Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - forældelse - genoptagelse - uddannelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - forældelse - genoptagelse - uddannelse - ej medhold

J.nr. 22-58442

En mand anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af religion og tro i forbindelse med, at han ophørte på et sprogkursus i 2004.

Ligebehandlingsnævnet havde ved afgørelse af 10. august 2022, afvist at behandle klagen, fordi klagers eventuelle krav på godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven var forældet.

Ligebehandlingsnævnet ændrede ved de principielle afgørelser i sagsnr.

22-12828, 21-21811 og 22-12827 praksis angående forældelse.

Nævnet fastslog ved afgørelserne, at forældelsesreglerne ikke afskærer en klager fra at få behandlet sin klage ved nævnet.

Nævnet vurderede på den baggrund, at særlige grunde talte for at genoptage klagen over forskelsbehandling på grund af religion og tro.

Nævnet genoptog derfor sagen.

Nævnet vurderede, at den indklagede politiklagemyndighed ikke drev vejlednings- eller uddannelsesvirksomhed eller anviste beskæftigelse i relation til sprogkurset.

Indklagede var derfor ikke pligtsubjekt efter forskelsbehandlingsloven i forhold til den konkrete klage.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår, om der er grundlag for at genoptage klagers sag om forskelsbehandling på grund af religion og tro i forbindelse med, at klager ophørte på et sprogkursus i 2004.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager sagen.

Den indklagede politimyndighed har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med, at klager ophørte på et sprogkursus i 2004.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at han kom til Danmark i oktober 2003.

Klager påbegyndte et sprogkursus i maj 2004, men ophørte med at følge kurset i august 2004, da der ikke kunne findes en praktikplads til ham, idet han grundet sin religion ikke ville give hånd til kvinder.

Klager har for nævnet oplyst, at han i forbindelse med en retssag, der blev behandlet ved Retten på Frederiksberg den 7. februar 2022, fandt ud af, at det var den indklagede politimyndighed som besluttede, at klager ikke kunne fortsætte på sprogkurset i 2004.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. februar 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet traf den 25. april 2022 under sagsnr.

22-8198 afgørelse om at afvise sagen.

Af afgørelsens begrundelse fremgår følgende

” Begrundelse for afgørelse om afvisning

…

Du har den 8. februar 2022 klaget over, at du mener, at [indklagede] udsatte dig for forskelsbehandling på grund af religion og tro i forbindelse med et sprogkursus i 2004.

Nævnets sekretariat står for den forberedende sagsbehandling.

Sekretariatet kan beslutte at afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Et eventuelt krav på godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven på baggrund af den påståede forskelsbehandling i forbindelse med sprogkurset i 2004 er forældet efter lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven).

Det er sekretariatets vurdering, at det er åbenbart, at du ikke kan få medhold i sagen.

Sekretariatet afviser derfor klagen.

”

Ved e-mail af 8. maj 2022 klagede klager over sekretariatets afvisning.

Ligebehandlingsnævnet traf den 10. august 2022 afgørelse under sagsnr.

22-23761.

Ved afgørelsen tiltrådte Ligebehandlingsnævnet sekretariatets afvisning af sagen.

Af afgørelsens begrundelse fremgår følgende

” Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det følger af lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven), at forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Klagen omhandler et forhold fra 2004.

Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 8. februar 2022.

Nævnet vurderer, at klagers eventuelle krav på godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven på baggrund af sprogkurset i 2004 er forældet efter forældelsesloven.

Efter nævnets faste praksis er det åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Ligebehandlingsnævnet tiltræder derfor sekretariatets afgørelse om at afvise behandlingen af klagen.

”

Ved e-mail af 5. december 2022 anmodede klager om genoptagelse af sagen.

Efter indholdet af klagen har Ligebehandlingsnævnet ikke fundet anledning til at foretage partshøring af indklagede.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at den indklagede politimyndighed har udsat ham for forskelsbehandling, idet myndigheden besluttede, at klager ikke kunne fortsætte på sprogkurset i 2004.

Klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin religion og tro.

Episoden med den kvindelige medarbejder, som klager ikke ville give hånd til, var et skuespil udarbejdet af indklagede.

Den indklagede myndighed har haft indflydelse på behandlingen af hans sag ved nævnet.

Klagers eventuelle krav på godtgørelse er ikke forældet, herunder fordi man i Tyskland fortsat retsforfølger de ansvarlige for 2. verdenskrig.

Behandlingen af sagen er vigtig for, at klager kan få de nødvendige opkvalificerende kurser og træning, som han ikke fik som følge af den ulovlige forskelsbehandling på grund af religion og tro.

Klager kunne dermed ikke genoptage sin karriere.

Klager er bange, fordi den indklagede myndighed har en plan med ham.

Han håber, at sagen kan hjælpe med at afsløre den indklagede myndigheds plan og ødelægge den, så han får den nødvendige beskyttelse mod den indklagede myndighed.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Om spørgsmålet om genoptagelse

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Efter de almindelige forvaltningsretlige regler kan der også ske genoptagelse, hvis der er sket en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter.

Klager indbragte den 8. februar 2022 en klage til Ligebehandlingsnævnet over, at den indklagede politimyndighed havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af religion og tro i forbindelse med, at klager ophørte på et sprogkursus i 2004.

Ligebehandlingsnævnet fastslog ved afgørelse af 10. august 2022, at klagers eventuelle krav på godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven på baggrund af sprogkurset i 2004 var forældet efter forældelsesloven.

Det var herefter åbenbart, at klager, efter nævnets faste praksis, ikke kunne få medhold i klagen.

Ligebehandlingsnævnet tiltrådte med denne begrundelse sekretariatets afgørelse om at afvise behandlingen af klagen.

Ved afgørelsen tog nævnet i overensstemmelse med nævnets hidtidige praksis om forældelse ikke stilling til, om klager var blevet udsat for forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven.

Der gælder imidlertid ikke på Ligebehandlingsnævnets område en klagefrist, som kan afskære en klager fra at få behandlet en klage over ulovlig forskelsbehandling som følge af den tid, der er forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.

Nævnet har på den baggrund ændret sin tidligere praksis ved de principielle afgørelser i sagsnr.

22-12828, sagsnr.

21-21811 og sagsnr.

22-12827, hvor nævnet fastslog, at der ikke gælder en klagefrist for at indbringe klager til Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet fastslog også, at forældelsesreglerne ikke afskar klageren fra at få behandlet sin klage over forskelsbehandling som følge af den tid, der var forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.

Nævnet vurderer herefter, at særlige grunde taler for at genoptage sagen med henblik på at realitetsbehandle klagen over forskelsbehandling på grund af religion og tro.

Nævnet genoptager derfor sagen.

Om spørgsmålet om forskelsbehandling

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansatte, for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed som nævnt i stk. 1, og enhver, der anviser beskæftigelse.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af religion eller tro behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt religion eller tro ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager ophørte i 2004 på et sprogkursus, fordi der ikke kunne findes en praktikplads til klager, der som følge af sin religiøse overbevisning ikke ville give hånd til kvinder.

Klager deltog i sprogkurset via jobcentret i sin bopælskommune.

Nævnet vurderer, at den indklagede politimyndighed i relation til sprogkurset hverken drev vejlednings- eller uddannelsesvirksomhed eller anviste beskæftigelse.

Indklagede er derfor ikke pligtsubjekt efter forskelsbehandlingsloven i forhold til den konkrete klage.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 10, om genoptagelse

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1 og 2, om forbud mod forskelsbehandling