Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om at træffe effektive foranstaltninger, der sikrer forsvarlig brug af langvirker i et bageri, så det ikke var muligt at komme i kontakt med farlige, roterende dele, var ugyldig (tekniske hjælpemidler - maskiner - langvirker - farlige roterende dele - bageri)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om at træffe effektive foranstaltninger, der sikrer forsvarlig brug af langvirker i et bageri, så det ikke var muligt at komme i kontakt med farlige, roterende dele, var ugyldig (tekniske hjælpemidler - maskiner - langvirker - farlige roterende dele - bageri)
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at Arbejdstilsynets påbud, om at træffe effektive foranstaltninger, der sikrede forsvarlig brug af langvirker af mærket SINMAG model SM 380 i bageriet, så det ikke var muligt at komme i kontakt med farlige, roterende dele, vedrørte selve indretningen og konstruktionen af langvirkeren.
Nævnet fandt på denne baggrund, at der ikke var hjemmel til at afgive et sådant påbud efter arbejdsmiljøloven.
Nævnet lagde vægt på, at langvirkeren er en CE-mærket maskine, hvorfor der er en formodning for, at den i sin helhed opfylder de væsentligste sikkerheds- og sundhedsmæssige krav til indretning af maskinen efter arbejdsmiljøreglerne.
Hvis Arbejdstilsynet finder, at en CE-mærket maskine, som er anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse, alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, kan direktøren for Arbejdstilsynet påbyde, at den, der har leveret eller markedsført maskinen, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf.
Det kan herunder påbydes, at levering eller markedsføring standses og at maskinen tilbagekaldes fra markedet.
Nævnet noterede sig, at Arbejdstilsynets markedsovervågning havde vurderet, at maskinen ikke overholdt maskindirektivet, og tilsynet derfor allerede havde sendt oplysningerne herom til Sikkerhedsstyrelsen.
Afgørelsen blev truffet af et flertal på seks af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.
Den konkrete afgørelse
[Adressat udeladt]
Afgørelse
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 31. oktober 2022 om brug af langvirker i bageriet.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 25. april 2023.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet ophæver Arbejdstilsynets afgørelse.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at Arbejdstilsynets påbud om at træffe effektive foranstaltninger, der sikrer forsvarlig brug af langvirker af mærket SINMAG model SM 380 i bageriet, så det ikke er muligt at komme i kontakt med farlige, roterende dele, vedrører selve indretningen og konstruktionen af langvirkeren.
Nævnet finder på denne baggrund, at der ikke er hjemmel til at afgive et sådant påbud efter arbejdsmiljøloven.
Hvad er afgørende for resultatet
Nævnet lægger til grund, at der ud fra de foreliggende oplysninger alene er tale om forskriftsmæssig anvendelse af langvirkeren.
Nævnet lægger vægt på, at langvirkeren er en CE-mærket maskine, hvorfor der er en formodning for, at den i sin helhed opfylder de væsentligste sikkerheds- og sundhedsmæssige krav til indretning af maskinen efter arbejdsmiljøreglerne .
Hvis Arbejdstilsynet finder, at en CE-mærket maskine, som er anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse, alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, kan direktøren for Arbejdstilsynet påbyde, at den, der har leveret eller markedsført maskinen, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf.
Det kan herunder påbydes, at levering eller markedsføring standses og at maskinen tilbagekaldes fra markedet.
Nævnet har noteret sig, at Arbejdstilsynets markedsovervågning har vurderet, at maskinen ikke overholder maskindirektivet, og tilsynet har derfor allerede sendt oplysningerne herom til Sikkerhedsstyrelsen.
Om reglerne
Det følger af arbejdsmiljøloven, at maskiner skal være indrettet og skal anvendes, så de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Det følger af reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler, at anvendelse af tekniske hjælpemidler skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Et teknisk hjælpemiddel må kun anvendes til de arbejdsfunktioner og under de betingelser, det er egnet til, så begrænsninger, der følger heraf, ikke overskrides til fare for sikkerhed eller sundhed.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et flertal på seks af nævnets stemmeberettigede medlemmer.
Et mindretal på fem af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer finder, at Arbejdstilsynets afgørelse skal fastholdes, da virksomheden påbydes forsvarlig anvendelse af maskinen og at Arbejdstilsynet derfor er rette myndighed.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse
Anvendelse af tekniske hjælpemidler
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til
Arbejdstilsynet, j.nr. 20220095908/5
Lovuddrag
Bekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer
Kapitel 7
Tekniske hjælpemidler m.v.
§ 45.
Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Stk. 2.
Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler
Kapitel 3
Generelle bestemmelser
§ 5.
Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Brug m.v.
§ 17.
Et teknisk hjælpemiddel må kun anvendes til de arbejdsfunktioner og under de betingelser, det er egnet til, så begrænsninger, der følger heraf, ikke overskrides til fare for sikkerhed eller sundhed.
Stk. 2.
Sikringsdele eller andet beskyttelsesudstyr skal anvendes efter hensigten, og foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger skal iagttages.
Stk. 3.
Anvendelse må ikke ske under forhold og omstændigheder, som frembyder særlig fare, medmindre der er truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod.
Hvis det er nødvendigt, skal der være truffet passende foranstaltninger til beskyttelse mod følgerne af lynnedslag.
•
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynets afgørelse af 31. oktober 2022 med påbud til jer om at træffe effektive foranstaltninger, der sikrer forsvarlig brug af langvirker i bageriet på arbejdsstedet [adresse udeladt], så det ikke er muligt at komme i kontakt med farlige, roterende dele, er ugyldig.
•
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.
•
§ 45, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.
•
§ 5, og § 17, stk. 1, i bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler