Legislator Case Law & Legislation
W20230964525 DK

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at standse arbejdet stående på trapperepos på 1. sal i døråbningen til elevatorskakt, indtil der var truffet foranstaltninger, der effektivt sikrede den ansatte mod nedstyrtning (byggepladser - elevatorskakt - nedstyrtning)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

KEN#LOKDOK23 2023 9645 Valid

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at standse arbejdet stående på trapperepos på 1. sal i døråbningen til elevatorskakt, indtil der var truffet foranstaltninger, der effektivt sikrede den ansatte mod nedstyrtning (byggepladser - elevatorskakt - nedstyrtning)

KEN#LOKDOK23 2023 9645 Valid

Resume

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med installation af ny elevator i ejendom på en byggeplads på tilsynstidspunktet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderede desuden, at der var en betydelig og overhængende fare for virksomhedens ansattes sikkerhed, hvorfor der var grundlag for at standse arbejdet.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget konstaterede, at en ansat stod i døråbningen helt ude ved kanten til elevatorskakten på 1. sal, i en højde på ca. fire meter over bunden af elevatorskakten.

Elevatordøren var åbnet helt, og den ansatte stod og kiggede op i skakten, uden at der var opsat nogen form for sikring mod nedstyrtning.

Nævnet lægger desuden vægt på, at elevatorstolen var på etagerne over den ansatte.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

KEN#LOKDOK23 2023 9645 Valid

Den konkrete afgørelse

[Adressat udeladt]

Afgørelse

I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 1. december 2022 om fare for nedstyrtning.

Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 25. april 2023.

Resultatet er

Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdet med installation af ny elevator i ejendom på byggepladsen [adresse udeladt] på tilsynstidspunktet den 24. november 2022 ikke var planlagt, tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderer desuden, at der var en betydelig og overhængende fare for jeres ansattes sikkerhed, hvorfor der var grundlag for at standse arbejdet.

Hvad er afgørende for resultatet

Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget konstaterede, at en af jeres ansatte stod i døråbningen helt ude ved kanten til elevatorskakten på 1. sal, i en højde på ca. fire meter over bunden af elevatorskakten.

Elevatordøren var åbnet helt, og den ansatte stod og kiggede op i skakten, uden at der var opsat nogen form for sikring mod nedstyrtning.

Nævnet lægger desuden vægt på, at elevatorstolen var på etagerne over den ansatte.

I har anført, at der i forskellige situationer er behov for at åbne ind til skakten.

Det er en kompetence hos den enkelte montør, og de er oplært i at udføre en sådan åbning og inspektion sikkert.

I det konkrete tilfælde erkendte montøren, hvor kabinen var i skakten, hvorefter han kunne lukke døren igen.

Sikkerhedskredsen sluttedes, og han kunne fortsætte arbejdet.

Åbning af skaktdør sker mange gange dagligt for montører.

I har også anført, at montøren ikke holdt øje med kabler.

Elevatoren var færdigmonteret, og en eventuel inspektion af kabler ville ske fra kabinens tag på montørkørsel.

Det kan ikke føre til et andet resultat.

Det afgørende er, at jeres ansatte stod helt ude ved kanten til skakten i fire meters højde og lænede sig ind for at se op ad i skakten, uden at han var sikret mod nedstyrtning.

Om reglerne

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det følger af reglerne om bygge- og anlægsarbejde, at ved arbejde og færdsel i og på bygninger og adgangsveje o.l.

samt i øvrigt, hvor der er risiko for nedstyrtning, skal der, hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk, skærme eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning eller gennemstyrtning.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde.

På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.

Oplysninger i sagen

Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

Regler

Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.

Love og bekendtgørelser

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

Om arbejdets udførelse

Om bygge- og anlægsarbejde

Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.

I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk

Kopi er sendt til

Arbejdstilsynet, j.nr. 20220102237/3

Lovuddrag

Bekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

.

.

.

Stk. 2.

Skønner Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at faren straks imødegås, herunder

1) at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,

2) at brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale standses, eller

3) at arbejde i øvrigt standses.

Bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsarbejde

Kapitel 4

Risiko for nedstyrtning, nedskridning og fald m.v.

Sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning

§ 37.

Ved arbejde og færdsel i og på bygninger og konstruktioner m.v., på arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje o.l.

samt i øvrigt, hvor der er risiko for nedstyrtning eller gennemstyrtning, skal der, hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk, skærme eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning eller gennemstyrtning.

Ved arbejde og færdsel på tage skal der træffes sikkerhedsforanstaltninger som angivet i § 38.

Stk. 2.

Sikkerhedsforanstaltningerne skal vælges under hensyn til arbejdets art og karakter, højden, der arbejdes i, samt under hensyn til de forhold, hvorunder arbejdet udføres.

Sikkerhedsforanstaltningerne skal desuden vælges således, at faren under deres etablering og fjernelse er mindre end den fare, de skal afværge.

Stk. 3.

Rækværk, skærme og net m.v. skal være tilstrækkeligt høje, have fornøden styrke og være forsvarligt udført.

Rækværk skal mindst bestå af en håndliste, en knæliste og en fodliste.

Overdækninger over huller m.v. skal være forsvarligt udført, have tilstrækkelig styrke og være sikret mod forskydning.

Stk. 4.

Faldsikringsudstyr kan kun vælges til arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, f.eks. rækværk, skærme og net, ikke med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter.

KEN#LOKDOK23 2023 9645 Valid

•

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 1. december 2022 med påbud til jer om at standse arbejdet stående på trapperepos på 1. sal i døråbningen til elevatorskakt, indtil der er truffet foranstaltninger, der effektivt sikre den ansatte mod nedstyrtning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →