pressenævnet ]

Jeg sender dig hermed en mail vedr.

dagens artikel i jeres avis omhandlende

[Klager].

Jeg har forsøgt at kontakte jeres redaktion pr. tlf.

uden held

for at understrege at det er en krænkelse af privatlivets fred i og med, at I

videregiver en privat mail.

Både Pressenævnet og domstolene har vurderet, at

mailen er privat.

I bedes fjerne artiklen fra jeres netavis omgående, indtil den er ændret og den private mail taget ud af artiklen.

Venlig hilsen [Person 1]”

Den 9. marts 2023 kl.

15.57 svarede [Person 3] med følgende mail til [Person 1]

”Hej [Person 1]

Vi kommer ikke til at fjerne artiklen, da vi ikke gengiver en privat mail, men et citat fra en korrespondance, der har været omdrejningspunkt for sagen mellem din mand [Klager] og [Person 2].

Mvh [Person 3]”

[Person 1] besvarede den 9. marts 2023 kl.

16.13 [Person 3]

”Kære [Person 3].

Tak for dit svar.

Det er i dag afgjort ved retten at domstolene i lighed med Pressenævnet vurderer, at det var ulovligt at bringe den private korrespondance i Ekstra Bladet eller andre medier.

I afsnittet: Rettens begrundelse og resultat står der således: "Retten lægger til grund, at den i Ekstra Bladet den 14. og 16. april 2022

offentliggjorte mail af [Dato 1] indgik i en privat korrespondance alene

mellem [Klager] og [Person 2], og at den offentliggjorte mail af [Dato 2] blev sendt af [Klager] til [Person 2] samt en anden af [Klager]s venner."

I lighed vurderer Pressenævnet, at Ekstra Bladet publicerede en privat email-korrespondance fra [Årstal 1], som af Ekstra Bladet blev fremstillet som om, at det var en professionel korrespondance, der omhandlede en casting-situation.

Dette er ikke korrekt, hvilket Pressenævnet har kritiseret Ekstra Bladet for, ligesom Pressenævnet har kritiseret Ekstra Bladet for en række forkerte oplysninger i samme artikel, jf. nærmere herom nedenfor.

Pressenævnets kendelse kan læses her: https://www.pressenaevnet.dk/kendelser/ekstra-bladet-faar-kritik-for-at-kraenke-privatlivets-fred/

Som det står i afgørelsen er der tale om en privat korrespondance.

Med denne oplysning afventer jeg dit endelige svar.

Med venlig hilsen [Person 1].

”

[Person 3] svarede den 9. marts 2023 kl.

16.33 [Person 1]

”Jeg har læst afgørelsen, og det fremgår ikke, at der er citatforbud ift.

den mail.

”

Den 9. marts 2023 kl.

17.37 skrev [Person 3] til [Person 1]

”Det citat, der fremgik af artiklen på B.

T.

om dommen – som i øvrigt er et Ritzau telegram – var fra den oprindelige artikel fra Ekstra Bladet, som du selv nævner.

Jeg forstår ikke, hvorfor du spørger, om vi har fået hele dommen ved aktindsigt?

Du er klar over, der er åbenhed i dansk retspleje?

Hvis du har yderligere til denne artikel: ”[Klager] taber søgsmål til [Kunstner] [Person 2]” på bt.dk [Teksten i citationstegn udgør et link til den påklagede artikel, Pressenævnet ]

Så skal jeg bede dig samle sammen, så jeg ikke skal svare på mange forskellige mails.

Vh [Person 3]”

Den 9. marts 2023 kl.

17.59 skrev [Person 1] til [Person 3]

”Kære [Person 3].

I forhold til spørgsmålet om aktindsigt plejer man som part i sagen at blive forelagt, om der er noget, man ønsker undtaget aktindsigt.

Vi har ikke modtaget en sådan anmodning, og derfor spørger jeg, om I har fået hele dommen fra retten?

Jeg vil igen gøre opmærksom på, at citatet fra jeres artikel

"Afsløringen af [Klager]s mail endte med, at [Virksomheden] har betalt erstatning til 28 tidligere medlemmer, der har været udsat for seksuelle krænkelser." ikke er korrekt.

Det bør fremgå af artiklen, at de erstatninger, der henvises til, intet har med [Klager] at gøre.

De udbetalte erstatninger til tidligere sangere i [Kor 1] relaterer sig ikke til [Klager].

Ingen af de tortgodtgørelser, der i 28 tilfælde er udbetalt af [Virksomheden] i forbindelse med advokatundersøgelsen, er således relateret til [Klager].

I øvrigt har [Advokatundersøgelsen] ingen relation til den private korrespondance mellem [Person 2] og [Klager].

Jeg beder derfor om, at I berigtiger dette.

Bedste hilsner [Person 1]”

[Person 3] besvarede den 9. marts 2023 kl.

18.05 [Person 1]

”Hej [Person 1]

For sidste gang skal jeg spørge dig om, hvorfor du henviser til aktindsigt ift.

dommen, når der er åbenhed i retsplejen.

Vi mener ikke der er grundlag for at berigtige artiklen, og i alle tilfælde vil jeg anbefale du tager kontakt til Ritzau, da det er et nyhedstelegram udsendt fra dem.

God aften

[Person 3]”

Den 19. marts 2023 sendte [Person 1] på vegne af [Klager] en klage til Pressenævnet, hvor [Person 3] var ”cc” på mailen til Pressenævnet.

Efterfølgende havde [Person 1] og [Person 3] yderligere korrespondance pr. mail.

Det følger heraf blandt andet

Den 26. marts 2023 skrev [Person 1] følgende mail til [Person 3]

”Kære [Person 3].

Som du er bekendt med har jeg på vegne af [Klager] sendt en klage til Pressenævnet over artiklen ”[Klager] taber søgsmål til [Kunstner] [Person 2]” bragt i BT den 9. marts 2023.

Jeg er gennem min kommunikation med Pressenævnet blevet opmærksom på, at det ikke tydeligt fremgår af min anmodning til dig den 9. marts, at jeg på vegne af [Klager] beder BT slette den del af artiklen der er privatlivskrænkende.

Præcisering af anmodning om sletning

Artiklen linker direkte til den artikel fra Ekstra Bladet, der har været genstand for kritik af Pressenævnet, idet den gengiver to privatlivskrænkende emails samt indeholder en række urigtige oplysninger, som ikke er berigtiget.

Artiklen er stadig online hos Ekstra Bladet.

BT genpublicerer Ekstra Bladets artikel, hvorved BT bliver ansvarlige for indholdet heraf.

På vegne af [Klager] bedes BT derfor fjerne følgende indhold fra artiklen: ”Mailen om brysterne blev bragt i Ekstra Bladet 14. april 2022.

Den stammer fra [Dato 1] og blev skrevet til [Person 2]”, samt fjerne det aktive link til Ekstra Bladets artikel.

Hvis BT efterkommer dette, trækkes denne del af klagen naturligvis tilbage.

Endeligt bedes BT berigtige, at der er linket til artiklen fra Ekstra Bladet, som er privatlivskrænkende og indeholder urigtige oplysninger.

Venlig hilsen [Person 1]”

Den 29. marts 2023 kl.

14.06 skrev [Person 3] til [Person 1]

”Kære [Person 1]

Tak for din mail.

Jeg vil starte med at understrege, at vi ikke har modtaget nogen klage fra Pressenævnet vedr.

den artikel du henviser til på bt.dk, som må være dette Ritzau telegram [Link til artiklen: ”[Klager] taber sag om deling af mail om bryster”, bragt den 9. marts 2023 på bt.dk, Pressenævnet ]

Vi kan ikke tage ansvar for hvad hvilket indhold, der ligger på Ekstra Bladet, og som udgangspunkt mener vi ikke, at medier og herunder B.

T.

ved at linke kan betegnes som at genpublicere indhold.

Lige nu bliver der dog ikke linket til Ekstra Bladet i den pågældende artikel.

Under alle omstændigheder kan vi imødekomme at fjerne afsnittet, der kobler [Klager]s fyring sammen med [Kor 1]s erstatninger.

Venlig hilsen [Person 3]”

[Person 1] svarede den 29. marts 2023 kl.

21.24 [Person 3]

”Kære [Person 3].

Mange tak for dit svar.

I forbindelse med din påstand om at BT ikke har modtaget en klage fra Pressenævnet bringer jeg din mail til mig af 20. marts 2023 i venlig erindring.

Jeg forstår dit øvrige svar således, at BT afviser at efterkomme min anmodning om at slette ”Mailen om brysterne blev bragt i Ekstra Bladet 14. april 2022.

Den stammer fra [Dato 1] og blev skrevet til [Person 2]” herunder linket til Ekstra Bladets artikel.

Venlig hilsen [Person 1]”

[Person 3] svarede [Person 1] den 30. marts 2023 kl.

12.19

”Kære [Person 1].

Det er ikke en påstand, det er faktum, at B.

T.

ikke har modtaget en klage fra Pressenævnet på den Ritzau artikel, du henviser til.

Lige nu er du i direkte dialog med mig og B.

T., og jeg vil bede dig om forståelse for, at jeg ikke sagsbehandler i to spor, men jeg vil endeligt igen understrege, at vi allerede har imødekommet dit ønske om ikke at dybtlinke til artiklen fra ekstrabladet.dk, og præciseret, som jeg nævnte i min tidligere mail, at erstatningerne til [Kor 1] og fyringen af [Klager] ikke er direkte koblet sammen.

Men vi finder ikke anledning til at fjerne passagen om den pågældende mail fra artiklen, da den refererer til faktiske forhold, der har fundet sted.

Som journalister og medie beskriver vi virkeligheden, og selv om artiklen fra Ekstra Bladet senere er blevet kritiseret i Pressenævnet, er mailen en vigtig del af sagens forløb.

Gennem eget søgsmål har [Klager] også skabt offentlighed om sagen, hvorfor det giver journalistisk mening at nævne den og mailen i en artikel om søgsmålets afgørelse.

Venlig hilsen [Person 3]”

Øvrige forhold

[Klager] har i forbindelse med klagen for Pressenævnet indsendt en kopi af rettens begrundelse og resultat i dom afsagt af [Byretten] den 9. marts 2023 i sagen mellem [Klager] og [Person 2].

[Klager]s klage over tilsidesættelse af god presseskik er modtaget i Pressenævnet den 19. marts 2023.

B.

T.

afslog den 29. marts 2023 at slette en passage samt linket til Ekstra Bladets artikel fra den påklagede artikel, hvorefter [Klager] udvidede klagen til også at omfatte manglende sletning.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Indledende bemærkninger

[Klager] har bemærket, at en del af klagen tager direkte afsæt i den kendelse, som Pressenævnet afsagde den 13. december 2022 i sag nr. 2022-80-0879, hvor Pressenævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have bragt ukorrekt information og for at krænke privatlivets fred i artikler bragt på ekstrabladet.dk samt den trykte udgave af Ekstra Bladet.

På trods af Pressenævnets kendelse har Ekstra Bladet ikke berigtiget de ukorrekte oplysninger, der er videregivet i online-udgaven af den kritiserede artikel, og den privatlivskrænkende mailkorrespondance fremgår fortsat af artiklen.

Om det forhold, at B.

T.

i sit indlæg for Pressenævnet har bemærket, at der er tale om et Ritzau-telegram, har [Klager] anført, at B.

T.

har redigeret i dette telegram, herunder ved at lave tilføjelser, og at B.

T.

har krediteret journalisten [Person 4] som forfatter til artiklen.

[Klager] har fremsendt en kopi af Ritzaus telegram og bemærket, at det fremgår, at Ritzaus telegram ikke indeholder påstanden om, at der er udbetalt erstatning til 28 tidligere medlemmer af [Kor 1] efter den private mail blev publiceret i Ekstra Bladet.

[Klager] har gjort gældende, at idet B.

T.

har redigeret og tilføjet nye dele til artiklen fra Ritzau, har B.

T.

ansvaret for indholdet af hele artiklen, som er publiceret.

Korrekt information, kildekritik og forelæggelse

[Klager] har anført, at indholdet af den bragte dækning ikke er korrekt, og at B.

T.

ved en gennemlæsning af den af Ritzau publicerede artikel, som B.

T.

angiver som kilde, ville kunne konstatere dette.

Det er også kritisabelt, at B.

T.

i den påklagede artikel linker direkte til den artikel fra Ekstra Bladet, som Pressenævnet den 13. december 2022 har udtalt kritik af for blandt andet at indeholde urigtige oplysninger, som endnu ikke er berigtiget.

[Klager] har bemærket, at B.

T.

i artiklen ukorrekt sammenkæder de privatlivskrænkende mails og erstatninger til tidligere medlemmer af [Kor 1] med [Klager] ved at skrive det følgende: ”Afsløringen af [Klager]s mail endte med, at [Virksomheden] har betalt erstatning til 28 tidligere medlemmer, der har været udsat for seksuelle krænkelser.

”

De erstatninger, der henvises til, har intet med [Klager] at gøre, da de udbetalte erstatninger til tidligere sangere i [Kor 1] ikke relaterer sig til [Klager].

Ingen af de tortgodtgørelser, der i 28 tilfælde er udbetalt af [Virksomheden] i forbindelse med advokatundersøgelsen, er således relateret til [Klager] og hans tid i [Virksomheden] eller hans private mailkorrespondance i [Årstal 2] og [Årstal 1].

[Klager] har henvist til, at [Virksomheden] den 8. marts 2022 offentliggjorde, at [Virksomheden] udbetalte erstatninger til tidligere medlemmer af [Kor 1].

De privatlivskrænkende mails blev publiceret i Ekstra Bladet den 14. april 2022, og [Virksomheden]s offentliggørelse om at udbetale erstatninger den 8. marts 2022 skete dermed 37 dage forinden.

[Virksomheden] valgte i september 2022 at hæve antallet af tortgodtgørelser fra 22 til 28, men [Klager] har bemærket, at dette fortsat ingen relation har til ham.

[Klager] har anført, at det er uklart, hvem eller hvad, der er den egentlige kilde til de urigtige oplysninger, som B.

T.

bringer i den påklagede artikel, og at der ikke har været udvist den fornødne kildekritik.

[Klager] har bemærket, at de urigtige oplysninger uden besvær kunne være efterprøvet.

[Klager] har endvidere anført, at B.

T.

ikke har forelagt den krænkende oplysning om, at der skulle være udbetalt erstatninger til 28 tidligere sangere i [Kor 1] pga.

af offentliggørelsen af [Klager]s private korrespondance i Ekstra Bladet.

Ved en forelæggelse af denne oplysning kunne han have forklaret, at de 28 erstatninger ikke har noget med hans private mails at gøre, og at ingen af erstatningerne vedrører ham.

Der er tale om urigtige oplysninger og fejlagtige sammenkædninger, der er særdeles skadelige, krænkende og agtelsesforringende for [Klager].

Det fremstår med den påklagede artikel som om, at [Klager]s private korrespondance har haft relation til hans erhverv, hvilket er ukorrekt.

[Klager] har bemærket, at hans ansættelse i [Kor 1] i øvrigt ophørte i 2010.

Privatlivets fred

[Klager] har gjort gældende, at det er en krænkelse af hans privatlivs fred, at B.

T.

genpublicerer hans private mail ved at citere den private korrespondance, hvis offentliggørelse er kritiseret af Pressenævnet, og ved at B.

T.

linker til og derved genpublicerer den privatlivskrænkende artikel i Ekstra Bladet, der også indeholder en række ukorrekte oplysninger.

[Klager] har anført, at den påklagede artikel kunne have været bragt uden at citere og referere hans private korrespondance og uden at genpublicere den af Pressenævnet kritiserede artikel fra Ekstra Bladet.

Det er imod god presseskik at dele og henvise til en privatlivskrænkende artikel, som indeholder urigtige oplysninger.

[Klager] har anført, at B.

T.

har været fuldt vidende om dette, da netop dette tydeligt fremgår af Pressenævnets kendelse (sag nr. 2022-80-0879), som der er indsat link til i Ekstra Bladets artikel.

[Klager] har bemærket, at han i den forbindelse forudsætter, at B.

T.

har læst den artikel, som de linker til.

B.

T.

er dermed fuldt ansvarlige for at dele og viderebringe urigtige oplysninger og privatlivskrænkende materiale, som af Pressenævnet er vurderet ikke at have relevans for offentligheden.

[Klager] har bemærket, at efter Ekstra Bladets publicering af den private korrespondance mellem ham og [Person 2], stævnede han [Person 2] for at have været medvirkende til, at den private korrespondance havnede i Ekstra Bladet.

Der blev den 9. marts 2023 afsagt dom i sagen ved Byretten i København.

I rettens begrundelse for udfaldet af dommen står der, at der netop er tale om en privat korrespondance, men at retten ikke finder det bevist, at [Person 2] har videregivet denne til Ekstra Bladet, hvorfor [Person 2] blev frifundet.

[Klager] har indsendt kopi af rettens begrundelse og resultat i sagen og i den forbindelse henvist til følgende uddrag af rettens begrundelse og resultat: ”Retten lægger til grund, at den i Ekstra Bladet den 14. og 16. april 2022 offentliggjorte mail af [Dato 1] indgik i en privat korrespondance alene mellem [Klager] og [Person 2], og at den offentliggjorte mail af [Dato 2] blev sendt af [Klager] til [Person 2] samt en anden af [Klager]s venner”.

I domsafsigelsen, som B.

T.s artikel omhandler, lægges der således netop vægt på, at der er tale om en privat korrespondance mellem to venner, og dermed understøttes Pressenævnets kendelse af byrettens dom.

[Klager] har bemærket, at B.

