Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-1002

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-1002

Medier får ikke kritik for omtale af politiker

I artikler bragt i marts 2023 omtalte B.

T., Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken, Se og Hør og Viborg Stifts Folkeblad, at en politiker var blevet udelukket fra at indrejse i Storbritannien på grund af planer om koranafbrænding i en britisk by.

I artiklerne omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik i fem af artiklerne, at han var blevet sigtet i Sverige for blandt andet at have ført hetz mod en folkegruppe.

Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at det var ukorrekt, at han var blevet sigtet i Sverige, idet han alene var ”misstänkt”.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at benævnelsen ”aktivist” fremstod som mediernes vurdering på baggrund af politikerens handlinger og politiske aktiviteter, herunder demonstrationer i det offentlige rum.

I forhold til oplysningen om sigtelsen fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt sagens stadie havde været gengivet mere præcist.

Henset til de processuelle rettigheder, som en ”misstänkt” har adgang til efter svensk ret, og at oplysningen ikke kunne anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Storbritannien slår fast: [Klager] er IKKE velkommen” , som blev bragt af Se og Hør den 20. marts 2023 på seoghoer.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Se og Hør bragte den 20. marts 2023 artiklen ”Storbritannien slår fast: [Klager] er IKKE velkommen” på seoghoer.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Klager] er blevet udelukket fra Storbritannien”

Af artiklen fremgår følgende

”Den højreorienterede dansk-svenske aktivist [Klager] er blevet udelukket fra Storbritannien.

Det skyldes, at han havde planer om at brænde Koranen af i byen Wakefield onsdag.

Det siger den britiske sikkerhedsminister, [Sikkerhedsministeren], mandag i Underhuset.

Det skriver BBC.

I slutningen af februar blev fire elever på en skole i Wakefield bortvist efter at have beskadiget et eksemplar af Koranen.

Søndag lagde [Klager] en video på Twitter, hvori han ifølge BBC sagde, at han ville rejse til byen for at bekæmpe ”udemokratiske kræfter”.

Han annoncerede at ville brænde Koranen af onsdag.

Denne dag begynder ramadanen, som er den hellige måned for faste i islam.

Det gjorde [Parlamentsmedlemmet], der er parlamentsmedlem for [Parti A] i Wakefield, bekymret.

Han kaldte ifølge BBC [Klager] ”en farlig mand” og spurgte ministeren, om regeringen ville gøre noget for at forhindre hans ankomst til landet.

[Sikkerhedsministeren] svarede, at [Klager] er blevet føjet til Storbritanniens overvågningsliste.

Ministeren tilføjede

- Hans rejse til Storbritannien vil ikke være befordrende for offentligheden, og han vil ikke få adgang.

[Klager]s koranafbrændinger har tidligere vakt protester flere steder.

I januar brændte han Koranen af foran Tyrkiets ambassade i Stockholm.

Episoden udløste vrede i Tyrkiet og forværrede det i forvejen anspændte forhold mellem Tyrkiet og Sverige.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 21. marts 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at han i artiklen er omtalt som ”aktivist”, hvilket er ukorrekt og agtelsesforringende, idet han ikke har gjort noget som helst, som er aktivistisk, og han betragter heller ikke sig selv som aktivist.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at han er advokat ([Advokatfirmaet]), redaktør ([Mediet]), og ærkebiskop ([Kirken]).

I relation til artiklen er [Klager] partileder for [Parti B], som er et lovligt dansk politisk parti, der indsamler vælgererklæringer for at stille op til Folketinget.

[Klager] skulle derfor have været omtalt som partileder eller politiker.

[Klager] var opstillet til Folketinget i 2019 og 2022, og hans politiske handlinger har været

Intet af det er aktivisme eller aktivistisk.

[Klager] har bemærket, at enhver politiker også er aktivist, fordi vedkommende foretager forskellige aktiviteter, som er opmærksomhedssøgende.

Taget i betragtning, at [Klager] er en af de mest kendte partiledere i Danmark, at han har stillet op til de seneste to folketingsvalg og to seneste regionsrådsvalg, så er aktivist ikke en dækkende, men tværtimod en nedladende betegnelse, som medvirker til at forvirre læseren, der utvivlsomt kender [Klager] som partileder for [Parti B].

