Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-1004

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-1004

Medier får ikke kritik for omtale af politiker

I artikler bragt i marts 2023 omtalte B.

T., Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken, Se og Hør og Viborg Stifts Folkeblad, at en politiker var blevet udelukket fra at indrejse i Storbritannien på grund af planer om koranafbrænding i en britisk by.

I artiklerne omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik i fem af artiklerne, at han var blevet sigtet i Sverige for blandt andet at have ført hetz mod en folkegruppe.

Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at det var ukorrekt, at han var blevet sigtet i Sverige, idet han alene var ”misstänkt”.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at benævnelsen ”aktivist” fremstod som mediernes vurdering på baggrund af politikerens handlinger og politiske aktiviteter, herunder demonstrationer i det offentlige rum.

I forhold til oplysningen om sigtelsen fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt sagens stadie havde været gengivet mere præcist.

Henset til de processuelle rettigheder, som en ”misstänkt” har adgang til efter svensk ret, og at oplysningen ikke kunne anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Briter nægter [Klager] indrejse efter planer om koranafbrænding” , som blev bragt af Viborg Stifts Folkeblad den 20. marts 2023 på viborg-folkeblad.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Viborg Stifts Folkeblad bragte den 20. marts 2023 artiklen ”Briter nægter [Klager] indrejse efter planer om koranafbrænding” på viborg-folkeblad.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Klager] ville brænde koranen af i den britiske by Wakefield onsdag, men minister afviser hans besøg.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Den højreorienterede dansk-svenske aktivist [Klager] er blevet udelukket fra Storbritannien.

Det skyldes, at han havde planer om at brænde Koranen af i byen Wakefield onsdag.

Det siger den britiske sikkerhedsminister, [Sikkerhedsministeren], mandag i Underhuset.

Det skriver BBC.

I slutningen af februar blev fire elever på en skole i Wakefield bortvist efter at have beskadiget et eksemplar af Koranen.

Forsiden var revet i stykket, og nogle sider var slidte.

Men politiet endte med at konkludere, at der ikke var begået lovovertrædelser.

Søndag lagde [Klager] en video på Twitter, hvori han ifølge BBC sagde, at han ville rejse til byen for at bekæmpe ”udemokratiske kræfter”.

Han annoncerede at ville brænde Koranen af onsdag.

Denne dag begynder ramadanen, som er den hellige måned for faste i islam.

Det gjorde [Parlamentsmedlemmet], der er parlamentsmedlem for [Parti A] i Wakefield, bekymret.

Han kaldte ifølge BBC [Klager] ”en farlig mand”, der ”tidligere har været fængslet i Danmark for sine hadefulde og racistiske udtalelser”.

[Parlamentsmedlemmet] spurgte samtidig ministeren, om regeringen ville gøre noget for at forhindre hans ankomst til landet.

[Sikkerhedsministeren] svarede, at [Klager] er blevet føjet til Storbritanniens overvågningsliste.

Ministeren tilføjede

- Hans rejse til Storbritannien vil ikke være befordrende for offentligheden, og han vil ikke få adgang.

På Facebook har [Klager] lagt et billede op af [Parlamentsmedlemmet] ledsaget af teksten

- Han ([Parlamentsmedlemmet], red.) har i dag sagt i Underhuset, at jeg har været fængslet.

Sandheden er: Aldrig i mit liv har jeg været fængslet.

Jeg har aldrig været i fængsel, skriver [Klager].

[Klager]s koranafbrændinger har tidligere vakt protester flere steder.

I januar brændte han Koranen af foran Tyrkiets ambassade i Stockholm.

Episoden udløste vrede i Tyrkiet og forværrede det i forvejen anspændte forhold mellem Tyrkiet og Sverige.

Tyrkiet har blandt andet brugt demonstrationerne fra [Klager] som begrundelse for ikke at lukke Sverige ind i Nato.

I Sverige blev [Klager] for to uger siden sigtet for at have ført hetz mod en folkegruppe samt for overgreb og fornærmelig tiltale mod tjenestemand.