T.

allerede den 30. marts 2022 skrev til ham , at de havde imødekommet hans ønske om ikke at dybtlinke til Ekstra Bladets artikel, men at der dags dato stadig er dybtlinket til Ekstra Bladets artikel af 14. april 2022 på ekstrabladet.dk.

Det fremstår som om, at B.

T.

har været enig i, at de ikke skulle have dybtlinket, men de har alligevel valgt ikke at fjerne linket til artiklen.

Det må lægges til grund, at B.

T.

kunne have undladt at bringe den private korrespondance og undladt at linke aktivt til Ekstra Bladets artikel, uden at det ville forringe eller være meningsforstyrrende for artiklen.

At B.

T.

har valgt at fjerne citatet fra den private korrespondance, som fremgik af den oprindelige udgave af artiklen, vidner ifølge [Klager] endvidere om, at B.

T.

tillige er enige i, at publiceringen af korrespondancen var privatlivskrænkende.

[Klager] har i den forbindelse bemærket, at B.

T.s genpublicering af den private korrespondance, som blev citeret i sin helhed i B.

T.s artikel, er særdeles skadelig for [Klager]s ry og omdømme, hvis den ikke berigtiges.

B.

T.s fortsatte genpublicering af Ekstra Bladets artikler gennem aktive links er ligeledes skadelig for [Klager]s ry og omdømme, såfremt det aktive link ikke slettes og berigtiges af B.

T.

Berigtigelse

[Klager] har anført, at B.

T.

i den første udgave af artiklen citerede den private korrespondance, hvis oprindelige offentliggørelse i Ekstra Bladet, Pressenævnet har kritiseret.

Efter anmodning fjernede B.

T.

denne citering, men B.

T.

har ikke tydeligt berigtiget, at de i artiklen tidligere har bragt en privat korrespondance, og at dette var en fejl.

[Klager] har henvist til, at artiklen, der indeholdt citatet fra den private korrespondance, var tilgængeligt i flere timer fra kl.

13.26 på offentliggørelsesdagen den 9. marts 2023.

Senest i [Person 3]s mail til [Person 1] den 9. marts 2023 kl.

16.33, understreger [Person 3], at der ikke er citatforbud i forhold til korrespondancen.

[Klager] har anført, at det således kan antages, at den private korrespondance som minimum var tilgængelig i tidsrummet den 9. marts 2023 fra kl.

13.26 til kl.

16.33, dvs. mere end tre timer, hvilket må anses for at være lang tid for et online medie som bt.dk

Om det forhold, at B.

T.

i sit indlæg for Pressenævnet problematiserer, at en berigtigelse vil kræve, at det private indhold gentages, har [Klager] anført, at det vurderes muligt at bringe en berigtigelse, uden at det udgør en ”dobbelt” krænkelse, og at han gerne står til rådighed i forhold til at assistere med en sådan formulering.

[Klager] har endvidere anført, at B.

T.

på trods af, at mediet er gjort bekendt med Pressenævnets kendelse, som kritiserer Ekstra Bladets artikel på en række punkter, fortsat vælger at linke direkte til Ekstra Bladets artikel.

B.

T.

fastholder i artiklen urigtige oplysninger, og B.

T.

har afvist at berigtige disse oplysninger.

B.

T.

har henvist til, at [Klager] i stedet selv skal tage kontakt til Ritzau, idet der er tale om et Ritzau-telegram.

[Klager] har hertil anført, at han ikke kan være ansvarlig for, hvilke kilder B.

T.

anvender, og at han heller ikke kan være ansvarlig for, hvis B.

T.

fejlciterer en kilde.

Derudover har B.

T.

ikke på tilstrækkelig vis berigtiget de urigtige oplysninger om sammenkædningen mellem blandt andet [Klager] og de udbetalte erstatninger til tidligere medlemmer af [Kor 1].

[Klager] har anført, at B.

T.

den 9. marts 2023 blev gjort opmærksom på, at der var fejl i deres artikel vedrørende sammenkædningen af publiceringen af den private korrespondance og tildeling af erstatninger til 28 tidligere medlemmer af [Kor 1].

B.

T.

afviste samme dag pr. mail at rette fejlen, og først den 29. marts 2023 besvarede [Person 3] en anmodning om sletning, som er relateret til en anden del af artiklen, med, at B.

T.

nu har slettet den fejlagtige sammenkædning.

[Klager] har desuden anført, at det er imod god presseskik at undlade at rette en fejl umiddelbart efter at være blevet gjort opmærksom på den og har bemærket, at B.

T.s svar på dette klagepunkt i indlægget for Pressenævnet derfor må opfattes som et forsøg på vildledning.

[Klager] har således bestridt det af B.

T.

anførte om, at afsnittet om udbetalingen af erstatningen blev fjernet forud for hans klage til Pressenævnet den 19. marts 2023.

[Klager] har henvist til, at afsnittet med de urigtige oplysninger om erstatningerne først blev fjernet efter henvendelsen til [Person 3] vedrørende præcisering af anmodningen om sletning den 26. marts 2023 på trods af, at [Person 3] var blevet gjort opmærksom på fejlen pr. mail den 9. marts 2023 kl.

17.59.

[Klager] har desuden bemærket, at B.

T.

bruger [Person 1]s korrespondance med dem som begrundelse for, at de ikke har berigtiget åbenlyst ukorrekte oplysninger, som er skadelige for [Klager]s ry og omdømme.

På trods af at B.

T.

har anerkendt at have begået journalistiske fejl i artiklen og har slettet den ukorrekte kobling mellem tortgodtgørelser til 28 tidligere medlemmer af [Kor 1] og [Klager], har B.

T.

ikke berigtiget ovenstående korrekt, da B.

T.

undlader at gøre opmærksom på, at en tidligere version af artiklen indeholdt en sådan fejlagtig sammenkædning, ligesom B.

T.

ikke har berigtiget linket til Ekstra Bladets artikel.

Retsreportage – punkt C.

3

[Klager] har anført, at B.

T.

i den nærværende sag ikke har været omhyggelige med at udvise kvalitativ lighed i dækningen, og at artiklen er ubalanceret, idet den ikke sikrer en objektiv og ligelig gengivelse af forløbet under retssagen og retssagens udfald.

[Klager] har henvist til, at præmissen for dommen i [Byretten] udelades i artiklen, idet B.

T.

underlader at præcisere, at der ved domstolene er truffet afgørelse om, at der var tale om en privat korrespondance, og at B.

T.

undlader at sondre mellem professionel og privat korrespondance.

Den upræcise skildring af mailens karakter er med til at fastholde det fejlagtige indtryk, der er formidlet i medierne generelt, og specielt i B.

T., nemlig at der var tale om en arbejdsrelateret mail.

B.

T.

har valgt udelukkende at omtale den private korrespondance som ”mail”, og ved at omtale den private korrespondance som mail uden yderligere præcision, undlader B.

T.

at forholde sig til den for sagen ganske væsentlige forskel mellem professionel og privat korrespondance.

[Klager] har henvist til en række sætninger i artiklen, hvor det fremgår, at B.

T.

i artiklen udelukkende omtaler den private mailkorrespondance som ”mail”.

[Klager] har bemærket, at B.

T.

ligeledes har dækket retssagen mellem ham og [Person 2] i podcasten ” Det, vi taler om ” den 10. februar 2023, og at værten [Person 5] i udsendelsen fortæller, at hun var til stede i retssalen under hovedforhandlingen i sagen.

[Person 5] gør i udsendelsen [Person 2]s standpunkt om, at der var tale om en professionel mail til sit eget standpunkt.

[Klager] har anført, at nærværende klage over retsreportagen skal vurderes som en helhed med podcasten ”Det, vi taler om” , idet den påklagede artikel og podcast er tæt forbundne i relation til den uligevægtige dækning, der har fundet sted.

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har anført, at han ønsker, at B.

T.

sletter den del af artiklen, der er privatlivskrænkende.

[Klager] har henvist til, at han ønsker følgende passage fra artiklen slettet: ”Mailen om brysterne blev bragt i Ekstra Bladet 14. april 2022.

Den stammer fra [Dato 1] og blev skrevet til [Person 2].

”, og at det aktive link til artiklen ” [Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster ”, bragt den 14. april 2022 på ekstrabladet.dk, også slettes fra den påklagede artikel.

[Klager] har i den forbindelse navnlig henvist til det ovenfor gengivne om, at der er tale om en offentliggørelse af privatlivskrænkende indhold, og at B.

T.

via det aktive link genpublicerer den af Pressenævnet kritiserede artikel fra Ekstra Bladet, hvor der ikke er foretaget berigtigelse af de kritiserede forhold.

2.2 B.

T.s synspunkter

Indledende bemærkninger

B.

T.

har overordnet afvist, at den påklagede artikel er i strid med de presseetiske regler, som [Klager] har klaget over.

Korrekt information, kildekritik og forelæggelse

B.

T.

har erkendt, at følgende afsnit i artiklen ikke er faktuelt korrekt

”Afsløringen af [Klager]s mail endte med, at [Virksomheden] har betalt erstatning til 28 tidligere medlemmer, der har været udsat for seksuelle krænkelser.

” B.

T.

har oplyst, at afsnittet blev fjernet forud for Pressenævnets henvendelse i forbindelse med [Klager]s klage.

B.

T.

har medgivet, at den omtalte formulering ikke var en del af Ritzaus oprindelige telegram.

Efter henvendelse fra [Klager] undersøgte B.

T.

sagen og fandt frem til, at der var tale om en journalistisk fejl, hvorefter afsnittet blev fjernet.

Mediet ses ikke at have kommenteret klagepunktet om forelæggelse af artiklens oplysning om sammenhængen mellem offentliggørelsen af [Klager]s private korrespondance og [Virksomheden]s udbetaling af godtgørelse til tidligere medlemmer af [Kor 1] .

Privatlivets fred

B.

T.

har anført, at mediet er uenig i [Klager]s påstand om, at B.

T.

videregiver indhold, der krænker privatlivet.

B.

T.

har bemærket, at i den påklagede artikel, som tager sit udgangspunkt i et telegram udsendt fra Ritzau, blot nævnes mailkorrespondancen og således ikke nogen af de hverken faktuelt forkerte eller krænkende oplysninger, som [Klager] har beskrevet i sin klage.

Det er B.

T.s opfattelse, at det er i offentlighedens interesse at beskrive en offentlig retssag, og da mailkorrespondancen er et centralt element i den sag, som [Klager] selv har anlagt, vurderer B.

T., at der er belæg for at nævne korrespondancen.

Uagtet, om mailen vurderes at have privat karakter, er mailkorrespondancen en del af en offentlig sag, og det er mediernes opgave at beskrive virkeligheden.

Det vil således være umuligt for B.

T.

at omtale sagen uden at nævne mailkorrespondancen, om end mediet ikke videregiver netop de krænkende detaljer.

¬B.

T.

har anført, at spørgsmålet om, hvorvidt Ekstra Bladet har eller ikke har foretaget berigtigelse af den omtalte artikel, ikke kan omhandle B.

T., idet det anses for god presseskik at linke til det medie, der først har frembragt oplysninger i en sag.

Uagtet kendelsen fra Pressenævnet, er det derfor god citatskik at kreditere Ekstra Bladet med et link.

I Ekstra Bladets artikel fremgår desuden en tydelig markering i starten af artiklen om, at mediet har fået kritik.

B.

T.

har bemærket, at mediet på ingen måde er bekendt med, at Pressenævnet skulle have krav mod Ekstra Bladet om fjernelse af artiklen, som ikke er efterlevet.

B.

T.

er af den opfattelse, at B.

T.

ved at benytte hyperlinks, som er branchestandard, ikke genpublicerer Ekstra Bladets artikel.

Hvordan Ekstra Bladet forholder sig til sager bilateralt med henholdsvis Pressenævnet og [Klager], er B.

T.

uvedkommende.

B.

T finder derfor, at de ikke har genpubliceret.

B.

T.

har bemærket, at mediet finder spørgsmålet principielt for branchen, og at B.

