Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0987

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0987

NORDJYSKE får kritik for bringe ukorrekte oplysninger

NORDJYSKE bragte i februar en artikel om arbejdsmiljøet i en kulturinstitution, herunder med omtale af, hvor mange medarbejdere der havde sagt op siden januar 2021.

Det fremgik af forsiden til NORDJYSKE Stiftstidende, at 20 ud af 47 medarbejdere i kulturinstitutionen siden 1. januar 2021 havde sagt op som følge af problemer med arbejdsmiljøet, mens det af artiklen i såvel den trykte som digitale udgave fremgik, at 13 medarbejdere havde sagt op.

Der var reelt tale om ni medarbejdere, der havde sagt op i den omtalte periode.

NORDJYSKE bragte en rettelse af forsidehenvisningen og artiklen i den trykte udgave af NORDJYSKE Stiftstidende og bragte en rettelse ved en opdatering af den digitale udgave af artiklen.

Den omtalte kulturinstitution klagede til Pressenævnet over, at NORDJYSKE havde bragt ukorrekte oplysninger om antallet af medarbejdere, der havde sagt op.

Pressenævnet fandt, at NORDJYSKE havde bragt ukorrekt information, der ikke var berigtiget tilstrækkeligt, idet NORDJYSKE ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var rettet.

Nævnet udtalte på denne baggrund kritik.

[Klager] ved [Navn 1] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Medarbejdere flygter fra [Klager]: Så mange er stoppet ”, bragt den 27. februar 2023 på nordjyske.dk og i den trykte udgave af NORDJYSKE Stiftstidende samme dag med overskriften ” Medarbejdere flygter fra [Klager] ” samt forsidehenvisningen ”Medarbejderflugt fra [Klager]”, bragt den 27. februar 2023 i den trykte udgave af NORDJYSKE Stiftstidende, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at NORDJYSKE har bragt ukorrekte oplysninger, og at mediet ikke har udvist fornøden kildekritik.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] har indsendt uddrag af den korrespondance, som [Stillingsbetegnelse 1] i [Klager], [Navn 2], forud for artiklens offentliggørelse havde med en journalist fra NORDJYSKE.

Af denne fremgår, at journalist [Navn 3] den 22. februar 2023 kl.

15.26 efter det oplyste henvendte sig med følgende spørgsmål

”I [Årstid] 2022 fyrede [Klager] [Navn 4], efter sponsoromsætningen ellers var steget til et rekordhøjt niveau.

I en mail til sponsorerne blev det forklaret med ”manglende værdiskabelse”.

Hvorfor blev [Navn 4] fyret?

”

[Klager] ved [Navn 2] svarede den 22. februar 2023 kl.

19.00

”Hej [Navn 3]

Selvom vi gerne ville, kan det blive svært at komme jer i møde på den ønskede svarfrist, og vi må derfor udbede os mere tid.

For at svare på jeres spørgsmål har vi nemlig først behov for, at du eller [Navn 5] retter henvendelse til [Navn 4] og indhenter hans skriftlige accept til, at vi må fremlægge hans fulde personalemappe for jer udelukkende til baggrund.

Således må der hverken offentliggøres citater eller informationer derfra, men i [Navn 4]s personalemappe findes der informationer, som er yderst relevante for jeres baggrundsviden og de spørgsmål, som I stiller os.

Når I har præsenteret [Navn 4] for vores forespørgsel og indhentet skriftlig accept, vil vi naturligvis sørge for at vende hurtigst muligt tilbage til jer derefter.

”

Den 23. februar 2023 svarede journalist [Navn 3] efter det oplyste

”Vi har bedt jer kommentere, hvorfor I meldte den konkrete årsag ud til sponsorerne efter fyringen - når sponsoromsætningen i virkeligheden var steget til rekordniveau.

På det grundlag vil vi gerne have et svar.

Hvad der står i en fortrolig personalemappe (oplysninger, som alligevel ikke kan bringes), mener vi ikke er relevant i denne sammenhæng.

[…]

Vi ser frem til jeres svar på de tre spørgsmål.

”

Den påklagede artikel og forsidehenvisning

NORDJYSKE bragte den 27. februar 2023 artiklen ” Medarbejdere flygter fra [Klager]: Så mange er stoppet ” på nordjyske.dk.

Af artiklens underrubrik fremgår

”De alvorlige problemer med arbejdsmiljøet i [Klager]s administration har sat gang i svingdøren”

Der er i artiklen indsat et billede af [Navn 2], der står foran en dobbeltdør i et lokale.

Til højre hænger et fjernsyn, hvor et billede af Barack Obama fremgår.

Af billedteksten fremgår

”Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama gæstede i 2018 [Klager], hvor [Stillingsbetegnelse 1] [Navn 2] selv stillede ham spørgsmål på scenen.

”

Af artiklen følger

”AALBORG: Krisen i [Klager] rækker længere end hårde anklager fra en række nuværende og tidligere medarbejdere.

Det kritisable arbejdsmiljø i huset har nemlig presset folk mod udgangen de seneste par år.

Det viser en opgørelse, som Nordjyske har foretaget.

Den viser, at 20 medarbejdere er stoppet i administrationen siden 1. januar 2021 - i et hus, hvor der er 47 administrative ansatte inklusive [Stillingsbetegnelse 1].

Det betyder, at over 40 procent af medarbejderne er skiftet ud alene de seneste to år.

Især i 2022 har der været "gevaldigt gang i svingdøren", som en kilde formulerer det.

De fleste har selv sagt op eller afvist at forlænge deres kontrakt med [Klager].

De fortæller enslydende historier om, hvordan det dårlige arbejdsmiljø var hovedårsagen til, at de kvittede jobbet i koncerthuset.

[Stillingsbetegnelse 1] [Navn 2] har afvist at stille op til interview med Nordjyske om den store udskiftning af medarbejdere i huset, men i en mail erkender han, at "ud fra en generel betragtning er det for mange".

- Jeg anerkender, at vi særligt i to afdelinger har oplevet en større udskiftning end ønsket de seneste to år.

Det har dels skyldtes turbulens på enkelte lederpositioner, og dels at vi har været for dårlige til at rekruttere de rigtige profiler.

Her ligger en del af ansvaret hos mig som overordnet ansvarlig, skriver han.

Én af de to nævnte afdelinger er ifølge Nordjyskes oplysninger marketing, hvor alle medarbejderne er blevet skiftet ud inden for det seneste halve års tid.

Tidligere har [Navn 2] over for Nordjyske givet udtryk for, at han er "meget berørt" af de hårde anklager mod hans ledelse.

Flere end 20 nuværende og tidligere medarbejdere har kritiseret arbejdsmiljøet i [Klager].

Beretningerne har eksperter blandt andet kaldt "skræmmende" og udtryk for en "krise", som de vurderer, at [Navn 2] får vanskeligt ved at løse.

[Navn 6], der er lektor og forsker i arbejds- og organisationspsykologi på [Bynavn] Universitet og jævnligt [Stillingsbetegnelse 2] i virksomheder med arbejdsmiljøproblemer, siger, at personaleudskiftningen forstærker problemerne i huset.

- Det hænger sammen med, at det tager lang tid at lære et job.

Og når man udskifter medarbejdere i en situation, hvor presset er stort, vokser presset alene af den grund, at organisationens effektivitet falder.

Det ser ud til, at det er den situation, [Klager] er i, siger han.

Overtaler utilfredse medarbejdere til at blive

Udover de 47 administrative medarbejdere, der står for blandt andet billetsalg, marketing og økonomi, er der ifølge [Klager] 65 musikere i [Orkesternavn] og 15 medarbejdere i [Navn på restaurant].

[Klager] har hverken be- eller afkræftet Nordjyskes tal for antallet af stoppede medarbejdere i administrationen, men i en mail til Nordjyske skriver [Stillingsbetegnelse 1], at i alt 22 medarbejdere er stoppet i huset siden 1. januar 2021.

13 medarbejdere har ifølge [Navn 2] sagt op, fire er blevet fyret, og ni tidsbegrænsende ansatte ”er stoppet i forbindelse med planlagt kontraktudløb.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med teksten

” De spytter millioner i [Klager]

[Klager] modtager hvert år cirka 85 millioner kroner i offentlig støtte.

Det dækker over følgende bidrag

Driftstilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen til [Klager]: 4,7 mio. kr.

Driftstilskud fra Aalborg Kommune til [Klager]: 10,2 mio. kr.

Anlægstilskud fra Aalborg Kommune til [Klager]: 12,5 mio. kr.

Driftstilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen til [Orkesternavn]: 22,2 mio. kr.

Tilskud fra Aalborg Kommune til [Orkesternavn]: 34,6 mio. kr.

Tilskud fra Aalborg Kommune til Aalborg Operafestival: 0,6 mio. kr.”

Af artiklen følger videre

”[Navn 2] skriver, at han "til enhver tid foretrækker langvarige ansættelsesforhold".

- Vi vil gå langt for at fastholde vores generelt dygtige og kompetente medarbejdere, skriver han.

Ifølge Nordjyskes oplysninger betyder det blandt andet, at [Navn 2] personligt har forsøgt at overtale utilfredse medarbejdere, som har sagt op, til at blive ved at love bod og bedring.

Det gælder blandt andre den nuværende [Stillingsbetegnelse 3] [Navn 7], hvis opsigelse blev meldt ud internt i huset i [Årstid] 2021, men som [Klager] siden fik bremset, hvilket kom som et chok for medarbejderne.

Nordjyske erfarer, at hun efterfølgende blev belønnet med en ny titel og et markant lønhop.

[Navn 7] er ikke vendt tilbage på Nordjyskes henvendelser.

To [Stillingsbetegnelser] fik sparket i 2022

Udover opsigelserne førte [Navn 2] sidste år kniven over to af husets mest indflydelsesrige [Stillingsbetegnelser].

Den ene, [Navn 4], som var [Stillingsbetegnelse 4] i lidt mere end to år, blev fyret i [Årstid] 2022.

I en mail til sponsorerne skrev [Navn 2], at baggrunden var "mangel på fornøden værdiskabelse", men den sætning har vakt undren både internt og eksternt.

For [Navn 4] var ansvarlig for sponsoraterne, som to år i træk slog omsætningsrekord.

Faktisk udsendte [Klager] i [Årstid] 2021 en pressemeddelelse, hvor det fremgik, at sponsoromsætningen var steget med 30 procent trods coronakrisen, og at det var den højeste blandt 17 spillesteder i foreningen [Navn på forening].

[Navn 4] skriver i en mail til Nordjyske, at "det er et overstået kapitel for mit vedkommende", men han kan ikke helt slippe sin undren over begrundelsen for fyringen.

- Når du konkret spørger ind til min opsigelse, kan jeg jo ikke lade være med at tænke, at det er pudsigt, at man kan opsiges grundet manglende værdiskabelse, når man som jeg med det kommercielle ansvar har været med til at sikre sponsorrekord to år i træk og tilmed nordisk sponsoromsætningsrekord.

Det kan man jo så tænke sit om, skriver han.

Han har ikke lyst til at fortælle, hvordan han oplevede arbejdsmiljøet i huset.

- Egentlig håber jeg blot, at medarbejderne sikres den ledelse og det arbejdsmiljø, de har fortjent.

Derudover har jeg ikke yderligere kommentarer, skriver [Navn 4], der i dag er [Stillingsbetegnelse 1] i [Navn på ansættelsessted].

[Navn 2] skriver i en mail, at han ikke kan udtale sig om den konkrete personalesag i offentligheden.

- Men vi kan bekræfte, at vi til vores sponsorer meldte ud, at vi nedlagde stillingen som [Stillingsbetegnelse 4] "som følge af mangel på fornøden værdiskabelse".

Vi kan samtidig tilføje, at stillingen som [Stillingsbetegnelse 4] indebar en række andre markante ansvarsområder end sponsoromsætning alene, skriver han.

[Navn 8], som står i spidsen for en stor del af musikhusets program, fik en fyreseddel mod slutningen af året - men stopper først ved udgangen af [Måned] i år.

- Vi kan ikke gå ind i den konkrete personalesag, men den pågældende medarbejder er fuldt bekendt med baggrunden for beslutningen, skriver [Navn 2].

Nordjyske har forsøgt at få en kommentar fra [Navn 8], men han har ikke ønsket at medvirke.

”

NORDJYSKE bragte den 27. februar 2023 artiklen ” Medarbejdere flygter fra [Klager] ” i den trykte avis NORDJYSKE Stiftstidende.

Artiklens indhold er enslydende med indholdet af artiklen ” Medarbejdere flygter fra [Klager]: Så mange er stoppet ” bragt samme dag på nordjyske.dk, som er gengivet ovenfor.

NORDJYSKE bragte den 27. februar 2023 desuden en forsidehenvisning i den trykte udgave af NORDJYSKE Stiftstidende til ovennævnte artikel med teksten

”Medarbejderflugt fra [Klager]

Problemer med arbejdsmiljøet har fået 20 ud af 47 medarbejdere til at sige op siden 1. januar 2021”

Efter offentliggørelsen

NORDJYSKE bragte i den trykte udgave af NORDJYSKE Stiftstidende den 28. februar 2023 på side 2 følgende tekst øverst i venstre spalte under overskriften ”Rettelse”

”FEJL: På forsiden af Nordjyske Stiftstidende 27. februar skrev vi, at 20 ud af 47 medarbejdere i [Klager] har sagt op siden 1. januar 2021.

Det er ikke korrekt.

Som det fremgår af selve artiklen, dækker tallet ikke kun medarbejdere, der har sagt op.

Det omfatter også opsagte medarbejdere samt medarbejdere, der ikke har fået forlænget en tidsbegrænset stilling.

Nordjyske beklager fejlen.

”

NORDJYSKE opdaterede den 22. marts 2023 artiklen ”Medarbejdere flygter fra [Klager]: Så mange er stoppet” bragt på nordjyske.dk .

Øverst i artiklen fremgår følgende

”RETTELSE: Tidligere fremgik det et stykke nede i denne artikel, at [Stillingsbetegnelse 1] [Navn 2] havde oplyst, at 13 medarbejdere havde sagt op.

Det korrekte tal, som blev oplyst af [Stillingsbetegnelse 1] og nu er sat ind i teksten, er ni.

Nordjyske beklager.

”

Den 23. marts 2023 bragte NORDJYSKE ligeledes følgende i den trykte udgave af NORDJYSKE Stiftstidende på side 2 øverst i venstre spalte under overskriften ”Rettelse ”

”OPSIGELSER: I en artikel 27. februar i Nordjyske Stiftstidende fremgik det, at 13 medarbejdere havde sagt op i administrationen i [Klager].

Det rigtige tal, som blev oplyst af [Stillingsbetegnelse 1] [Navn 2], er ni.

Nordjyske beklager fejlen.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 27. februar 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information og overskrifters dækning

[Klager] (herefter [Klager]) har anført, at der på forsiden af Nordjyske Stiftstidende fremsættes faktuelt forkerte oplysninger, idet det ikke er korrekt, at problemer med arbejdsmiljøet har fået 20 ud af 47 medarbejdere til at sige op i [Klager] siden 1. januar 2021.

[Klager] har ligeledes anført, at der også fremgår faktuelt forkerte oplysninger i selve artiklen, idet det fremgår, at ”… i en mail til Nordjyske skriver [Stillingsbetegnelse 1], at i alt 22 medarbejdere er stoppet i huset siden 1. januar 2021.

13 medarbejdere har ifølge [Navn 2] sagt op, fire er blevet fyret, og ni tidsbegrænsede ansatte ”er stoppet i forbindelse med planlagt kontraktforløb.

”

[Klager] har oplyst, at [Klager] ved mail af 21. februar kl.

17.10 oplyste journalisterne til artiklen følgende: ”De seneste to år har vi haft ni ansatte, som har søgt nye udfordringer, og så har vi valgt at opsige fire medarbejdere.

Dermed er der 13 medarbejdere, som selv har sagt op, eller som er blevet opsagt, og ud fra en generel betragtning er dette for mange.

Derudover har vi haft ni tidsbegrænset ansatte, f.eks. barselsvikarer, som er stoppet i forbindelse med planlagt kontraktudløb.

”

[Klager] har bemærket, at udover at oplysningerne på både forsiden af den trykte udgave af artiklen og i selve artiklen er forkerte, hænger de heller ikke sammen.

Der påstås således én ting på forsiden og noget andet i artiklen.

Dermed har NORDJYSKE bragt faktuelle fejl på såvel forsiden af avisen som i selve den påklagede artikel.

[Klager] har bemærket, at de anerkender, at NORDJYSKE har bragt berigtigelser på baggrund af de faktuelle fejl på forsiden af Nordjyske Stiftstidende samt i forbindelse med de fejl vedrørende antallet af medarbejdere, der ikke længere arbejder i [Klager] som fremgik af såvel den digitale som trykte udgave af artiklen.

[Klager] har anført, at de ønsker at tilføje følgende bemærkning til NORDJYSKEs behandling af faktuelle oplysninger

[Klager] mener grundlæggende, at der vedrørende det konkrete kritikpunkt er tale om usømmelig omgang med fakta i en sag, hvor der påhviler mediet en skærpet forpligtelse til at faktatjekke alle informationer, idet sagen kan have alvorlige konsekvenser for den virksomhed, der beskrives i mediet.

Al fakta vedrørende medarbejdere, der er stoppet i huset siden 2021, er sendt til journalisterne på skrift via mail (desuden ad flere omgange), og disse fakta har derfor været let tilgængelige for journalisterne.

Derfor er det særligt kritisabelt og alvorligt, at der finder faktuelle fejl sted særligt på avisens forside, men også i den tilhørende artikel inde i selve avisen samt på nordjyske.dk.

I særligt alvorlige sager som denne bør mediet behandle fakta særligt nænsomt, og det er ikke sket i dette tilfælde.

Kildekritik

[Klager] har anført, at NORDJYSKE ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for [Navn 4], som i artiklen får lov at komme til orde og i kritiske vendinger kommentere på sin egen fyring.

[Klager] har i den forbindelse henvist til, at NORDJYSKE ignorerede [Klager]s indvendinger og bragte [Navn 4]s kritiske udtalelser, selv om [Klager] i den mailkorrespondance, som NORDJYSKE og [Klager] havde forud for offentliggørelsen, gjorde NORDJYSKE opmærksom på, at der i [Navn 4]s personalemappe var informationer, som var yderst relevante for spørgsmålet om, hvorfor [Navn 4] blev fyret.

[Klager] har navnlig henvist til, at følgende kritiske udtalelse, som [Navn 4] i artiklen fremkommer med, dermed står uimodsagt i artiklen: ”Når du konkret spørger ind til min opsigelse, kan jeg jo ikke lade være med at tænke, at det er pudsigt, at man kan opsiges grundet manglende værdiskabelse, når man som jeg med det kommercielle ansvar har været med til at sikre sponsorrekord to år i træk og tilmed nordisk sponsoromsætningsrekord.

Det kan man jo så tænke sit om.

”

Dermed lader NORDJYSKE kilden [Navn 4] fremsætte sin kommentar på trods af, at [Klager] i mail af 22. februar 2023 havde tilbudt at forelægge årsagen i sit fulde omfang mod, at NORDJYSKEs journalist indhentede relevante godkendelser til dette.

[Klager] har anført, at journalisten med andre ord stiller et konkret spørgsmål til baggrunden for en opsigelse, men at journalisten ikke ønsker svar på dette spørgsmål, da det ifølge ham ”…ikke er relevant i denne sammenhæng.

”

[Klager] har bemærket, at både [Klager] og [Navn 4] ved, at der i hans specifikke personalemappe findes oplysninger om opsigelsen, som er relevante for journalisterne og ville tydeliggøre, hvad opsigelsen udspringer af.

[Klager] har anført, at de er overbevist om, at [Navn 4] ikke ønsker, at journalisterne eller offentligheden skal kende de reelle årsager, og at det således må være journalisternes ansvar at tage dette med i sine vurderinger af, hvilke kilder de skal bruge – og hvordan de skal bruges.

Dette ansvar lever NORDJYSKE efter [Klager]s opfattelse ikke op til i forhold til de påklagede artikler.

[Klager] har anført, at de på det kraftigste må afvise NORDJYSKEs påstand – som fremgår af NORDJYSKES indlæg for Pressenævnet – om, at [Klager]s anmodning om fremlæggelse af en personalemappe skulle virke som pressionsmiddel.

Ønsket om at fremlægge den pågældende personalemappe udspringer alene af NORDJYSKES fremsendte spørgsmål den 22. februar 2023, hvor journalist [Navn 3] i en mail til [Klager] udtrykker ønske om at beskrive den konkrete personalesag i mediet og samtidig stiller spørgsmålet: ”Hvorfor blev [Navn 4] fyret?

”

[Klager] har anført, at for at kunne besvare dette spørgsmål, kræver det både af etiske og GDPR-mæssige årsager, at den pågældende medarbejder giver [Klager] tilladelse til at fremlægge og kommentere vedkommendes personalesag til NORDJYSKEs baggrundsviden.

