Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03561

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03561

EjendomsWatch får kritik for utilstrækkelig forelæggelse

EjendomsWatch bragte i februar 2023 artikler med kritisk omtale af blandt andet en detailhandelskædes udviklingsselskabs arbejdsmetoder i forbindelse med ydelse af partistøtte.

Det fremgik af den ene artikel, at selskabets direktør tilbød en daværende formand for et parti at donere 100.000 kr., som kunne gives blandt andet i fem portioner af 19.999 kr., idet donationer under 20.000 kr. ikke skulle offentliggøres i partiets årsregnskab.

Den omtalte direktør og detailhandelskæden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at EjendomsWatch ikke havde forelagt denne kritik for direktøren, og at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger.

Pressenævnet kritiserede EjendomsWatch for utilstrækkelig forelæggelse.

Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4] ved kommunikationschef [Kommunikationschefen] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Endnu en borgmester beskylder [Klager 1]-direktør for bøllemetoder” , ”Skjult partistøtte og julegaver: [Klager 1] har omdiskuteret fortid i lokalpolitik” og ”Konkursbo taber sag om omstødelse mod [Klager 1] efter entreprenørkrak” , som blev bragt af EjendomsWatch den 13., 14. og 21. februar 2023 på ejendomswatch.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4] har navnlig klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte oplysninger samt over manglende forelæggelse.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

EjendomsWatch bragte den 13. februar 2023 kl.

09:37 artiklen ”Endnu en borgmester beskylder [Klager 1]-direktør for bøllemetoder” på ejendomswatch.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Kritik af [Klager 1]s udviklingsdirektør fra [Kommune A] vækker genklang i nabokommunen [Bynavn A], hvor man havde en lignende oplevelse året forinden.

Ikke professionelt, mener borgmester.

”

Af artiklen fremgår følgende

””Jeg forstår simpelthen ikke, at [Klager 1] – der har samarbejde med så mange kommuner – ønsker at lade sig repræsentere af sådan nogle arbejdsmetoder.

”

Så kontant er meldingen fra borgmesteren i [Kommune B], [Borgmester A] [Parti A], efter at EjendomsWatch i sidste uge kunne fortælle, at [Kommune A]s borgmester, [Borgmester B] [Parti B], har bedt om en offentlig undskyldning fra [Klager 1]s udviklingsdirektør, [Klager 3].

Baggrunden er, at [Klager 1]-direktøren i Fyens Stiftstidende har beskyldt [Kommune A] for studehandler og truet med sagsanlæg, fordi kommunen i 2022 afviste en ansøgning fra [Klager 1] om at etablere en ny butik i [Bynavn B] nordvest for [Bynavn C].

”Det lyder jo som den samme person, vi har haft besøg af.

Det er åbenbart det samme mønster, han følger, når han står i den situation,” siger [Borgmester A].

[Kommune B] blev i 2021 selv sagsøgt af [Klager 1] på baggrund af en udbudsproces, hvor [Dagligvarekoncernen] løb med en byggegrund for næsen af [Klager 1].

Undervejs fastholdt kommunen, at alt var forløbet efter bogen.

[Klager 1] endte da også med at trække stævningen tilbage, efter at have ”snakket med vores jurister,” som [Klager 3] formulerede det i et interview med Fyens Stiftstidende i november 2021.

”Det er jo en blanding af spøjst og drønirriterende.

Vi troede jo, det var en professionel, vi arbejdede sammen med,” siger [Borgmester A].

Ulovlig forkøbsret

Sagen fra [Kommune B] tager udgangspunkt i udbuddet af en kommunalt ejet byggegrund i [Bynavn A] i starten af 2021.

Det vindende bud kom fra [Klager 1], men alligevel endte ejendommen med at gå til [Dagligvarekoncernen], der ønskede at etablere en [Supermarkedskæden]-butik på grunden.

Årsagen var, at [Kommune B] har indgået aftale med [Dagligvarekoncernen] omkring en forkøbsret på grunden forud for udbuddet.

Denne valgte dagligvarekoncern at udnytte ved at matche det tilbud, som var kommet fra [Klager 1].

Dette nægtede [Klager 3] dog at anerkende, og den 25. maj 2021 blev [Kommune B] stævnet af [Klager 1].

Her anførte [Klager 1]s faste advokat, [Advokaten] fra [Advokatfirmaet], at forkøbsretten var en ulovlig begunstigelse af [Dagligvarekoncernen] i udbuddet og derfor ugyldig.

Nyheden om stævningen nåede også avisspalterne, hvilket medvirkede til, at processen blev trukket i langdrag.

”.

.

.

de kan kun gennemføre købet, hvis handlen kan gå tilbage, hvis vi vinder retssagen.

[Dagligvarekoncernen] kan ikke komme i gang med at bygge den butik.

Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre i praksis,” sagde [Klager 3] i august 2021 til Fyens Stiftstidende.

Dette faldt [Borgmester A] for brystet, da han – betrygget af kommunens advokater – ikke mente, at der var noget ulovligt i forkøbsretten.

”Så jeg blev egentlig mere bare irriteret over, at han fik fri mikrofon til at sige en masse grimme ting om kommunen og beskylde os for alt muligt og samtidig sætte en god udviklingsproces på pause,” siger [Borgmester A], der mener, at [Klager 3] ”udmærket godt vidste, at det var lovligt.

”

”Det var som om, han bare ikke ville acceptere, at han ikke havde fået den grund.

Så skulle han bare finde på alt muligt, der kunne underbygge, at det var uretfærdigt for ham,” siger borgmesteren.

Trak trusler tilbage

I efteråret 2021 ringer [Klager 3] pludselig til [Borgmester A].

Her indrømmer [Klager 1]-direktøren, at han har taget fejl angående stævningen og foreslår at mødes.

”Han siger, at han ikke har nogen sag, og nu gider han ikke det her mere, og lad os nu bare komme videre.

Det synes jeg jo er en glædelig nyhed, så selvfølgelig mødes jeg med ham,” siger [Borgmester A].

