Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04198

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04198

Kritik af Sjællandske for manglende forelæggelse.

Sjællandske Medier omtalte i foråret en række artikler om en nabostrid, hvor en nabo til en minigolfbane gav udtryk for at være utilfreds med etableringen af denne.

Sjællandske bragte i den forbindelse en artikel, hvor ejeren af minigolfbanen fremsatte en række beskyldninger mod naboen.

Naboen klagede til Pressenævnet over, at mediets dækning var ensidig, og at han ikke var blevet hørt.

Nævnet fandt, at mediet ikke havde dokumenteret, at de konkrete beskyldninger i artiklen var blevet forelagt for naboen og kritiserede Sjællandske Medier for manglende forelæggelse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Rasende nabo fik igen besøg af politiet ” og ” Minigolf-ejer frygter for sin familie ”, bragt den 23. maj 2023 på sn.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklerne ikke er korrekte og loyalt oplyst, men kun beskriver sagen fra én side, og at han ikke er kommet til orde i sammenhængen.

1 Sagsfremstilling

Påklagede artikler

Sjællandske medier bragte den 23. maj 2023 kl.

05:30 (opdateret kl.

15:11) artiklen ” Rasende nabo fik igen besøg af politiet ” på sn.dk.

Af artiklens underrubrik fremgår

”Naboen til minigolfbanen i [Bynavn 1] er stadig rasende.

I weekenden tog politiet dog den megafon, han har brugt til at udbrede sin utilfredshed.

”

Der er i artiklen indsat et billede af en mand, der står med en megafon i hånden bag en hæk.

Af billedteksten fremgår: ”Megafonen har været brugt flittigt, siden minigolfbanen blev indviet.

Den dag stod han udenfor hækken og råbte sin vrede ud over både gæster og ejere.

”

Af artiklen fremgår

”Raseriet får stadig frit løb.

Naboen til minigolfbanen i [Bynavn 1] har endnu en gang haft besøg af politiet, som fortsat modtager anmeldelser om larm og chikane fra både minigolfbanen og andre omkringboende.

– Vi var derude lidt over middag efter en anmeldelse, men da var der stille.

Så kørte patruljen forbi igen hen ad eftermiddagen, og da fik de en god snak med manden, siger kommunikationsmedarbejder ved [Politikredsen] [Person 1].

[Der er i artiklen indsat et link til artiklen ”Minigolf-ejer frygter for sin familie, Pressenævnet ]

Politiet konfiskerede under besøget mandens megafon, som han har brugt til at råbe sin utilfredshed ud i med jævne mellemrum.

De tog også en generator med, som manden havde fået stillet op på toppen af en skibscontainer, så den kunne larme mest muligt over mod minigolfbanen.

Vendte straks tilbage

Politiet var dog kun lige kørt fra stedet, da manden igen var ovre hos naboen for at erklære sin utilfredshed med minigolfbanen.

– Jeg kan godt forstå, det er utryghedsskabende for de, der bor der, siger [Person 1], som ikke kan huske, der har været lignende sager i politikredsen.

– Det er bestemt ikke hverdagskost det her.

Det hører til sjældenhederne, siger han.

Han opfordrer de, der bliver generet af manden til at blive ved at melde sagerne til politiet og samtidig føre log over alle de ting, der kan opfattes som chikane.

– I yderste konsekvens kan manden få forbud mod at opsøge familien og ejeren af minigolfbanen, siger han.

Ønsker handling nu

Det er præcis, hvad [Person 2], ejer af minigolfbanen, gerne vil have.

– Han skal have et strakstilhold, så han ikke må snakke til os eller henvende sig til os.

Hvis han gør det, så kan de udstede bøder til ham hver gang.

Imens kan vi så arbejde på et rigtigt tilhold.

Der må snart ligge så massivt materiale, så det kan ende i det, siger [Person 2], som føler sig magtesløs i striden med sin sure nabo.

– Vi har video af ham, hvor han slår ud efter en af vores gæster.

Jeg synes bare snart, at vi må have noget fokus på det her.

Politiet siger, de samler til bunke og det er en langsommelig proces.

Det kan jeg bare ikke bruge til noget.

Jeg håber på hver dag det må få en ende, siger han.

Nordvestnyt har mandag haft kontakt til naboen, som ikke ønsker at udtale sig til os.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvoraf fremgår

” Sagen kort

Naboen til minigolfbanen har protesteret mod banens åbning helt fra den spæde start.

Ved indvielsen 6. april demonstrerede han med høj musik, protestskilte og råb i megafon i et omfang, der forstyrrede taler og gæster.

Siden har naboen vedvarende generet både ejere, gæster og naboer med tilråb og ukvemsord, og ved en enkelt lejlighed kastede han æg efter en gæst.

Politiet har været tilkaldt ved flere lejligheder siden indvielsen.

”

Sjællandske Medier bragte den 23. maj 2023 kl.

06:00 artiklen ” Minigolf-ejer frygter for sin familie ” på sn.dk.

Af artiklens underrubrik fremgår

”Striden med en rasende nabo begynder at tære på [Person 2], som er nervøs for, hvad naboen kan finde på.

”

Der er i artiklen indsat et billede af ejeren af den pågældende minigolfbane, der ses stå smilende på minigolfbanen.

Af artiklen fremgår

”– Han skriger jo op som et sindssygt menneske.

Jeg er i tvivl om, hvad han kan finde på.

Vi er der, hvor vi frygter, at når han er så magtesløs, kan han lige så godt gå all in, siger [Person 2], ejer af Minigolfparken.

Han føler, at der ikke bliver gjort noget ved sagen, som for både ham og familien er meget belastende.

– Jeg ved ikke, hvor vi skal råbe op for, at nogen tager det alvorligt.

Det kan godt være, det giver flere likes på Facebook men det kan jeg jo ikke bruge til noget, hvis et familiemedlem bliver lemlæstet, siger [Person 2], som begynder at blive bange for, hvad det kan ende med.

– Han er som et vildt dyr, når han står og råber.

Det fylder sindssygt meget for os, siger [Person 2], som er bange for, at naboen en dag får held til at hidse en gæst op til et regulært slagsmål.

– Det synes jeg da heller ikke er sjovt.

Der vil helt sikker være gæster, der kan provokeres.

Han vil så gerne have den der konfrontation.

Det er bare et spørgsmål om, hvornår lunten tænder, siger han.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 24. maj 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]’ synspunkter

Korrekt information, forelæggelse og vinkling

[Klager]har anført, at artiklerne er udtryk for forfølgelse af hans person, og at han gentagne gange bliver udstillet på sn.dk på alle mulige måder.

Artiklerne beskriver ikke sandheden, men bygger alene på udtalelser fra den ene part i sagen.

Avisen har taget part i sagen om tilsviningen af ham som person, uden at avisen har sat sig ind i, hvem der er den forurettede i sagen.

[Klager] har endvidere anført, at han ikke er blevet interviewet, og det er således kun den ene part, der kommer til orde i artiklerne.

[Klager] har herudover anført, at det er katastrofalt, at man kan bestille et medie til at svine andre til på den måde, hvor avisen har taget part i sagen.

Konsekvenserne af den ukritiske journalistiske tilsvining af hans person har været, at tilfældige personer har opsøgt [Klager] på hans bopæl og uddelt øretæver og udøvet systematisk hærværk.

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at tage affære, og har i den forbindelse henvist til, at han gentagne gange har forsøgt at bede journalisten om at stoppe.

2.2 Sjællandske Mediers synspunkter

Korrekt information, forelæggelse og vinkling

Sjællandske Medier har anført, at det kan afvises, at der fra mediets side drives hetz mod [Klager], ligesom mediet ikke forsøger at skade eller udstille ham.

[Klager] er part i en verserende strid omkring en nyopført minigolfbane i [Område A], og der har i den forbindelse været en række hændelser, hvor han har gjort opmærksom på sig selv.

Det er i offentlighedens interesse at berette om konflikterne i området, og den konkrete konflikt har haft store konsekvenser i nærområdet, og mediet forsøger at dække sagen samvittighedsfuldt og nuanceret.

Sjællandske Medier har understreget, at mediet forsøger forelæggelse hver eneste gang, der er omtale eller kritik af [Klager]s handlemåde, og har henvist til tidligere klagesager i Pressenævnet mellem [Klager] og mediet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at artiklerne ikke beskriver sandheden, men kun den en parts synspunkter, og at han ikke er kommet til orde.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Klager er ikke nævnt ved navn i artiklerne.

Det er imidlertid Pressenævnets opfattelse, at klager ud fra indholdet af artiklerne og billedet er identificeret som den omtalte nabo.

Pressenævnet skal herefter bemærke, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, om oplysningerne i artiklerne om naboens handlinger i forbindelse med nabokonflikten er korrekte eller ej.

Pressenævnet finder i forbindelse med mediets omtale af sagen videre, at vinklingen af artiklerne, der bygger på naboens udtalelser og dermed den ene parts oplevelser, ligger inden for redaktørens redigeringsret.

Pressenævnet finder, at omtalen i artiklerne indeholder oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], og som derfor skal forelægges for ham.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Af artiklen ” Rasende nabo fik igen besøg af politiet ” fremgår blandt andet

ӯnsker handling nu

Det er præcis, hvad [Person 2], ejer af minigolfbanen, gerne vil have.

– Han skal have et strakstilhold, så han ikke må snakke til os eller henvende sig til os.

Hvis han gør det, så kan de udstede bøder til ham hver gang.

Imens kan vi så arbejde på et rigtigt tilhold.

Der må snart ligge så massivt materiale, så det kan ende i det, siger [Person 2], som føler sig magtesløs i striden med sin sure nabo.

– Vi har video af ham, hvor han slår ud efter en af vores gæster.

Jeg synes bare snart, at vi må have noget fokus på det her.

Politiet siger, de samler til bunke og det er en langsommelig proces.

Det kan jeg bare ikke bruge til noget.

Jeg håber på hver dag det må få en ende, siger han.

Nordvestnyt har mandag haft kontakt til naboen, som ikke ønsker at udtale sig til os.

”

På baggrund af sagens oplysninger, og som det også er gengivet i artiklen, lægger Pressenævnet til grund, at Nordvestnyt, som er en del af Sjællandske Medier, har forsøgt at kontakte [Klager] i anledning af omtalen, og at han ikke har ønsket at udtale sig.

Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af Sjællandske Medier for manglende forelæggelse.

Af artiklen ” Minigolf-ejer frygter for sin familie ” fremgår blandt andet

”– Han skriger jo op som et sindssygt menneske.

Jeg er i tvivl om, hvad han kan finde på.

Vi er der, hvor vi frygter, at når han er så magtesløs, kan han lige så godt gå all in, siger [Person 2], ejer af Minigolfparken.

[…]

– Han er som et vildt dyr, når han står og råber.

Det fylder sindssygt meget for os, siger [Person 2], som er bange for, at naboen en dag får held til at hidse en gæst op til et regulært slagsmål.

[…]

Han vil så gerne have den der konfrontation.

Det er bare et spørgsmål om, hvornår lunten tænder, siger han.

”

Pressenævnet finder, at beskyldningerne fremstår som minigolfbaneejerens subjektive vurdering.

Nævnet finder samtidig, at beskyldningerne, der har en faktisk karakter, kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], og at der derfor er tale om oplysninger, der skal forelægges for ham.

Uanset, at Sjællandske Medier har oplyst, at mediet har forsøgt forelæggelse hver eneste gang, der er bragt omtale eller kritik af klagers handlemåde, finder Pressenævnet på baggrund af sagens oplysninger, at Sjællandske Medier ikke ses at have dokumenteret, at de konkrete beskyldninger i artiklen har været forelagt for [Klager] før offentliggørelsen, ligesom det ikke ses at fremgå af artiklen, at Sjællandske Medier har forsøgt at få en kommentar til beskyldningerne fra [Klager].

Pressenævnet finder på den baggrund, at Sjællandske Medier har tilsidesat god presseskik ved at bringe beskyldningerne i artiklen ” Minigolf-ejer frygter for sin familie” uden at forelægge disse for [Klager].

Nævnet udtaler kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Sjællandske Medier at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

” [rubrik]

Pressenævnet kritiserer Sjællandske Medier

[underrubrik]

Sjællandske Medier får kritik for manglende forelæggelse

[tekst]

Sjællandske Medier omtalte i maj måned en nabokonflikt, hvor en nabo til en minigolfbane var utilfreds med etableringen af denne.

Sjællandske Medier bragte i den forbindelse en artikel, hvor ejeren af minigolfbanen fremsatte en række beskyldninger mod naboen.

Pressenævnet fandt, at der var tale om beskyldninger af en sådan karakter, at de skulle forelægges for naboen.

Nævnet fandt det ikke dokumenteret, at mediet havde forelagt de konkrete beskyldninger for klager.

Nævnet kritiserer Sjællandske Medier for manglende forelæggelse.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 26. september 2023