I den forbindelse tilbyder [Klager] NORDJYSKE et oplyst grundlag ved at lade den pågældende medarbejder acceptere, at [Klager] fremlægger vedkommendes personalemappe, hvori den efterspurgte begrundelse for opsigelsen ligger.

[Klager] har anført, at fordi NORDJYSKE (eller pågældende medarbejder) ikke vil lade [Klager] fremlægge denne, kan [Klager] ikke besvare mediets spørgsmål.

I NORDJYSKEs bemærkninger til Pressenævnet anføres det, at ”de presseetiske regler pålægger et medie at anerkende den enkelte borgers ret til at beskytte sit privatliv.

” [Klager] har anført, at de er fuldt bekendte med disse regler, hvorfor det i forespørgslen om fremlæggelsen af den konkrete personalemappe anføres i mailen fra [Klager] til NORDJYSKEs journalister, at mappen udelukkende skal fremlægges til journalisternes baggrundsviden.

[Klager] har i den forbindelse henvist til den mailkorrespondance, som er gengivet ovenfor, og anført, at NORDJYSKE over for [Klager] fastholder spørgsmålet om, hvorfor den pågældende medarbejder blev fyret, men altså ikke giver tilladelse til at svare på spørgsmålet, ligesom mediet heller ikke finder oplysningerne relevante til baggrund.

Dette finder [Klager] kritisabelt.

[Klager] har anført, at i en sag som denne, hvor en virksomhed beskrives i kritiske vendinger, mener [Klager], at der påhviler mediet en særlig forpligtigelse til at arbejde ud fra det mest oplyste grundlag – dette gælder naturligvis også informationer til journalisters baggrundsviden – således, at journalisterne er opmærksomme på alle relevante vinkler og sammenhænge.

I dette tilfælde afviser man det relevante og oplyste vidensgrundlag, og man dækker sig ind under, at man ønsker at beskytte kildens privatliv, selvom personalemappen foreslås fremlagt til journalisternes baggrund.

Det fremgår tillige af reglerne for god presseskik, at: ”Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt”, og at ”oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes […]”

I relation til ovenstående har [Klager] anført, at de mener, at NORDJYSKE har en særlig forpligtelse til at efterprøve omstændighederne vedrørende [Navn 4]s fyring, idet personalesagen og medarbejderens udtalelser bidrager til det generelt skadelige billede, der tegnes af [Klager] som arbejdsplads i artiklen.

En afskediget [Stillingsbetegnelse 5] og nuværende [Stillingsbetegnelse 1] og kendt personlighed i landsdelen kan potentielt have personlig interesse i at sikre eget eftermæle ved at miskreditere en forhenværende arbejdsplads’ beslutninger i offentligheden.

Derfor bør der udvises særlig kritik over for denne kilde fra mediet, ligesom gengivelserne af omstændighederne for den pågældende kildes sag bør hvile på det mest oplyste grundlag.

NORDJYSKEs journalister har imidlertid ikke ønsket denne indsigt og dermed afvist at have et fuldstændigt oplyst grundlag i den pågældende personalesag, de selv vælger at beskrive og bringe i relation til en større, kritisk artikelserie om [Klager].

2.2 NORDJYSKEs synspunkter

NORDJYSKE har overordnet afvist, at mediet har handlet i uoverensstemmelse med god presseskik.

Korrekt information og overskrifters dækning

[Klager] har klaget over, at der i artiklen fremgår faktuelle fejl, og at der er manglende sammenhæng mellem forside og artikel og har i den forbindelse henvist til vejledning om god presseskik.

NORDJYSKE har bemærket, at det følger af vejledning om god presseskik, at berigtigelse skal finde sted på redaktionens eget initiativ, når redaktionen bliver opmærksomme på fejlen.

NORDJYSKE har bemærket, at [Klager] ikke kontaktede NORDJYSKEs redaktion direkte for at gøre opmærksom på fejl, ligesom [Klager] ikke på anden vis krævede rettelser foretaget, inden [Klager] sendte en klage over de anførte fejl til Pressenævnet.

NORDJYSKE har anført, at mediet først i forbindelse med [Klager]s klage til Pressenævnet, hvor redaktionen var sat cc, blev opmærksomme på, at der var sket en fejl ved præsentationen af de konkrete tal, og disse faktuelle fejl blev derfor rettet, da NORDJYSKE blev bekendte med dem.

Det skete efter sædvanlig praksis med rettelse i to omgange på side 2 i Nordjyske Stiftstidende og ved at bringe en rettelse i forbindelse med den konkrete påklagede artikel på nordjyske.dk.

Kildekritik

NORDJYSKE har bemærket, at [Klager] i klagen for Pressenævnet har anført, at der i [Navn 4]s personalemappe findes oplysninger, der enten vil få [Navn 4] til ikke at udtale sig til NORDJYSKE eller få NORDJYSKE til at droppe at anvende [Navn 4] som kilde.

NORDJYSKE har påpeget, at det som følge af medieansvarsloven er chefredaktørens ret at beslutte, hvilke oplysninger der findes relevante at bringe i mediet.

NORDJYSKE har anført, at det dernæst er væsentligt at påpege, at de presseetiske regler pålægger et medie at anerkende den enkelte borgers ret til at beskytte sit privatliv.

