Legislator Case Law & Legislation
W20230964725 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0988

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2023 9647 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0988

KEN#LOKDOK23 2023 9647 Valid

Podimo får ikke kritik for podcastudsendelse

Podimo bragte i februar en udsendelse i en programserie, hvor to komikere ringer sammen.

I den påklagede udsendelse indgik en samtale, hvor den ene komiker fortalte om en oplevelse, hvor han var blevet kontaktet af en person, som arbejdede for et firma, der solgte hundefoder.

Komikeren fortalte blandt andet, at den pågældende person havde henvendt sig til ham et utal af gange for at tilbyde ham gratis hundefoder, og at han havde forsøgt at ignorere det.

Komikeren fortalte endvidere, at hundefoderet, som han endte med at takke ja til, havde gjort hans hund syg.

Personen, som havde taget kontakt til komikeren, klagede til Pressenævnet over, at komikeren havde fortalt en usand historie, som var krænkende for personen.

Pressenævnet fandt, at den påklagede udsendelse fremstod som et program med satiriske elementer, og at de oplysninger, som fremgik af udsendelsen, ikke havde en sådan karakter, at de kunne anses for at udgøre en krænkelse af klagers privatliv.

Pressenævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at klager ikke var nævnt ved navn, ligesom de øvrige oplysninger, der indgik i udsendelse ikke for en bredere kreds kunne tjene til identificering af klager.

KEN#LOKDOK23 2023 9647 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen ” Opkald 27: Jeg bruger hvide underbukser, så man netop kan se bremsespor ” i podcastserien ”[Person 1] ringer til [Person 2]” , bragt den 27. februar 2023 på Podimo.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at der i den påklagede udsendelse bliver bragt oplysninger, som er krænkende for hende.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] har i forbindelse med klagen indsendt kopi af den korrespondance, som hun forud for den påklagede udsendelse havde med [Person 1] på Instagram.

Af denne fremgår følgende tekstbeskeder i perioden fra den 4. januar 2023 – 28. februar 2023

” [Klager] : Hej [Person 1], jeg hørte i dig og [Person 2]s podcast, at du bøvler lige lovlig meget med hundefoder og klistermærker fra [Virksomhed 1].

Jeg vil vildt gerne tilbyde dig noget nemmere med [Virksomhed 2] til din dejlige Broholmer.

Kunne du være interesseret i det?

Du er meget velkommen til at ringe [Telefonnummer] eller sende mig en mail på [Mailadresse 1], hvis du foretrækker, at kommunikere på andre platforme end Instagram.

Dbh [Klager]

[[Person 1] svarede herefter på en af [Klager] offentliggjort Instagram-story af et billede af hende selv med teksten ”Ærligt hvordan får man [Person 1’s Instagramprofil] [[Klager] har tagget [Person 1]s Instagram i sin story, Pressenævnet ] til at læse sine DM’s?

?

?

?

”]

[Person 1] : Sådan der.

[Klager] : Må jeg have lov til at sende dig noget foder fra [Virksomhed 2]?

[Der er indsat en emoji, der forestiller en hund, Pressenævnet ] vi skal nok levere lige til døren [Der er indsat en emoji, der forestiller en smilende smiley]

[Person 1] : Ja det må du!

!

!

Tak.

[Klager] : Okay jeg skal bede dig om at gå igennem vores fodertest på [Virksomhed 2].

dk – når du har oprettet dig smækker jeg 100% rabat på [Der er indsat en emoji, der forestiller en hund, Pressenævnet ] og fedt du er interesseret!

Da jeg hørte om din tur i [Virksomhed 1] måtte jeg altså slå til

[Klager] : Og jeg refunderer selvfølgelig beløbet fra prøvepakken [Der er indsat en emoji, der forestiller et kødben, Pressenævnet ]

[Person 1] : Tusinde tak.

Jeg er i udlandet pt men er hjemme om en uge.

[Klager] : Smukt!

Skriv endelig når du har oprettet dig.

Og god tur!

[Klager] : Det lød som en skøn tur til Dubai!