T.

er opmærksom på, at spørgsmålet vil have betydning ikke kun for B.

T.s fremtidige virke og journalistiske fremgangsmåde.

B.

T.

har anført, at mediet betragter hyperlinks som en alment benyttet praksis, som – hvis Pressenævnet finder, at benyttelse af hyperlinks er at sidestille med reel genpublicering – vil være et nybrud i praksis.

Berigtigelse

B.

T.

har anført, at citeringen af mailkorrespondancen blev fjernet straks efter henvendelse fra klager – sådan som det også er beskrevet i [Klager]s klage til Pressenævnet – hvorfor B.

T.

ikke har fundet det nødvendigt at bringe en berigtigelse.

B.

T.

har bemærket, at man i en sådan berigtigelse ville blive nødsaget til at nævne det før skrevne, hvorved man samtidig vil gengive netop de oplysninger, [Klager] ikke ønsker i artiklen.

B.

T.

har bemærket, at mediet er åbent for at se en tekst udarbejdet af klager, og at B.

T.

på den baggrund, såfremt Pressenævnet finder grundlag for at udtale kritik, vil indgå i en dialog om berigtigelsestekstens ordlyd.

B.

T.

har bemærket, at det ukorrekte afsnit ”Afsløringen af [Klager]s mail endte med, at [Virksomheden] har betalt erstatning til 28 tidligere medlemmer, der har været udsat for seksuelle krænkelser.

” blev fjernet forud for Pressenævnets henvendelse i forbindelse med [Klager]s klage til nævnet.

B.

T.

har afvist, at mediet skulle have forsøgt at vildlede nogle parter i sagen, hvorfor B.

T.

tager afstand fra [Klager]s påstand om dette.

B.

T.

har henvist til, at B.

T.

i rimelig tid fjernede de fejlagtige oplysninger om de udbetalte erstatninger til medlemmer af [Kor 1], men dog ikke omgående grundet klagers omfattende kommunikation, som B.

T.

ville svare samlet på.

Retsreportage – punkt C.

3

B.

T.

har overordnet anført, at mediet er uenig i [Klager]s klage over, at der er tale om ulighed i artiklen, der har karakter af retsreportage.

Artiklens formål er at beskrive retssagens udfald og forløb og på nær den fejlagtige passage om sammenkædningen mellem udbetalte erstatninger til [Kor 1]s medlemmer og [Klager]s private korrespondance, er der tale om en faktuelt korrekt gengivelse af et forløb.

Der er tale om en kort nyhedsartikel, der er udsendt umiddelbart efter dommen er faldet, og derfor har B.

T.

ikke medtaget alle detaljer i sagen, men blot de væsentligste i et langt forløb med det formål at give læseren et hurtigt overblik.

Da artiklen er vinklet på netop udfaldet af sagen ved at have rubrikken: ” [Klager] taber søgsmål til [Kunstner] [Person 2] ”, har B.

T.

anført, at B.

T.

således mener, at der ikke er grundlag for at uddybe detaljerne om mailens karakter, da det ligger uden for artiklens formål.

Sletning – punkt B.

8

B.

T.

har anført, at mediet aldrig har lovet klager ikke at linke til andre medier, der har dækket sagen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Mads Sandemann, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Ophavsretlige spørgsmål, herunder vedrørende god citatskik, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Nævnet bemærker endvidere, at [Klager]s klage til Pressenævnet over programmet ” Det, vi taler om ” fortsat er under behandling.

God presseskik

Korrekt information, kildekritik og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at B.

T.

har bragt ukorrekte oplysninger i forbindelse med omtalen af udfaldet af retssagen mellem ham og [Person 2], og at B.

T.

ikke har forelagt ham disse oplysninger.

B.

T.

har ifølge [Klager] heller ikke har udvist den fornødne kildekritik.

[Klager] har henvist til, at artiklens oplysninger om, at afsløringen af hans mail til [Person 2] endte med, at [Virksomheden] udbetalte erstatning til 28 tidligere medlemmer af [Kor 1], der havde været udsat for seksuelle krænkelser, er ukorrekt.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe

korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger,

der gives eller gengives, er korrekte.

Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende jf. punkt A.

1, A.

2 og A.

3.

Dette gælder også for retsreportager, jf. punkt C.

1.

Pressenævnet bemærker desuden, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet medie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at en artikel er offentliggjort af Ritzau, ændrer således ikke B.

T.s ansvar for at overholde god presseskik.

B.

T.

skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Af artiklen fremgår blandt andet

¬”[…]

På baggrund af offentliggørelsen af mailen blev [Klager], der på daværende tidspunkt var direktør for [Kulturinstitutionen], fyret fra sin stilling.

Fyringen var kulminationen på et forløb, der allerede tog sin begyndelse i 2021, hvor Politiken afslørede et seksualiseret miljø i [Kor 1].

Her pegede flere tidligere [Medlemmer af kor 1] på [Klager] som ansvarlig, da han var chefdirigent for [Kor 1].

[Klager] fortalte i et interview med 24syv, at han følte sig skamfuld over den omstridte mail.

Afsløringen af [Klager]s mail endte med, at [Virksomheden] har betalt erstatning til 28 tidligere medlemmer, der har været udsat for seksuelle krænkelser.

”

B.

T.

har erkendt, at oplysningen i den påklagede passage om sammenhængen mellem offentliggørelsen af mailen og erstatningen (godtgørelsen) til 28 tidligere medlemmer af [Kor 1] er faktuelt ukorrekt og har oplyst, at denne nu er slettet fra artiklen.

Pressenævnet lægger til grund, at de påklagede og ukorrekte oplysninger ikke er blevet forelagt [Klager] forud for offentliggørelsen.

Nævnet finder, at oplysningen om, at afsløringen af [Klager]s mail endte med, at [Virksomheden] betalte erstatning til 28 tidligere medlemmer af [Kor 1], kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].

Oplysningen burde derfor have været forelagt [Klager] forud for offentliggørelsen.

Nævnet udtaler på denne baggrund kritik af B.

T.

for at bringe de ukorrekte og krænkende oplysninger og for manglende forelæggelse af disse oplysninger.

Pressenævnet finder på baggrund af sagens oplysninger ikke grundlag for at udtale kritik af B.

T.

for ikke at have udvist fornøden kildekritik.

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at B.

T.

har bragt uddrag fra en privat mailkorrespondance, som ikke har noget med hans professionelle virke at gøre, og som ikke har offentlig interesse.

[Klager] har endvidere klaget over en konkret passage i artiklen, hvor B.

T.

linker til Ekstra Bladets artikel: ” [Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster ”, som er offentliggjort den 14. april 2022 på ekstrabladet.dk.

Pressenævnet bemærker hertil, at det kan være kritisabelt at offentliggøre oplysninger fra en

privat mailkorrespondance, herunder hvis korrespondancen indeholder oplysninger vedrørende private forhold, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke

privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det

enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

-Citering af mail

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at B.

T.

i den første udgave af artiklen citerede den mail, som Ekstra Bladet første gang bragte i artiklen ” [Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster ” den 14. april 2022, og som Pressenævnet den 13. december 2022 udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have bragt, idet det var krænkende for [Klager]s privatliv.

Nævnet finder efter en samlet konkret vurdering, at der – uanset at videregivelsen af [Klager]s mail var central for den omtalte retssag – ikke har været den fornødne offentlige interesse i at bringe en direkte citering af [Klager]s mail i forbindelse med B.

T.s omtale af udfaldet af retssagen mellem ham og [Person 2].

Nævnet har lagt vægt på, at nævnet i sin kendelse af den 13. december i sag nr. 2022-80-0879 fandt, at offentliggørelsen af den konkrete mail var krænkende for [Klager]s privatliv, og at der ikke var den fornødne offentlige interesse i at offentliggøre denne mail.

[Klager]s civile søgsmål mod [Person 2], som har været genstand for stor offentlig omtale, kan ikke i sig selv begrunde et andet resultat.

Nævnet udtaler derfor kritik.

-Passage med link til Ekstra Bladets artikel

[Klager] har klaget over, at følgende passage med link i den påklagede artikel er krænkende for privatlivets fred

”Mailen om brysterne blev bragt i Ekstra Bladet 14. april 2022.

[Teksten ”Ekstra Bladet” er fremhævet med rød skrift og udgør et link til artiklen: ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster”, bragt den 14. april 2022 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].

Den stammer fra [Dato 1] og blev skrevet til [Person 2].

”

Det fremgår af sagens oplysninger, at Pressenævnet den 13. december 2022 udtalte kritik af Ekstra Bladet for i artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” at have bragt en række ukorrekte oplysninger om den sammenhæng, hvori [Klager]s mail til [Person 2] var fremkommet, ligesom nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for at krænke privatlivets fred ved at bringe den omtalte mail.

Nævnet lægger til grund, at det af den artikel i Ekstra Bladet, som B.

T.

linker til, ved begyndelsen af brødteksten fremgår, at ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen”, ligesom der fremgår et direkte link til Pressenævnets kendelse herom.

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at dette fremgik, da B.

T.

indsatte link til Ekstra Bladets artikel i den påklagede artikel, hvorfor B.

T.

må antages at have været bekendt med Pressenævnets kritik forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel.

Nævnet lægger ligeledes til grund, at artiklen i Ekstra Bladet ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere mediers anvendelse af links til eventuel tidligere omtale, herunder også omtale af andre mediers dækning, idet det må anses for at være almindelig praksis.

Pressenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering grundlag for at kritisere B.

T.

for at have linket til Ekstra Bladets artikel.

Nævnet har lagt vægt på, at der linkes til en artikel, som Pressenævnet har fundet grundlag for at kritisere for at være i strid med god presseskik, ligesom nævnet har lagt vægt på karakteren af kritikken, herunder navnlig det forhold, at Pressenævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for at krænke privatlivets fred ved at bringe [Klager]s mail.

Det forhold, at der ved starten af brødteksten på Ekstra Bladets artikel fremgår, at ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen”, og at der er et direkte link til Pressenævnets kendelse, kan ikke føre til en anden vurdering.

Nævnet udtaler på denne baggrund kritik.

Nævnet finder ikke i øvrigt grundlag for at kritisere B.

T.

for at bringe omtalen indeholdt i den påklagede passage.

Berigtigelse

[Klager] har klaget over, at B.

T.

ikke på tilstrækkelig vis har berigtiget de forhold, som han mener er ukorrekte eller som er privatlivskrænkende.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser

skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i

de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

7.

-Citering af mail

[Klager] har anført, at B.

T.

ikke har foretaget en tilstrækkelig berigtigelse af, at B.

T.

i den første version af artiklen citerede en privat mail.

For så vidt angår klagen over, at der ikke er sket tilstrækkelig berigtigelse af den citerede mail, som [Klager] i [Dato 1] havde sendt til [Person 2], finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af, at B.

T.

ikke har bragt en berigtigelse herom, idet der ikke er tale om en urigtig meddelelse i presseetisk forstand.

-Passage om erstatning til tidligere medlemmer af [Kor 1]

[Klager] har anført, at B.

T.

ikke har foretaget en tilstrækkelig berigtigelse af den ukorrekte oplysning om, at afsløringen af mailen til [Person 2] førte til, at tidligere medlemmer af [Kor 1] fik udbetalt erstatning af [Virksomheden], fordi de havde været udsat for seksuelle krænkelser.

Som sagen er oplyst, lægger Pressenævnet til grund, at B.

T.

den 9. marts 2023 kl.

17.59 blev gjort opmærksom på, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om sammenhængen mellem offentliggørelsen af [Klager]s private mail og [Virksomheden]s udbetaling af erstatninger til tidligere medlemmer af [Kor 1], og at B.

T.

den 9. marts 2023 kl.

18.05 afslog at berigtige dette forhold.

Nævnet lægger også til grund, at B.

