Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03939

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03939

Ikke kritik af JydskeVestkysten for at bringe billede

JydskeVestkysten omtalte i april et møde mellem en gårdejer og kommunen, repræsenteret ved borgmesteren og en række embedsmænd.

Gårdejeren havde selv rettet henvendelse til avisen og fortalt om mødet, og under mødet havde han oplyst avisen om, at han ikke ville med på et billede.

Avisen bragte et billede fra mødet, hvor pågældende stod med ryggen til sammen med borgmesteren og embedsmændene.

Gårdejeren klagede til Pressenævnet over det bragte billede.

Nævnet fandt, at billedet ikke i presseetisk forstand udgjorde en krænkelse af privatlivets fred, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at fastslå, at der var indgået en aftale mellem parterne om, at avisen ikke skulle bringe et billede fra mødet, hvor han var fotograferet bagfra på et offentligt sted.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Utilfreds gårdejer fik besøg af borgmester og lovning på jord: - Det ville være bedre, om du skrev præcist, hvad det er, du er utilfreds med ”, bragt den 18. april 2023 på jv.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten har bragt et billede af ham uden hans samtykke.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Parterne har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, de havde inden offentliggørelsen af artiklen.

Den 16. april 2023 sendte [Klager] følgende mail med emnet ”Møde med kommunen” til JydskeVestkysten

”Håber at I i jv sender en ud som er seriøs og ikke er forhold indtaget

Det gælder et møde som langt om længe som [Bynavn A] kommune ellers har nægtet at afholde.

Til trods for en aftale lavet sent som januar 2022.

Jeres mand [Journalisten] har før været på sagen men han gør INTET i sagen da han er privat venner med teknisk forvaltning chef og [Person 1] fra [Bynavn A] kommune.

Senest har kommune direktør pålagt dem at nægte svare mig.

Desuden nægter borgmesteren [Borgmesteren] at mødes i sagen.

Dette er i strid med offentlighedslovens regler.

H.

[Klager]”

Den 17. april 2023 svarede JydskeVestkysten

”Hej [Klager]

[Journalisten] kigger forbi dit møde med borgmesteren i morgen og lytter med.

Og hvis vi vurderer, der er noget nyt i sagen, så skriver vi om det.

Mvh.

”

Påklaget artikel

JydskeVestkysten bragte den 18. april 2023 artiklen ” Utilfreds gårdejer fik besøg af borgmester og lovning på jord: - Det ville være bedre, om du skrev præcist, hvad det er, du er utilfreds med ”.

Af artiklens underrubrik fremgår

”[Borgmesteren] tog tirsdag imod [Klager]s invitation til se de forhold, som gårdejeren er utilfreds med.

”

Der er øverst i artiklen indsat et billede af fem mænd, der står i en vejkant.

[Klager] står med ryggen til iført en blå jakke, sorte bukser og et par grønne gummistøvler.

Omkring ham står [Borgmesteren], [Person 2], [Person 3] og [Person 1].

Af billedteksten fremgår

”[Klager], som absolut ikke vil fotograferes, havde tirsdag formiddag besøg af store dele af den kommunale top på en ejendom på [Stedsangivelse] ved [Bynavn B] syd for [Bynavn C] Fra venstre er det borgmester [Borgmesteren], forvaltningsdirektør [Person 2], leder af teknisk forvaltning [Person 3] og udvalgsformand [Person 1].

Første stop var afløbsristen syd for [Klager]s ejendom.

Det er også her langs hegnet til højre, han vil have kommunen til at lave en vold, så der ikke løber regnvand ind i hans have.

”

Af artiklen fremgår

”[BYNAVN B]: Gårdejer [Klager] har sendt en lind strøm af mails til en række politikere og embedsmænd på [Bynavn A] Rådhus, fordi han ikke føler, at hans klager og mails bliver hørt.

Nogle dage får borgmester [Borgmesteren] fem mails i sin indbakke per dag ofte med et kulørt sprog, men det er ikke nødvendigvis den mest optimale facon, understregede han, da han tirsdag formiddag besøgte ejendomme på [Adresse] sammen med udvalgsformand [Person 1], forvaltningsdirektør [Person 2] og forvaltningschef [Person 3].

- Du er velkommen til at sende alle de mails, du vil, men det ville være bedre, om du skrev præcist, hvad det er, du er utilfreds med, og hvordan du mener, kommunen kan gøre noget ved det, sagde borgmesteren.

Parterne mødtes for halvandet år siden, hvor kommunen lovede at levere jord til en lille vold, så regnvand fra vejen ikke løber ind i [Klager]s have.

De er bare ikke enige om, hvor volden skal bygges.

[Klager] vil have den anbragt på kommunens græskant ud mod vejen, mens kommunen vil have volden bygget på ejerens jord.

Tilbud står ved magt

[Borgmesteren] gentog kommunens tilbud om at levere jord til volden.

Derefter besigtigede selskabet et sandfang i en bæk 1 km nord for [Klager]s gård, som han ikke mener, kommunen vedligeholder efter forskrifterne.

Ved skæbnens ironi var en af kommunens folk ved at oprense bækken med en rendegraver.

[Person 3] anbefalede [Klager] at rejse sagerne overfor de rette myndigheder, hvis han ikke mener, kommunen følger reglerne.

[Klager] kender godt klagemulighederne.

Han har klaget til ombudsmanden, fordi kommunen ikke svarer på alle hans mails.

”

Der er i artiklen indsat et billede af en gul rendegraver ved en bæk.

I baggrunden står gruppen af personer fra kommunen og [Klager], som står med ryggen til.