Det skulle være sket i forbindelse med en koranafbrænding i [Område A] i [Bynavn A] 16. april 2022.

Demonstrationen førte til voldsomme uroligheder i området med bilbrande, stenkast og tilskadekomne betjente og civile.

Selv nægter han sig skyldig i alle forhold.

23. februar besluttede politiet i Sverige at forbyde koranafbrændinger.

Politiet begrunder forbuddet med den sikkerhedsrisiko, som er forbundet med koranafbrændinger.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 26. marts 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

- ”Aktivist”

[Klager] har anført, at han i artiklen er omtalt som ”aktivist”, hvilket er ukorrekt og agtelsesforringende, idet han ikke har gjort noget som helst, som er aktivistisk, og han betragter heller ikke sig selv som aktivist.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at han er advokat ([Advokatfirmaet]), redaktør ([Mediet]), og ærkebiskop ([Kirken]).

I relation til artiklen er [Klager] partileder for [Parti B], som er et lovligt dansk politisk parti, der indsamler vælgererklæringer for at stille op til Folketinget.

[Klager] skulle derfor have været omtalt som partileder eller politiker.

[Klager] var opstillet til Folketinget i 2019 og 2022, og hans politiske handlinger har været

Intet af det er aktivisme eller aktivistisk.

[Klager] har bemærket, at enhver politiker også er aktivist, fordi vedkommende foretager forskellige aktiviteter, som er opmærksomhedssøgende.

Taget i betragtning, at [Klager] er en af de mest kendte partiledere i Danmark, at han har stillet op til de seneste to folketingsvalg og to seneste regionsrådsvalg, så er aktivist ikke en dækkende, men tværtimod en nedladende betegnelse, som medvirker til at forvirre læseren, der utvivlsomt kender [Klager] som partileder for [Parti B].

- Sigtelse

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at han er blevet sigtet i Sverige, idet svensk politi ifølge svensk presse tværtimod har til hensigt at sigte ham for noget.

[Klager] har henvist til følgende afsnit i artiklen

”I Sverige blev [Klager] for to uger siden sigtet for at have ført hetz mod en folkegruppe samt for overgreb og fornærmelig tiltale mod tjenestemand.

Det skulle være sket i forbindelse med en koranafbrænding i [Område A] i [Bynavn A] 16. april 2022.

”

Betegnelsen ”sigtet” i Danmark kan ikke direkte oversættes til svensk, og som minimum må Viborg Stifts Folkeblad redegøre nærmere for, hvad den situation rent faktisk dækker.

Imidlertid vil ”sigtet” i Danmark altid betyde, at den sigtede rent faktisk er blevet meddelt sigtelserne, ellers er personen ikke sigtet, men blot en ”mistænkt”, som politiet har til hensigt at sigte.

[Klager] er ikke blevet meddelt nogen sigtelser eller mistanker af svensk politi, og allerede af den grund er han ikke, hvad der i Danmark svarer til sigtet.

Hvis man ønsker at anvende ordet sigtet, så skulle man have skrevet i artiklen, at svensk politi mistænker [Klager] og har til hensigt at sigte ham i forbindelse med en afhøring.

I Sverige er retsreglerne anderledes end i Danmark, og det betyder, at en mistænkt først kan blive sigtet (altså meddelt mistanken) i forbindelse med en afhøring.

Sagen kan derfor ikke fortsætte, før en afhøring er gennemført.

Det svenske ord ”förundersökning” oversættes til det danske ord ”efterforskning”.

Det er i svensk presse oplyst, at der skulle ligge fire sigtelser og vente.

Af disse vedrører kun en enkelt [Område A] den 16. april 2022 (hetz mod befolkningsgruppe).

[Klager] har endvidere anført, at det er ukorrekt, at han er mistænkt for fornærmelig tiltale mod tjenestemand, som ikke er en eksisterende forbrydelse i Sverige.

Der fremgår af den svenske artikel og i byrettens protokol, som Viborg Stifts Folkeblad har henvist til, at [Klager] er mistænkt for ”förgripelse mot tjänsteman och förolämpning”.

Det er to selvstændige lovovertrædelser, som intet har med hinanden at gøre – udover, at [Klager] er mistænkt for dem begge.

Dog altså stadig, uden at [Klager] er blevet meddelt mistankerne af svensk politi.

[Klager] har dog via sin advokat kunnet få oplyst datoer og geografisk lokation for de forhold, som svensk politi mistænker ham for.

Intet yderligere.

[Klager]s svenske advokat og han får intet yderligere oplyst, før en eventuel afhøring finder sted, hvis den nogensinde gør det.

Det første forhold ”förgripelse mot tjänsteman” vedrører, at [Klager] i pressen meddelte, at han ville holde en demonstration på en vej i [Område B] syd for [Bynavn B], hvor han dog ikke havde mulighed for at dukke op som planlagt.

Politichef [Politichefen] bor åbenbart på den pågældende vej.

At mistanken vedrører dette, kan [Klager] udlede, fordi datoen passer med juli 2022, og at sagen stammer fra [Bynavn B]s Politi.

Det rapporterede Mölndals-Posten om den 16. juli 2022 i artiklen ”[Klager] vill bränna koran utanför polischefs hem – i [Område B]” .

Politichef [Politichefen] blev af forvaltningsretten i [Bynavn B] fundet inhabil, hvorfor den afgørelse, hun havde truffet over for [Klager], blev ophævet.

Det rapporterede Sveriges Radio den 11. oktober 2022 i udsendelsen ”Domen: Polischefen var jävig i beslutet om [Klager]s koranbränning” .

”Forbrydelsen” skulle altså bestå i, at [Klager] havde til hensigt at demonstrere på en vej, hvor hun muligvis bor, hvilket [Klager] dog, som det fremgår af artiklen, ikke vidste noget om.

Den anden lovovertrædelse ”förolämpning” kan bedst oversættes til ”verbal direkte ærekrænkelse”, da det vedrører, at man direkte henvendt til en person siger fornærmelser.

Dette skulle vedrøre en demonstration den 6. september 2022 i [Bynavn A] på [Område C] tæt på ghettoen [Område D], hvor [Klager] skulle have sagt et eller andet til en anden borger, ikke til en politiansat.

Den svenske lovovertrædelse ”förolämpning” er undergivet privat påtale, hvorfor det er ekstremt sjældent og påfaldende, at politiet overhovedet efterforsker dette.

2.2 Viborg Stifts Folkeblads synspunkter

Korrekt information

- ”Aktivist”

Viborg Stifts Folkeblad har anført, at betegnelsen ”aktivist” ikke er misvisende i sammenhængen.

Aktivist er som bekendt ikke en beskyttet titel, så hvorvidt nogen kan betegnes som sådan, beror naturligvis altid på en konkret vurdering i den aktuelle sammenhæng.

Viborg Stifts Folkeblad har her benyttet betegnelsen om en person, som ønsker at skabe opmærksomhed om en eller flere sager gennem aktioner i det offentlige rum.

Da den pågældende artikel i høj grad handler om de aktioner, hvor [Klager] afbrænder koraner i det offentlige rum, for i nogle tilfælde at skabe opmærksomhed om grænserne for ytringsfriheden og i nyligere sammenhænge at skabe opmærksomhed om Tyrkiets standpunkt i forhold til Sveriges optagelse i NATO, er det Viborg Stifts Folkeblads opfattelse, at det ikke er misvisende i denne sammenhæng at betegne [Klager] som ”aktivist”.

Naturligvis kunne man også have valgt oveni at redegøre for nogle af de positioner, som [Klager] formelt indtager.

Det er dog Viborg Stifts Folkeblads vurdering, at det ikke kan være i strid med god presseskik, at disse ikke fremgår af artiklen.

Viborg Stifts Folkeblad har henledt opmærksomheden på, at pressen ikke kan være forpligtet til, hver gang en person omtales, at benævne alle dennes hverv, titler og stillinger, men kan prioritere at vælge en eller flere i konteksten relevante benævnelser.

Viborg Stifts Folkeblad er ikke enig i påstanden om, at betegnelsen aktivist per definition er nedladende og kan ikke finde dokumentation for den påstand noget sted.

[Klager] har ikke opnået valg til nogen parlamentariske forsamlinger, og hans virke er i Viborg Stifts Folkeblads øjne primært aktivistisk i disse tider.

Alligevel vil Viborg Stifts Folkeblad sandsynligvis fortsat kunne finde på at betegne [Klager] som partileder i relevante sammenhænge afhængig af konteksten, men Viborg Stifts Folkeblad forbeholder sig, ligesom alle andre medier, naturligvis ret til at udvælge og prioritere i, hvilken betegnelse der sættes på personer i konkrete journalistiske sammenhænge.

- Sigtelse

Viborg Stifts Folkeblad er bekendt med, at status af at være ”sigtet” ikke har en på decimalen eksakt ækvivalent i Sverige.

[Klager] er ”misstänkt”, hvilket ikke blot kan oversættes til ”mistænkt” på dansk, idet man som misstänkt i Sverige tildeles visse rettigheder, tildeles en offentlig forsvarer (i dette tilfælde advokat [Advokaten]), får ret til at bede om indsigt i efterforskningsmateriale samt begære afhøring af vidner.

Personer udpeges som misstänkt efter en decideret forundersøgelse (förundersökningen).

I dette tilfælde er [Klager] eneste misstänkt, og sagen er registreret i [Bynavn A] Tingsrätt.

Det er altså en status i retsprocessen, som i så høj grad er at sammenligne med en sigtelse i dansk rets forstand.

Som eksempel har Viborg Stifts Folkeblad henvist til den danske anklagemyndigheds beskrivelse af en sigtelse på Anklagemyndighedens hjemmeside og nedenstående eksempler på anvendelse af ordet ”misstänkt” i kriminalsager beskrevet af det svenske nyhedsbureau TT

”Han häktades senare misstänkt för mordförsök och grov misshandel.

(TT 27-03-2023).

”

”Föraren, en man hemmahörande i [Område E], häktades på tisdagen misstänkt för grovt narkotikabrott.

(TT 29-03-2023).

”

Her fremgår det, at misstänkt mest meningsfyldt oversættes til sigtet for danske læsere blandt andet fordi, der her er frihedsberøvelse involveret.

Endnu mere tydelig er sidestillingen af de to begreber, når man kigger tilbage på dagene efter Field’s-skyderiet sidste år, hvor danske medier tidligt om morgenen 4. juli 2022 skriver, at den dengang 22-årige formodede gerningsmand er sigtet, hvilket i svenske medier konsekvent oversættes til ”misstänkt”.

For eksempel skriver SVT den 5. juli 2022 i artiklen ”Senaste nytt om skottlossningen i Köpenhamn”

”En 22-årig man har häktats misstänkt för dådet.

”

[Klager] har anført, at fornærmelig tiltale mod en tjenestemand ikke er en tiltale, som eksisterer i Sverige.

Viborg Stifts Folkeblad har i den forbindelse oplyst, at det i den såkaldte Dagbok fra [Bynavn A] Tingsrätt (Målnummer: B 2793-23;

Målgrupp: 330;

Måltyp: 31) fremgår, at sagen drejer sig om blandt andet ”förgripelse mot tjänsteman og förolämpning”.

Selv om disse betegnelser er bredt dækkende i forhold til at hindre eller vanskeliggøre en tjenestemands arbejde, kan det naturligvis diskuteres, om betegnelsen for denne lovovertrædelse kunne have været oversat endnu mere præcist i forhold til [Klager]s konkrete

hævdede gerninger.

Faktisk burde der have stået ”vold eller trusler” ifølge ordbogen.

Viborg Stifts Folkeblad har bemærket, at svensk politi har forsøgt at indkalde [Klager] til forhør om sagen i [Bynavn A], men ifølge [Klager] selv grinte han blot af denne forespørgsel, udtaler han til Expressen.

Viborg Stifts Folkeblad har henvist til artiklen ”[Klager] misstänks för brott efter påskupploppen” bragt den 10. marts 2023 på expressen.se.

[Klager] har i sin klage hæftet sig ved, at han ikke skulle være tilstrækkeligt underrettet om, at han er misstänkt i sagen, og at han derfor ikke kan være det, vi kalder sigtet i dansk retspleje.

Det er svært for Viborg Stifts Folkeblad at fastlægge, hvad der ordret er sagt på de telefonsamtaler, der har været mellem [Klager] og [Bynavn A] Politi.

Viborg Stifts Folkeblad hæfter sig fortsat ved, at sagen mod [Klager] – som tidligere skrevet – er oprettet i retsbøgerne i [Bynavn A] Tingsrätt, samt at politiet gentagne gange har forsøgt at indkalde [Klager] til forhør i [Bynavn A] i [Klager]s egenskab af misstänkt , hvilket han nægter, senest med den begrundelse, at [Bynavn A] Politi i hans øjne ikke kan garantere hans sikkerhed i Sverige.

Viborg Stifts Folkeblad har anerkendt, at der ikke er 100 procent kongruens mellem dansk og svensk retspleje og terminologi.

Som påpeget og eksemplificeret i sagen har begreberne sigtet og misstänkt dog tilstrækkelige lighedspunkter til, at svenske journalister skriver, at en person i en dansk straffesag er misstänkt, når vedkommende efter dansk retspleje er sigtet.

Ligesom når man er sigtet i dansk retspleje, tildeles man en række rettigheder som misstänkt, som [Klager] som nævnt også har under sin nuværende status i sagen.

Under særlige omstændigheder kan man, så vidt Viborg Stifts Folkeblad forstår det, endda som misstänkt varetægtsfængsles – en såkaldt ”utredningshåktning” – hvilket igen indikerer, at misstänkt i svensk retspleje bedre lader sig forklare som sigtet end som simpel mistænkt, selv om der som tidligere nævnt ikke på decimalen er kongruens mellem begreberne.

Dette gælder dog for en lang række lande, hvor retsplejen formelt er forskellig, men hvor der er bred kutyme for at anvende begreber, der er kendt fra dansk retspleje, for at skabe forståelse.

Ganske som svenske journalister gør det den anden vej rundt.

Viborg Stifts Folkeblad har i den forbindelse bemærket, at da dansk politi nyligt valgte at sigte en 32-årig mand fra [Bynavn C] for drabet på [Navn A], skrev svenske medier efterfølgende, at han nu også var misstänkt for drabet på [Navn A].

Viborg Stifts Folkeblad har henvist til følgende afsnit fra Dagens Nyheters artikel, som blev bragt efter pressemødet med meldingen om den opsigtsvækkende nye sigtelse

”32-åringen som nu är misstänkt i både 13-åriga [Navn B] och 17-åringens mordfall utreds även för ett tredje fall.

Det handlar om ett våldtäktsfall i november förra året från Sorø, som hittilis är olöst.

”

Viborg Stifts Folkeblad har også henvist til Aftonbladets artikel ”[Klager] anhållen i sin utevaro – grips vid inresa” bragt den 4. maj 2023 på aftonbladet.se.

I den forbindelse har Viborg Stifts Folkeblad bemærket, at det fremgår af artiklen, som [Klager] i øvrigt selv har medvirket til, at det ser ud til, at [Klager] står til at blive anholdt i sagen, hvis han indrejser i Sverige.

Det er – i Viborg Stifts Folkeblads optik – svært at forestille sig, at en sådan anholdelse kan finde sted, hvis [Klager] ikke har en status i efterforskningen, som er meget lig det at være ”sigtet” i dansk retspleje.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at han i artiklen er omtalt som ”aktivist”, hvilket er ukorrekt og agtelsesforringende, idet han ikke har gjort noget som helst, som er aktivistisk, og han betragter heller ikke sig selv som aktivist.

[Klager] har desuden klaget over, at det er ukorrekt, at han er blevet sigtet i Sverige, idet svensk politi ifølge svensk presse tværtimod har til hensigt at sigte ham for noget, og at det er ukorrekt, at han er mistænkt for fornærmelig tiltale mod tjenestemand, som ikke er en eksisterende forbrydelse i Sverige.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at et telegram er offentliggjort af Ritzaus Bureau, ændrer således ikke Viborg Stifts Folkeblads ansvar for at overholde god presseskik.

Viborg Stifts Folkeblad skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Pressenævnet bemærker endvidere, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Den højreorienterede dansk-svenske aktivist [Klager] er blevet udelukket fra Storbritannien.

Det skyldes, at han havde planer om at brænde Koranen af i byen Wakefield onsdag.

Det siger den britiske sikkerhedsminister, [Sikkerhedsministeren], mandag i Underhuset.

Det skriver BBC.

[…]

I Sverige blev [Klager] for to uger siden sigtet for at have ført hetz mod en folkegruppe samt for overgreb og fornærmelig tiltale mod tjenestemand.

Det skulle være sket i forbindelse med en koranafbrænding i [Område A] i [Bynavn A] 16. april 2022.

Demonstrationen førte til voldsomme uroligheder i området med bilbrande, stenkast og tilskadekomne betjente og civile.

Selv nægter han sig skyldig i alle forhold.

23. februar besluttede politiet i Sverige at forbyde koranafbrændinger.

Politiet begrunder forbuddet med den sikkerhedsrisiko, som er forbundet med koranafbrændinger.

”

Pressenævnet finder, at benævnelsen ”aktivist” fremstår som Viborg Stifts Folkeblads vurdering på baggrund af [Klager]s handlinger og politiske aktiviteter, herunder demonstrationer i det offentlige rum, og at formuleringen ligger inden for rammerne af redaktørens redigeringsret.

Nævnet finder endvidere, at benævnelsen i sammenhæng med den konkrete omtale ikke kan anses for agtelsesforringende for [Klager].

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Viborg Stifts Folkeblad for formuleringen.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] efter svensk ret er ”misstänkt” for blandt andet ”hetz mod befolkningsgruppe” samt ”förgripelse mot tjänsteman og förolämpning” i Sverige, og at oplysningerne om sidstnævnte forhold er registreret i [Bynavn A] Tingsrätt.

Nævnet lægger endvidere til grund, at en ”misstänkt” person efter svensk ret er tildelt en række processuelle rettigheder i straffesager.

Nævnet lægger herudover til grund, at forholdet ”förgripelse mot tjänsteman” vedrører en planlagt demonstration i [Område B] syd for [Bynavn B] i juli 2022, mens forholdet om ”förolämpning” skulle vedrøre en demonstration i [Bynavn A] på [Område C] i september 2022.

Det er alene forholdet ”hetz mod befolkningsgruppe”, der angår en koranafbrænding i [Område A] i [Bynavn A] 16. april 2022.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] er blevet sigtet i Sverige for blandt andet fornærmelig tiltale mod tjenestemand, må anses for unøjagtig i forhold til terminologien ”misstänkt”, og at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt sagens stadie havde været gengivet mere præcist.

Henset til de processuelle rettigheder, som en ”misstänkt” har adgang til efter svensk ret, og at oplysningen ikke kan anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik af Viborg Stifts Folkeblad.

Afgjort den 22. juni 2023

1.

at lede et politisk parti,

2.

at deltage i den offentlige debat,

3.

at lede lovlige demonstrationer, og

4.

at stille op til KV2017, FT2019, KV2021 og FT2022.