Husk at bestille noget [Virksomhed 2] [Der er indsat en emoji, der forestiller en hund, Pressenævnet ]

[Klager] : Skriv til mig, når du har gjort det - så smækker jeg en 100% rabat på og refunderer din prøvepakke

[Person 1] : Så er der bestilt hunde mad!

!

’

[Klager] : Så for dælen!

Hvilken mail har du brugt?

[Person 1] : [Mailadresse 2]

[Klager] : Jeg sørger for at få refunderet dit prøvepakke-beløb, samt smække 100 procent rabat på [Der er indsat en emoji, der forestiller en hund, Pressenævnet ] hvornår får I egentlig jeres hvalp?

[Person 1] : Tak!

!

’ Hvalpen kommer om én måned!

[Klager] : Åh hvor spændende [Der er indsat en emoji, der forestiller en smiley med hjerter som øjne, Pressenævnet ] så må du også få en hvalpepakke fra os, når det er.

Hvor er det skønt med familieforøgelse

[Person 1] : Ja det bliver fedt!

[Klager] : Please husk at dele en masse billeder

[Person 1] : Så vil jeg hellere betale de 49 kr

[Klager] : Hov jeg mente af hvalpen - ikke af os [Der er indsat en emoji, der forestiller en smilende smiley]

[Klager] : Venter bare i spænding på hvalpe-billeder [Der er indsat en emoji, der forestiller et grinende ansigt med en sveddråbe, Pressenævnet ]

[Person 1] : Ha ha !

!

!

Modtaget .

.

sorry!

[Klager] : No worries – jeg kunne også havde været lidt klarere i spyttet

[Person 1] : Hey.

Prøvepakken er kommet.

[Hundenavn] kan li det.

Jeg har oprettet mig som kunde og indsat mit kredit kort.

Tak for opstarten.

[Der er indsat en hjerte-emoji, Pressenævnet ]

[Klager] : EJ HVOR GODT [Der er indsat tre emojis, der forestiller ansigter med hjerter som øjne, Pressenævnet ] er han normalt en kræsen hund?

Og leverede de helt til enden af grusvejen?

(!

)

[Person 1] : Lidt kræsen og ja .

.

hele vejen!

[Klager] : Så vigtigt!

!

[Klager] : Sig til hvis du har lyst til at få et par flotte fotografier af [Hundenavn].

Vi har nogle rigtig dygtige hundefotografer [Der er indsat en emoji, der forestiller et smilende ansigt, Pressenævnet ]”

[[Klager] sendte i umiddelbar forlængelse af hendes egen besked tre eksempler på billeder, som virksomhedens hundefotografer har taget af hunderacen Rhodisian.

]

[Person 1] : Nåååååå

[Klager] : Her var det så en Rhodisian, men jeg ville elske at få flotte billeder i kassen af en Broholmer!

!

[Klager] : Hej [Person 1], jeg har lige hørt dagens afsnit fra jer, og sidder med en følelse af, at vi to da er gået helt skævt af hinanden.

Første gang jeg spørger, om du kunne tænke dig [Virksomhed 2], svarer du ja tak – og jeg kunne da aldrig drømme om at plage dig, hvis du ikke var interesseret.

Jeg følger op, da du selv nævner, at du lige skal hjem fra ferie (som du selv taler offentligt om i podcasten), det beklager jeg, hvis det har virket påtrængende, det har selvfølgelig ikke været min hensigt.

Oveni er jeg ked af at høre, at [Hundenavn] reagerede dårligt på foderet.

Generelt vil mange hunde reagerer, medmindre man laver en blød overgang mellem nyt og gammel foder, hvor man gradvis blander det nye foder sammen.

Jeg kan forsikre dig om, at der ikke er noget galt med vores foder, men at jeg tager din oplevelse alvorligt og vil rigtig gerne være behjælpelig evt.

med en anden foderblanding med en anden proteinkilde.

Jeg er ærgerlig over, at vi har misforstået hinanden, og du skal undgå…

[Klager] : At høre mere fra mig- jeg fik jo også sagt, at det med billederne var bare mig, der ønskede at følge med i livet med hvalp.

Og så er jeg i øvrigt en kvinde, men ved ikke, om det et hensyn du tog, da du omtalte mig som en ’ham’.