Det står hurtigt klart for borgmesteren, at [Klager 3]s bodsgang falder sammen med, at [Klager 1] har fået øje på en grund i [Bynavn D] vest for [Bynavn A], hvor de gerne vil opføre en ny butik.

”Så jeg tænker jo, at han pludselig tænker: Nu skal jeg til at samarbejde med [Kommune B], så dur det nok ikke også, at jeg gør dem sure,” siger [Borgmester A].

Efter pres fra borgmesteren ender [Klager 3] med at udtale til Fyens Stiftstidende i november 2021, at [Klager 1] dropper sagen mod [Kommune B], med den begrundelse at ”juristerne har syntes noget lidt andet, end de gjorde tidligere.

”

Og så er vi tilbage til den nye sag fra [Kommune A].

Her har borgmester [Borgmester B] ligeledes har krævet et dementi fra [Klager 3]s side, efter at han offentligt har truet med at stævne kommunen, fordi kommunalbestyrelsen valgte [Dagligvarevirksomheden] frem [Klager 1] i forbindelse med etableringen af en ny dagligvarebutik i [Bynavn B].

Ifølge [Borgmester B] har [Klager 3] på et møde sagt, at han ”lægger sig fladt ned” og beklager truslerne om sagsanlæg.

Og ligesom i [Bynavn A]-sagen, så er undskyldningen faldet i forlængelse af, at [Klager 1] har set sig varm på at etablere en anden butik i kommunen, denne gang i [Bynavn E].

”Det virker jo akkurat som det samme, han lavede hos os.

Jeg forstår simpelthen ikke, at [Klager 1] vil være repræsenteret på den måde,” siger [Borgmester A].

Dårligt omdømme

[Professoren], professor emeritus ved [Uddannelsesinstitutionen] inden for ledelse og strategi, mener, at kritikken fra [Bynavn A] og [Kommune A] har en uheldig indvirkning på [Klager 1]s renomme.

”Det er jo lidt spøjst, at to borgmestre – uafhængigt af hinanden – har den samme oplevelse.

Og hvis man kigger på det med [Klager 1]s øjne, så synes jeg, det er uheldigt, for de har jo ingen interesse i at have medarbejdere, der markerer virksomheden på en sådan måde,” siger [Professoren] til EjendomsWatch.

Han påpeger, at selvom det kan være legitimt at lægge pres på for at fremme virksomhedens interesser, så skal man som direktør ”kende sin besøgelsestid,” så ens samarbejdspartnere ikke synes, at man udviser en ”urimelig adfærd.

”

”[Klager 1] bliver nødt til at tænke på, hvordan de agerer i lokalmiljøerne.

Hvis de får for mange sager, hvor kommunen oplever, at de agerer for aggressivt, så kan det få den modsatte konsekvens: At man ikke ønsker at samarbejde med dem,” siger [Professoren].

EjendomsWatch har rakt ud til [Klager 3] og [Klager 1].

Her afviser man i en kortfattet mail, at de to sager kan sammenlignes, eller at der skulle være et kritisabelt ”mønster” i [Klager 3]s arbejdsmetoder.

”Det er naturligvis en ærgerlig kritik fra [Kommune B]s borgmester, men vi mener ikke, at det vil bidrage til noget positivt, hvis vi kommenterer yderligere på hans holdning og undren,” skriver [Kommunikationschefen], kommunikationschef i [Klager 1], til EjendomsWatch.

Det er ikke første gang, EjendomsWatch omtaler [Klager 3].

Mediet har blandt andet beskrevet, hvordan et boligprojekt, som [Klager 1]-direktøren havde udviklet i privat regi, blev solgt på falske præmisser til en række intetanende investorer for over 100 mio. kr. [I artiklen er der her indsat et link til EjendomsWatchs artikelserie ”[Klager 1]-direktør i Dobbeltrolle” , Pressenævnet ]

EjendomsWatch har også beskrevet, at [Klager 3] har indgået et millionforlig i en sag om kreditorunddragelse i konkursboet efter en aarhusiansk entreprenørvirksomhed, som byggede [Klager 1]-butikker.

”

Korrespondance mellem parterne

[Kommunikationschefen], kommunikationschef hos [Klager 1], skrev forud for offentliggørelsen af artiklen ”Skjult partistøtte og julegaver: [Klager 1] har omdiskuteret fortid i lokalpolitik” med EjendomsWatch via mail på vegne af [Klager 3] og [Klager 4].

Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

Den 13. februar 2023 kl.

11:35 skrev EjendomsWatch følgende til [Kommunikationschefen]

”Som opfølgning på vores historier om kritikken af [Klager 3]s arbejdsmetoder fra borgmestrene i [Kommune A] og [Kommune B], bringer vi i morgen historien om, at [Klager 1]s udviklingsselskab, som [Klager 3] og [Klager 4] står i spidsen for, tidligere har været i mediernes søgelys for tvivlsomme arbejdsmetoder.

I perioden 2009 [sic] afdækkede Frederiksborg Amts Avis, hvordan selskabet – dengang [Ejendomsselskabet] – havde ydet partistøtte til flere partier i [Kommune C].

I 2010 skrev avisen, at medlemmer af Ejendoms- og Miljøudvalget i [Kommune D] var blevet tilbudt julegaver i ”neutral indpakning”.

Begge steder arbejdede selskabet på at etablere nye [Klager 1]-butikker, hvilket affødte beskyldninger om bestikkelse.

Derudover har vi afdækket, at selskabet i 2009 også donerede penge til [Parti B] i [Bynavn F], hvilket bekræftes af daværende borgmester [Borgmester C].

I de efterfølgende tre år – under [Borgmester C] borgmesterskab – blev der opført to nye [Klager 1]-butikker i [Bynavn F].

Den daværende borgmester i [Kommune D], [Borgmester D], sagde i 2010 til Frederiksborg Amts Avis, at [Ejendomsselskabet] havde ”arbejdet mere aggressivt og pågående overfor mig og forvaltningen end andre lignende firmaer.

