Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03771

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03771

Kritik af B.

T.

for misvisende overskrift og manglende forelæggelse

B.

T.

bragte i april måned en artikel om PETs seneste trusselsvurdering og vurderingen af indirekte trusler fra det, der blev omtalt som antimyndighedsekstremisme.

B.

T.

kædede trusselsvurderingen sammen med en offentlig debattør med mange følgere, der havde udtalt sig kritisk om blandt andet corona-håndteringen og krigen i Ukraine.

Debattøren klagede til Pressenævnet over omtalen, herunder at avisen i overskriften havde skrevet, at myndighederne mente, at hun kunne være en mulig trussel, og at hun ikke var blevet forelagt beskyldningerne.

B.

T.

havde på eget initiativ ændret overskriften og berigtiget artiklen efter henvendelse fra klager.

Pressenævnet fandt, at B.

T.

havde tilsidesat god presseskik ved at bringe en misvisende overskrift og ikke at have forelagt debattøren de konkrete beskyldninger.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen "De har tusindvis af følgere på sociale medier: Myndighederne mener, at de kan være en mulig trussel" bragt den 8. april 2023 på bt.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over blandt andet, at artiklen indeholder ukorrekt information og beskyldninger, som hun ikke er blevet forelagt.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt uddrag af en sms-korrespondance, hun havde med B.

T.

inden offentliggørelsen.

Det fremgår af korrespondancen, at B.

T.

den 30. marts 2023 sendte følgende besked til [Klager]

” Journalisten : Jeg er helt grundlæggende interesseret i at høre dig fortælle, hvorfor du ser på corona og Ukraine, som du gør.

Og om du ser en kobling mellem de to ting – altså vores politikeres (danske og vestlig/udenlandske) tilgang.

Så mine spørgsmål må være noget i retning af

[Klager] hvordan ser du på håndteringen af coronavirus og vaccine?

Hvordan ser du på krigen i Ukraine?

Ser du en kobling mellem de to ting?

Og så vil jeg nok også spørge ind til dine mange følgere, som jeg tror, følger dig pga.

netop dine holdninger til de ting.

Og så vil jeg også spørge ind til den kritik, du møder for at lufte dine holdninger offentligt.

Giver det mening?

”

[Klager] har endvidere til Pressenævnet indsendt nedenstående udaterede uddrag af korrespondancen mellem hende og B.

T., hvoraf fremgår

”Journalisten : Kan jeg skrive, du er [stillingsbetegnelse 1] i [Ansættelsessted]?

Googler man dit navn, så finder man ud af det på 10 sekunder.

[Klager] : Nej.

Kun at jeg er [stillingsbetegnelse 1] – ikke hvor.

Jeg har selv fjernet oplysningerne offentligt så folk ikke ved hvor jeg arbejder.

Journalisten : Du ligger på [Ansættelsessted]s hjemmeside.

[Klager] : Nej det er gammel forskning for 10 år siden.

Journalisten : Helt i orden.

[Klager] : Jeg har en rækkevidde på snart 400 millioner så det er absolut afgørende at de mennesker ikke ved hvor jeg bor og kommer.

”

Den påklagede artikel

B.

T.

bragte den 8. april 2023 kl.

21.00 artiklen ” De har tusindvis af følgere på sociale medier: Myndighederne mener, at de kan være en mulig trussel ” på bt.dk.

Der er øverst i artiklen indsat et billede af [Klager] iført hvid kittel.

Af billedteksten fremgår ”[Titel] [Klager] er en dansk [stillingsbetegnelse 1] med mere end 300.000 følgere på Twitter.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

"Den ene er en dansk [stillingsbetegnelse 1] med 300.000 følgere på Twitter.

Den anden er [stillingsbetegnelse 2] i et kendt, dansk band.

Hvad de har tilfældes er en skepsis over for coronavacciner og den danske regerings håndtering samt støtte til Ukraine og præsident Zelenskyj fra Vesten.

Og så er der en mulighed for, at de er på PETs radar.

Deres holdninger menes nemlig at være en potentiel trussel, da de anses for at være antiautoritære og antimyndighedsorienterede.

Det tager ikke længe at finde frem til deres holdninger.

Dem lufter de helt offentligt på sociale medier.

Den ene er [Titel] [Klager].

Hun er en dansk [stillingsbetegnelse 1] i det danske sundhedsvæsen.

På Twitter har hun mere end 300.000 følgere og på Instagram over 140.000.

Dem når hun på engelsk.

Det giver hende mulighed for at nå millioner af mennesker verden rundt.

Hendes budskaber er kritik af coronahåndteringen, kritik af den fortsatte støtte til Ukraine, som hun mener holder krigen kørende.

Så er hun imod den woke bevægelse og bruger tid på at deltage i debatten om kønsidentitet.

Til B.

T.

forklarer [Klager]: »Som tiden har vist, var coronahåndteringen meget forkert og samfundsskadelig,« skriver hun i en mail.

Og på spørgsmålet om støtten til Ukraine er en del af svaret: »Nej, det skal Danmark ikke (støtte, red).

Vi skal heller ikke støtte Rusland.

Krig er altid en tragedie med millioner af uskyldige ofre.« Hun mener i det hele taget, at kritikken af hendes person og bevægelse som værende konspiratorisk er usaglig, selvom hun medgiver, at nogle personer kan være faldet den vej.

»Man behøver ikke være 'konspirationsteoretiker', fordi man er uenig i regeringens håndtering af ting.« »Jeg er ikke konspirationsteoretiker, men jeg kræver en saglig udlægning af emner i pressen, og hvis pressen nægter at levere det, så vil jeg henholde mig til min ret ved selv at sætte mig ind i tingene og søge oplysninger andre steder end i MSMnyhederne.«

En anden person i lignende kategori er den danske [stillingsbetegnelse 2] [Person 2].

” [Ham kender mange fra [Bandnavn], der hittede med [Sang].

Under de første dage af den russiske invasion af Ukraine var han skarp kritikker af Volodymyr Zelenskyj og Ukraine, som han mente er drevet af 'nazistisk teori'.

Den holdning har han siden været ude at undskylde.

[…].

”

Efter offentliggørelsen

- berigtigelse af 10. april 2023

Overskriften blev den 10. april 2023 kl.

15:52 ændret til ” De har tusindvis af følgere på sociale medier: Der er mulighed for, at de er på PETs radar” .

Under overskriften blev følgende markeret med fed skrift tilføjet: ”Opdatering: Denne artikel er efter udgivelsen blevet udstyret med en faktaboks, der indeholder uddrag fra PETs nye trusselsvurdering.

” Af faktaboksen fremgår

” Derfor er PET opmærksom på antimyndighedsekstremisme

I PETs nye trusselsvurdering oplyses det, at efterretningstjenesten nu er opmærksom på og følger antimyndighedsekstremisme.

Blandt andet skriver PET

I brødteksten blev følgende sætning i første afsnit fjernet

”Deres holdninger menes nemlig at være en potentiel trussel, da de anses for at være antiautoritære og antimyndighedsorienterede.

”

- berigtigelse af 11. april 2023

Overskriften blev den 11. april 2023 kl.

19:45 ændret til ” De har tusindvis af følgere på sociale medier”.

Under overskriften blev følgende tilføjet med fed skrift

”RETTELSE 11/04/23: I artiklens oprindelige overskrift stod der, at myndighederne mener, [Klager] og [Person 2] kan være en mulig trussel.

Helt præcist lød overskriften: "De har tusindvis af følgere på sociale medier: Myndighederne mener, at de kan være en mulig trussel".

Det har B.

T.

ikke dokumentation for.

B.

T.

beklager fejlen.