Beklager hvis det virker som et surt opstød, men jeg vil også bare gerne have mit på det rene og undgå misforståelser fremover.

Dbh [Klager]

[Person 1] : Hej [Klager].

.

måske vi har misforstået hinanden.

Det beklager jeg.

Men det blev til en god historie.

Jeg tillod mig at lave dig til en mand og ikke at nævne jeres firma.

Mht til [Hundenavn], så blev maden blandet men altså med et dårligt ”resultat”.

[Klager] : God historie eller ej;

jeg bliver frustreret over den måde, du fremstiller mig på i podcasten, som en der har presset dig, hvor du citerer mig forkert og siger deciderede usande ting.

Det må jeg være ærlig og sige er en ekstrem ærgerlig oplevelse at sidde tilbage med.

Jeg har nemlig ikke samme muligheder som dig for at tage til genmæle.

Men tak for svar.

[Person 1] : Ro på.

[Person 1] : Jeg kan forstå du har brokket dig til Podimo.

.

Og sendt screen shot af vores samtale.

Det bliver jeg nødt

[Person 1] : At forholde mig til.

.

”

Den påklagede udsendelse

Podimo bragte den 27. februar 2023 udsendelsen ” Opkald 27: Jeg bruger hvide underbukser, så man netop kan se bremsespor ” i podcastserien ”[Person 1] ringer til [Person 2]” .

Af den påklagede udsendelse, som har en varighed på ca. 38 minutter, fremgår blandt andet følgende

[Tidskode: 11:43-14:45]

[Person 1] og [Person 2] taler med hinanden over Facetime, således at man kan se begge deres ansigter på samme tid

” [Person 1] : Men må jeg fortælle dig en hundehistorie?

[Person 2] : Ja, kom med den.

[Person 1] : Okay.

Kender du det der på, på nogle gange på Instagram, så er der mennesker, der skriver til en: “Hey, vi har et eller andet, det ville være så fedt, hvis du prøvede vores produkt” eller “vil du ikke have en t-shirt” eller sådan et eller andet.

Og normalt plejer jeg at tænke, prøv at høre her, nej, jeg kan selv betale for mine ting, og hvis man siger ja, så, så skal de næsten altid have noget igen, og det, hvilket er forståeligt nok.

Men der er så en, der skriver: “Vi har noget dyremad her, noget hundemad, der er fantastisk.

Vil du ikke, vi har set et billede af [Hundenavn], vil du ikke godt tage imod at få noget dyremad.

Noget hundemad.

Hundefoder.

Og jeg ignorerer det, der bliver skrevet igen, jeg ignorerer det, der bliver skrevet igen, og så øhm fjerde eller femte gang, der siger jeg: ”Ved du hvad, jeg kan godt selv købe hundefoder, men det er skide sødt af dig”.

” Ej, men det ville betyde meget for dem, om de måtte give til [Hundenavn].

Og jeg siger: ”Ved du hvad, jo, jeg er lige, ved du hvad, kontakt mig om en måneds tid”, så tænker jeg, så glemmer de det nok.

En måneds tid efter: ”Nå nu er der gået en måned, skulle vi ikke se at få klaret det der?

”.

Øhm jo okay.

”Du skal bare gå ind og bestille det, og så går jeg ind og ser det, og så refunderer jeg”.

Okay.

Jeg får stadig ikke gjort det.

Der bliver en gang til skrevet: ”Hvorfor gør du det ikke?

”.

[Person 2] : [Griner]

[Person 1] : Godt.

Går jeg ind…

[Person 2] : [Afbryder] Du bliver stalket af en hundefodersælger.

[Person 1] : Bestiller.

Så bestiller jeg hundefoder.

Nu vil jeg ikke sige navnet, men så bestiller jeg det her hundefoder, og øhm så trykker jeg, og så skriver jeg: ”Nu har jeg bestilt det”.

”Godt, så refunderer jeg transporten på den prøvepakke, du får tilsendt”.

Det vil sige, nu får jeg så 49 kroner tilbage, øhm på en prøvepakke, som er lillebitte, som var gratis for alle mennesker, ikke.

Og jeg, det er jo idiotisk, fuldstændig idiotisk, så skriver han lige bagefter: ”Nå nu håber jeg, at du lægger en masse billeder ud”.

[Person 2] : [Griner]

[Person 1] : Og så skrev jeg: ”Altså ved du hvad, prøv at hør, prøv at hør, jeg vil hellere betale 49 kroner og så ikke være i gæld til nogen”.

”Nå men det var ikke sådan ment”.

Godt, så giver jeg hunden det normale foder og en lille bitte smule af det nye foder.

Bare en lille smule.

Den, [Hundenavn], han overskider hele det sted, hvor han sover.

Første dag.

[Person 2] : [Griner]

[Person 1] : Næste dag.

Skider over det hele.

Fire dage i træk, hvor jeg næsten ikke har givet noget af det nye foder.

Næsten ikke givet noget af det.

Tynd mave.

Skider.

Brækker sig.

Syg.

[Person 2] : Du tror simpelthen, at det er øhm dårligt hundemad?

Altså det er rådden hundemad?

[Person 1] : Det ved jeg ikke, hunden har skidt.

Så går jeg direkte ind, så afbestiller jeg selvfølgelig, ikke flere leveringer.

Så her i morges, nu, hunden vågner op, nu har den ikke fået det i to dage, der er intet, den har sovet fint, der er ikke noget.

Så skal jeg lukke den ud, så kan jeg ikke få hoveddøren åbent, fordi nogen har stillet seks kilo af det her lorte-hundefoder lige foran min dør.

[Person 2] : [Griner]

[Person 1] : Ja, det var en lidt lang historie.

[Person 2] : Nej, det var jo.

Du er jo kommet i kløerne på et næsten uhyggeligt menneske, vil jeg sige.

[Person 1] : Det var meget skræmmende, det der, [Person 2].

[Person 2]: Det kan jeg da godt forstå.

[Person 1]: Og nu er jeg tilbage til [utydelig snak].

[Person 2]: Gad vide, om han selv har afleveret hundefoderet.

Han har været hjemme hos dig, for nu har han jo også din adresse, eller det er en fragtmand, der kommer med det.

[Lang pause].

Måske sidder han uden for dit hus lige nu i en bil med en prøve hundefoder.

[Person 1] : Men altså, den var afleveret helt ved hoveddøren.

Det er meget sjældent.

Vi har jo mange forskellige porte.

Åh ha [Person 2]…

[Person 2]: Vi må håbe, at [Hundenavn] bider struben over på ham den dag, han simpelthen kravler ind igennem dit vindue.

[Person 1] : Jamen, så skal den i hvert fald have sit normale hundefoder, for ellers så skider den ham i ansigtet.

Det er det eneste, jeg kan håbe på.

[Person 2]: [Griner]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 1. marts 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at [Person 1] i den påklagede udsendelse fortæller en usand historie, og at hun i den forbindelse føler sig krænket af at blive fremstillet forkert, hånet og latterliggjort.

[Klager] har i den forbindelse henvist til den skriftlige korrespondance, som hun havde med [Person 1] forud for den påklagede udsendelse.

[Klager] har anført, at hun mener, at [Person 1]s fortælling er skadelig for hende personligt, såvel som den virksomhed, [[Virksomhed 2]], hun arbejder for.

[Klager] har bemærket, at selv om [Person 1] i den påklagede udsendelse har anonymiseret hende, idet han ikke omtaler hverken hende eller virksomheden ved navn, så nævner han en række andre parametre, der betyder, at hun og virksomheden sagtens kan identificeres.

[Klager] har i relation hertil henvist til, at [Person 1] i udsendelsen nævner, at det er en virksomhed, som sælger hundefoder, at virksomheden har en prøvepakke, og at denne koster 49 kr., og bemærket, at virksomheden [Virksomhed 2] har over 12.000 aktive kunder, der sagtens ville kunne genkende virksomheden ud fra disse oplysninger.

Googler man de omtalte oplysninger, vil virksomheden som det eneste komme op.

[Person 1] nævner også, at han går ind og afmelder sig, og han indikerer dermed, at det er en abonnementsløsning, hvilket er unikt for [Virksomhed 2].

