Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05815

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05815

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

Politiken bragte i juli 2023 en leder om det forsvindende liv i vandet, og hvilke forhold der er skyld i dette.

En person, der er jordbruger, klagede til Pressenævnet navnlig over, at lederen ukorrekt giver landbruget skylden for alt det onde, der sket med vandet igennem tiden.

Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse.

Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at klagen ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over lederen ” Da vandet døde ”, som blev bragt af Weekendavisen den 14. juli 2023 på weekendavisen.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagsfremstilling

Den påklagede leder indeholder omtale af det forsvindende liv i vandet, og hvilke forhold der er skyld i dette.

Af lederen fremgår blandt andet

”VANDET elsker vi og længes efter det.

Og nu slår vi det ihjel.

V tror, at det er godt, fordi vi kan bade i det, fordi de blå flag vajer langs kysterne, men under overfladen er der dødt.

Lystfiskerne og sejlerne ved det og har vidst det længe: Livet er forsvundet, kvalt i iltsvind, der breder sig ud i fjordene og bælterne.

Fedtemøget, de brune alger, lægger sig over ålegræsset, vandets lunger, og kvæler det.

Lyst- og undervandsfiskere får tårer i øjnene, når de fortæller om de månelandskaber, de møder i fjordene, herunder Limfjorden, Mariager Fjord, Aabenraa Fjord og store dele af Bælthavet.

Forleden fortalte en medarbejder i Dansk Sportsfiskerforbud om en lystfisker, der havde oplevet et mylder af måger i vandkanten i Haderslev Fjord og tænkt: »Nå, der er måske ved at komme liv igen.« Men nej, det var fjordens desperate tilbageværende liv, der forsøgte at skaffe sig lidt ild i strømmen helt inde ved bredden.

[…]

DANMARK har to kropsdele, kan man sige, landet og vandet, og de to har været i kamp, siden man tillod landbrugets ubegrænsede udbredelse: ekstremt gunstige forhold, marker helt ud til vandkanten og nærmest ubegrænset udledning af kvælstof.

Landbruget vil pege på bundtrawling, sangsugning, klapning, overfiskeri og andre forklaringer på døden i vandet.

Det er sandt, det er heller ikke godt for vandmiljøet, og fiskerne bærer en del af skylden for det livløse hav.

Men fjerner man alle andre faktorer, står hovedforklaringen stadig tilbage: udledningen af næringsstoffer, præcis som det blev konkluderet i den rapport, som Landbrug og Fødevarer selv ønskede, og som i foråret konkluderede, at Danmark ikke når de mål, som vi selv har sat.

[…]”

[Klager], der er jordbruger, har klaget over, at den påklagede leder giver landbruget skylden for alt det onde, der sket med vandet igennem tiden, selv om det ikke er korrekt.

Han har i den forbindelse henvist til notat af 22. januar 2019 udarbejdet af Udvalget for Plan og Miljø i Haderslev Kommune, der redegør for tilstanden i Haderslev Dam og Haderslev Fjord, og for de udfordringer, der er i forhold til at opnå badevandskvalitet og god miljøtilstand.

[Klager] har i forlængelse heraf anført, at der ikke er tvivl om, at det er udløb fra Haderslev og Vojens renseanlæg samt dammens høje indhold af fosfor, der stammer fra tidligere industrianlæg, der er skyld i fjordens dårlige tilstand, og dermed ikke landbruget, og at hvis forholdene skal forbedres, skal rensningsanlæggene afskæres og fosforet i dammen neutraliseres.

[Klager] har desuden anført, at landbruget automatisk får skylden, når man snakker om forurening af vandmiljøet, og at det ikke kan passe, at man kan stigmatisere og udskamme en mindre del af befolkningen [jordbrugerne, Pressenævnet ] uden belæg.

Han har endelig anført, at journalisten med den påklagede leder offentligt har dømt ham, og at han, som jordbruger, bør føle skam.

Pressenævnets formand, Jens Kruse Mikkelsen, udtaler

Klagen angår Weekendavisens leder ” Da vandet døde ” bragt den 14. juli 2023 med omtale af blandt andet landbrugets rolle i det forsvindende liv i vandet.

Det følger af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2, at formanden kan afvise klager fra personer, virksomheder m.v., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold.

Retlig interesse for at klage til Pressenævnet indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Af forarbejderne til lovens § 43, stk. 2, fremgår, at såfremt en klage er indgivet af en person eller virksomhed mv., som ikke selv er forurettet, kan nævnet optage klagen til behandling på grund af forholdets almene interesse.

[Klager], der er jordbruger, er ikke selv er omtalt eller afbildet i lederen, og har derfor ikke retlig interesse.

Lederen omhandler blandt andet landbrugets indflydelse på, at livet i vandet forsvinder.

Klagen findes – henset til omtalens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen i forhold til [Klager], uanset den manglende retlige interesse.

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 28. september 2023