Overskriften blev efterfølgende ændret, så der stod, at "der er mulighed for, at de er på PETs radar", men det har B.

T.

heller ikke belæg for.

B.

T.

har derfor fjernet påstanden fra artiklens rubrik og brødtekst.

PET omtaler i efterretningstjenestens seneste trusselsvurdering "indirekte trusselspåvirkning" fra for eksempel "hård retorik" og "fjendtlige indlæg" på sociale medier, der ifølge PET kan øge risikoen for voldelig "antimyndighedsekstremisme", som blandt andet har taget udgangspunkt i modstand mod myndighedernes håndtering af covid 19-pandemien.

B.

T.

har dog ikke dokumentation for, at opslag på sociale medier fra [Klager] eller [Person 2] af PET opfattes som indirekte trusselpåvirkning.

”

Billedet af [Klager] ses endvidere ikke at fremgå af den seneste opdatering af artiklen.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. april 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]’ synspunkter

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har anført, at B.

T.

har omtalt hende som terrorist og ekstremist, uden at mediet har noget at underbygge påstanden med.

[Klager] har udelukkende benyttet det skrevne ord til at ytre sig inden for lovens rammer, og hun har aldrig foretaget sig noget kriminelt i sit liv eller været medlem af en politisk bevægelse.

Herudover har hun et rygte som mor og som [stillingsbetegnelse 1], som hun skal værne om, og hun kan derfor ikke acceptere, at B.

T.

omtaler hende som en trussel mod samfundet, når hun ikke har foretaget sig noget ulovligt.

B.

T.

har endvidere bragt oplysningerne uden at angive nogle kilder og uden at have fået påstandene bekræftet af en myndighed.

[Klager] har herudover anført, at forelæggelsen har været utilstrækkelig, da journalisten i den sms-besked, han sendte til hende inden offentliggørelsen, ikke nævnte, at målet med henvendelsen var at udstille hende som en terrormistænkt.

I forhold til de opdateringer, som B.

T.

foretog efter publiceringen af artiklen, har [Klager] anført, at artiklen, også efter disse opdateringer, fortsat er grov og udokumenteret, selv om de opdaterede versioner ikke er helt så grove som den oprindelige artikel.

[Klager] har endvidere anført, at hun ønsker at klage over både journalisten bag artiklen og chefredaktøren, og at hun har politianmeldt B.

T.

for injurier.

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at B.

T.

ikke har overholdt den aftale, der var indgået mellem hende og mediet om ikke at nævne hendes arbejdsplads.

[Klager] har i den forbindelse henvist til den korrespondance, hun havde med mediet forud for offentliggørelsen af artiklen.

[Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ].

Omtalen har endvidere været traumatiserende for hendes familie, da B.

T.

har vist et billede af hende og samtidig skrevet, at hun kan være en trussel mod Danmark, og at PET overvåger hende.

[Klager] har i den forbindelse indsendt et skærmbillede af en sms-besked, hun modtog fra sin mor, i anledning af omtalen.

2.2 B.

T.s synspunkter

Korrekt information og forelæggelse

B.

T.

har anført, at avisen berigtigede overskriften og artiklen så hurtigt som muligt, efter avisen blev klar over, at der ikke var fuld dækning for ordlyden.

Den berigtigelse, der blev foretaget den 11. april 2023, blev endvidere bragt i sin fulde længde på B.

T.s Facebook- og Twitter-profil, og opslagene blev delt med overskriften ”B.

T.

har berigtiget følgende artikel”, hvorefter der var indsat et link til den berigtigede artikel.

Omtalen i artiklen tog udgangspunkt i B.

T.s egen læsning af PETs seneste trusselsvurdering, der omtaler ”indirekte trusselspåvirkning” fra blandt andet ”hård retorik” og ”fjendtlige indlæg” fra personer med såkaldt reach på sociale medier.

B.

T.

har henvist til artiklen ” Eksperter slår alarm: Danske coronaskeptikere er nu blevet Ukraine-modstandere ”, som mediet bragte den 7. april 2023.

Artiklen indeholder et interview med kilder fra Forsvarsakademiet, der i generelle termer, og uden at nævne konkrete navne, beskriver det øgede fokus på modstandere af myndighedernes håndtering af covid 19-pandemien, der nu udtrykker pro-russiske synspunkter og er modstandere af støtten til Ukraine.

B.

T.

har herudover henvist til PETs beskrivelse af ”indirekte trusselspåvirkning”, der kan læses i efterretningstjenesternes årlige vurderinger af truslerne mod Danmark, der er offentlig tilgængelig på PETs hjemmeside.

I trusselsvurderingen beskrives ”indirekte trusselspåvirkning” som hård retorik eller fjendtlige indlæg, der ikke behøver indeholde opfordringer til vold, men som alligevel samlet set kan øge risikoen for voldelig antimyndighedsekstremisme udøvet af andre.

Man behøver således ikke være ekstremist, terrorist eller have begået noget kriminelt, for at kunne blive opfattet som en mulig trussel af myndighederne eller for at være på PETs radar.

Formuleringerne i artiklen om, at blandt andre [Klager] kunne være en mulig trussel og muligvis er på PETs radar, var B.

T.s egen kobling mellem [Klager]s opslag på sociale medier gennem flere år, og den type opslag, der omtales i generelle termer i den seneste trusselsvurdering fra PET.

B.

T.

har hertil bemærket, at mediet ikke havde belæg for koblingen, og at overskriften meget kort tid efter publiceringen derfor blev ændret fra ” De har tusindvis af følgere på sociale medier: Myndighederne mener, at de kan være en mulig trussel ” til ” De har tusindvis af følgere på sociale medier: Der er mulighed for, at de er på PETs radar ”.

Efter yderligere research vurderede avisen, at der heller ikke var tilstrækkelig dækning for den ændrede overskrift, hvorefter overskriften blev ændret igen.

B.

T.

har i den forbindelse anført, at mediet i den videre research var i kontakt med en tidligere operativ leder i PET, Frank Jensen, der kom med sin vurdering til citat.

På baggrund af konkrete opslag fra [Klager] og [Person 2], der også er omtalt i artiklen, vurderede han, at begge kunne være på PETs radar, fordi efterretningstjenesten kunne være interesseret i at holde øje med, om de er i kontakt med andre magter, eksempelvis Rusland.

B.

T.

forelagde de citater, som den tidligere operative leder var kommet med, for [Klager], men B.

T.

valgte ikke at bruge citaterne.

I forhold til det i klagen anførte om, at B.

T.

skulle have omtalt [Klager] som terrorist eller ekstremist eller om, at hun skulle have gjort noget kriminelt, har B.

T.

anført, at mediet ikke har skrevet dette.

Privatlivets fred

B.

T.

ses ikke at have kommenteret på dette punkt.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at artiklen og overskriften indeholder ukorrekt information, som B.

T.

ikke har dokumentation for, og at B.

T.

i forelæggelsen ikke oplyste hende om, at målet med artiklen var at udstille hende som terrormistænkt.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår, jf. punkt A.

1 A.

3, A.

5, A.

6 og A.

7.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at B.

T.

den 8. april 2023 kl.

21.00 bragte artiklen ” De har tusindvis af følgere på sociale medier: Myndighederne mener, at de kan være en mulig trussel ”, og at overskriften den 10. april 2023, kl.

15:52 blev ændret til ” De har tusindvis af følgere på sociale medier: Der er mulighed for, at de er på PETs radar”, hvor artiklen samtidig blev udstyret med en faktaboks med uddrag fra PETs trusselsvurdering.

Nævnet har videre lagt til grund, at overskriften den 11. april 2023 kl.

19:45 blev ændret til ” De har tusindvis af følgere på sociale medier”, og at der i den forbindelse blev bragt en rettelse under overskriften.

