Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-1005

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-1005

Berlingske får kritik for skadelig omtale og utilstrækkelig rettelse

Berlingske bragte i foråret en artikel, hvor en kunstprofessor blev interviewet om sit syn på to kunstaktioner, herunder en kunstaktion, hvor kunstneren bag var blevet idømt fængselsstraf for hærværk.

Professoren udtalte i artiklen, at en anden person havde deltaget i denne kunstaktion.

Denne person klagede til Pressenævnet over, at han med professorens udtalelser var blevet sammenkædet med alvorlig kriminalitet, selv om han alene havde dækket kunstaktionen som journalist og fotograf, ligesom han klagede over, at Berlingskes rettelse af artiklen var utilstrækkelig.

Pressenævnet fandt, at Berlingske havde bragt ukorrekt og skadelig omtale af klager, ligesom nævnet fandt, at Berlingskes rettelse af artiklen var utilstrækkelig, idet rettelsen blev bragt for sent, og fordi Berlingske ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet.

Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af Berlingske.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Professor i politisk kunst: [Person 1] laver »meget larmende«, »højreradikal« provokunst med »ondt i røven«, men busteaktionen rejste »en vigtig tematik« bragt den 27. marts 2023 på berlingske.dk samt artiklen ” [Person 1] »højreradikal« provokunst med »ondt i røven«, men busteaktionen rejste »en vigtig tematik« ”, bragt den 1. april 2023 i Berlingskes trykte avis, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at Berlingske har bragt ukorrekte oplysninger om hans relation til en kunsthappening.

1 Sagsfremstilling

Berlingske bragte den 27. marts 2023 artiklen ”Professor i politisk kunst: [Person 1] laver »meget larmende«, »højreradikal« provokunst med »ondt i røven«, men busteaktionen rejste »en vigtig tematik« på berlingske.dk.

Af artiklens underrubrik fremgår

”Når buster bliver smidt i havnen for at gøre opmærksom på racisme, er det tale om en diskussion med andre kunstnere.

Men når [Person 1] angriber et Asger Jorn-værk, er der tale om en upræcis aktion med forbindelser til højreradikale kræfter, siger kunstprofessor [Person 2].

”

Der er i artiklen indsat to portrætbilleder ved siden af hinanden af henholdsvis [Person 3] og [Person 1].

Af billedteksten fremgår

”Når [Person 3] (tv.) smider en buste i vandet, rejser hun en vigtig tematik og indgår i dialog med andre dele af samtidskunsten, siger professor i politisk æstetik, [Person 2].

Anderledes forholder det sig med [Person 1]s (th.) happening, hvor et milliondyrt maleri af Asger Jorn blev »modificeret«, mener [Person 2].

”

Af artiklen følger

”Destruktion, hærværk og angreb på kulturarven er kodeordet i to af de mest omtalte kunstneriske happenings i Danmark i mange år.

I 2020 væltede [Stillingsbetegnelse] [Person 3] en buste tilhørende Kunstakademiet i havnen for en at protestere mod den danske slavehandel i 1700-tallet.

Ifølge kunstneren var der tale om en »rematerialisering«.

” [Ordet buste er fremhævet med blå skrift og udgør et link til artiklen: ” Hård dom til provokunstner kan få betydning for kvinden bag busteaktionen” bragt den 16. marts 2023 på berlingske.dk, Pressenævnet ]

Der er i artiklen indsat et billede af den bjærgede buste af Frederik V, som [Person 3] og gruppen [Kunstnergruppe] væltede i Københavns havn.

Af billedteksten fremgår

”I 2020 »rematerialiserede« [Person 3] og gruppen [Kunstnergruppe] en buste af Frederik V i Københavns havn for at gøre opmærksom på blinde punkter i danskernes bevidsthed om kolonitiden.

På billedet ses den bjærgede buste.

”

Videre følger af artiklen

”I 2022 gik [Person 1] til angreb på Asger Jorns berømte værk »Den foruroligende ælling«, som blev forsynet med en påklistret collage, en signatur skrevet med sprittusch og omdøbt til »Den foruroligende Kælling«.

