Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0976

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0976

Kritik for manglende forelæggelse af citathistorie

IT Watch bragte i februar måned en artikel om et selskab, der var under tvangsopløsning.

I artiklen var henvist til omtale af sagen fra andre medier, og det var i den forbindelse gengivet, at der havde været beskyldninger mod selskabet om kunder, der ikke fandtes.

Selskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at denne beskyldning ikke var blevet forelagt for selskabet.

Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger af faktisk karakter mod selskabet, som burde være blevet forelagt.

Nævnet kritiserede på den baggrund den manglende forelæggelse af de konkrete beskyldninger om manglende kunder.

[Selskab A] A/S ved [Person 1] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Omdiskuteret iværksætter fortsætter trods tvangsopløsning ” bragt den 7. februar 2023 på itwatch.dk, idet [Selskab A] A/S mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Selskab A] A/S har blandt andet klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, som ikke er blevet forelagt.

1 Sagsfremstilling

Før offentliggørelsen

[Selskab A] A/S [herefter benævnt [Selskab A], Pressenævnet ] har til Pressenævnet indsendt en mail, som selskabet modtog før offentliggørelsen af artiklen.

Den 7. februar 2023 kl.

14:07 skrev IT Watch følgende

”Hej [Person 1] og [Person 2]

Jeg kan se, at er der lidt ændringer i virksomhedsregistreringerne på det tidligere [Selskab B].

Er det noget, I har lyst til at fortælle om?

Vend gerne hurtigt tilbage på mail eller tlf.

Mvh [Journalisten]”

Den påklagede artikel

IT Watch bragte den 7. februar 2023 kl.

15:55 artiklen ” Omdiskuteret iværksætter fortsætter trods tvangsopløsning ”.

[Overskriften blev den 8. februar 2023 ændret til: ” Omdiskuteret iværksætter fortsætter drift i datterselskab trods sag om tvangsopløsning ”]

Af artiklens underrubrik fremgår

”Den meget omtalte virksomhed [Selskab A] A/S ser nu ud til at forlænge tilværelsen, trods en efterhånden langvarig sag om tvangsopløsning.

Nu skifter datterselskabet hænder og fortsætter på ny adresse.

” [Der er efter publiceringen indsat følgende efter underrubrikken ”(opdateret)”]

Der er i artiklen indsat et billede af stifteren af [Selskab A], [Person 1].

Af artiklen fremgår

”Den langvarige historie om den omdiskuterede iværksætter [Person 1] og edtech-virksomheden [Selskab A] ser nu ud til at nærme sig en frisk start.

Selskabet, der blev sendt til tvangsopløsning i august sidste år, er fortsat registreret som under tvangsopløsning og er fortsat ikke begæret konkurs, trods en meget lang sagsbehandlingstid.

Men nu tyder meget på, at aktiviteterne hos [Selskab A] A/S kan fortsætte i regi af datterselskabet [Selskab A] Denmark ApS, der tidligere hed [Selskab B] ApS med fokus på Sydamerika.

Det viser en række ændringer i de offentlige registre.

Sagen om [Selskab A] kørte på de høje nagler især i Ekstra Bladet og Berlingske sidste år, efter at de to aviser havde afsløret en række forhold omkring både stifter [Person 1] og virksomheden [Selskab A].

Det var sager, der omhandlede en PhD-grad, som stifteren brugte, men ikke havde opnået - og sager om kunder, der alligevel ikke fandtes, samt flere andre historier om forskellige uregelmæssigheder.

Da selskabet blev sendt til tvangsopløsning fordi det ikke havde indleveret regnskab, forlød det i første omgang fra stifteren, at det ville være en formalitet at få selskabet genoprettet.

Kort efter tvangsopløsningen indsendte [Selskab A] alligevel et blodrødt regnskab - og aktindsigter har løbende vist, at selskabet siden har kæmpet for sit liv i Sø- og Handelsrettens skifteafdeling.

[Følgende sætning blev tilføjet efter publiceringen: Aktuelt ligger sagen som en genoprettelsessag hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen]

Skiftede adresse og satte den til salg

Blandt andet skiftede stifterne [Person 1] og hendes ægtefælle og medstifter, [Person 3] selskabets adresse til deres ejendom i [Bynavn 1], fremgik det forleden af en aktindsigt, som ITWatch har modtaget.

Ejendommen i [Bynavn 1] blev sat til salg i oktober og er fortsat til salg.

Men nu tyder meget på, at der kan være nybrud på vej i sagen.

Selv om selskabet [Selskab A] A/S fortsat er registreret som under tvangsopløsning, har stifterne foretaget en stribe omregistreringer af datterselskabet [Selskab B], der også har ændret i registreringerne for ejerkredsen.

For nylig skiftede selskabet adresse til [Bynavn 1], men i denne uge skiftede adressen tilbage til stifterens privatadresse i [Bynavn 2].

Samtidig er moderselskabet [Selskab A] ikke længere registreret som ejer.

I stedet er indtrådt to ejere - nemlig [Selskab C] og [Selskab D] ApS.

Sidstnævnte er [Person 1] og partners holdingselskab, der står noteret som ejer af op til to tredjedele af selskabet, mens [Selskab C] står for en ejerandel på op mod tredjedel.

[Selskab C] ejes af [Selskabsstifter] [Person 4], der også var investor i det oprindelige [Selskab A] A/S.

To navne findes dog ikke i registreringen, selv om de er noteret som investorer i det oprindelige moderselskab, [Selskab A] A/S.

Det er [Selskab E] og [Selskab F], der tidligere var registreret som medejere af moderselskabet.

[Selskab F] er ejet af [Arvingen] [Person 5], mens [Selskab E] er et investeringsselskab, der ledes af [Nationalitet] [Person 6].

[Følgende sætning er tilføjet efter publiceringen: [Person 1] oplyser til IT Watch, at både [Selskab E] og [Selskab F] fortsat er i ejerkredsen, blot fremgår de for nuværende ikke af CVR-registret.

]

Artiklen blev den 7. februar 2023 opdateret med følgende

”Opdatering 17:50: Efter udgivelsen af denne artikel har [Person 1] oplyst, at ejerkredsen er uændret, selv om nogle investorer ikke fremgår af registreringen i CVR-registret som de gjorde tidligere.

Samtidig oplyser [Person 1], at ejendommen i [Bynavn 1] alligevel ikke er ejet af selskabet, sådan som det ellers fremgik af en mail fra selskabets revisor til Erhvervsstyrelsen i november.

Tilføjet er også, at [Selskab A] A/S aktuelt behandles som en genoprettelsessag hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Rubrik også opdateret.

”

[Selskab A] A/S’ klage er modtaget i Pressenævnet den 7. februar 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Selskab A]s synspunkter

Korrekt information og forelæggelse

[Selskab A] har anført, at IT Watch ikke tager sig den fornødne tid til at observere eller filosofere over, hvad det er, de beskriver, og mediet gengiver således ukritiske dele af artikler fra andre medier uden at påtage sig ansvar for det, der bringes.

- overskriftens dækning

[Selskab A] har anført, at overskriften er misvisende, da den giver indtryk af, at selskabet er tvangsopløst, hvilket ikke er tilfældet, da der er søgt om genoprettelse af selskabet, og det er IT Watch bekendt med.

- udsagnet om kunder, der ikke fandtes

[Selskab A] har videre anført, at følgende passage i artiklen ikke er korrekt

”[…] sager om kunder, der alligevel ikke fandtes […]”

Udsagnet om kunderne er ikke korrekt og er aldrig blevet dokumenteret noget sted.

Det fremgår ikke af artiklen, hvem de falske kunder er.

Heller ikke i de artikler fra andre medier, som IT Watch har henvist til, fremgår det, hvem de falske kunder er.

IT Watch kan ikke komme med et eneste eksempel eller nævne en artikel, som nævner en kunde, som alligevel ikke fandtes.

Herudover har selskabet ikke fået forelagt den for [Selskab A] grove anklage, og virksomheden har således ikke haft mulighed for at besvare beskyldningerne i den sammenhæng, de blev bragt.

- udsagnet om, at selskabet har kæmpet for sit liv

[Selskab A] har videre anført, at følgende passage i artiklen ikke er korrekt og ikke er blevet forelagt

”[…] selskabet siden har kæmpet for sit liv i Sø- og Handelsrettens skifteafdeling.

”

Dette er skrevet med reference til, at selskabet blev sendt til tvangsopløsning grundet en for sent indsendt årsrapport.

Selskabet søgte imidlertid øjeblikkeligt om genoprettelse hos Erhvervsstyrelsen, hvorfor sagen ikke har været eller bliver behandlet i Sø- og Handelsretten.

Det eneste, der nogensinde er ”behandlet” i Sø- og Handelsretten, er forlængelsen af fristen til Erhvervsstyrelsens behandling af sagen, da denne stadig pågår.

Derfor er det ikke korrekt at skrive, at selskabet kæmper for sit liv i Sø- og Handelsretten, når genoprettelsessagen behandles af Erhvervsstyrelsen.

- forelæggelse i rimelig tid og tilbud om interview

[Selskab A] har anført, at IT Watch sendte en mail med spørgsmål til virksomheden 1 time og 48 minutter, før artiklen blev bragt.

Mailen blev sendt kl.

14:07 og artiklen blev bragt kl.

15:55 og artiklen indeholdt ved publiceringen en række forkerte oplysninger, som kunne være blevet belyst, hvis indholdet var blevet forelagt for virksomheden i tide, så virksomheden havde haft mulighed for at svare.

[Selskab A] har hertil bemærket, at der ikke var tale om breaking news, og at mediet derfor burde have afventet et svar, før artiklen blev publiceret.

[Selskab A] har endvidere anført, at artiklen ikke alene indeholder en gengivelse af oplysninger fra virk.dk, men også anklager mod selskabet, som selskabet burde være blevet forelagt, herunder den ukorrekte påstand om kunder, der ikke fandtes.

Enkelte fejl i artiklen blev justeret kl.

17:50 efter publiceringen samme dag, men nogle af virksomhedens anmodninger om berigtigelse af artiklen blev mødt med tilbud om indsættelse af links til gamle historier, og mediet har således afvist at berigtige de faktuelt forkerte oplysninger, der er i artiklen, med mindre stifteren Sahra-Josephine ville stille op til interview.

[Selskab A] har bemærket, at dette har karakter af afpresning.

2.2 IT Watchs synspunkter

Korrekt information

IT Watch har anført, at selskabet [Selskab A] er blevet taget under tvangsopløsning i august 2022, og at der af Sø- og Handelsretten er udpeget en likvidator.

Dette er begivenheder, der kan beskrives journalistisk uden behov for at filosofere, som selskabet har anført, at mediet ikke har gjort.

Ud over omtalen af selskabets status har mediet modtaget en række aktindsigter, herunder fra Erhvervsstyrelsen, ligesom mediet har talt med personer omkring virksomheden.

Mediet har således sat sig grundigt ind i baggrunden fremsendelsen af anmodningen om tvangsopløsning til Sø- og Handelsretten.

- overskriftens dækning

IT Watch har anført, at [Selskab A] ikke rettede henvendelse til mediet om dette klagepunkt, før klagen til Pressenævnet blev indgivet.

Dagen efter publiceringen af artiklen var mediet i dialog med [Selskab A], og mediet valgte at imødekomme virksomhedens ønske om at få tilføjet ord i overskriften, der før tilføjelserne allerede fremgik af underrubrikken og brødteksten.

Overskriften blev ændret fra: ” Omdiskuteret iværksætter fortsætter trods tvangsopløsning ” til ” Omdiskuteret iværksætter fortsætter drift i datterselskab trods sag om tvangsopløsning ”.

Af underrubrikken fremgår det, at

”Den meget omtalte virksomhed [Selskab A] A/S ser nu ud til at forlænge tilværelsen, trods en efterhånden langvarig sag om tvangsopløsning.

Nu skifter datterselskabet hænder og fortsætter på ny adresse.

”

Både overskriften og underrubrikken er således dækkende for sagen.

Selskabet blev sendt til tvangsopløsning i skifteretten den 18. august 2022, og har ifølge CVR-registret siden da stået uden direktion og ledelse.