Nævnet har endvidere lagt til grund, at B.

T.

har erkendt, at der ikke var dokumentation for den oprindelige formulering af overskriften eller for den første berigtigede formulering.

Af den oprindelige version af artiklen med overskriften ” De har tusindvis af følgere på sociale medier: Myndighederne mener, at de kan være en mulig trussel ” fremgår blandt andet følgende

”Den ene er en dansk [stillingsbetegnelse 1] med 300.000 følgere på Twitter.

Den anden er [stillingsbetegnelse 2] i et kendt, dansk band.

Hvad de har tilfældes er en skepsis over for coronavacciner og den danske regerings håndtering samt støtte til Ukraine og præsident Zelenskyj fra Vesten.

Og så er der en mulighed for, at de er på PETs radar.

Deres holdninger menes nemlig at være en potentiel trussel, da de anses for at være antiautoritære og antimyndighedsorienterede.

[…]

Til B.

T.

forklarer [Klager]: »Som tiden har vist, var coronahåndteringen meget forkert og samfundsskadelig,« skriver hun i en mail.

Og på spørgsmålet om støtten til Ukraine er en del af svaret: »Nej, det skal Danmark ikke (støtte, red).

Vi skal heller ikke støtte Rusland.

Krig er altid en tragedie med millioner af uskyldige ofre.« Hun mener i det hele taget, at kritikken af hendes person og bevægelse som værende konspiratorisk er usaglig, selvom hun medgiver, at nogle personer kan være faldet den vej.

»Man behøver ikke være 'konspirationsteoretiker', fordi man er uenig i regeringens håndtering af ting.« »Jeg er ikke konspirationsteoretiker, men jeg kræver en saglig udlægning af emner i pressen, og hvis pressen nægter at levere det, så vil jeg henholde mig til min ret ved selv at sætte mig ind i tingene og søge oplysninger andre steder end i MSMnyhederne.«”

Pressenævnet finder, at formuleringen om, at myndighederne mener, at de kan være en mulig trussel, som det fremgår af den oprindelige overskrift, indeholder oplysninger af faktisk karakter, som ikke ses at have tilstrækkelig dækning i artiklen.

Nævnet finder videre, at beskyldningerne i overskriften og i artiklen om, at der er en mulighed for, at [Klager] er på PETs radar, og at hendes holdning menes at være en potentiel trussel, fremstår som en vurdering af faktisk karakter, der kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], og dermed beskyldninger, der skal forelægges.

Det fremgår af sagen, at B.

T.

forud for artiklen den 30. marts 2023 forelagde følgende for [Klager]

” Journalisten : Jeg er helt grundlæggende interesseret i at høre dig fortælle, hvorfor du ser på corona og Ukraine, som du gør.

Og om du ser en kobling mellem de to ting – altså vores politikeres (danske og vestlig/udenlandske) tilgang.

Så mine spørgsmål må være noget i retning af

[Klager] hvordan ser du på håndteringen af coronavirus og vaccine?

Hvordan ser du på krigen i Ukraine?

Ser du en kobling mellem de to ting?

Og så vil jeg nok også spørge ind til dine mange følgere, som jeg tror, følger dig pga.

netop dine holdninger til de ting.

Og så vil jeg også spørge ind til den kritik, du møder for at lufte dine holdninger offentligt.

Giver det mening?

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at B.

T.

ved forelæggelsen ikke oplyste [Klager] om de beskyldninger og koblinger til trusselsvurderingen fra PET, der blev rettet mod hende i artiklen.

Nævnet udtaler kritik.

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at B.

T.

i artiklen har omtalt hendes arbejdsplads, ledsaget af et billede af hende, selv om hun forinden havde indgået en aftale med B.

T.

om, at avisen ikke måtte oplyse, hvor hun arbejder.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte

menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Det er nævnets opfattelse, at klager i kraft af sit virke offentlig meningsdanner med flere hundrede tusind følgere på sociale medier er en person, der er kendt i offentligheden.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Af den korrespondance, parterne havde inden offentliggørelsen, fremgår følgende

”Journalisten : Kan jeg skrive, du er [stillingsbetegnelse 1] i [Ansættelsessted]?

Googler man dit navn, så finder man ud af det på 10 sekunder.

[Klager] : Nej.

Kun at jeg er [stillingsbetegnelse 1] – ikke hvor.

Jeg har selv fjernet oplysningerne offentligt så folk ikke ved hvor jeg arbejder.

Journalisten : Du ligger på [Ansættelsessted]s hjemmeside.

[Klager] : Nej det er gammel forskning for 10 år siden.

Journalisten : Helt i orden.

[Klager] : Jeg har en rækkevidde på snart 400 millioner så det er absolut afgørende at de mennesker ikke ved hvor jeg bor og kommer”

Af billedteksten fremgår følgende

”[Titel] [Klager] er en dansk [stillingsbetegnelse 1] med mere end 300.000 følgere på Twitter.

”

Af artiklen fremgår

”Den ene er en dansk [stillingsbetegnelse 1] med 300.000 følgere på Twitter.

[…]

Den ene er [Titel] [Klager].

Hun er en dansk [stillingsbetegnelse 1] i det danske sundhedsvæsen.

[…]”

Nævnet finder, at [Klager] ved sin aktivitet på sociale medier har åbnet op for, at hendes private forhold, herunder at hun arbejder i det danske sundhedsvæsen, kan have offentlig interesse.

Henset til karakteren af de oplysninger, der er gengivet i artiklen, finder Pressenævnet ikke anledning til at kritisere B.

T.

for at bringe oplysninger og billede om, at [Klager] er [stillingsbetegnelse 1] i det danske sundhedsvæsen.

Pressenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere B.

T.

for ikke at overholde den aftale, mediet havde indgået med [Klager], forud for offentliggørelsen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det i den påklagede artikel ikke ses at være oplyst nærmere, hvor i det danske sundhedsvæsen [Klager] er ansat som [stillingsbetegnelse 1], men alene at hun er [stillingsbetegnelse 1] i det danske sundhedsvæsen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.

T.

at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer B.

T.

[underrubrik]

B.

T.

får kritik for formulering af overskrift og utilstrækkelig forelæggelse

[tekst]

B.

T.

omtalte i april måned, at personer med mange følgere på sociale medier, som har udtalt sig kritisk om corona-håndteringen og krigen i Ukraine, kunne være en mulig trussel og derfor kunne være på PETs radar.

B.

T.

ændrede overskriften og artiklen to gange efter publiceringen.

[Klager], der var en af de omtalt personer i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen udstillede hende som ekstremist, og at hun ikke var blevet forelagt beskyldningerne.

Pressenævnet fandt, at der ikke var dækning for formuleringen af overskriften og fandt endvidere, at B.

T.

ikke havde foretaget tilstrækkelig forelæggelse af de krænkende beskyldninger i artiklen.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Afgjort den 26. september 2023

-

»Før covid-19-pandemien var antimyndighedsekstremisme få og spredte, men under pandemien samledes antimyndighedsektremistiske personer og grupper i et miljø under fælles slagord og narrativer vendt mod myndighederne.«

-

»Antimyndighedsekstremisme kan i perioder således være i en lavintensiv tilstand, men meget hurtigt antage et højintensivt niveau med fysiske manifestationer og opfordringer til voldsanvendelse, der kan radikalisere antimyndighedsekstremister yderligere.«

-

»Sådanne processer fører ikke nødvendigvis til fysisk vold, men den grundlæggende mistillid til systemet kan føre til radikaliserede tanker og udsagn, der fx kan spredes i virtuelle fællesskaber som trusler eller udsagn, der søger at legitimere politisk vold.«”