[Klager] har anført, at hun i denne sag føler sig særlig krænket, da hun har det klare indtryk, at [Person 1] og [Person 2] sidder og taler som privatpersoner i podcasten.

[Klager] har bemærket, at hun er ganske bevidst om deres virke som komikere og satireproducenter, men at det ikke er den rolle, de indtager i podcasten, hvilket de også selv italesætter, når de sidder og diskuterer idéer til kommende [TV-program 1]-episoder.

[Klager] har bemærket, at hvis [Person 1] havde fortalt historien i rammen af ”Nu er jeg [Person 1] fra [TV-program 1]”, ville han spille en rolle, og at hun ville kunne acceptere det.

Det er derimod [Klager]s overbevisning, at når [Person 1] taler privat – om blandt andet sin kone, børn og hund – er han helt og aldeles sig selv.

[Klager] har bemærket, at hun i øvrigt ikke finder, at det er berettiget at lyve, og at Pressenævnet bør udtale kritik af Podimo for ikke at præsentere podcasten i den rette sammenhæng, herunder om der er tale om satire eller ej.

[Klager] har kommenteret Podimos indlæg for Pressenævnet med følgende bemærkninger

-Klageren var anonymiseret

Om det af Podimo anførte om, at hverken [Klager] eller virksomheden er nævnt ved navn, har [Klager] anført, at hun ikke mener, at det kun er hendes nærmeste, der kan identificere hende, hvilket hun i øvrigt har fået bekræftet fra folk, der ikke kender til hende, men som udelukkende kender til [Virksomhed 2] som brand.

[Klager] har bemærket, at enhver lytter, der blot er lidt nysgerrig, meget nemt kan google sig frem til, at den virksomhed, de omtaler, er [Virksomhed 2], idet [Virksomhed 2] er den eneste hundefodervirksomhed i [Land 1], der opererer med en prøvepakke til 49 kr. Desuden har [Virksomhed 2] en relativ høj kendskabsgrad, idét virksomheden i [Dato og årstal] deltog i [TV-program 2] med en dertilhørende rekordsættende investering, som endnu ikke er slået.

[Klager] mener derfor ikke, der er tale om en fuldstændig anonymisering, men hvis [Person 1] havde undladt at nævne [Virksomhed 2]s produkt, kunne hun godtage det.

-Underholdningsprogram

[Klager] har bemærket, at hun er delvist indforstået med det af Podimo anførte om, at der er tale om et underholdningsprogram, idet [Person 1] og [Person 2] har en venskabelig og rå tone.

[Klager] har anført, at hun er dybt uenig, når Podimo i indlægget bemærker, at ”om den oplevelse, der berettes om i passagen, som [Klager] klager over, er fiktiv eller virkelig, er irrelevant for lytteren”.

Programmets præmis er, at de taler om private emner, trækker på egen livserfaring og involverer deres egen person.

[Klager] har bemærket, at hun – som gængs lytter af programmet – opfatter en klar distinktion mellem "[Person 1] som [TV-program 1]-karakteren" og [Person 1] som privatperson, og da [Person 1] delte hendes historie, agerede han som sidstnævnte.

[Klager] har bemærket, at hun ikke synes, at man som lytter er indforstået med, at historierne ikke nødvendigvis er sande, og hun har i den forbindelse henvist til udsendelsens programtekst, hvor det fremgår, at der er tale om en "en ucensureret snak", og bemærket, om ikke dette netop betyder, at samtalen er særlig ærlig?

[Klager] har i øvrigt bemærket, at hun synes, at det er urigtigt at sætte lighedstegn mellem underholdning og opdigtede historier.

-Satiriske elementer

Om det af Podimo anførte om, at der er tale om et program med betydelige satiriske elementer, har [Klager] bemærket, at hun ikke mener, at Podimo klæder lytteren tilstrækkeligt på til at lade dem forstå, at der er tale om satire.

[Klager] har i den forbindelse fremsendt et skærmbillede af programteksten, hvoraf blandt andet fremgår følgende: ”[Person 1] sidder i [Land 1].

[Person 2] sidder i [Land 2].

Det er de nødt til at forholde sig til.

”[Person 1] ringer til [Person 2]” er en privat, ucensureret snak mellem to gamle venner om de ting, der får dem til at grine, som gør dem bange og ikke mindst nye [TV-program 1]-ideer.

” [Klager] har stillet spørgsmålstegn ved, hvori det satiriske fremgår af programteksten og bemærket, at blot fordi de er komikere bliver deres samtale ikke automatisk stemplet som satirisk.

Alle deres samtaler tager udgangspunkt i deres virkelige levede liv, og [Klager] har anført, at der for hende ikke er noget, der indikerer, at der ikke skulle være tale om virkelighed.

Derfor må lytterne også være af samme tro, nemlig at det er ægte "uredigerede" liv og samtaler, man er en del af.

[Klager] har derfor anført, at hun mener, at det er på sin plads, at Podimo redegør for, hvilke virkemidler podcasten gør brug af for at indikere, at der er tale om satire.

Argumentet om "at det er fordi, at det er [Person 1], der jo er komiker", mener hun ikke kan godtages og har bemærket, at der er utallige eksempler på komikere, der agerer som privatpersoner, hvilket hun også mener, er det indtryk, man får fra podcasten på nuværende tidspunkt.

[Klager] har afslutningsvist bemærket, at hun i øvrigt aldrig kunne drømme om at spilde Pressenævnets tid, hvis hendes historie var blevet behandlet satirisk, idet hun er indforstået med den præmis.

2.2 Podimos synspunkter

Formelle forhold – kompetence

Podimo har anført, at Podimo har anmeldt sig til Pressenævnet som et elektronisk medie efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, idet Podimo opfylder betingelserne om at være et medie, der udkommer periodisk med nyhedsformidling, jf. § 1, nr. 3.

Podimo har bemærket, at Podimo således er et medie, der udkommer med lydprogrammer, hvoraf en stor del udbredes til

offentligheden periodisk og har karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den

formidling, der er omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 1 eller 2.

Podimo tilbyder podcasts, der både er produceret af Podimo selv og af andre podcastproducenter.

Som eksempler på programmer, der regelmæssigt udkommer eksklusivt på Podimo og har

karakter af nyhedsformidling, har Podimo nævnt kriminalmagasinet ”Panser”, samtaleformatet ”Her går det godt” og undersøgende dokumentarserier som “På flugt fra min stalker”, “Protesemageren” og “Lovløs”.

Det er således Podimos opfattelse, at Podimo i lighed med sammenlignelige medier som Zetland og det tidligere Radio24syvs podcastapp, der fungerer som indholdsplatform for en bred vifte af programmer af nyhedsformidlende og magasinlignende karakter, er omfattet af medieansvarsloven i medfør af § 1, nr. 3.

Privatlivets fred

Podimo har anført, at det program, der er klaget over, er et format i underholdningskategorien, som indeholder lydoptagelser fra telefonsamtaler mellem komiker [Person 1] og hans ven og kollega [Person 2].

Podimo har overordnet afvist, at det påklagede afsnit af ”[Person 1] ringer til [Person 2]” indeholder passager, der strider mod god presseskik.

Podimo har anført, at de støtter dette på programmets karakter og koncept af at være et samtaleprogram i underholdningskategorien, programmets satiriske karakter samt det forhold, at klageren var anonymiseret under omtalen af hende i programmet.

Podimo har om disse forhold uddybende bemærket

-Klageren var anonymiseret

Under omtalen i episoden af klageren og virksomhedens produkter blev hun eller produkterne ikke nævnt ved navn, hvorfor Podimo har afvist, at omtalen af hende strider mod god presseskik.

Forud for optagelsen af episoden havde programmets ene vært [Person 1] været i kontakt med [Klager] via Instagram, da [Klager] ønskede at sende en gratis prøvepakke af hundefoder fra brandet [Virksomhed 2] til [Person 1]s hund.

På baggrund af korrespondancen mellem de to fortæller [Person 1] i podcasten en

satirisk historie om sin oplevelse, der er inspireret af virkeligheden, men hvor hverken [Klager] eller firmaet [Virksomhed 2] er nævnt ved navns nævnelse.

Da der heller ikke nævnes identifikationspunkter, som for andre end klagerens allernærmeste kan identificere hende og virksomheden, har Podimo afvist, at omtalen skulle krænke beskyttelsen af klagerens personlige anseelse.