Det fremgår tillige af de presseetiske regler, at et medie er forpligtet til at kontrollere oplysninger, som kommer fra en kilde, der åbenlyst har interesse i sagen.

Det er NORDJYSKEs opfattelse, at mediet til fulde har levet op til denne forpligtelse i forhold til begge parter med interesse i denne sag, altså både [Klager] og [Navn 4].

NORDJYSKE har bemærket, at mediet af hensyn til kildefortroligheden ikke kan oplyse yderligere om mediets samtaler med [Navn 4], men at NORDJYSKE ønsker at understrege ovennævnte krav om, at reglerne for god presseskik pålægger et medie at anerkende den enkelte borgers ret til beskyttelse af sit privatliv.

I denne sag er det åbenlyst for NORDJYSKE, at en fremlæggelse af oplysninger fra [Navn 4]s personalemappe ikke har relevans for offentligheden.

I forbindelse med afskedigelsen meddelte [Klager] til blandt andre sine sponsorer, at [Navn 4]s stilling skulle nedlægges.

Det blev samtidig meddelt, at [Navn 4] skulle arbejde i den fulde opsigelsesperiode på fem måneder, hvilket han også efterfølgende gjorde.

[Klager] har altså allerede begrundet afskedigelsen offentligt, og [Klager] anførte ved den lejlighed ikke, at der skulle eksistere yderligere forhold, som lå bag opsigelsen, men som ikke tålte at blive kendt for offentligheden.

NORDJYSKE har bemærket, at ved at bede [Navn 4] om at arbejde i sin fulde opsigelsesperiode, er det for mediet åbenlyst, at der i det tilfælde, at der eksisterer yderligere, fortrolige begrundelser, ikke kan være tale om så belastende forhold, at det ville være relevant for [Navn 4]s grundlæggende ret til at udtale sig til NORDJYSKE om sin egen afskedigelsessag.

NORDJYSKE har understreget, at det i øvrigt tydeligt fremgår af artiklen, at der er tale om kildens subjektive oplevelse, hvilket ydermere understreges af, at der er tale om et citat fra den navngivne kilde.

NORDJYSKE har gjort gældende, at det allerede af den årsag er åbenlyst, at reglerne for god presseskik er overholdt.

Mere generelt er det NORDJYSKEs klare opfattelse, at reglerne for god presseskik aldrig må føre til, at kilder skal fremlægge deres personalemappe for at kunne blive citeret i en afskedigelsessag.

Det vil være i strid med kildens ytringsfrihed, ligesom det vil være i strid med det helt grundlæggende krav til medierne om at anerkende den enkelte borgers ret til at beskytte sit privatliv.

NORDJYSKE har anført, at dette gælder helt principielt, men at det i særlig grad må være gældende i en konkret afskedigelsessag, hvor arbejdsgiver allerede har givet en officiel og offentlig begrundelse for afskedigelsen.

NORDJYSKE har anført, at mediet undres over [Klager]s fokus på det forhold, at NORDJYSKE ikke har anmodet om adgang til [Navn 4]s personalemappe, særligt da der ikke er tale om en offentlig ansat leder, hvorfor NORDJYSKE aldrig ville kunne søge om aktindsigt i sådanne oplysninger.

En personalemappe indeholder ofte fortrolige og følsomme oplysninger, herunder eksempelvis helbredsoplysninger.

Det kan derfor aldrig være et krav, at en personalemappe skal udleveres, førend et medie kan skrive om en virksomheds baggrund for afskedigelse af en ledende medarbejder.

At afvise at bede om indsigt i en personalemappe, kan derfor ikke sidestilles med manglende kildekritik, men derimod korrekt etisk opførsel fra et medie.

I forhold til [Klager]s interesse i at få [Navn 4]s personalemappe lagt frem har det været NORDJYSKEs vurdering, at [Klager] også kan have ønsket at forhindre NORDJYSKE i at anvende [Navn 4] som kilde eller at lægge et pres på [Navn 4] til ikke at udtale sig til mediet.

NORDJYSKE har i den forbindelse oplyst, at [Klager] også har opfordret NORDJYSKE til også at bede om adgang til andre, tidligere medarbejderes sagsmapper.

Uanset den nærmere årsag kan NORDJYSKE ikke underlægge sig sådanne mulige forsøg på pression.

NORDJYSKE har afslutningsvist oplyst, at mediet efter publicering af artiklen ikke er blevet kontaktet af kilder, hverken navngivne eller anonyme, som har gjort mediet opmærksomme på, at der har ligget andet bag afskedigelsen af [Navn 4] end den begrundelse, som [Klager] officielt og offentligt har meddelt.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Mads Sandemann, Maria Becher Trier og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er

således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er

redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

God presseskik

Korrekt information og overskrifters dækning

[Klager] har klaget over, at der af såvel den trykte som digitale udgave af artiklen og på forsiden fremgår ukorrekte oplysninger om antallet af medarbejdere, som har valgt at sige op.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe

korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger,

der gives eller gengives, er korrekte.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, og at dette også gælder de såkaldte spisesedler, jf. punkt A.

1. og A.

6.

Det følger desuden af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

1 og A.

7.

Af den påklagede artikel i såvel den digitale som trykte udgave fremgår blandt andet følgende

”[Klager] har hverken be- eller afkræftet Nordjyskes tal for antallet af stoppede medarbejdere i administrationen, men i en mail til Nordjyske skriver [Stillingsbetegnelse 1], at i alt 22 medarbejdere er stoppet i huset siden 1. januar 2021.