Af billedteksten fremgår ”Ved skæbnens ironi var en af kommunens folk ved at oprense bækken med en rendegraver, da borgmesteren og et par af kommunens chefer mødtes med [Klager], [Stedsangivelse]”.

Efter offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, han havde med JydskeVestkysten efter offentliggørelsen af artiklen.

Den 18. april 2023 sendte [Klager] en mail til JydskeVestkysten

”Hej.

I får en anmeldelse nu.

I havde fået at vide AT I ikke måtte tage foto af mig og sætte det i avisen.

I har IKKE fået min accept.

Oh [Journalisten] fik det også at vide i dag herude.

Så han og jv får en politi anmeldelse i dag.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 28. april 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Privatlivets fred

- brug af billede

[Klager] har anført, at JydskeVestkysten har bragt et billede af ham i avisen, selv om han inden offentliggørelsen havde oplyst avisen om, at han ikke ville fotograferes, da avisen var til stede hos ham for at dække et møde mellem ham og repræsentanter fra kommunen.

[Klager] oplyste i den forbindelse avisen om, at han hverken ville fotograferes forfra eller bagfra, og at han således slet ikke ville i avisen.

Han gjorde samtidig avisen bekendt med, at han ville indgive en politianmeldelse, hvis de bragte billeder af ham.

Avisen bragte på trods af dette alligevel et billede af ham sammen med historien samme dag og afviste at fjerne billedet efterfølgende.

[Klager] har anført, at dette er en krænkelse af hans person.

I forhold til at billedet er taget på offentlig vej, har [Klager] anført, at avisen ikke havde tilladelse til at bringe et billede af ham, uanset at billedet var taget på offentlig vej.

Også billeder taget i det offentlige rum, kræver tilladelse fra den person, der bliver fotograferet.

[Klager] har ikke givet samtykke, og det bragte billede udgør således også en tilsidesættelse af reglerne i databeskyttelsesloven, persondataloven og straffelovens § 264 a.

Efter offentliggørelsen oplyste [Klager] JydskeVestkysten om, at han ville politianmelde avisen for at have bragt billedet, og at han endvidere har krævet erstatning, hvilket kan bekræftes af politiet.

Han har herudover også klaget til Datatilsynet.

[Klager] har endvidere henvist til andre sager ved domstolene.

[Klager] har afslutningsvist henledt opmærksomheden på, at to medlemmer af Pressenævnet er inhabile i sagens behandling, hvorfor han frabeder sig, at disse medvirker i klagesagens behandling.

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

Privatlivets fred

- brug af billede

JydskeVestkysten har anført, at klager inden offentliggørelsen selv henvendte sig til avisens chefredaktør, fordi han gerne ville have avisen til at dække hans møde med repræsentanter fra [Bynavn A] Kommune.

[Klager] oplyste i den forbindelse avisen om, at han ikke mente, at den journalist, der havde dækket sagen tidligere, var seriøs, ligesom han mente, at journalisten var inhabil på grund af venskab med den administrative og politiske ledelse af teknisk forvaltning.

[Klager] bad derfor mediet om at sende en anden journalist.

JydskeVestkysten har i den anledning anført, at det ikke er avisens opfattelse, at journalisten er inhabil, ligesom det heller ikke er avisens opfattelse, at journalisten ikke skulle have dækket sagen seriøst.

Derfor blev [Klager] inden mødet også oplyst om, at den pågældende journalist ville dække sagen.

[Klager] havde således selv inviteret JydskeVestkysten, men krævede i forbindelse med mødet, at avisen ikke fotograferede ham.

Journalisten fotograferede alligevel fra mødet, da det foregik på offentlig vej.

Det bragte billede er ikke krænkende for [Klager], og det blev alene bragt for at dokumentere mødet, som [Klager] selv ønskede omtale af, og som efter JydskeVestkystens opfattelse også er af offentlig interesse.

JydskeVestkysten afviser således at have overtrådt de vejledende regler for god presseskik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt klager er berettiget til erstatning, eller hvorvidt der er sket en overtrædelse af straffelovens bestemmelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, henhører under domstolene og Datatilsynet og falder ligeledes uden for Pressenævnets kompetence.

Pressenævnet henviser i øvrigt til forretningsordenens § 10, hvoraf det fremgår, at et medlem ikke kan deltage i behandlingen af en klage, der vedrører det massemedie, den pågældende er tilknyttet, eller når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

God presseskik

Privatlivets fred

- brug af billede

[Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten har krænket hans person ved at bringe et billede af ham, selv om han før offentliggørelsen havde frabedt sig dette.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

På det bragte billede ses [Klager] stå sammen med borgmesteren og tre andre personer fra kommunen i en vejkant.

[Klager] står med ryggen til, og hans ansigt er således ikke synligt.

Af billedteksten fremgår blandt andet

”[Klager], som absolut ikke vil fotograferes, havde tirsdag formiddag besøg af store dele af den kommunale top på en ejendom på [Stedsangivelse] ved [Bynavn B] syd for [Bynavn C] […].

”

Pressenævnet lægger til grund, at billedet er taget på offentlig vej.

Nævnet finder, at billedet af klager, hvor han ses bagfra stå sammen med en gruppe på offentlig vej, ikke i presseetisk forstand udgør en krænkelse af privatlivets fred.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] selv rettede henvendelse til JydskeVestkysten for at få avisen til at dække historien, og at [Klager] således har indvilget i omtale af sagen, herunder at mediet omtalte ham ved navn.

Nævnet finder herudover ikke grundlag for at fastslå, at der mellem parterne var indgået en aftale om, at avisen ikke ville bringe et billede af [Klager] bagfra.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 26. september 2023