T.

ligeledes blev gjort opmærksom på denne fejl den 19. marts 2023, da [Klager] indgav en klage til Pressenævnet.

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at de ukorrekte oplysninger om sammenkædningen mellem [Klager]s mail og [Virksomheden]s udbetaling af erstatninger til tidligere medlemmer af [Kor 1] tidligst blev fjernet fra artiklen den 26. marts 2023.

Pressenævnet bemærker, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en

rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver gjort opmærksom på en rettelse, da

oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive

gjort bekendt med en rettelse.

Pressenævnet finder på denne baggrund, og henset til, at B.

T.

ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at den digitale udgave af artiklen var blevet rettet, at B.

T.

har tilsidesat god presseskik ved at foretage en utilstrækkelig rettelse af de ukorrekte oplysninger.

Nævnet finder endvidere, at B.

T.

har tilsidesat god presseskik ved ikke at berigtige de ukorrekte informationer i artiklen, så snart mediet fik kendskab hertil.

Nævnet udtaler på denne baggrund kritik.

-Passage med link til Ekstra Bladets artikel

[Klager] har klaget over, at den påklagede passage om mailen, hvor der er link til Ekstra Bladets artikel af 14. april 2022, ikke er berigtiget.

Da nævnet ikke har fundet grundlag for at kritisere B.

T.

for den påklagede passage, finder nævnet heller ikke, at der er grundlag for at kritisere B.

T.

for ikke at have berigtiget dette.

For så vidt angår linket til Ekstra Bladets artikel, finder nævnet ikke, at der er tale om en urigtig meddelelse i presseetisk forstand, hvorfor der ikke er grundlag for at udtale kritik for manglende berigtigelse.

Retsreportage – punkt C.

3

[Klager] har klaget over, at B.

T.

ikke har udvist kvalitativ lighed i dækningen, og at artiklen er ubalanceret, idet den ikke sikrer en objektiv og ligelig gengivelse af forløbet under retssagen og retssagens udfald.

[Klager] har henvist til, at præmissen for dommen i [Byretten] udelades i artiklen, idet B.

T.

undlader at præcisere, at der ved domstolene er truffet afgørelse om, at der var tale om en privat korrespondance, og at B.

T.

i artiklen undlader at sondre mellem professionel og privat korrespondance.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at retsreportagen bør være objektiv.

På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.

En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse, jf. punkt C.

3.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] har anlagt en sag mod [Person 2] for at have delt en privat korrespondance og derved krænket [Klager]s ære og ret til privatlivets fred, og at [Person 2] blev frifundet for disse forhold ved dom afsagt af Retten i [Bynavn 1] den 9. marts 2023.

Pressenævnet finder, at B.

T.

ikke har overskredet de vide rammer for redaktørens redigeringsret ved at undlade at omtale det forhold, at byretten lagde til grund, at den i Ekstra Bladet den 14. april 2022 offentliggjorte mail indgik i en privat korrespondance mellem [Klager] og [Person 2] .

Nævnet udtaler ikke kritik.

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har anført, at B.

T.

har afvist at slette følgende passage i artiklen: ”Mailen om brysterne blev bragt i Ekstra Bladet 14. april 2022.

Den stammer fra [Dato 1] og blev skrevet til [Person 2]”, samt den påklagede artikels link til Ekstra Bladets artikel: ” [Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster ”, som er offentliggjort den 14. april 2022 på ekstrabladet.dk.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i

digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til

mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører

med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Pressenævnet finder, at den påklagede passage ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager].

Nævnet finder imidlertid, at den artikel i Ekstra Bladet, som B.

T.

linker til, indeholder oplysninger, som må anses for at være særligt belastende for [Klager].

Efter en samlet afvejning finder nævnet, at der er tungtvejende grunde, der taler for, at det påklagede link til Ekstra Bladets artikel er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der linkes til en artikel, som Pressenævnet har udtalt kritik af for at være i strid med god presseskik, herunder for at udgøre en krænkelse af privatlivets fred.

Nævnet har også lagt vægt på, at der er udtalt kritik af anvendelsen af linket efter de vejledende regler for god presseskik ovenfor.

Pressenævnet finder herefter på baggrund af princippet i punkt B.

8 grundlag for at kritisere B.

T.

for ikke at hindre tilgængeligheden af det påklagede link til Ekstra Bladets artikel af den 14. april 2022.

Nævnet finder ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af B.

T.

for tilsidesættelse af god presseskik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.

T.

at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer B.

T.

[underrubrik]

B.

T.

får kritik for at bringe ukorrekte oplysninger og krænke privatlivets fred

[tekst]

B.

T.

bragte i marts en artikel, som omtalte udfaldet af en retssag, der omhandlede offentliggørelsen af [Klager]s mailkorrespondance, som Ekstra Bladet havde bragt i april 2022.

Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af [Klager]s mail, idet det krænkede [Klager]s privatlivs fred.

I B.

T.s artikel indgik et link til Ekstra Bladets artikel samt et citat af samme mailkorrespondance, og det fremgik endvidere af artiklen, at Ekstra Bladets afsløring af [Klager]s mail endte med, at [Virksomheden] udbetalte erstatning til 28 tidligere medlemmer, der havde været udsat for seksuelle krænkelser.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og privatlivskrænkende information, samt at B.

T.

ikke har forelagt og berigtiget den ukorrekte information eller slettet linket til Ekstra Bladets artikel.

Pressenævnet kritiserer B.

T.

for at linke til den af Pressenævnet kritiserede artikel i Ekstra Bladet og citere mailkorrespondancen samt for at have bragt den ukorrekte og krænkende oplysning om, at afsløringen af [Klager]s mail førte til, at [Virksomheden] betalte erstatning til tidligere medlemmer af [Kor 1].

Nævnet kritiserer også B.

T.

for ikke at have forelagt og have berigtiget oplysningen om sammenhængen mellem mailen og [Virksomheden]s erstatningsudbetaling samt for ikke at hindret tilgængeligheden af linket til Ekstra Bladets artikel.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den

påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med

Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en

forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den

periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i medie.

Afgjort den 26. september 2023