13 medarbejdere har ifølge [Navn 2] sagt op, fire er blevet fyret, og ni tidsbegrænsende ansatte ”er stoppet i forbindelse med planlagt kontraktudløb.

””

Af den påklagede forsidehenvisning i NORDJYSKE Stiftstidende fremgår følgende

”Medarbejderflugt fra [Klager]

Problemer med arbejdsmiljøet har fået 20 ud af 47 medarbejdere til at sige op siden 1. januar 2021”

Efter offentliggørelsen af den påklagede artikel samt forsidehenvisning foretog NORDJYSKE følgende rettelser

NORDJYSKE bragte i den trykte udgave af NORDJYSKE Stiftstidende den 28. februar 2023 på side 2 følgende tekst øverst i venstre spalte under overskriften ”Rettelse”

”FEJL: På forsiden af Nordjyske Stiftstidende 27. februar skrev vi, at 20 ud af 47 medarbejdere i [Klager] har sagt op siden 1. januar 2021.

Det er ikke korrekt.

Som det fremgår af selve artiklen, dækker tallet ikke kun medarbejdere, der har sagt op.

Det omfatter også opsagte medarbejdere samt medarbejdere, der ikke har fået forlænget en tidsbegrænset stilling.

Nordjyske beklager fejlen.

”

NORDJYSKE opdaterede den 22. marts 2023 artiklen ”Medarbejdere flygter fra [Klager]: Så mange er stoppet” bragt på nordjyske.dk .

Øverst i artiklen fremgår følgende

”RETTELSE: Tidligere fremgik det et stykke nede i denne artikel, at [Stillingsbetegnelse 1] [Navn 2] havde oplyst, at 13 medarbejdere havde sagt op.

Det korrekte tal, som blev oplyst af [Stillingsbetegnelse 1] og nu er sat ind i teksten, er ni.

Nordjyske beklager.

”

Den 23. marts 2023 bragte NORDJYSKE ligeledes følgende i den trykte udgave af NORDJYSKE Stiftstidende på side 2 øverst i venstre spalte under overskriften ”Rettelse ”

”OPSIGELSER: I en artikel 27. februar i Nordjyske Stiftstidende fremgik det, at 13 medarbejdere havde sagt op i administrationen i [Klager].

Det rigtige tal, som blev oplyst af [Stillingsbetegnelse 1] [Navn 2], er ni.

Nordjyske beklager fejlen.

”

Som sagen er oplyst for Pressenævnet, er det ubestridt, at oplysningerne om, at 13 medarbejdere havde sagt op i [Klager], som fremgik af den oprindelige påklagede artikel, var ukorrekte, ligesom forsidehenvisningens oplysninger om, at problemer med arbejdsmiljøet havde fået 20 ud af 47 medarbejdere siden 1. januar 2021 til at sige op, var fejlagtige, idet der rettelig var tale om ni medarbejdere, der havde sagt op siden 1. januar 2021.

Pressenævnet lægger ligeledes til grund, at NORDJYSKE af [Klager] forud for artiklens offentliggørelse havde fået oplyst, at ni medarbejdere havde sagt op siden januar 2021.

NORDJYSKE har erkendt, at de offentliggjorte oplysninger om antallet af medarbejdere, der havde sagt op, ikke er korrekte, hvilket nævnet finder kritisabelt.

Pressenævnet bemærker, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver gjort opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.

Dagen efter offentliggørelsen af den trykte udgave af NORDJYSKE Stiftstidende bragte NORDJYSKE i avisen på side 2 en rettelse om, at oplysningerne bragt på forsiden af avisen, var fejlagtige.

NORDJYSKE opdaterede den 22. marts 2023 den digitale udgave af artiklen på nordjyske.dk med oplysning om, at avisen havde bragt fejlagtige oplysninger om antallet af medarbejdere i [Klager], der havde sagt op, og NORDJYSKE bragte ligeledes en rettelse herom i den trykte udgave den 23. marts 2023 på side 2.

Det fremgår af sagens oplysninger, at NORDJYSKE var sat cc på den klage, som [Klager] den 27. februar 2023 fremsendte til Pressenævnet.

Af denne klage fremgik det, at oplysningerne i den påklagede artikel om antallet af medarbejdere, der havde sagt op, var fejlagtige.

Pressenævnet finder på denne baggrund, og henset til, at NORDJYSKE ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at den digitale udgave af artiklen var blevet rettet, grundlag for at udtale kritik af NORDJYSKE for utilstrækkelig rettelse af de ukorrekte oplysninger.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på de ukorrekte oplysningers karakter, navnlig forsideomtalen, samt det tidsrum, der gik, fra NORDJYSKE blev gjort opmærksom på de ukorrekte oplysninger, til berigtigelsen fandt sted.

Nævnet udtaler desuden kritik af, at overskriften, som fremgik på forsiden af den trykte udgave af NORDJYSKE Stiftstidende, ikke havde dækning i den påklagede artikel.

Kildekritik

[Klager] har klaget over, at NORDJYSKE ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for [Navn 4], en tidligere medarbejder, som udtaler sig i artiklen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

2.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om

redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad

man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale,

ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af den påklagede artikel fremgår følgende

”To [Stillingsbetegnelser] fik sparket i 2022

Udover opsigelserne førte [Navn 2] sidste år kniven over to af husets mest indflydelsesrige [Stillingsbetegnelser].

