DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03896
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03896
Kritik af Ritzau for fejl i omtale af dom
Ritzau bragte i april et telegram, der omtalte landsrettens afgørelsen i en sag mod en kunstner, der var dømt for blandt andet overtrædelse af navneforbud.
Kunstneren klagede til Pressenævnet over, at omtalen indeholdt en række faktuelle fejl om indholdet af dommen.
Uanset Ritzau havde berigtiget de ukorrekte oplysninger, fandt Pressenævnet det kritisabelt, at Ritzau havde bragt oplysningerne uden forinden at have kontrolleret, om de var korrekte.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Kunstner dømt for at bringe billede af død lærer ”, som blev udsendt af Ritzau den 24. april 2023 på nyhedssiden ritzau.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information.
1 Sagsfremstilling
Ritzau udsendte den 24. april 2023 artiklen ” Kunstner dømt for at bringe billede af død lærer ” på nyhedssiden ritzau.dk.
Artiklen blev udsendt første gang kl.
13:28.
Den første version var ikke ledsaget af en overskrift.
Af artiklen fremgår
”Kunstner og journalist [Klager] idømmes 60 dages betinget fængsel og en bøde på 25.000 kroner for at have brudt et navneforbud samt bragt et billede af en fransk lærers afhuggede hoved.
Det afgør Vestre Landsret mandag.
Landsretten stadfæster dermed byrettens dom fra juli 2022.
”
Artiklen blev samme dag opdateret og udsendt i en 2. version kl.
13:52 med overskriften ” Kunstner dømt for at bringe billede af død lærer” .
Kl.
14.04 blev artiklen udsendt i en 3. version med overskriften ” Kunstner dømt for at bringe billede af død lærer” .
Artiklen har følgende underrubrik
”Også landsretten vurderer, at [Klager] gik over grænsen, da han bragte billede af en død fransklærer.
”
Der er herefter indsat følgende tekst: ”Afsnit 7-10 tilføjet med baggrund”.
Af artiklen fremgår
”Kunstner og journalist [Klager] idømmes 60 dages betinget fængsel og en bøde på 25.000 kroner for at have brudt et navneforbud samt bragt et billede af en fransk lærers afhuggede hoved.
Dommen faldt ved Vestre Landsret mandag.
Landsretten stadfæster dermed byrettens dom fra juli 2022.
[Klager] bragte billedet af historie- og geografilæreren [Person 1]s hoved sammen med en artikel i mediet Frihedens Stemme.
Det er et medie, som [Parti 1]-stifter [Politiker A]s står bag og er ansvarshavende redaktør for.
[Person 1] var skolelærer og blev dræbt af en mand den 17. oktober 2020 for at have vist muhammedtegninger i undervisning om ytringsfrihed.
Og det var dagen efter, at [Klager] bragte billedet af lærerens afhuggede hoved i mediet.
Det er ifølge landsretten en overtrædelse af straffelovens § 264 d. Bestemmelsen træder blandt andet i kraft, når man videredeler billeder af en person under omstændigheder, som kan forlanges unddraget en bredere offentlighed.
Det gælder også i tilfælde med afdøde personer.
Han er også dømt for i fem tilfælde at have brudt et navneforbud for en person, der var sigtet i en straffesag.
Det gjorde han på forskellige internetfora.
Her skrev han indlæg med overskrifter såsom ”Fremmedkriger fra Islamisk Stat der er i familie med (den dengang sigtedes navn, red.) er blevet anholdt i Københavns Lufthavn”.
Til gengæld er han blevet frifundet for to andre anklagepunkter, som handler om at have blufærdighedskrænket en journalist fra Berlingske samt at have taget billede i Retten i Aalborg.
Han idømmes 60 dages betinget fængsel.
De skal dog ikke afsones, hvis han aftjener 80 timers samfundstjeneste inden for otte måneder, har retten besluttet.
Han får desuden en bøde på 25.000 kr.”
En indholdsmæssigt lignende artikel blev endvidere udsendt den 24. april kl.
17:15 under overskriften ” Kunstner dømt for billede af død lærer ”.
Af artiklen fremgår
”Kunstner og journalist [Klager] idømmes 60 dages betinget fængsel og en bøde på 25.000 kroner for at have brudt et navneforbud samt bragt et billede af en fransk lærers afhuggede hoved.
Dommen faldt ved Vestre Landsret mandag.
Landsretten stadfæster dermed byrettens dom fra juli 2022.
[Klager] bragte billedet af skolelæreren [Person 1]s hoved sammen med en artikel i mediet Frihedens Stemme.
Det er et medie, som [Parti 1]-stifter [Politiker A] står bag.
[Person 1] blev dræbt af en mand den 17. oktober 2020 for at have vist muhammedtegninger i undervisning om ytringsfrihed.
Dagen efter bragte [Klager] billedet af lærerens afhuggede hoved i mediet.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 26. april 2023.
Efter offentliggørelsen
Ritzau genudsendte den 28. april 2023 kl.
15:44 en berigtiget version af artiklen ” Kunstner dømt for at bringe billede af død lærer” .
Ved genudsendelsen var artiklen ledsaget af følgende orienteringstekst
”I 1. afsnit er "bøde på 25.000 kroner" fjernet, da han ikke blev idømt bøden i landsretten;
I 2. afsnit er sætning om stadfæstelse fjernet;
Afsnit 3 er tilføjet med oplysning om, at han blev idømt bøde i byretten, men ikke i landsretten;
I afsnit 5 er "[Politiker A]s" rettet til "[Politiker A]";
I 9. afsnit er "i fem tilfælde" fjernet.
;
Tidligere tredjenederste afsnit om frifindelse for anklagepunkter er fjernet.
I stedet er afsnit 11 tilføjet om, at han dømmes for at krænke journalist;
Tidligere sidste afsnit om bøde er fjernet;
Billedteksten er rettet, så der ikke længere står, at dommen er stadfæstet.
”
Følgende fremgår under orienteringsteksten
”Ritzau beklager det fejlbehæftede indhold.
Den korrigerede artikel i sin fulde form kan ses herunder:”
Artiklen har følgende underrubrik
”Også landsretten vurderer, at [Klager] gik over grænsen, da han bragte billede af en død fransk lærer.
”
Af artiklen fremgår
”Kunstner og journalist [Klager] idømmes 60 dages betinget fængsel for at have brudt et navneforbud samt bragt billede af en fransk lærers afhuggede hoved.
Dommen er faldet ved Vestre Landsret mandag.
I byretten i juli 2022 blev [Klager] også idømt en bøde på 25.000 kroner, men landsretten har kun idømt ham den betingede fængselsstraf samt samfundstjeneste.
[Klager] bragte billedet af historie- og geografilæreren [Person 1]s hoved sammen med en artikel i mediet Frihedens Stemme.
Det er et medie, som [Parti 1]-stifter [Politiker A] står bag og er ansvarshavende redaktør for.
[Person 1] var skolelærer og blev dræbt af en mand den 17. oktober 2020 for at have vist muhammedtegninger i undervisning om ytringsfrihed.
Og det var dagen efter, at [Klager] bragte billedet af lærerens afhuggede hoved i mediet.
Det er ifølge landsretten en overtrædelse af straffelovens paragraf 264 d. Bestemmelsen træder blandt andet i kraft, når man videredeler billeder af en person under omstændigheder, som kan forlanges unddraget en bredere offentlighed.
Det gælder også i tilfælde med afdøde personer.
Han er også dømt for at have brudt et navneforbud for en person, der var sigtet i en straffesag.
Det gjorde han på forskellige internetfora.
Her skrev han indlæg med overskrifter såsom "Fremmedkriger fra Islamisk Stat der er i familie med (den dengang sigtedes navn, red.) er blevet anholdt i Københavns Lufthavn".
Han dømmes også for at have blufærdighedskrænket en journalist fra Berlingske, da han mailede hende et foto af sit lem.
Han idømmes 60 dages betinget fængsel.
De skal dog ikke afsones, hvis han aftjener 80 timers samfundstjeneste inden for otte måneder, har retten besluttet.
Efter det oplyste var artiklen ledsaget af følgende billedtekst: ”Vestre Landsret har mandag idømt maler og performancekunstner [Klager] 60 dages betinget fængsel”.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Korrekt information
[Klager] har henvist til, at følgende uddrag af artiklen ikke er korrekt
”Kunstner og journalist [Klager] idømmes 60 dages betinget fængsel og en bøde på 25.000 kroner for at have brudt et navneforbud samt bragt et billede af en fransk lærers afhuggede hoved.
Dommen faldt ved Vestre Landsret mandag.
Landsretten stadfæster dermed byrettens dom fra juli 2022.
[…]
Han idømmes 60 dages betinget fængsel.
De skal dog ikke afsones, hvis han aftjener 80 timers samfundstjeneste inden for otte måneder, har retten besluttet.
Han får desuden en bøde på 25.000 kr.”
Det er ifølge [Klager] ikke er korrekt, at omtale dommen som en stadfæstelse af byrettens dom, da der er tale om en ny dom.
[Klager] har anført, at han, i modsætning til dommen i byretten, I Vestre Landsret blev kendt skyldig i blufærdighedskrænkelse ved at have sendt en mail med et foto af hans penis iført briller til kulturjournalist [Journalist 1]s arbejdsmail på Berlingske.
Mailen var en replik til en klumme, som journalisten havde skrevet om hans ”ædlere dele”.
Vestre Landsret fandt, at journalisten var blevet udsat for en blufærdighedskrænkelse, men [Klager] blev helt usædvanligt ikke idømt en bøde, og den krænkede blev ikke tilkendt tortgodtgørelse.
I Vestre Landsret blev [Klager] endvidere dømt for overtrædelse af et navneforbud, et forhold, han havde erkendt.
Men han blev ikke dømt for at have gjort det i fem tilfælde, som det fremgår af artiklen, og han blev endvidere ikke idømt en bøde for overtrædelse af navneforbuddet på baggrund af en helhedsvurdering af sagen.
Han blev i landsretten også dømt for at have offentliggjort et billede af den dræbte franske lærer.
Dommen i landsretten lød på 60 dages betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste.
Der var således tale om en ny dom i landsretten, da [Klager] blev dømt for endnu et anklagepunkt, og fordi bøden på 25.000 kr. for overtrædelse af navneforbuddet bortfaldt.
Efter offentliggørelsen oplyste han telefonisk Ritzau om fejlen, men mediet ønskede ikke at berigtige artiklen.
2.2 Ritzaus synspunkter
Korrekt information
Ritzau har anført, at mediet efter offentliggørelsen to gange var i telefonisk kontakt med [Klager] om nyhedshistorien.
Den vagthavende nyhedsredaktør havde imidlertid svært ved at forstå de konkrete ankepunkter i [Klager]s telefoniske henvendelse.
Redaktøren fandt det vigtigt, at klagers bemærkninger blev overbragt i korrekt form til de relevante medarbejdere, og redaktøren anmodede derfor flere gange [Klager]s om i kort form at fremsende sine bemærkninger på mail, hvilket han afviste.
Da Ritzau den 28. april 2023 fik tilsendt klagen til Pressenævnet og dermed blev bekendt med klagers klagepunkter, undersøgte Ritzau sagen og foretog samme dag en korrektion af nyhedshistorien.
Den korrigerede artikel blev herefter udsendt den 28. april 2023 kl.
15.44 til Ritzaus kunder ledsaget af en orienteringstekst.
[Orienteringsteksten er gengivet ovenfor under punkt 1, Sagsfremstilling, Efter offentliggørelsen, Pressenævnet .
]
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.
Kompetence
Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
God presseskik
Korrekt information
[Klager] har klaget over, at den påklagede artikel indeholder ukorrekt information.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår, jf. punkt A.
1 og A.
7.
Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske regler også gælder for retsreportage, jf. punkt C.
1.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at den oprindelige artikel, der blev udsendt den 24. april kl.
13:28 og genudsendt i flere versioner samme dag, indeholdt ukorrekt information, herunder oplysninger om at landsretten havde stadfæstet dommen i omtalte straffesag mod [Klager], og at han i den forbindelse var blevet idømt en bøde på 25.000 kr. Nævnet lægger endvidere til grund, at Ritzau har erkendt, at flere af de bragte oplysninger ikke var korrekte, og at Ritzau derfor den 28. april 2023 kl.
15:44 udsendte en korrigeret version af artiklen med en beklagelse.
Nævnet finder på den baggrund, at Ritzau ikke har kontrolleret oplysningerne om [Klager] tilstrækkeligt, før oplysningerne blev offentliggjort.
Nævnet har lagt vægt på, at artiklen, som den blev udsendt i forskellige versioner den 24. april 2023, indeholdt en række fejlagtige oplysninger omkring en domfældelse, og at Ritzau ikke straks efter klagers henvendelse på eget initiativ undersøgte korrektheden af oplysningerne.
Nævnet udtaler derfor kritik af Ritzau for at have bragt oplysningerne, uden forinden at have kontrolleret, om de var korrekte.
Under henvisning til sagens forløb, herunder at klager ikke imødekom Ritzaus anmodning om skriftligt at præcisere, hvilke oplysninger i artiklen, der ikke var korrekte, og henset til, at Ritzau, efter at være blevet bekendt med, hvilke oplysninger der ikke var korrekte, berigtigede artiklen og rundsendte den på ny, finder Pressenævnet, at Ritzau har foretaget tilstrækkeligt for at gøre sine kunder opmærksomme på berigtigelserne i den korrigerede artikel.
Nævnet finder således efter en konkret samlet vurdering ikke anledning til at pålægge offentliggørelse af nævnets kritik, jf. medieansvarslovens § 49.
Nævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at en redaktør er ansvarlig for indholdet af en artikel eller en udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.
De medier, der bragte den påklagede artikel, var således selv ansvarlige for i det pågældende medie at gøre deres læsere tilstrækkeligt opmærksomme på de berigtigelserne til artiklen, som de modtog information om fra Ritzau.
Afgjort den 26. september 2023