[Teksten [Person 1] er markeret med blå skrift: ”Derfor skal jeg i kvindefængsel” bragt den 25. marts 2023 på berlingske.dk, Pressenævnet ]

Ifølge [Person 1], der netop er blevet idømt fængsels- og bødestraf for aktionen, er værket en kritisk kommentar til diskussioner om kunstnerisk ejerskab, fordi Jorns værk i sig selv var en modifikation af et eksisterende maleri.

Uanset kunstnernes egne begrundelser vil mange hævde, at de begge er uansvarlige vandaler med et lemfældigt forhold til kulturarven.

Men hvad siger sagkundskaben?

Spørger man [Person 2], der er kunsthistoriker og professor i politisk æstetik på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på [Bynavn]s Universitet, er der afgørende forskelle på de to happenings, selvom de umiddelbart kan minde om hinanden.

»I busteaktionen bruger man ikonoklasme (billedstormeri, red.) med henblik på at rejse en diskussion om kolonialisme og racialisering i forlængelse af Black Lives Matter og diskussioner om xenofobisk dansk flygtningepolitik,« siger [Person 2], der forsker i avantgardekunst og politik.

”

Der er i artiklen indsat et billede af Asger Jorn-maleriet ”Den Foruroligende Ælling” påført blandt andet [Person 1]s signatur.

Af billedteksten fremgår

”[Person 1] er dømt for hærværk mod Asger Jorn-maleriet »Den Foruroligende Ælling« begået på [Museet] i [Bynavn] fredag [Dato og årstal].

Værket blev blandt andet påført kontaktlim og signeret af kunstneren, der omdøbte værket til »Den foruroligende kælling«.

”

Af artiklen følger

”»Busteaktionen indskriver sig tydeligt i en samtidskunstnerisk tematisering af, hvad man kunne kalde racial-kolonial vold og effekterne af kolonisering, og det er en vigtig tematik i samtidskunsten,« siger [Person 2] og peger på en lignende tematik ved den indflydelsesrige Documenta-udstilling i den tyske by Kassel.

I 2020 forsvarede [Person 2] i Berlingske busteaktionen og sagde dengang: [Teksten Berlingske er fremhævet med blå skrift og udgør et link til artiklen: ” Kunsthistoriker forsvarer hærværk mod buste: »Hele pointen er at pege på, at staten selv er voldelig« ” bragt den 13. november 2020 på berlingske.dk, Pressenævnet ]

»Ved at drukne statuen forsøger de at pege på en allerede eksisterende strukturel vold.

Det retfærdiggør, at de ødelægger en buste af gips.«

Anderledes forholder det sig ifølge [Person 2] med [Person 1]s værk.

»Jeg ser det snarere som sådan en post-neorindalistisk ondt i røven over, at kunstinstitutionen fungerer, som den gør.

Det kommer til at handle om, at kunstinstitutionerne forfordeler.«

Men er det ikke også det, man ofte hører fra eksempelvis feministiske kritikere, der ønsker en diskussion af, hvordan kunstinstitutionerne forfordeler forskellige magtgrupper?

»Når det gælder måden at aktualisere den diskussion på, synes jeg ikke, det er tilfældet.

Der er mange andre aktioner, man kunne have lavet, hvor det ville have været mere præcist end at sætte det her foto af sig selv på Jorns maleri.«

Højreradikal kunst

​Set med [Person 2]s øjne lider [Person 1]s aktion på [Museet] under en uklar definition af, hvad der reelt er genstand for kritik i aktionen.

»Hun siger, at aktionen er en kritik af Asger Jorn og en kritik af kunstinstitutionen.

På en eller anden måde skal det være et bidrag til en diskussion om, hvad der er stor kunst, og hvem der skal krediteres,« siger [Person 2].

»For mig er det sådan et stykke meget larmende provokationskunst.

Og jeg forstår det jo snarere som et eksempel på hvad jeg vil kalde højreradikal provokationsæstetik.

«

Hvordan er det højreradikalt?

»Aktionen blev filmet, og videoen blev lagt på hjemmesiden »Patrioterne går live«, en højreradikal Facebook-gruppe.

[Klager], som var opstillet for Stram Kurs, deltog i aktionen.

[Person 1] har selv beskrevet sig som islamkritisk kunstner.«

Er det højreradikalt at være islamkritisk?

»Jo, det vil jeg helt sikkert mene i en dansk politisk offentlighed,« siger [Person 2].

At man er højreradikal, hvis man kritiserer islam?

»[Person 1] beskriver sig selv som islamkritisk.

[Person 1] har selv ved flere lejligheder optrådt sammen med [Klager] i forskellige aktioner.

Men også med den racismedømte svenske kunstner [Person 4].

I 2016 hængte de i [Bynavn] tre [Person 4]-plakater op, der afbilder personer med karikerede muslimske træk, tørklæde og sabelsværd.

På plakaten står der 'Welcome Terrorists'.«

Det er jo et helt andet værk.

Hvorfor er det relevant i denne sammenhæng?

»For mig er der jo en klar og tydelig dagsorden hos [Person 1], [Klager] og [Person 4] i deres projekter.

De forstår sig selv som ytringsfrihedsforkæmpere eller islamkritiske kunstnere, der provokerer og iscenesætter sig som modstandere af »systemet«, der ifølge dem består af en politisk og kulturel elite, der ikke blot holder dem ude af kunstinstitutionen, men også åbner grænserne for flygtninge,« siger [Person 2].

Handler det for dig om, at den ene kunstner kan betragtes som venstreorienteret, mens den anden i dine øjne er højreradikal?

»Jeg siger jo ikke, hvad der er stor kunst: Jeg forsøger ligesom at lave en analyse af aktionerne,« siger [Person 2].

»Vi vil stadig sige, at, Ernst Jünger (tysk forfatter, red.) og Céline (fransk forfatter, red.) er stor kunst, selvom de var reaktionære, konservative modernister eller måske endda fascister.

Så det er ikke den politiske betegnelse, der på en eller anden måde går ind og sanktionerer, om noget er stor kunst eller ikke,« siger [Person 2].

Er busteaktionen og [Person 1]s aktion ifølge din vurdering vellykkede aktioner?

»Begge aktioner er lykkedes i den forstand, at de har forladt en snæver kunstinterventionistisk sfære og er blevet en del af en bredere politisk historie.«

Berlingske bragte den 1. april 2023 artiklen ” [Person 1] »højreradikal« provokunst med »ondt i røven«, men busteaktionen rejste »en vigtig tematik« ” i den trykte avis under Opinion.

Før underrubrikken fremgår det, at der er tale om et ”debatinterview”.

Artiklen er enslydende med den ovenfor gengivne digitale udgave af artiklen.

Efter offentliggørelsen

Den 5. april foretog Berlingske rettelser i artiklens brødtekst på berlingske.dk, hvor følgende afsnit/replik blev indsat i artiklen

”[Klager] afviser at have deltaget i [Person 1]s aktion.

»Jeg dækkede aktionen som journalist og fotograf,« skriver [Klager] i en

replik til Berlingske.

”

Berlingske indsatte endvidere samme dag følgende note i slutningen af artiklen fremhævet med kursiv

”Rettelse 5. april 2023: Det fremgik ikke af artiklens første version, at [Klager] afviser at have deltaget i [Person 1]s Asger Jorn-aktion.

Det er nu rettet.

Berlingske beklager.

”

Endvidere noterede Berlingske i artiklen under den oprindelige publiceringsdato, at artiklen var opdateret den 5. april 2023.

Berlingske bragte efter offentliggørelsen af den påklagede artikel følgende rettelse i den trykte udgave af Berlingske den 8. april 2023

”Kunstprofessor [Person 2] udtalte i et interview 27. marts, at [Klager]

»deltog« i [Person 1]s Asger Jorn-aktion.

Det afviser [Klager].

»Jeg dækkede aktionen som journalist og fotograf,« skriver [Klager] i en replik.

Berlingske beklager, at denne replik ikke fremgik af første udgave af vores artikel.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 4. april 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information og berigtigelse

[Klager] har anført, at Berlingske i den påklagede artikel har bragt flere ukorrekte oplysninger.

[Klager] har henvist til, at Berlingske har bragt ukorrekte oplysninger ved i artiklen at fremsætte påstand om, at han deltog i [Person 1]s kunstaktion.

[Klager] har anført, at han dækkede aktionen som journalist og fotograf, og at han er uddannet fra DJH [Danmarks Journalisthøjskole, i dag Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Pressenævnet ].

[Klager] har oplyst, at [Politikredsen] beslaglagde [Person 1]s telefon efter aktionen, og at politiet har gennemgået tusindvis af [Person 1]s sms’er og mails.

I den forbindelse nåede politiet frem til den konklusion, at kunstneren handlede alene.

[Klager] har anført, at han og andre derfor naturligvis ikke kan rubriceres som deltagere, og at han alene dokumenterede [Person 1]s happening for eftertiden.

Berlingske har i sit indlæg for Pressenævnet anført, at "[Person 2]s udtalelse om deltagelse i den omtalte aktion må opfattes som en tolkning af omstændighederne omkring [Person 1]s aktion forstået som et kunstværk.

Inden for dette rum af kulturdebat gælder der vide grænser for, hvad debattører må udtale." [Klager] har hertil bemærket, at en debattør ([Person 2]) naturligvis ikke må påstå, at en person ([Klager] i den konkrete sag) er medvirkende til en kriminel handling, der udløser halvandet års ubetinget fængsel og et erstatningskrav på to millioner kroner.

Det er injurier.

At Berlingske viderebringer sådanne injurier er et brud på god presseskik, og det er i den forbindelse en skærpende omstændighed, at Berlingske ydermere ikke har indhentet en kommentar fra [Klager].

[Klager] har bemærket, at rettelsen af den påklagede artikel først skete fire dage efter offentliggørelsen, og at det at sammenkæde en person med alvorlig kriminalitet i fire dage er voldsomt krænkende og et brud på god presseskik.

Ikke mindst set i lyset af, at en artikel i en avis selvfølgelig har det absolut højeste læsertal de første dage efter udgivelsen.

Det vil sige, at der er tusindvis af læsere, der efter at have læst Berlingskes artikel de første fire dage tror, at [Klager] deltog i hærværket.

[Klager] har gjort gældende, at disse læsere ikke bliver gjort bekendt med Berlingskes rettelse, og at Berlingske dermed er skyld i, at hans omdømme har lidt alvorlig skade, da han fremstilles som kriminel og hærværksmand.

[Klager] har desuden anført, at Berlingske i artiklen har bragt ukorrekt information ved at skrive, at ”De [[Person 1], [Klager] og [Person 4], Pressenævnet ] forstår sig selv som ytringsfrihedsforkæmpere eller islamkritiske kunstnere”.

[Klager] har bemærket, at han ikke opfatter sig selv om ytringsfrihedsforkæmper eller islamkritisk kunstner, men at han opfatter sig selv som billed- og performancekunstner.

[Klager] har desuden bemærket, at han i andre sammenhænge opfatter sig selv som journalist og forfatter.

[Klager] har anført, at Berlingske ikke fører noget sandhedsbevis for, at han skulle opfatte sig selv som "ytringsfrihedsforkæmper eller islamkritisk kunstner".

Det er et brud på god presseskik at lade en venstreradikal professor i kunsthistorie fremture med en udlægning af, hvordan [Klager] "forstår sig selv", da denne professor ingen viden har om dette.

[Klager] har bemærket, at påstanden om, at han opfatter sig selv som ytringsfrihedskæmper eller islamkritisk kunstner, sandsynligvis ikke er injurier, men dog en generelt nedværdigende udlægning af hans virke, der har til hensigt at ringeagte det i offentligheden ved at reducere dets betydning.

[Klager] har anført, at han derfor mener, at Berlingske gør sig skyldig i et brud på god presseskik ved at lade [Person 2]s påstand stå uimodsagt.

2.2 Berlingskes synspunkter

Korrekt information og berigtigelse

Berlingske har anført, at [Klager] den 1. april kl.

18.14 henvendte sig til Berlingske for at gøre indsigelse mod, at [Person 2] i interviewet udtaler, at [Klager] ”deltog” i den aktion, hvor [Person 1] begik hærværk mod et Asger Jorn-maleri.

Grundet fravær omkring påskedagene tog det Berlingske nogle dage at reagere, og Berlingske rettede den digitale artikel 5. april 2023, så en replik fra [Klager] blev skrevet ind med denne tilføjelse til teksten: ”[Klager] afviser at have deltaget i [Person 1]s aktion.

»Jeg dækkede aktionen som journalist og fotograf,« skriver [Klager] i en replik til Berlingske.

Rettelsen blev også noteret i den digitale artikel øverst med information om opdatering og nederst med denne note: ”Rettelse 5. april 2023: Det fremgik ikke af artiklens første version, at [Klager] afviser at have deltaget i [Person 1]s Asger Jorn-aktion.

Det er nu rettet.

Berlingske beklager.

”

På print blev rettelsen bragt lørdag den 8. april for at ramme den førstkommende avisdag, hvor Berlingske også udkom på print.

Rettelsen lød sådan: ”Kunstprofessor [Person 2] udtalte i et interview 27. marts, at [Klager] »deltog« i [Person 1]s Asger Jorn-aktion.

Det afviser [Klager].

»Jeg dækkede aktionen som journalist og fotograf,« skriver [Klager] i en replik.

Berlingske beklager, at denne replik ikke fremgik af første udgave af vores artikel.

”

Berlingske har anført, at avisen ikke mener, at det var en overtrædelse af de presseetiske regler, at [Person 2] fik lov til at udtale sig, som han gjorde, uden at der i første omgang var indhentet en replik fra [Klager].

[Person 2]s udtalelse om deltagelse i den omtalte aktion må opfattes som en tolkning af omstændighederne omkring [Person 1]s aktion forstået som et kunstværk.

Inden for dette rum af kulturdebat gælder der vide grænser for, hvad debattører må udtale.

Når Berlingske alligevel valgte at imødekomme [Klager]s ønske om replik, skyldes det, at Berlingske gerne anlægger flere rimelighedshensyn i deres redaktionelle dispositioner end de formelle krav, som fremgår af de presseetiske regler.

Berlingske har beklaget, at det tog Berlingske fire dage at reagere på [Klager]s henvendelse og har anført, at det burde være sket hurtigere.

Berlingske har bemærket, at [Klager] i sin klage til Pressenævnet også har gjort indsigelse mod, at [Person 2] i interviewet udtaler, at [Klager] og flere andre “"forstår sig selv som ytringsfrihedsforkæmpere eller islamkritiske kunstnere".

Denne vurdering indeholder hverken injurierende eller nedværdigende påstande, og set ud fra [Klager]s offentlige virke fremkommer den også som en faktuelt rimelig tese.

Berlingske har anført, at avisen derfor mener, at denne udtalelse fra [Person 2] ikke kan udløse et krav om genmæle eller replik.

Berlingske har vedrørende [Klager]s offentlige virke om ytringsfrihed og islamkritik henvist til, at kunstneren gang på gang har gennemført happenings, som skulle italesætte grænserne for ytringsfrihed.

[Klager] har også selv direkte henvist til ytringsfrihed i sin argumentation for sine værker, fx i en sag om hans brug af en Muhammedtegning: "Jeg finder det både bizart og skuffende, at [Person 5] deltager i et forsøg på at begrænse en billedkunstners ytringsfrihed," skrev [Klager] på sin blog i den forbindelse.

At [Klager] kunne beskrives som islamkritisk, er rimeligt, al den stund han i 2019 stillede op som folketingskandidat for Stram Kurs.

Et af partiets mærkesager var at forbyde islam i Danmark, og [Klager] har flere gange understreget, at hans kandidatur var alvorligt ment.

Han udtalte for eksempel følgende til TV 2 Nord 13. maj 2019: "Jeg har selvfølgelig talt med Stram Kurs omkring de vilkår, jeg stiller op under.

Det er for eksempel, at jeg tilslutter mig partiet og partiprogrammet".

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Mads Sandemann, Maria Becher Trier og Marlene Borst Hansen

God presseskik

Korrekt information og berigtigelse

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder en række ukorrekte oplysninger, som ikke er tilstrækkelig berigtiget.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

7.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

[Klager] har henvist til følgende oplysninger

-Deltog i aktion

[Klager] har klaget over, at det af artiklen fremgår, at [Person 2] udtaler, at [Klager] deltog i [Person 1]s aktion på [Museet] i [Bynavn].

[Klager] har henvist til, at han dækkede aktionen som journalist og fotograf, og at det er alvorligt, at Berlingske har bragt information, der sammenkæder ham med alvorlig kriminalitet.

[Klager] har endvidere klaget over, at artiklen ikke blev berigtiget, så snart Berlingske blev gjort opmærksom på, at [Klager] ikke deltog i aktionen.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”På en eller anden måde skal det være et bidrag til en diskussion om, hvad der er stor kunst, og hvem der skal krediteres,« siger [Person 2].

»For mig er det sådan et stykke meget larmende provokationskunst.

Og jeg forstår det jo snarere som et eksempel på hvad jeg vil kalde højreradikal provokationsæstetik.«

Hvordan er det højreradikalt?

»Aktionen blev filmet, og videoen blev lagt på hjemmesiden »Patrioterne går live«, en højreradikal Facebook-gruppe.

[Klager], som var opstillet for Stram Kurs, deltog i aktionen.

[Person 1] har selv beskrevet sig som islamkritisk kunstner.«

Er det højreradikalt at være islamkritisk?

»Jo, det vil jeg helt sikkert mene i en dansk politisk offentlighed.«

At man er højreradikal, hvis man kritiserer islam?

»[Person 1] beskriver sig selv som islamkritisk.

[Person 1] har selv ved flere lejligheder optrådt sammen med [Klager] i forskellige aktioner.

Men også med den racismedømte svenske kunstner [Person 4].

I 2016 hængte de i [Bynavn] tre [Person 4]-plakater op, der afbilder personer med karikerede muslimske træk, tørklæde og sabelsværd.

På plakaten står der ’Welcome Terrorists’.«

Det er jo et helt andet værk.

Hvorfor er det relevant i denne sammenhæng?

»For mig er der jo en klar og tydelig dagsorden hos [Person 1], [Klager] og [Person 4] i deres projekter.

De forstår sig selv som ytrings-frihedsforkæmpere eller islamkritiske kunstnere, der provokerer og iscenesætter sig som modstandere af »systemet«, der ifølge dem består af en politisk og kulturel elite, der ikke blot holder dem ude af kunstinstitutionen, men også åbner grænserne for flygtninge,« siger [Person 2].

”

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] var tilstedeværende på [Museet] i [Bynavn], da kunstneren [Person 1] påførte blandt andet kontaktlim og signerede Asger Jorn-maleriet ”Den Foruroligende Ælling”, og at [Person 1] efterfølgende blev idømt halvandets års fængsel og skal betale 1,9 millioner i erstatning for hærværk på ovennævnte Asger Jorn-maleri.

Nævnet lægger endvidere til grund, at hverken politi eller anklagemyndighed har taget skridt over for [Klager] efter hændelsen på [Museet] i [Bynavn].

Pressenævnet finder, at sammenkoblingen mellem [Klager] og [Person 1]s aktion på [Museet] fremstår på en måde, der kan være krænkende og skadelig for [Klager].

Nævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at [Person 1] efterfølgende blev idømt blandt andet fængselsstraf for aktionen, hvilket også fremgår af artiklen, og at ordet ”deltog” kan efterlade læseren med det indtryk, at [Klager] havde deltaget aktivt i et strafbart forhold.

Det forhold, at det fremgår af artiklen, at [Person 1] efter aktionen blev idømt fængsels- og bødestraf for aktionen, kan ikke føre til en anden vurdering.

Nævnet udtaler på denne baggrund kritik af Berlingske for at bringe den ukorrekte og skadelige omtale.

Den påklagede artikel blev bragt på berlingske.dk den 27. marts 2023 og i den trykte udgave af Berlingske den 1. april 2023.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Berlingske – efter henvendelse fra [Klager] den 1. april 2023, hvor han gjorde opmærksom på, at det ikke var korrekt, at han deltog i aktionen – indsatte en replik fra [Klager] i den digitale version af artiklen den 5. april 2023, herunder ved øverst i artiklen at notere, at artiklen var opdateret og nederst i artiklen indsætte en note om rettelsen, og at Berlingske bragte denne replik i den trykte udgave af avisen den 8. april 2023.

Pressenævnet bemærker, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver gjort opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.

Da Berlingske den 1. april 2023 ved [Klager]s henvendelse blev gjort opmærksom herpå, og da avisen herefter først opdaterede den digitale version af artiklen den 5. april 2023, og den 8. april 2023 bragte en berigtigelse i den trykte avis, finder nævnet, at Berlingske har tilsidesat god presseskik ved ikke at berigtige den ukorrekte information i artiklerne, så snart mediet fik kendskab hertil.

Da Berlingske endvidere ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet, udtaler nævnet kritik af Berlingske for utilstrækkelig og for sen rettelse.

-Ytringsfrihedsforkæmpere eller islamkritiske kunstnere

[Klager] har klaget over, at det af artiklen fremgår, at han skulle forstå sig selv som ytringsfrihedsforkæmper eller islamkritisk kunster.

Pressenævnet lægger til grund, at den påklagede udtalelse er fremsat af professor [Person 2], som i artiklen interviewes om blandt andet [Person 1]s kunstaktion på [Museet].

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] har været opstillet til Folketinget for partiet Stram Kurs, der blandt andet vil forbyde islam i Danmark , og at [Klager] har deltaget i den offentlige debat om ytringsfrihed .

Pressenævnet finder, at udtalelsen om, at blandt andet [Klager] forstår sig selv som ytringsfrihedsforkæmper eller islamkritisk kunstner fremstår som [Person 2]s subjektive opfattelse og vurdering, og at denne vurdering ikke er uden dækning i de faktiske forhold.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Berlingske at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Berlingske

[underrubrik]

Berlingske får kritik for at bringe skadelig omtale og for utilstrækkelig rettelse

[tekst]

Berlingske bragte i foråret en artikel, hvor en kunstprofessor blev interviewet om sit syn på to kunstaktioner, herunder en kunstaktion, hvor kunstneren bag var blevet idømt fængselsstraf for hærværk.

Professoren udtalte i artiklen, at en anden person, [Klager], havde deltaget i denne kunstaktion.

[Klager] klagede til Pressenævnet over, at han med professorens udtalelser var blevet sammenkædet med alvorlig kriminalitet, selv om han alene havde dækket kunstaktionen som journalist og fotograf, ligesom han klagede over, at Berlingskes rettelse af artiklen var utilstrækkelig.

Pressenævnet kritiserer Berlingske for at have bragt den skadelige omtale og for utilstrækkelig rettelse af artiklen, idet rettelsen blev bragt for sent, og fordi Berlingske ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Afgjort den 22. august 2023