Den ene, [Navn 4], som var [Stillingsbetegnelse 4] i lidt mere end to år, blev fyret i [Årstid] 2022.

I en mail til sponsorerne skrev [Navn 2], at baggrunden var "mangel på fornøden værdiskabelse", men den sætning har vakt undren både internt og eksternt.

For [Navn 4] var ansvarlig for sponsoraterne, som to år i træk slog omsætningsrekord.

Faktisk udsendte [Klager] i [Årstid] 2021 en pressemeddelelse, hvor det fremgik, at sponsoromsætningen var steget med 30 procent trods coronakrisen, og at det var den højeste blandt 17 spillesteder i foreningen [Navn på forening].

[Navn 4] skriver i en mail til Nordjyske, at "det er et overstået kapitel for mit vedkommende", men han kan ikke helt slippe sin undren over begrundelsen for fyringen.

- Når du konkret spørger ind til min opsigelse, kan jeg jo ikke lade være med at tænke, at det er pudsigt, at man kan opsiges grundet manglende værdiskabelse, når man som jeg med det kommercielle ansvar har været med til at sikre sponsorrekord to år i træk og tilmed nordisk sponsoromsætningsrekord.

Det kan man jo så tænke sit om, skriver han.

Han har ikke lyst til at fortælle, hvordan han oplevede arbejdsmiljøet i huset.

- Egentlig håber jeg blot, at medarbejderne sikres den ledelse og det arbejdsmiljø, de har fortjent.

Derudover har jeg ikke yderligere kommentarer, skriver [Navn 4], der i dag er [Stillingsbetegnelse 1] i [Navn på ansættelsessted].

[Navn 2] skriver i en mail, at han ikke kan udtale sig om den konkrete personalesag i offentligheden.

- Men vi kan bekræfte, at vi til vores sponsorer meldte ud, at vi nedlagde stillingen som [Stillingsbetegnelse 4] "som følge af mangel på fornøden værdiskabelse".

Vi kan samtidig tilføje, at stillingen som [Stillingsbetegnelse 4] indebar en række andre markante ansvarsområder end sponsoromsætning alene, skriver han.

[…]”

Pressenævnet lægger til grund, at NORDJYSKE forud for artiklen kontaktede [Klager] og i den forbindelse bad [Klager] kommentere på, hvorfor [Navn 4] var blevet fyret, herunder navnlig i relation til, hvorfor [Klager] til sponsorer havde forklaret fyringen med ”manglende værdiskabelse”, når sponsoromsætningen i den pågældende periode var steget til rekord-niveau.

Pressenævnet lægger også til grund, at de konkrete udtalelser, som [Navn 4] er citeret for i artiklen, ikke er blevet forelagt [Klager].

Derudover lægger Pressenævnet til grund, at NORDJYSKE ikke bad [Navn 4] om samtykke til at se hans personalemappe til brug for baggrund.

I forhold til NORDJYSKEs kildevalg finder Pressenævnet, at kilden [Navn 4], som blev fyret fra sin stilling som [Stillingsbetegnelse 4] i [Klager], har udtalt sig kritisk om [Klager].

Pressenævnet finder, at dette forhold gav NORDJYSKE anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget for og rigtigheden af kildens oplysninger, da kilden kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.

Det fremgik imidlertid klart af artiklerne, hvem [Navn 4] var, at han var kritisk over for [Klager], og at hans udtalelser derved kunne være farvet af personlig interesse.

Pressenævnet har også lagt vægt på, at NORDJYSKE forud for artiklen bad [Klager] ved [Navn 2] om at kommentere det forhold, at [Navn 4] var blevet fyret med henvisning til ”manglende værdiskabelse”, når sponsoromsætningen i den pågældende periode var steget til rekord-niveau, og at [Navn 2] i artiklen får lov at kommentere på dette forhold.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af NORDJYSKEs kildevalg.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af NORDJYSKE at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer NORDJYSKE

[underrubrik]

NORDJYSKE får kritik for ukorrekt information og utilstrækkelig rettelse

[tekst]

NORDJYSKE bragte i februar en artikel om arbejdsmiljøet i [Klager], herunder med omtale af, hvor mange medarbejdere der havde sagt op siden januar 2021.

Det fremgik af forsiden til NORDJYSKE Stiftstidende, at 20 ud af 47 medarbejdere i [Klager] siden 1. januar 2021 havde sagt op som følge af problemer med arbejdsmiljøet, mens det af artiklen i såvel den trykte som digitale udgave fremgik, at 13 medarbejdere havde sagt op.

Der var reelt tale om ni medarbejdere, der havde sagt op siden januar 2021.

NORDJYSKE bragte en rettelse af forsidehenvisningen og artiklen i den trykte udgave af NORDJYSKE Stiftstidende og bragte en rettelse ved en opdatering af den digitale udgave af artiklen.

[Klager] klagede til Pressenævnet over, at NORDJYSKE havde bragt ukorrekte oplysninger om antallet af medarbejdere, der havde sagt op.

Pressenævnet kritiserer NORDJYSKE for at bringe ukorrekt information, der ikke er berigtiget tilstrækkeligt, idet NORDJYSKE ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var rettet.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den trykte udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor

mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet i mediets rettelsesspalte.

Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den

påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med

Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en

forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den

periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet

Afgjort den 22. august 2023