-Der er tale om et samtaleprogram i underholdningskategorien

“[Person 1] ringer til [Person 2]” er en podcast, hvor værterne [Person 1] og [Person 2] hver uge ringer til hinanden og vender kreative tanker, aktuelle emner og begivenheder i en satirisk, rå og uformel tone.

Det er et underholdningsprogram, hvor samtaleformen indebærer et betydeligt element af improvisation og inddragelse af associationer.

Samtalen mellem de to venner og kollegaer stikker derfor i mange retninger.

De taler både om aktuelle emner fra virkelighedens og fiktionens verden og omtaler i øvrigt hyppigt sig selv som fiktive karakterer.

Om den oplevelse, der berettes om i passagen, som [Klager] klager over, er fiktiv eller virkelig, er irrelevant for lytteren, da programmets præmis først og fremmest er at dele gode historier og jagte grin.

Af samme grund er klageren anonymiseret, da det er uden betydning for lytterens oplevelse, om man ved, hvem der tales om.

-Der er tale om et program med betydelige satiriske elementer

Podimo har anført, at en stor del af programmets koncept desuden er, at man som lytter får indblik i, hvordan [Person 1] og [Person 2] gennem brugen af diverse satiriske elementer, gør grin med sig selv og deres omverden, mens de udvikler ideer med henblik på at producere flere afsnit af den populære tv-serie [TV-program 1], der er udkommet siden 2005.

Podimo har bemærket, at det følger af Pressenævnets praksis, at der er vide rammer for satiriske kommentarer og elementer i journalistiske produkter, og Podimo har gjort gældende, at de vide rammer for satiriske kommentarer ikke er overskredet i den episode, der klages over.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Mads Sandemann, Maria Becher Trier og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Den påklagede udsendelse er bragt på Podimo.com/dk [Podimo], som er anmeldt til Pressenævnet i medfør af medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3.

Podimo har dermed tilkendegivet et ønske om at være omfattet af nævnets kompetence og de vejledende regler for god presseskik.

Podimo er en platform, hvor der blandt andet udbydes Podimos egne produkter i form af podcast om forskellige emner.

Da der er tale om en platform, hvor der periodisk sker udbredelse af indhold til offentligheden, som har karakter af nyhedsformidling, som kan ligestilles med den formidling, der er omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 1 eller 2, jf. § 1, nr. 3, finder nævnet grundlag for at behandle klagen.

Klagen realitetsbehandles herefter.

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at den påklagede udsendelse indeholder oplysninger, som er krænkende for hende.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.

Pressenævnet lægger til grund, at kontakten mellem [Klager] og [Person 1] er sket som led i [Klager]s arbejde i virksomheden [Virksomhed 2], og at denne korrespondance derfor hovedsageligt relaterer sig til [Klager]s arbejdsmæssige virke.

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet endvidere til grund, at i hvert fald dele af den historie, som [Person 1] fortæller i den påklagede udsendelse, ikke er i overensstemmelse med det faktiske forløb, sådan som det fremgår af korrespondancen mellem [Klager] og [Person 1].

Pressenævnet finder, at den påklagede udsendelse, hvor komikerne [Person 1] og [Person 2] snakker om forskellige emner, fremstår som et program med satiriske elementer.

Pressenævnet har lagt vægt på karakteren af udsendelsen, udsendelsens titel samt programbeskrivelsen, hvoraf det blandt andet fremgår, at de snakker om nye ideer til programmet [TV-program 1].

Som sagen er oplyst, finder Pressenævnet herefter, at de oplysninger, som fremgår af den påklagede udsendelse, er af en sådan karakter, at de ikke kan anses for at udgøre en krænkelse af [Klager]s privatliv.

Nævnet har lagt vægt på, at [Klager] ikke nævnes ved navn, ligesom de øvrige oplysninger, som indgår i den påklagede udsendelse, ikke for en bredere kreds kan tjene til identificering af [Klager].

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at den forudgående korrespondance, som [Person 1]s historie tager afsæt i, er sket som led i [Klager]s arbejde.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af Podimo.

Afgjort den 22. august 2023

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →