Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0985 (W20230963825) | DK

KEN#LOKDOK23 2023 9638 Valid

Art. 1 Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0985 Open official source

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0985

KEN#LOKDOK23 2023 9638 Valid

Altinget får ikke kritik for redigering af citater Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0985 Open official source

Altinget får ikke kritik for redigering af citater

Altinget bragte i februar 2023 en artikel, som navnlig omhandlede kommunikationen mellem en borgmester og hendes forvaltning om et socialt projekt, som kommunen samarbejdede med nogle organisationer om.

Artiklen gengav blandt en korrespondance mellem kommunens socialforvaltning og Socialstyrelsen om projektet, og det fremgik heraf, at forvaltningen udtrykte utilfredshed med en af de organisationer, som deltog i samarbejdet.

Den omtalte organisation klagede til Pressenævnet over, at Altinget undlod at bringe eller omtale de fulde citater, som organisationen havde givet som svar på Altingets forelæggelse af blandt andet den kritiske korrespondance.

Nævnet fandt, at Altinget ikke havde forpligtet sig til at bringe de konkrete citater, og nævnet fandt ikke grundlag for kritisere Altinget for at have redigeret i organisationens citater.

KEN#LOKDOK23 2023 9638 Valid

[Klager] ved advokat Bjarke Vejby har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Partinavn 1]-borgmester roste samarbejde med omstridt ngo: Hendes egne Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0985 Open official source

[Klager] ved advokat Bjarke Vejby har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Partinavn 1]-borgmester roste samarbejde med omstridt ngo: Hendes egne embedsfolk skrev ”det sejler”” , bragt den 15. februar 2023, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over Altingets redigering af [Klager]s citater til den påklagede artikel.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Den 8. februar 2023 skrev Altinget følgende mail med emnefeltet ”Kommentar til [Titel på projekt]” til [Klager]

”Til rette vedkommende.

Altinget arbejder på en artikel, der drejer sig om en korrespondance mellem [Bynavn]s Kommunes Socialforvaltning og Socialstyrelsen vedrørende det [Titel på projekt], som kommunen samarbejder med [Klager] og [Organisation 1] om, og som er støttet med i alt 9 millioner kroner af Socialstyrelsen.

I forbindelse med en korrespondance om [Klager]s afrapportering til [Bynavn]s Kommune om projektets tilstand skriver en embedsmand i socialforvaltningen følgende til Socialstyrelsen - mailen er dateret 21. juni 2022

CITAT: "Status efter dagens møde er, at det sejler lidt i organisationen.

De er dog ved at få lidt mere styr på tingene, og det virker til, at den nye leder får sat noget struktur på tingene."

CITAT: "Jeg har til gengæld sagt, at min tålmodighed er opbrugt, og at min forståelse for deres situation ligeledes er opbrugt, så fra nu af forventer jeg, at de leverer til tiden og forbedrer deres tilgang til samarbejde osv.," skriver embedsmanden.

Derudover har vi interviewet [Person 1], kommunalforsker og forskningschef ved [Uddannelsesinstitutionen] om korrespondancen.

Han kommer med nogle kommentarer om projektet, som i også skal have mulighed for at forholde jer til

"Det understreger, at man fra forvaltningens side har været dybt, dybt skeptisk over, hvordan det her projekt er forløbet," siger [Person 1].

Altinget vil gerne have jeres kommentarer til embedsmandens skrivelse til Socialstyrelsen, og [Person 1]s kommentar.

I har både mulighed for at stille op til interview eller svare skriftligt.

I kan skrive til os på denne mail eller ringe til mig på [Telefonnummer].

Hvis I gerne vil give en kommentar til oplysningerne, inden vi publicerer historien, skal vi have dem i morgen torsdag inden klokken 15.00.

Derudover arbejder vi på endnu en artikel, I skal have mulighed for at kommentere på.

For overblikkets skyld eftersender vi den i separat mail.

Gode Hilsner

[Person 2]

Journalist”

Den 10. februar 2023 besvarede [Klager] ved advokat Bjarke Vejby Altingets mail med følgende

”Kære [Person 2]

[Klager]s citater til Altinget er følgende

”De to udsagn tilbage fra sommeren 2022 fra en medarbejder i socialforvaltningen, kommer fra en intern mail efter et statusmøde, som ikke har været præsenteret for [Klager].

Der er intet som antyder, at [Klager] i sommeren 2022 skulle have misligholdt nogen aftaler med kommunen om [Titel på projekt].

[Klager] deltager i alle møder med kommunen om [Titel på projekt], imødekommer kommunes krav og tonen i den korrespondance, som [Klager] modtager fra kommunen, er venlig.

Endnu engang præsenterer Altinget sine læsere for en ”ikke-historie” om [Klager].

”

”Citatet fra [Person 1] er alene baseret på de to udsagn i den interne mail, som [Klager] ikke har set, dels udsagnet fra medarbejderen om at det ”sejler lidt” og dels udsagnet om ”den syge moster”.

[Person 1] kender imidlertid intet til projektets forudgående udfordringer med fx Corona, ressourcer eller de øvrige forhold, der blev drøftet på statusmøderne.

Kommunen har ikke sagt til [Klager], at forvaltningen var ”dybt, dybt skeptisk” over noget som helst.

I oktober 2022 var der så det statusmøde, hvor kommunen ville revidere deres ansøgning og [Klager] tilbød at hjælpe i processen”.

Vil du bekræfte modtagelsen af denne mail, herunder, at Altinget vil indrykke de to citater fra [Klager].

Med venlig hilsen

Bjarke Vejby”

Hertil svarede Altinget efter det oplyste i mail af 10. februar 2023

”Helt generelt garanterer vi ikke kilder, at skriftlige svar vil blive bragt i sin helhed.

Det beror på en redaktionel vurdering, hvilke dele af svaret, der er relevant for sagens substans, og som vi vælger at bringe.

Det gælder også i dette tilfælde.

”

I forlængelse heraf skrev [Klager] ved advokat Bjarke Vejby i mail af 10. februar 2023 efter det oplyste følgende

”Hvis din mail er udtryk for, at du vil bringe citater og ekspertudsagn uredigeret, men redigere i [Klager]s citater, og dermed ødelægge meningen, så er det useriøst.

”

Den påklagede artikel

Altinget bragte den 15. februar 2023 artiklen ” [Partinavn 1]-borgmester roste samarbejde med omstridt ngo: Hendes egne embedsfolk skrev ”det sejler”” .

Af artiklens underrubrik fremgår

”[Stillingsbetegnelse] i [Bynavn] forsvarede den udskældte ngo [Klager] i pressen, selvom hendes medarbejdere flere måneder forinden havde advaret om problemerne i organisationen.

"De har længe snakket for deres syge moster," skrev en frustreret embedsmand i juni.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Navn 3], der bliver interviewet af TV 2 Lorry.

Af billedteksten fremgår

”[Navn 3] ([Partinavn 1]) har været [Stillingsbetegnelse] i [Bynavn] siden 2021.

”

Af artiklen følger

”En mail fra en centralt placeret embedsmand rokker nu ved borgmesters forklaringer i sag om udskældt indsats for prostituerede.

[Stillingsbetegnelse] [Navn 3] fra [Partinavn 1] har offentligt forsvaret den prisvindende ngo [Klager], selvom foreningen er milevidt fra at leve op til sin millionkontrakt med [Bynavn]s Kommune.

[Navn 3] har samtidig afvist, at hendes embedsværk er utilfreds med [Klager], der gennem flere år har kæmpet med sager om elendigt arbejdsmiljø og medarbejderflugt.

"Vi har ikke noget at udsætte på det samarbejde.

Det er det, der er det vigtige her," sagde borgmesteren til Altinget i december.

[Den understregede tekst udgør et link til artiklen: ” Borgmester freder projekt for udsatte: "Jeg vil ikke forholde mig til, hvordan arbejdsmiljøet er" bragt den 1. december 2022 på Altinget.dk, Pressenævnet.

]

"Det er en fantastisk vigtig indsats, som jeg synes skal fortsætte," fortsatte hun.

”

Der er i højre side af artiklen indsat et citat af [Person 1], der er kommunalforsker ved [Uddannelsesinstitutionen].

Citatet er fremhævet ved et stort citationstegn og rød skrift.

Af citatet fremgår

”Nu kommer borgmesteren jo til at stå i en situation, hvor hun roser projektet, selvom det er meget mere uklart, hvor godt det egentlig går, eller om det i virkeligheden går rigtig dårligt.

[Person 1], kommunalforsker, [Uddannelsesinstitutionen]”

Af artiklen følger videre

”Men en aktindsigt i sagen viser, at Socialforvaltningen flere måneder tidligere advarede Socialstyrelsen om forholdene i [Klager].

"Status efter dagens møde er, at det sejler lidt i organisationen.

De er dog ved at få lidt mere styr på tingene, og det virker til, at den nye leder får sat noget struktur på tingene," skrev [Bynavn]s Kommunes tovholder på projektet i en mail til Socialstyrelsen fra juni 2022.

"Jeg har til gengæld sagt, at min tålmodighed er opbrugt, og at min forståelse for deres situation ligeledes er opbrugt, så fra nu af forventer jeg, at de leverer til tiden og forbedrer deres tilgang til samarbejde," fortsætter vedkommende.

"De har længe snakket for deres syge moster, og det er der ikke nogle, der gider længere," afsluttes mailen.

Ifølge Altingets oplysninger er "den nye leder" i [Klager], der henvises til i mailen, siden blevet sygemeldt og kommer ikke tilbage til organisationen.

[Person 1], lektor og kommunalforsker ved [Uddannelsesinstitutionen], mener, at mailens ordlyd står i skarp kontrast til borgmesterens forklaringer i sagen.

"Formuleringerne i den omtalte mail understreger jo, at forvaltningen har været ganske frustrerede over det her projekt," siger han.

Borgmester: Projekt var ”godt på vej”

Altinget har gennem mere end et år beskrevet arbejdsmiljøproblemerne i [Klager] [Den understregede tekst udgør et link til Altingets hjemmeside og emnesiden ”Arbejdsvilkår i [Klager]”, hvor Altingets artikler herom er samlet, Pressenævnet .

]

[Navn 3]s kommentarer om [Titel på projekt] kom som reaktion på, at Altinget i december kunne fortælle, at medarbejderflugten nu rammer [Klager]s indsats for udsatte kvinder.

Organisationen er derfor milevidt fra at hjælpe de 50 kvinder om året , som man modtager i alt 3,7 millioner kroner for.

[Den understregede tekst udgør et link til artiklen: ” [Partinavn 2] vil droppe [Bynavn]s samarbejde med prisvindende ngo efter medarbejderflugt ” bragt den 1. december 2022 på Altinget.dk, Pressenævnet ]

Det fik [Partinavn 2]s socialordfører på Rådhuset, [Person 4], til at rette en skarp kritik af projektet.

"Vi står i en situation, hvor [Klager] har døjet med personaleproblemer i en grad, som går ud over kvaliteten af den opgave, de løser for kommunen.

Derfor mener jeg ikke, at det er forsvarligt at blive ved med at poste penge i dem," sagde hun.

Projektet er ejet af [Bynavn]s Kommune, og udover [Klager] modtager [Organisation 1] og [Organisation 2] også millioner for hjælpearbejdet.

Indsatsen er finansieret af Social- og Boligstyrelsen, som har sendt en skriftlig kommentar.

* [Stjernemarkeringen henviser til en tilføjelse i bunden af artiklen, hvor det følgende fremgår: ”10.27 er artiklen blevet opdateret med en kommentar fra Social- og Boligstyrelsen, Pressenævnet .

]

"Det er kommunen, som er ansvarlig for tilskuddet og for det samarbejde, som kommunen har med [Klager] i regi af tilskuddet." Social- og Boligstyrelsen oplyser samtidig, at den tirsdag modtog en redegørelse om samarbejdet med [Klager].

Borgmester [Navn 3] vil ikke kommentere de nye oplysninger i sagen.

Men forvaltningens presseafdeling mener, at et mødereferat fra august 2022 understøtter borgmesterens tidligere forklaringer om, at [Titel på projekt] var "godt på vej" .

[Den understregede tekst udgør et link til artiklen ”Borgmester freder projekt for udsatte: "Jeg vil ikke forholde mig til, hvordan arbejdsmiljøet er"” bragt den 1. december 2022 på Altinget.dk, Pressenævnet .

]

På mødet deltog flere embedsmænd, [Klager] og de to andre ngo'er, der er involveret i projektet.

I referatet optræder en formulering om, at "Samarbejdet går godt, og der er ngo sparring og vidensdeling i projektet".

Efterfølgende nævnes de to andre parter i projektet [Organisation 2] og [Organisation 1] dog, og der redegøres ikke specifikt for dialogen med [Klager].

Her noteres der blot: "Der er aftalt faste møder med projektleder og medarbejdere ude i [Klager]."

I referatet peger kommunens repræsentanter samtidig på, at projektet er langt fra sine måltal, og at det er uklart, hvordan projektet skal nå i mål.

Det fremgår også af referatet, at mødedeltagerne helt åbent taler om, at de ikke ved, hvad de skal sige til Socialstyrelsen om projektet.

Samlet set mener [Person 1] ikke, at referatet understøtter borgmesterens forklaringer i sagen.

"Det er klart, at det er en mere positiv udlægning end at skrive, at noget sejler.

Men læser man referatet, giver det i øvrigt ikke indtrykket af, at alt er i den skønneste orden, og at organisationerne har fået styr på det," mener [Person 1].

[Klager]: Tonen fra kommunen er ”venlig”

Socialforvaltningens presseafdeling oplyser samtidig til Altinget, at borgmesteren ikke var bekendt med den kritiske mail fra hendes eget embedsværk, da hun kaldte [Titel på projekt] for en "fantastisk vigtig indsats".

Ifølge [Person 1] er det problematisk, hvis ikke forvaltningen har præsenteret borgmesteren for så "kritisk vigtig information".

"Nu kommer borgmesteren jo til at stå i en situation, hvor hun roser projektet, selvom det er meget mere uklart, hvor godt det egentlig går, eller om det i virkeligheden går rigtig dårligt," siger [Person 1].

"Med de informationer, som forvaltningen har givet borgmesteren, har hun jo ikke haft et fyldestgørende billede af, hvor alvorlige problemerne egentlig har været.

Det tænker jeg da, at jeg som borgmester ville være voldsomt utilfreds med," fortsætter han.

[Klager] har ikke ønsket at stille op til interview, men har sendt et skriftligt svar.

Her fortæller organisationen, at man ikke kendte til forvaltningens kritik og lever op til alle sine forpligtelser med [Bynavn]s Kommune.

"[Klager] deltager i alle møder med kommunen om [Titel på projekt], imødekommer kommunes krav og tonen i den korrespondance, som [Klager] modtager fra kommunen, er venlig."”

Samme dag, som artiklen blev udgivet, blev den opdateret med følgende nederst i artiklen

”*10.27 er artiklen blevet opdateret med en kommentar fra Social- og Boligstyrelsen.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 16. februar 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Forelæggelse og redigering af citat

[Klager] (herefter [Klager]) har anført, at Altinget ved at undlade at bringe og/eller omtale [Klager]s citater på en fyldestgørende måde, har handlet i strid med god presseskik.

[Klager] har anført, at [Klager], der havde sagt nej til et fysisk interview, ville være helt sikker på, at [Klager] ikke censurerede i citaterne, og derfor afsluttede svaret på Altingets forelæggelsesmail således: ”Vil du bekræfte modtagelsen af denne mail, herunder, at Altinget vil indrykke de to citater fra [Klager].

”

I artiklen af 14. februar 2023 omtaler Altinget følgende led fra citaterne: ” [Klager] har ikke ønsket at stille op til interview, men har sendt et skriftligt svar.

Her fortæller organisationen, at man ikke kendte til forvaltningens kritik og lever op til alle sine forpligtelser med [Bynavn]s Kommune.

"[Klager] deltager i alle møder med kommunen om [Titel på projekt], imødekommer kommunes krav og tonen i den korrespondance, som [Klager] modtager fra kommunen, er venlig."

[Klager] har bemærket, at Altinget bragte samtlige de citater fra forvaltningens interne mail og fra eksperten, som fremgår af forelæggelses-mailen af 8. februar 2023.

[Klager] har anført, at den stedfundne ”censurering” af [Klager]s citater i forhold til artiklens kritikpunkter, der blev forelagt [Klager] forud for artiklens publicering, har betydet, at det ikke er kommet frem for Altingets læsere

[Klager] har oplyst, at Altinget – af [Klager]s advokat Bjarke Vejby den 15. februar 2023 – efter artiklens offentliggørelse blev anmodet om at supplere artiklen med [Klager]s tidligere fremsendte citater.

Hertil svarede Altinget samme dag: ”Men hvis det drejer sig om, at vi ikke har bragt de skriftlige citater i sin helhed, så er det inden for mediernes redigeringsret at udvælge de passager fra svaret, som vi vurderer er relevante for artiklen.

Vi er således ikke forpligtet til at bringe skriftlige svar i deres helhed.

Hvis du er utilfreds med vores redaktionelle beslutning, sender jeg for en ordens skyld lige Pressenævnets klagevejledning, selvom jeg tillader mig at antage, du er bekendt med den.

”

Det følger af de presseetiske regler, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

[Klager] har bemærket, at de kommentarer, som et medie modtager på baggrund af en forelæggelse, og som angår præcis de spørgsmål, som forelæggelsen angår, i videst muligt omfang bør bringes ucensureret.

Det anerkendes, at et medie besidder en vis redigeringsret, f.eks. hvis kommentarerne er meget fyldige, eller hvis mediet ombestemmer sig og undlader at omtale visse spørgsmål i den efterfølgende artikel, idet citaterne i så fald ville være ligegyldige.

[Klager] har desuden bemærket, at grundlaget for ekspertens udsagn står uimodsagt, selv om [Klager] forud havde forsynet Altinget med citater angående netop disse.

Altinget har selv forelagt ekspertens udsagn for [Klager], hvorfor Altinget selv har ment, at udsagnene var skadelige for [Klager], og at det derfor havde betydning at høre [Klager] om ekspertudsagnene, men [Klager]s svar til udsagnene bringes ikke.

[Klager] har i den forbindelse henvist til, at Altinget i forelæggelsesmailen af 8. februar 2023, skriver, at [Person 1] kommer med nogle kommentarer om projektet, ”som i også skal have mulighed for at forholde jer til”, og [Klager] har samtidig bemærket, at [Klager]s citat herom, som er gengivet ovenfor under sagsfremstillingen, var dybt relevant for læserens forståelse af artiklen.

[Klager] har anført, at organisationens advokat i mailen til Altinget forudsatte, at begge citater blev bragt, og at Altinget – ved at ignorere/næste denne præmis – i artiklen efterlader [Person 1]s citater som den endegyldige sandhed.

Artiklen handler i bund og grund om, at [Klager] har misligholdt sin kontrakt med kommunen, og det var derfor af betydning for [Klager], at det i artiklen kom frem, at [Klager] ikke selv mener, at der er noget, der antyder, at [Klager] skulle have misligholdt nogen aftale med kommunen.

[Klager] har understreget, at [Klager] i forbindelse med fremsendelsen af citaterne til Altinget netop gjorde det klart, at man ønskede citaterne bragt i sin helhed, ligesom der forud for artiklens publicering var en mailveksling med Altinget om netop Altingets redigeringsret.

At Altinget udelader dele af citaterne, har intet med redigeringsretten at gøre.

Der er tale om, at Altinget, på trods af forelæggelsen, og tilsagnet om at få mulighed for at forholde sig til [Person 1]s udsagn, efterfølgende tilbageholder [Klager]s synspunkt om den centrale del af artiklens fundering.

Der er en række udsagn i artiklen fra [Person 1], som ikke blev forelagt, og det er rigtigt, at Altinget ikke har bragt citatet om ”dybt, dybt skeptisk”.

Altinget bruger blot et andet udsagn fra [Person 1].

Her kunne Altinget tillige have forelagt de øvrige udsagn af samme skuffe, eller alternativt have taget sidste linje af Altingets kommentar ud, nemlig denne: ”Kommunen har ikke sagt til [Klager], at forvaltningen var ”dybt, dybt skeptisk" over noget som helt.

”

[Klager] har anført, at det er korrekt, når [Klager] siger, at [Person 1] ikke kender til projektets forudgående udfordringer, hvilket [Klager] netop pt.

er i dialog med kommunen om.

Det ville have haft en stor betydning for en læsers samlede opfattelse af kritikken om, at det ”sejler lidt” og udsagnet ”om den syge moster”, hvis dette udsagn var blevet bragt.

Det er ikke korrekt, at der efterfølgende af Altinget er bragt beviser frem, der konkluderer på Altingets påstande.

Der er tale om interne redegørelser mellem embedsmænd, som [Klager] først har set efter at Altinget fik aktindsigt, og som [Klager] nu er i dialog om.

Der er ingen konklusion på den dialog for nærværende.

Men det ændrer ikke på, at Altinget konkret har handlet i strid med de presseetiske regler.

[Klager] har endelig bemærket, at Pressenævnet i 2022 har udtrykt kritik af Altinget i anledning af en manglende forelæggelse af oplysninger forud for en artikel i Altinget om [Klager].

Nu hører Altinget [Klager], men undlader at bringe [Klager]s svar.

2.2 Altingets synspunkter

Altinget har anført, at Altinget samlet set har redigeret artiklen på en måde, der er i overensstemmelse med god presseskik, og at klagen på denne baggrund bør afvises.

Altinget har bekræftet det faktuelle sagsforløb, som [Klager] har beskrevet, men Altinget har bemærket, at [Klager] anvender ordet ”censur” om den helt almindelige redigering, der foregår af kilders udsagn, hvad enten de er afgivet mundtligt eller skriftligt.

Altinget har også bemærket, at forelæggelse altid sker med to formål;

dels at give den angrebne part lejlighed til at komme til orde, dels at sikre sig imod at bringe forkerte oplysninger.

I det konkrete tilfælde handler artiklen om, at en embedsmand i [Bynavn]s Kommune i en mail har beskrevet samarbejdet med organisationen [Klager] i kritiske vendinger.

Artiklens hovedvinkel er at undersøge, hvorfor den relevante borgmester udtalte sig rosende om samarbejdet, når de embedsfolk, der sad med samarbejdet, oplevede det som utilfredsstillende.

Den ekspert, der optræder i artiklen, udtaler sig specifikt om den vinkel – altså om hvorvidt der er en uoverensstemmelse mellem borgmester og forvaltning, og om hvad sådan en uoverensstemmelse i så fald betyder.

Altinget har i den forbindelse henvist til følgende udsagn fra [Person 1]

Altinget har forelagt for [Klager], sådan at organisationen kunne forholde sig til – og svare på – den kritik, der refereres fra den kritiske mail skrevet af en embedsmand i [Bynavn]s Kommune.

I samme forbindelse sendte Altinget et af [Person 1]s citater til [Klager] samt et resumé af hans overordnede pointer.

Dette er som nævnt ovenfor gjort, dels for at give lejlighed til at svare, dels for at sikre mod at bringe faktuelt forkerte oplysninger.

Altinget har i den forbindelse bemærket, at det specifikke citat, som blev sendt til [Klager] til forelæggelse, aldrig blev brugt i artiklen.

[Klager]s svar på forelæggelsen var to relativt lange citater, hvoraf en del handlede om at angribe præmissen for den journalistiske historie.

Altinget har anført, at mediet efter grundige overvejelser ikke valgte at bringe disse angreb på præmissen, idet de ikke har hold i virkeligheden.

Det gælder f.eks. påstanden om, at [Person 1] udtaler sig på et ufuldstændigt grundlag, eller at Altinget endnu engang ”præsenterer sine læsere for en ”ikke-historie”.

”

Altinget har i den forbindelse henvist til en redegørelse udarbejdet i [Bynavn]s Kommune 14. februar 2023.

Her fremgår det tydeligt, at Altingets beskrivelse af de faktiske forhold er korrekt.

Altinget har henvist til følgende uddrag

”Det er Socialforvaltningens oplevelse, at kommunikationen med [Klager] har været utydelig og mangelfuld gennem projektet.

Det er samlet set Socialforvaltningens vurdering, at [Klager] ikke har levet op til samarbejdsaftalen ved ikke at informere om væsentlige ændringer i aktiviteter, specifikt psykoedukative og schematerapeutiske forløb.

” og videre ”På denne baggrund overvejer Socialforvaltningen at afbryde samarbejdet med [Klager] og afsøge samarbejde med Social- og Boligstyrelsen, om og i hvilken grad forvaltningen kan hjemtage aktiviteterne i projektet.

”

Altinget har bemærket, at Altinget ikke var bekendt med denne redegørelse, da den aktuelle artikel blev bragt, men at disse oplysninger svarer til og bekræfter det, som Altingets research havde vist.

Der var således ikke anledning til at bringe [Klager]s forkerte påstande om, at både Altingets artikel og [Person 1]s udsagn bygger på en forkert præmis.

Altinget bragte i artiklen et afsnit, der meget klart og loyalt gengiver de centrale pointer fra [Klager]s svar

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Mads Sandemann, Maria Becher Trier og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Forelæggelse og redigering af citater

[Klager] har klaget over, at Altinget har undladt at bringe eller omtale [Klager]s fulde citater, som [Klager] gav som svar på Altingets forelæggelse.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om

redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad

man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale,

ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke

bringes i en form, så det forvansker det fremførte synspunkt.

Af Altingets mail til [Klager] af 8. februar 2023 fremgår blandt andet følgende

”[…]