2.2 Se og Hørs synspunkter

Korrekt information

Det er Se og Hørs opfattelse, at mediet ikke i forbindelse med publiceringen af artiklen har overtrådt god presseskik, men alene bragt korrekt information i overensstemmelse med de presseetiske regler punkt A.

1, og at ”aktivistisk” ikke er en ringeagtende betegnelse.

Se og Hør har henvist til, at ordet aktivistisk ifølge Den Danske Ordbog forstås som ”en person, som er medlem af en bevægelse eller en organisation, der vil skabe opmærksomhed om en sag gennem forskellige former for direkte aktion”.

Betegnelsen aktivist er ikke en beskyttet titel, og hvorvidt en person eller en handling kan betegnes som sådan, beror altid på en konkret og subjektiv vurdering i den konkrete sammenhæng, hvilket i øvrigt gælder en række af de betegnelser, der anvendes i pressen.

Se og Hør har her benyttet betegnelsen om en person, som ønsker at skabe opmærksomhed om en eller flere sager gennem aktioner i det offentlige rum.

Da den pågældende artikel i høj grad handler om de aktioner, hvor [Klager] afbrænder koraner i det offentlige rum, for i nogle tilfælde at skabe opmærksomhed om grænserne for ytringsfriheden og i nyligere sammenhænge at skabe opmærksomhed om Tyrkiets standpunkt i forhold til Sveriges optagelse i NATO, er det Se og Hørs opfattelse, at det ikke i denne sammenhæng er misvisende at omtale [Klager] som aktivist.

Således er der intet i den påklagede artikel, som udgør ukorrekte oplysninger, ligesom oplysningerne i artiklen og/eller omtalen af [Klager] ikke er agtelsesforringende.

Se og Hør har bemærket, at mediet ikke er forpligtet til hver gang, at en person omtales i artikler mv. at benævne samtlige dennes hverv, titler og stillinger.

Det er således op til et massemedie selv at prioritere en eller flere i konteksten relevante benævnelser.

Se og Hør er i sin egenskab af massemedie og under henvisning til almene ytringsfrihedsbetragtninger således berettiget til at omtale [Klager], som mediet ønsker, med respekt for lovgivningen.

[Klager] er derimod ikke berettiget til at diktere Se og Hør, hvorledes han skal omtales.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at han i artiklen er omtalt som ”aktivist”, hvilket er ukorrekt og agtelsesforringende, idet han ikke har gjort noget som helst, som er aktivistisk, og han betragter heller ikke sig selv som aktivist.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at et telegram er offentliggjort af Ritzaus Bureau, ændrer således ikke Se og Hørs ansvar for at overholde god presseskik.

Se og Hør skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Pressenævnet bemærker endvidere, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Den højreorienterede dansk-svenske aktivist [Klager] er blevet udelukket fra Storbritannien.

Det skyldes, at han havde planer om at brænde Koranen af i byen Wakefield onsdag.

Det siger den britiske sikkerhedsminister, [Sikkerhedsministeren], mandag i Underhuset.

Det skriver BBC.

[…]

[Klager]s koranafbrændinger har tidligere vakt protester flere steder.

I januar brændte han Koranen af foran Tyrkiets ambassade i Stockholm.

Episoden udløste vrede i Tyrkiet og forværrede det i forvejen anspændte forhold mellem Tyrkiet og Sverige.

”

Pressenævnet finder, at benævnelsen ”aktivist” fremstår som Se og Hørs vurdering på baggrund af [Klager]s handlinger og politiske aktiviteter, herunder demonstrationer i det offentlige rum, og at formuleringen ligger inden for rammerne af redaktørens redigeringsret.

Nævnet finder endvidere, at benævnelsen i sammenhæng med den konkrete omtale ikke kan anses for agtelsesforringende for [Klager].

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Se og Hør for formuleringen.

Afgjort den 22. juni 2023

1.

at lede et politisk parti,

2.

at deltage i den offentlige debat,

3.

at lede lovlige demonstrationer, og

4.

at stille op til KV2017, FT2019, KV2021 og FT2022.