” Det lyder påfaldende meget som den kritik, borgmestrene i [Kommune A] og [Kommune B] i dag rejser mod [Klager 3].

[Professoren], professor emeritus ved [Uddannelsesinstitutionen], understreger, at man skal være påpasselig med at drage paralleller mellem den nye og den gamle kritik, men siger samtidig, at det er ”eksempler på, at det er personer, der overvejer, hvad de kan gøre for at være med i førerfeltet,” og at andre firmaer ”måske ikke går helt så langt.

”

Hvis [Klager 1] har nogen kommentarer til ovenstående, bedes de fremsendt senest i morgen formiddag, kl.

10.00.

”

Den 14. februar 2023 kl.

09:10 svarede [Kommunikationschefen] følgende

”Blot til din baggrund

[Klager 3] har primært med Jylland og Fyn at gøre - og var ikke en af de sager på Sjælland.

”

EjendomsWatch bragte den 14. februar 2023 kl.

10:01 artiklen ”Skjult partistøtte og julegaver: [Klager 1] har omdiskuteret fortid i lokalpolitik” på ejendomswatch.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”To borgmestre kritiserer [Klager 1] for aggressiv adfærd i udviklingssager.

Det er ikke første gang, at selskabet får hug for at forsøge at påvirke den politiske proces i landets kommuner.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Det taler ind i en historisk præcedens for pågående arbejdsmetoder, når [Klager 1]s udviklingsdirektør, [Klager 3], bliver beskyldt for netop det af to fynske borgmestre, sådan som EjendomsWatch har beskrevet i denne og sidste uge.

I perioden 2009-2011 var [Klager 1]s udviklingsselskab – som [Klager 3] og kollegaen [Klager 4] har stået i spidsen for i 20 år – i mediernes søgelys på grund af sager om gaver og donationer til lokalpolitikere i [Kommune C] og [Kommune D], hvor selskabet ønskede at etablere nye butikker.

EjendomsWatch kan desuden nu afsløre, at også borgmesterkandidaten for [Parti B] i [Kommune E], [Borgmester C], modtog tilbud om partistøtte fra [Klager 1] i forbindelse med kommunalvalget i 2009.

Et tilbud, som han selv husker at have taget imod.

”Hvis vi snakker om kommunalvalget i 2009, så mindes jeg, at [Klager 1]-koncernen donerede penge til [Parti B]s valgkamp i [Kommune E],” skriver [Borgmester C] i en mail til EjendomsWatch.

[Parti B] endte med at vinde valget i [Bynavn F], og i [Borgmester C]s første periode som borgmester fra 2010 til 2013 blev der opført to nye [Klager 1]-butikker i [Bynavn F].

Den forhenværende borgmester, der forlod politik i 2018, afviser dog, at den politiske behandling af de pågældende butikker blev påvirket af [Klager 1]s donation.

”Alt omkring lokalplaner etc. vedr.

butiksåbninger blev håndteret under den politiske ledelse i Teknisk Udvalg i [Kommune E], hvor jeg som borgmester i kommunen ikke havde sæde eller indflydelse på sagsbehandlingen,” skriver [Borgmester C], der i dag er udviklingsdirektør i [Pengeinstituttet].

Flere dårlige sager

Sagerne startede i efteråret 2009, hvor Frederiksborg Amts Avis bragte de første historier om, at [Klager 1]s daværende udviklingsselskab, [Ejendomsselskabet], havde doneret ca. 100.000 kr. til [Parti B] i [Kommune C], hvor selskabet havde købt en grund til 100 mio. kr. med henblik på at etablere detailhandel, et stenkast fra rådhuset.

Efterfølgende erkendte også [Lokallisten] at have modtaget partistøtte fra [Ejendomsselskabet], mens [Parti C] og [Parti D] ikke ønskede at oplyse, om man havde fået penge eller ej.

[Parti A] bekræftede også at have modtaget tilbuddet fra [Ejendomsselskabet]s direktør, [Klager 4], men havde takket nej.

”Han ([Klager 4], direktør i [Ejendomsselskabet], red.) siger til os, at han godt vil give os et beløb i omegnen af 100.000 kr.,” sagde formanden for [Parti A] i [Kommune C], [Formanden], i DR-dokumentaren ”Stemmer til Salg”, hvor sagen blev oprullet i maj 2011.

”Og som han siger: Det kan vi gøre på mange måder: Vi kan give 100.000 kr. til jeres partikasse.

Vi kan give det til nogle enkeltkandidater.

Eller vi kan, så vidt jeg har forstået, også give det i fem portioner af 19.999 kr.,” fortsatte lokalpolitikeren, med henvisning til at donationer under 20.000 kr. ikke skulle offentliggøres i partiets årsregnskab.

Frederiksborg Amts Avis afslørede efterfølgende i 2010, hvordan medlemmer af Ejendoms- og Miljøudvalget i [Kommune D] var blevet tilbudt julegaver i ”neutral indpakning” af [Ejendomsselskabet] i julen 2008.

Det gav fornyet luft til kritikken af detailkædens arbejdsmetoder – blandt andet fra [Parti B]borgmesteren i [Kommune D], [Borgmester D].

”For at sige det diplomatisk, så har [Ejendomsselskabet] arbejdet mere aggressivt og pågående overfor mig og forvaltningen end andre lignende firmaer,” sagde [Borgmester D] dengang til avisen.

Påpasselig parallel

[Borgmester D]s kritik af [Klager 1]s udviklingsselskab – der i dag hedder [Klager 2] – lyder påfaldende meget som det, to nuværende borgmestre i dag beskylder udviklingsdirektør [Klager 3] for.

[Borgmester B] [Parti B] fra [Kommune A] og [Borgmester A] [Parti A] fra [Bynavn A] har i to separate sager krævet dementi fra [Klager 1]-direktøren, efter han offentligt har truet kommunerne med sagsanlæg, fordi de ikke har imødekommet [Klager 1]s ønsker om at etablere nye butikker.

”Jeg forstår simpelthen ikke, at [Klager 1] – der har samarbejde med så mange kommuner – ønsker at lade sig repræsentere af sådan nogle arbejdsmetoder,” siger [Borgmester A] i den forbindelse til EjendomsWatch.

Sagerne har en uheldig indvirkning på [Klager 1]s omdømme, lyder det fra [Professoren], professor emeritus inden for ledelse og strategi ved [Uddannelsesinstitutionen].

Han mener dog ikke, at man direkte kan sammenligne den nye kritik med de tidligere sager om partistøtte og julegaver.

”Man skal passe på med at drage paralleller mellem noget, der er sket i 2022, og noget, der ligger ti år tilbage.

Men det er jo eksempler på, at det er personer, der overvejer, hvad de kan gøre for at være med i førerfeltet.

Det er jeg sikker på, at der også er mange andre virksomheder, der gør – men måske går de ikke helt så langt,” siger [Professoren] til EjendomsWatch.

EjendomsWatch har også rettet henvendelse til [Klager 1], der ikke ønsker at kommentere kritikken nærmere.

”Det er rigtigt, at det dengang for 13-14 år siden affødte kritik i medierne,” lyder det kortfattet i en mail fra [Kommunikationschefen], kommunikationschef i [Klager 1], til EjendomsWatch.

”

EjendomsWatch bragte den 21. februar 2023 kl.

09:42 artiklen ”Konkursbo taber sag om omstødelse mod [Klager 1] efter entreprenørkrak” på ejendomswatch.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”BYGGEBOSSER I AFTALT SPIL: [Klager 1] er frifundet i retssag om manglende betaling til krakket entreprenør.

Selskabet har tidligere betalt millionbeløb til konkursboet i en relateret sag.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Retten i [Bynavn G] har frifundet [Klager 1]s udviklingsselskab, [Klager 2], i en omstødelsessag, som konkursboet efter den krakkede [Bynavn G]-entreprenør [Entreprenøren] havde stævnet selskabet for.

Det skriver kurator i en redegørelse til boets kreditorer fra 15. november 2022.

”Ved dom af 10. august 2022 frifandt Retten i [Bynavn G] de sagsøgte.

Retten pålagde konkursboet at betale kr. 450.000 i sagsomkostninger til hver af de sagsøgte,” står der i kreditorinformationen.

Sagen handler om en – ifølge konkursboet – omstødelig gave på ca. en million kroner i forbindelse med overdragelsen af entreprisen på en [Klager 1]-butik i [Bynavn H] ved [Bynavn I] fra [Entreprenøren] til et andet selskab, kontrolleret af den samme personkreds.

Dette selskab var ligeledes stævnet i sagen.

Med frifindelsen slipper [Klager 2] for en væsentlig ekstraregning, efter at selskabet allerede én gang har indbetalt et millionbeløb til konkursboet efter [Entreprenøren].

Den tidligere sag, som EjendomsWatch beskrev i forsommeren 2022, omhandlede også manglende betaling i forbindelse med entreprisen på en anden [Klager 1]-butik i [Kommune D].

Her blev der i 2021 indgået et forlig på 1,45 mio. kr. mellem konkursboet og [Klager 2].

Selskabets udviklingsdirektør, [Klager 3], har tidligere indgået et personligt forlig med kuratellet i [Entreprenøren] i en sag om kreditorunddragelse, hvor direktøren endte med at betale 2,5 mio. kr. til konkursboet.

”

[Klager 1]s, [Klager 2]s, [Klager 3]s og [Klager 4]s klage er modtaget i Pressenævnet den 7. marts 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1]s, [Klager 2]s, [Klager 3]s og [Klager 4]s synspunkter

Korrekt information

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4] (herefter klagerne) har anført, at EjendomsWatch fejlagtigt har fremstillet det, som om [Klager 3] har solgt ejendomme direkte til investorer og i den forbindelse afgivet utilstrækkelige oplysninger over for investorerne, som har følt sig snydt.

Klagerne har henvist til følgende afsnit fra artiklen ”Endnu en borgmester beskylder [Klager 1]-direktør for bøllemetoder”

”Det er ikke første gang, EjendomsWatch omtaler [Klager 3].

Mediet har blandt andet beskrevet, hvordan et boligprojekt, som [Klager 1]-direktøren havde udviklet i privat regi, blev solgt på falske præmisser til en række intetanende investorer for over 100 mio. kr.”

Det forholder sig således, at [Projektudbyderen] har solgt ejerandele i datterselskaber til investorer, og disse datterselskaber har erhvervet ejerandele i ejendomsselskaber ejet af [Klager 3].

Hverken [Klager 3] eller selskaber kontrolleret af ham har haft noget aftaleforhold til investorerne og har heller ikke kommunikeret med dem i øvrigt, idet han alene har haft en aftale med og kommunikeret med [Projektudbyderen]-selskaberne.

Klagerne har henvist til deres tidligere klage og bemærkninger om urigtige oplysninger om sælgerforhold i Pressenævnets kendelse af 22. juni 2023 i sag nr. 2023-80-0968.

[Klager 3] havde ikke nogen indflydelse på, hvilke oplysninger [Projektudbyderen]-selskaberne afgav over for investorerne i prospekter og i øvrigt, og det forholder sig endda således, at de oplysninger, som [Klager 3] ifølge kritikken burde have givet til investorerne, faktisk blev givet til [Projektudbyderen].

Det er derfor krænkende, skadeligt og agtelsesforringende for [Klager 3] at fremstille det således i artiklerne, at [Klager 3] opstillede urigtige præmisser over for investorerne og solgte ejendommene direkte til ”intetanende” investorer på falske præmisser.

EjendomsWatch har i svaret til Pressenævnet anført, at ”der ingen steder står, at [Klager 3] har solgt projektet.

Der står alene ”havde udviklet” og ”blev solgt””.

Efter klagernes opfattelse må det imidlertid for den almindelige læser klart fremstå således, at [Klager 3] både udviklede og solgte det pågældende projekt.

Forelæggelse

Klagerne har anført, at EjendomsWatch ikke har forelagt en kritik af udviklingsselskabets direktør [Klager 4].

Klagerne har henvist til følgende afsnit fra artiklen ”Skjult partistøtte og julegaver: [Klager 1] har omdiskuteret fortid i lokalpolitik”

””Han ([Klager 4], direktør i [Ejendomsselskabet], red.) siger til os, at han godt vil give os et beløb i omegnen af 100.000 kr.,” sagde formanden for [Parti A] i [Kommune C], [Formanden], i DR-dokumentaren ”Stemmer til Salg”, hvor sagen blev oprullet i maj 2011.

”Og som han siger: Det kan vi gøre på mange måder: Vi kan give 100.000 kr. til jeres partikasse.

Vi kan give det til nogle enkeltkandidater.

Eller vi kan, så vidt jeg har forstået, også give det i fem portioner af 19.999 kr.,” fortsatte lokalpolitikeren, med henvisning til at donationer under 20.000 kr. ikke skulle offentliggøres i partiets årsregnskab.

”

Artiklen indeholder en kritisk omtale af, at klagernes udviklingsselskab i 2009-2010 kom ”i mediernes søgelys på grund af sager om gaver og donationer til lokalpolitikere i [Kommune C] og [Kommune D], hvor selskabet ønskede at etablere nye butikker”.

Som det fremgår, gengiver formanden for [Parti A] i [Kommune C] i citatet, hvad [Klager 4] skulle have sagt til formanden og hans kolleger.

Det citerede udgør en alvorlig kritik af [Klager 4], herunder for forsøg på medvirken til omgåelse af partistøttereglerne.

Den pågældende omgåelse kendes i nyere tid som ”[Politikeren]-finten” og har givet anledning til, at et bredt flertal i Folketinget vil forbyde finten, således som det blandt andet blev omtalt i Politiken i artiklen ”Bredt flertal i Folketinget vil stramme regler og forbyde [Politikeren]-finten” bragt den 28. juni 2021 på politiken.dk.

Denne kritik burde have været forelagt for [Klager 4].

Det gælder, selv om der for så vidt er tale om en citathistorie, idet et medie skal efterkomme samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder, og medier, som bringer citathistorier, skal selvstændigt søge at indhente en kommentar fra den, de krænkende oplysninger vedrører.

Citatet er således ikke udtryk for faktuelle forhold som anført af EjendomsWatch, men en gengivelse af, hvad [Klager 4] ifølge den pågældende formand for [Parti A] i [Kommune C] skulle have udtalt.

Det bliver ikke faktuelt ved, at DR og måske andre medier har gengivet det, og det fritager ikke EjendomsWatch for forelæggelsesforpligtelsen.

Klagerne har bemærket, at der er sket forelæggelse for [Klager 1] (herefter [Klager 1]), hvilket ikke er tilstrækkeligt, hvortil kommer, at det ikke fremgår af forelæggelsen, at artiklen ville indeholde omtale af forsøg på omgåelse af partistøttereglerne.

Forelæggelse skal naturligvis ske for den kritiserede og ikke hans arbejdsgiver, hvortil kommer, at forelæggelsen i sig selv ikke er tilstrækkelig.

Det skulle naturligvis have fremgået af forelæggelsen, at [Klager 4] opfordrede [Parti A-medlemmerne] i [Bynavn J] til at omgå partistøttereglerne.

I stedet fremgik alene følgende

”I perioden 2009 afdækkede Frederiksborg Amts Avis, hvordan selskabet - dengang [Ejendomsselskabet] - havde ydet partistøtte til flere partier i [Kommune C].

…

Hvis [Klager 1] har nogen kommentarer til ovenstående, bedes de fremsendt senest i morgen formiddag, kl.

10.00.

”

Overskriftens dækning

Klagerne har anført, at formuleringen ”Byggebosser i aftalt spil” i underrubrikken til artiklen ”Konkursbo taber sag om omstødelse mod [Klager 1] efter entreprenørkrak” ikke har nogen dækning i artiklen, men i stedet udgør en alvorlig, ubegrundet beskyldning mod [Klager 1].

EjendomsWatch bragte i juni 2022 en artikelserie med den fælles titel ”Byggebosser i aftalt spil” om [Klager 3] og [Klager 1].

De citerede ord indgik som underoverskrift i artiklerne, der omhandlede mulige omstødelige dispositioner i forbindelse med [Entreprenøren]s (herefter [Entreprenøren]) konkurs.

Klagerne har henvist til EjendomsWatchs artikel ”[Klager 1] stævnet i entreprenørkonkurs: Betaler millionbeløb til konkursbo” bragt den 26. juni 2022.

Det fremgår af artiklen under mellemrubrikken ”Overdrog entreprise til nyt selskab” , at konkursboet havde udtaget stævning mod [Klager 2] (herefter [Klager 2]) vedrørende en [Klager 1]-butik på [Adressen] i [Bynavn H] ved [Bynavn I], hvor [Entreprenøren] havde været entreprenør.

Ifølge artiklen gjorde konkursboet gældende, at [Entreprenøren]s underdækning på projektet udgjorde en omstødelig gave i forhold til [Klager 2], hvilket kunne retfærdiggøre underoverskriften ”Byggebosser i aftalt spil” .

I artiklen ”Konkursbo taber sag om omstødelse mod [Klager 1] efter entreprenørkrak” bragte EjendomsWatch herefter den 21. februar 2023 noget sent nyheden om, at [Klager 1] den 10. august 2022 var blevet frifundet i den retssag, som konkursboet havde anlagt.

EjendomsWatch har i svaret til Pressenævnet anført, at brugen af titlen på artikelserien er sket for netop at tydeliggøre, at den indgår i en række tidligere artikler om samme sag.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at der kunne være grundlag for at benytte titlen i de tidligere artikler, hvor der var fremsat krav mod klagerne, men grundlaget eksisterer ikke, når klagerne er blevet frifundet.

Brugen af titlen er derfor både misvisende og skadelig for klagerne.

Efter klagernes opfattelse er forholdet tilstrækkeligt væsentligt til, at Pressenævnet bør udtrykke kritik.

2.2 EjendomsWatchs synspunkter

Korrekt information

EjendomsWatch har bemærket, at klagerne bevidst eller ubevidst har fejllæst artiklen, hvor der ingen steder står, at [Klager 3] har solgt projektet.

Der står alene ”havde udviklet” og ”blev solgt”.

Kritikpunktet er således efter EjendomsWatchs opfattelse meningsløst.

EjendomsWatch har henvist til mediets tidligere udtalelser vedrørende forholdet mellem ejendomsudvikler, -udbyder og -køber i Pressenævnets kendelse af 22. juni 2023 i sag nr. 2023-80-0968.

EjendomsWatch har i disse svar minutiøst gennemgået den tidsmæssige sammenhæng, der viser, at investorerne den 31. juli 2018 blev ejere af [Selskab A], der fire måneder senere i november 2018 købte ejendomsselskabet [Selskab B] af [Klager 3]s helejede selskab [Selskab C], jf. her den fremlagte overdragelsesaftale, der er udarbejdet af [Klager 3]s advokat.

Det var således [Klager 3]s helejede selskab, der solgte til det af investorerne på det tidspunkt ejede selskab.

Forelæggelse

EjendomsWatch har anført, at der er tale om faktuelle forhold, der allerede er blevet beskrevet af flere medier og dermed ikke udgør nogen ny kritik, der kræver en særskilt og detaljeret forelæggelse, som ligger ud over, hvad EjendomsWatch har gjort forsøg på.

Den 13. februar 2023 gengav EjendomsWatch i forelæggelsen relativt udførligt den endnu ikke offentliggjorte artikels fokus, herunder refererede til sagen om partistøtte i [Kommune C].

Forelæggelsen ligger inden for de rammer, der er gældende for en forelæggelse.

Den skete via [Kommunikationschefen], der er kommunikationschef i [Klager 1], hvorfra [Klager 4] driver sit professionelle virke, og som tilsyneladende også repræsenterer [Klager 4] i nærværende klage til Pressenævnet.

Det er en rimelig antagelse, at den professionelle kommunikationschef, som alle interessenter i sagen har henvist til igennem hele forløbet, når de har afvist at tale med EjendomsWatch, vil være i stand til at videreformidle mediets henvendelse, som det i øvrigt har været tilfældet i alle andre lignende tilfælde.

[Klager 4] har haft alle muligheder for at kommentere sagen, men ikke ønsket dette.

Der er intet substantielt at udsætte på EjendomsWatchs forelæggelse i forbindelse med denne eller nogen af de øvrige artikler om [Klager 3] og [Klager 4]s højst usædvanlige ageren i den danske ejendomsbranche.

Evaluering af [Klager 1]s kommunikationsstrategi må tages internt.

EjendomsWatch har henvist til, at mediet gennem knap et år har forsøgt at få klagerne i tale i forbindelse med artikler, hvilket de kategorisk har afvist, blandt andet den 23. november 2022, hvor EjendomsWatch forsøgte at få et interview om netop partistøtte.

Her var svaret, at man ikke ønskede nogen dialog med EjendomsWatchs journalister.

EjendomsWatch har ikke taget stilling til de faktuelle forhold og har heller ikke, som klagerne gør det, taget stilling til, om der foreligger en situation, som klagerne betegner som ”[Politikeren]-finten”.

Overskriftens dækning

EjendomsWatch har anført, at brugen af titlen på artikelserien er sket for netop at tydeliggøre, at den indgår i en række tidligere artikler om samme sag, hvor både [Klager 1] og [Klager 3] personligt har indgået forlig med konkursboet for 1,45 mio. kr. henholdsvis 2,5 mio. kr.

Det er EjendomsWatchs opfattelse, at det er inden for EjendomsWatchs redaktionelle beføjelser at navngive mediets artikelserier og at fastholde navnet på artikelserien, uanset ny udvikling i sagen, så længe artiklens budskab er tydeligt og retvisende.

Budskabet i artiklen er der ingen tvivl om, jf. overskriften ”Konkursbo taber sag om omstødelse mod [Klager 1] efter entreprenørkrak” .

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Mads Sandemann, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Korrekt information

Klagerne har klaget over, at EjendomsWatch fejlagtigt har fremstillet det, som om [Klager 3] har solgt ejendomme direkte til investorer og i den forbindelse afgivet utilstrækkelige oplysninger over for investorerne, som har følt sig snydt.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt.

A.

1.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen ”Endnu en borgmester beskylder [Klager 1]-direktør for bøllemetoder” fremgår blandt andet følgende

”[…]

Det er ikke første gang, EjendomsWatch omtaler [Klager 3].

Mediet har blandt andet beskrevet, hvordan et boligprojekt, som [Klager 1]-direktøren havde udviklet i privat regi, blev solgt på falske præmisser til en række intetanende investorer for over 100 mio. kr. [I artiklen er der her indsat et link til EjendomsWatchs artikelserie ”[Klager 1]-direktør i Dobbeltrolle” , Pressenævnet ]

[…]”

[Klager 1] og [Klager 3] ved kommunikationschef [Kommunikationschefen] klagede den 26. januar 2023 og den 14. februar 2023 til Pressenævnet over artiklerne ”[Klager 1]-direktørs boliger solgt til overleje: Investorer følger sig snydt” , ”[Klager 1]-direktør betalte lejere for at flytte ind i boliger forud for millionsalg” , ”[Klager 1]-folk arbejde på direktørs private boliger: ”Utrolig uprofessionelt”” , ”Ejendomsdirektør har i årevis spillet nøglerolle i [Klager 1]-koncern” og ”Borgmester skyder tilbage mod [Klager 1]-direktør efter trusler om sagsanlæg” , som blev bragt af EjendomsWatch i perioden fra den 30. november 2022 til den 6. februar 2023 på ejendomswatch.dk som en del af artikelserien ”[Klager 1]-direktør i Dobbeltrolle” .

Pressenævnet fandt ved kendelse af 22. juni 2023 i sag nr. 2023-80-0968 ikke grundlag for at udtale kritik af EjendomsWatch for tilsidesættelse af god presseskik.

Idet nævnet bemærker, at der i artiklen ”Endnu en borgmester beskylder [Klager 1]-direktør for bøllemetoder” er indsat link til EjendomsWatchs artikelserie ”[Klager 1]-direktør i Dobbeltrolle” , i hvilken EjendomsWatch nærmere har beskrevet baggrunden for, at en række private investorer i forbindelse med købet af et boligprojekt havde oplevelsen af at være blevet snydt i forbindelse med investeringen, samt de konkrete selskaber og deres relation til [Klager 3], finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

Forelæggelse

Klagerne har klaget over, at EjendomsWatch ikke har forelagt en kritik af udviklingsselskabets direktør [Klager 4].

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

3.

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at en udsendelse er offentliggjort af DR, ændrer således ikke EjendomsWatchs ansvar for at overholde god presseskik.

EjendomsWatch skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at medier, som bringer citathistorier, som udgangspunkt selvstændigt bør søge at indhente en kommentar fra den, de krænkende oplysninger vedrører.

Af artiklen ”Skjult partistøtte og julegaver: [Klager 1] har omdiskuteret fortid i lokalpolitik” fremgår blandt andet følgende

”Det taler ind i en historisk præcedens for pågående arbejdsmetoder, når [Klager 1]s udviklingsdirektør, [Klager 3], bliver beskyldt for netop det af to fynske borgmestre, sådan som EjendomsWatch har beskrevet i denne og sidste uge.

I perioden 2009-2011 var [Klager 1]’s udviklingsselskab – som [Klager 3] og kollegaen [Klager 4] har stået i spidsen for i 20 år – i mediernes søgelys på grund af sager om gaver og donationer til lokalpolitikere i [Kommune C] og [Kommune D], hvor selskabet ønskede at etablere nye butikker.

EjendomsWatch kan desuden nu afsløre, at også borgmesterkandidaten for [Parti B] i [Kommune E], [Borgmester C], modtog tilbud om partistøtte fra [Klager 1] i forbindelse med kommunalvalget i 2009.

Et tilbud, som han selv husker at have taget imod.

”Hvis vi snakker om kommunalvalget i 2009, så mindes jeg, at [Klager 1]-koncernen donerede penge til [Parti B]s valgkamp i [Kommune E],” skriver [Borgmester C] i en mail til EjendomsWatch.

[Parti B] endte med at vinde valget i [Bynavn F], og i [Borgmester C]s første periode som borgmester fra 2010 til 2013 blev der opført to nye [Klager 1]-butikker i [Bynavn F].

Den forhenværende borgmester, der forlod politik i 2018, afviser dog, at den politiske behandling af de pågældende butikker blev påvirket af [Klager 1]s donation.

”Alt omkring lokalplaner etc. vedr.

butiksåbninger blev håndteret under den politiske ledelse i Teknisk Udvalg i [Kommune E], hvor jeg som borgmester i kommunen ikke havde sæde eller indflydelse på sagsbehandlingen,” skriver [Borgmester C], der i dag er udviklingsdirektør i [Pengeinstituttet].

Flere dårlige sager

Sagerne startede i efteråret 2009, hvor Frederiksborg Amts Avis bragte de første historier om, at [Klager 1]s daværende udviklingsselskab, [Ejendomsselskabet], havde doneret ca. 100.000 kr. til [Parti B] i [Kommune C], hvor selskabet havde købt en grund til 100 mio. kr. med henblik på at etablere detailhandel, et stenkast fra rådhuset.

Efterfølgende erkendte også [Lokallisten] at have modtaget partistøtte fra [Ejendomsselskabet], mens [Parti C] og [Parti D] ikke ønskede at oplyse, om man havde fået penge eller ej.

[Parti A] bekræftede også at have modtaget tilbuddet fra [Ejendomsselskabet]s direktør, [Klager 4], men havde takket nej.

”Han ([Klager 4], direktør i [Ejendomsselskabet], red.) siger til os, at han godt vil give os et beløb i omegnen af 100.000 kr.,” sagde formanden for [Parti A] i [Kommune C], [Formanden], i DR-dokumentaren ”Stemmer til Salg”, hvor sagen blev oprullet i maj 2011.

”Og som han siger: Det kan vi gøre på mange måder: Vi kan give 100.000 kr. til jeres partikasse.

Vi kan give det til nogle enkeltkandidater.

Eller vi kan, så vidt jeg har forstået, også give det i fem portioner af 19.999 kr.,” fortsatte lokalpolitikeren, med henvisning til at donationer under 20.000 kr. ikke skulle offentliggøres i partiets årsregnskab.

Frederiksborg Amts Avis afslørede efterfølgende i 2010, hvordan medlemmer af Ejendoms- og Miljøudvalget i [Kommune D] var blevet tilbudt julegaver i ”neutral indpakning” af [Ejendomsselskabet] i julen 2008.

Det gav fornyet luft til kritikken af detailkædens arbejdsmetoder – blandt andet fra [Parti B]borgmesteren i [Kommune D], [Borgmester D].

”For at sige det diplomatisk, så har [Ejendomsselskabet] arbejdet mere aggressivt og pågående overfor mig og forvaltningen end andre lignende firmaer,” sagde [Borgmester D] dengang til avisen.

[…]

EjendomsWatch har også rettet henvendelse til [Klager 1], der ikke ønsker at kommentere kritikken nærmere.

”Det er rigtigt, at det dengang for 13-14 år siden affødte kritik i medierne,” lyder det kortfattet i en mail fra [Kommunikationschefen], kommunikationschef i [Klager 1], til EjendomsWatch.

”

Pressenævnet finder, at omtalen af [Klager 4]s adfærd i forbindelse med ydelse af partistøtte kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for ham.

Oplysningerne skulle derfor forelægges [Klager 4] forud for offentliggørelsen.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at EjendomsWatch den 13. februar 2023 via mail til kommunikationschef [Kommunikationschefen] oplyste, at EjendomsWatch ville bringe en artikel om, at [Klager 1]s udviklingsselskab [Ejendomsselskabet], som [Klager 3] og [Klager 4] står i spidsen for, tidligere har været i mediernes søgelys for tvivlsomme arbejdsmetoder.

EjendomsWatch præsenterede [Kommunikationschefen] for artiklens emne og den overordnede kritik af [Ejendomsselskabet]s ydelse af partistøtte til flere partier i [Kommune C] og tilbud om julegaver til udvalgsmedlemmer i [Kommune D].

EjendomsWatch henviste her blandt andet til Frederiksborg Amts Avis’ tidligere mediedækning.

I den forbindelse bad EjendomsWatch om [Klager 1]s kommentarer hertil.

Pressenævnet finder, at oplysningerne fra den daværende formand for [Parti A] i [Kommune C], [Formanden], om [Klager 4]s udsagn i forbindelse med ydelse af partistøtte, som stammer fra en DR-dokumentar, har en sådan karakter, at EjendomsWatch inden offentliggørelsen selvstændigt burde have undersøgt, om [Klager 4] havde eventuelle kommentarer til oplysningerne.

Nævnet har lagt vægt på, at der er tale om konkrete, faktiske oplysninger om forsøg på medvirken til omgåelse af partistøttereglerne, som er egnet til at påvirke [Klager 4]s omdømme, og som dermed ikke burde have stået uimodsagt i artiklen.

Nævnet udtaler på den baggrund kritik af EjendomsWatch for utilstrækkelig forelæggelse.

Overskriftens dækning

Klagerne har klaget over, at formuleringen ”Byggebosser i aftalt spil” i underrubrikken til artiklen ”Konkursbo taber sag om omstødelse mod [Klager 1] efter entreprenørkrak” ikke har nogen dækning i artiklen, men i stedet udgør en alvorlig, ubegrundet beskyldning mod [Klager 1].

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

6.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Artiklen ”Konkursbo taber sag om omstødelse mod [Klager 1] efter entreprenørkrak” har følgende underrubrik

”BYGGEBOSSER I AFTALT SPIL: [Klager 1] er frifundet i retssag om manglende betaling til krakket entreprenør.

Selskabet har tidligere betalt millionbeløb til konkursboet i en relateret sag.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Retten i [Bynavn G] har frifundet [Klager 1]s udviklingsselskab, [Klager 2], i en omstødelsessag, som konkursboet efter den krakkede [Bynavn G]-entreprenør [Entreprenøren] havde stævnet selskabet for.

Det skriver kurator i en redegørelse til boets kreditorer fra 15. november 2022.

”Ved dom af 10. august 2022 frifandt Retten i [Bynavn G] de sagsøgte.

Retten pålagde konkursboet at betale kr. 450.000 i sagsomkostninger til hver af de sagsøgte,” står der i kreditorinformationen.

Sagen handler om en – ifølge konkursboet – omstødelig gave på ca. en million kroner i forbindelse med overdragelsen af entreprisen på en [Klager 1]-butik i [Bynavn H] ved [Bynavn I] fra [Entreprenøren] til et andet selskab, kontrolleret af den samme personkreds.

Dette selskab var ligeledes stævnet i sagen.

Med frifindelsen slipper [Klager 2] for en væsentlig ekstraregning, efter at selskabet allerede én gang har indbetalt et millionbeløb til konkursboet efter [Entreprenøren].

Den tidligere sag, som EjendomsWatch beskrev i forsommeren 2022, omhandlede også manglende betaling i forbindelse med entreprisen på en anden [Klager 1]-butik i [Kommune D].

Her blev der i 2021 indgået et forlig på 1,45 mio. kr. mellem konkursboet og [Klager 2].

Selskabets udviklingsdirektør, [Klager 3], har tidligere indgået et personligt forlig med kuratellet i [Entreprenøren] i en sag om kreditorunddragelse, hvor direktøren endte med at betale 2,5 mio. kr. til konkursboet.

”

Pressenævnet finder, at anvendelsen af formuleringen ”Byggebosser i aftalt spil” fremstår som EjendomsWatchs vurdering af mulige omstødelige dispositioner i forbindelse med entreprenørvirksomheden [Entreprenøren]s konkurs, herunder overdragelsen af entreprisen på en [Klager 1]-butik fra [Entreprenøren] til et andet selskab, som var kontrolleret af den samme personkreds, og nævnet finder, at formuleringen ikke overskrider rammerne for redaktørens redigeringsret.

Nævnet bemærker, at det fremgår af artiklen, at [Klager 1] er blevet frifundet i retssagen, som konkursboet havde anlagt.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af EjendomsWatch at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer EjendomsWatch

[underrubrik]

EjendomsWatch får kritik for utilstrækkelig forelæggelse

[tekst]

EjendomsWatch bragte i februar 2023 en artikel om [Klager 1]s udviklingsselskab [Ejendomsselskabet]s arbejdsmetoder i forbindelse med ydelse af partistøtte.

Det fremgik af artiklen, at selskabets direktør [Klager 4] tilbød en daværende formand for et parti at donere 100.000 kr., som kunne gives blandt andet i fem portioner af 19.999 kr., idet donationer under 20.000 kr. ikke skulle offentliggøres i partiets årsregnskab.

[Klager 4] klagede til Pressenævnet over, at EjendomsWatch ikke havde forelagt denne kritik for ham.

Pressenævnet kritiserer EjendomsWatch for utilstrækkelig forelæggelse, idet EjendomsWatch ikke havde forelagt [Klager 4] de konkrete, faktiske oplysninger om forsøg på medvirken til omgåelse af partistøttereglerne.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 26. september 2023