Læseren kan derfor ikke få det indtryk, at selskabet allerede er tvangsopløst, da det i så fald ville hedde ”under konkurs” eller ”under likvidation”.

Formulering ”tvangsopløsning” eller ”under tvangsopløsning” er således begge udtryk for det samme stadie for virksomheden.

- udsagnet om kunder, der ikke fandtes

IT Watch har henvist til den sammenhæng, udsagnet er bragt i artiklen.

Af denne fremgår

”Sagen om [Selskab A] kørte på de høje nagler især i Ekstra Bladet og Berlingske sidste år, efter at de to aviser havde afsløret en række forhold omkring både stifter [Person 1] og virksomheden [Selskab A].

Det var sager, der omhandlede en PhD-grad, som stifteren brugte, men ikke havde opnået - og sager om kunder, der alligevel ikke fandtes, samt flere andre historier om forskellige uregelmæssigheder.

”

Omtalen er en korrekt beskrivelse af nogle af de mange historier, der har været skrevet i forskellige medier om [Selskab A] og stifteren, [Person 1].

IT Watch har bemærket, at mediet er bekendt med, at der ikke kritikløst kan henvise til andre mediers omtale, men ud fra en helhedsvurdering af artiklernes karakter og indhold samt den omfattende dækning af de kritisable forhold i virksomheden i andre medier, er det IT Watchs opfattelse, at omtalen er på sin plads.

IT Watch har i den forbindelse henvist til ni artikler fra andre medier, hvor sagen er omtalt.

IT Watch har i artiklen ikke selvstændigt beskrevet disse sager, men blot beskrevet, at historierne findes, og at denne baggrund er afgørende for at forstå historien om [Selskab A].

IT Watch har tilbudt sætte links til de øvrige historier ind i den påklagede artikel, så der ikke er tvivl om, hvilke artikler IT Watch refererer til.

- udsagnet om, at selskabet har kæmpet for sit liv

IT Watch har anført, at citatet om, at selskabet siden har kæmpet for sit liv i Sø- og Handelsrettens skifteafdeling, er dækkende for de faktiske forhold.

Selskabet blev i august måned 2022 overleveret til tvangsopløsning i skifteretten, da selskabet ikke havde afleveret årsregnskab til tiden.

Virksomheden er ikke siden blevet genoprettet og er således stadig under tvangsopløsning.

Efter overdragelsen til skifteretten har en aktindsigt i selskabets for sent afleverede regnskab vist, at regnskabet var aflagt som ”going concern”, hvilket er en advarsel om konkurs, at selskabet har en negativ egenkapital, samt at der på tidspunktet for regnskabets afslutning ikke var sikret nyt kapitalindskud.

Hertil kommer en række revisoranmærkninger for lovbrud.

Aktindsigten viste også en dialog mellem Erhvervsstyrelsen og selskabets advokat, som IT Watch også har været i telefonisk kontakt med.

I en mail til styrelsen har advokaten således skrevet følgende: ”Hvis Erhvervsstyrelsen fastholder sin beslutning om at sende selskabet til tvangsopløsning [.

.

.

], vil det sætte selskabet i en vanskelig situation” og advokaten peger endvidere på “going concern” som problematisk.

Dette forhold har IT Watch dækket i en anden artikel med overskriften: ” [Selskab A]-advokat venter vanskelig situation for selskabet i skifteretten ”.

I den påklagede artikel fremgår det tydeligt, at selskabet ikke er taget under konkursbehandling, men at det er under tvangsopløsning.

Denne status betyder, at selskabet vil blive opløst af skifteretten, hvis ikke selskabet genoptages, og overdragelsen til skifteretten dermed trækkes tilbage af Erhvervsstyrelsen.

Der er således dækning for formuleringen i artiklen.

IT Watch tilføjede dog efter [Selskab A]s ønske en sætning til artiklen om, at selskabet aktuelt er søgt genoprettet, uanset at genoprettelsen ikke er sket.

- forelæggelse i rimelig tid og tilbud om interview

IT Watch har anført, at baggrunden for artiklen er en række ændringer, som virksomheden selv har foretaget via virk.dk, herunder blandt andet adresseændring og ændring i virksomhedens ejerkreds.

Opdateringer af virksomheders stamoplysninger, eksempelvis via virk.dk, fremkalder ofte artikler i IT Watch og andre erhvervsmedier.

Det kan gælde ændringer i bestyrelsen, regnskaber, adresseændringer m.v.

Der er således ikke tale om krænkende udsagn, beskyldninger, kritik eller lignende, men om oplysninger i CVR-registret, som virksomheden selv har indtastet og underskrevet, og IT Watch har anført, at oplysninger fra CVR-registret ikke skal forelægges.

Oplysningerne fra CVR-registret er ikke at sidestille med kritik, og forelæggelse vil sjældent være nødvendigt i tilfælde som det omtalte, med mindre oplysningerne bearbejdes, hvilket ikke er tilfældet i den påklagede artikel.

IT Watch beder ofte virksomheder om et interview om baggrunden for ændringerne af stamoplysningerne, hvilket også er tilfældet i den påklagede artikel.

Mediet har således også kontaktet [Person 1] pr. mail og tilbudt hende et interview om ændringerne i ejerforholdene til en opfølgende artikel.

[Person 1] har imidlertid gennem længere tid ikke besvaret henvendelser fra IT Watch eller givet interview.

I en maildialog om klagen med redaktøren på mediet har hun fremhævet, at hun bevidst ikke udtaler sig til medierne og har meddelt følgende

“Vi har ikke udtalt os til andre medier i 4-6 måneder, så jeg forestiller mig en sådan artikel kunne generere en del trafik.

”

IT Watch har afslutningsvist anført, at mediet inden klagen imødekom et ønske om tilføjelse af en passus i artiklen om, at der er investorer, der af uvisse årsager ikke fremgår af CVR-registret, og at disse er identiske med dem, der også indgår i ejerkredsen omkring moderselskabet.

Herudover har IT Watch bemærket, at klagepunktet omkring forelæggelse af oplysninger fra CVR-registret er af principiel karakter, da det vil umuliggøre megen erhvervsjournalistik, hvis medierne ikke vil kunne dække regnskaber mv, før virksomhederne har haft passende betænkningstid i forhold til, om de vil medvirke.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Selskab A] har navnlig klaget over, at artiklens overskrift er misvisende, at artiklen indeholder en række ukorrekte oplysninger, at der ikke er sket behørig forelæggelse, og at de oplysninger, der blev forelagt, ikke blev forelagt i rimelig tid.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår, jf. punkt A.

1, A.

3, A.

4, A.

5, A.

6 og A.

7.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

- overskriftens dækning

[Selskab A] har klaget over, at den oprindelige overskrift giver et misvisende indtryk af, at selskabet er tvangsopløst.

Overskriften har følgende ordlyd

” Omdiskuteret iværksætter fortsætter trods tvangsopløsning ”.

Efter henvendelse fra klager blev overskriften, dagen efter publiceringen af artiklen, ændret til følgende

” Omdiskuteret iværksætter fortsætter drift i datterselskab trods sag om tvangsopløsning ”.

Af underrubrikken fremgår det

”Den meget omtalte virksomhed [Selskab A] A/S ser nu ud til at forlænge tilværelsen, trods en efterhånden langvarig sag om tvangsopløsning.

Nu skifter datterselskabet hænder og fortsætter på ny adresse.

”

Af artiklen fremgår

”Den langvarige historie om den omdiskuterede iværksætter [Person 1] og edtech-virksomheden [Selskab A] ser nu ud til at nærme sig en frisk start.

Selskabet, der blev sendt til tvangsopløsning i august sidste år, er fortsat registreret som under tvangsopløsning og er fortsat ikke begæret konkurs, trods en meget lang sagsbehandlingstid.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at selskabets status på tidspunktet for artiklens publicering var ”under tvangsopløsning”, og at selskabet således ikke er blevet tvangsopløst.

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt formuleringen af den oprindelige overskrift havde været mere præcis, så den ikke kunne give læseren en misvisende opfattelse af, at selskabet allerede er blevet tvangsopløst.

Henset til, at det både i underrubrikken og i første afsnit i brødteksten er præciseret, at selskabet ikke er tvangsopløst, og at IT Watch ændrede overskriften, så snart mediet blev opmærksomme på den uhensigtsmæssige formulering, finder Pressenævnet efter en samlet vurdering ikke anledning til at kritisere formuleringen af overskriften.

- udsagnet om kunder, der ikke fandtes

[Selskab A] har klaget over, at omtalen i artiklen om, at der har været sager om kunder, der ikke fandtes, ikke er korrekt, og at beskyldningen ikke er blevet forelagt for selskabet.

Af artiklen fremgår det

”Sagen om [Selskab A] kørte på de høje nagler især i Ekstra Bladet og Berlingske sidste år, efter at de to aviser havde afsløret en række forhold omkring både stifter [Person 1] og virksomheden [Selskab A].

Det var sager, der omhandlede en PhD-grad, som stifteren brugte, men ikke havde opnået - og sager om kunder, der alligevel ikke fandtes, samt flere andre historier om forskellige uregelmæssigheder.

”

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at en artikel oprindeligt er offentliggjort af Ekstra Bladet eller Berlingske, ændrer således ikke IT Watchs’ ansvar for at overholde god presseskik.

IT Watch skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at medier, som bringer citathistorier, som udgangspunkt selvstændigt bør søge at indhente en kommentar fra den, de krænkende oplysninger vedrører.

Nævnet skal indledningsvis bemærke, at nævnet ikke kan tage stilling til, om omtalen er korrekt, uanset at omtalen henviser til beskrivelser i andre medier.

Nævnet finder imidlertid, at omtalen af andre mediers historier om ”kunder, der alligevel ikke fandtes”, indeholder beskyldninger af faktisk karakter, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Selskab A], og som derfor burde være forelagt for virksomheden, således at virksomheden havde fået mulighed for at kommentere på beskyldningerne i den sammenhæng, de blev bragt.

Udsagnet var ikke omtalt i mediets forelæggelsesmail af 7. februar 2023.

På den baggrund udtaler nævnet kritik for manglende forelæggelse af de konkrete beskyldninger om kunder, der alligevel ikke fandtes.

Det forhold, at mediet har tilbudt at indsætte links til omtale i andre medier, kan ikke føre til en anden vurdering.

- udsagnet om, at selskabet har kæmpet for sit liv

[Selskab A] har klaget over, at omtalen i artiklen af, at selskabet har kæmpet for sit liv ikke er korrekt og ikke er blevet forelagt.

Af artiklen fremgår

”Kort efter tvangsopløsningen indsendte [Selskab A] alligevel et blodrødt regnskab – og aktindsigter har løbende vist, at selskabet siden har kæmpet for sit liv i Sø- og Handelsrettens skifteafdeling.

”

Pressenævnet finder, at omtalen ”kæmpet for sit liv” fremstår som IT Watchs subjektive kommentar på baggrund af selskabets status som værende ”under tvangsopløsning”, og at vurderingen således ses at have tilstrækkelig dækning i faktiske forhold.

Pressenævnet bemærker, at det fremgår af opslag på virk.dk, at sagen om tvangsopløsning af [Selskab A] ved Sø- og Handelsretten ikke var afsluttet på publiceringstidspunktet.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- forelæggelse i rimelig tid og tilbud om interview

[Selskab A] har klaget over, at de oplysninger, som IT Watch forelagde for virksomheden, ikke blev forelagt i rimelig tid, og at mediet forsøgte at presse virksomheden til et interview.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at IT Watch den 7. februar 2023 kl.

14:07 sendte følgende mail til klager

”Hej [Person 1] og [Person 2]

Jeg kan se, at er der lidt ændringer i virksomhedsregistreringerne på det tidligere [Selskab B].

Er det noget, I har lyst til at fortælle om?

Vend gerne hurtigt tilbage på mail eller tlf.

Mvh [Journalisten]”,

og at artiklen blev publiceret samme dag kl.

15:55, det vil sige 1 time og 48 minutter efter henvendelsen, og før at avisen havde modtaget svar på henvendelsen.

Pressenævnet finder som udgangspunkt, at det ikke er i strid med god presseskik at bringe offentligt tilgængelige selskabsoplysninger, der kan fremsøges på virk.dk.

Allerede fordi de konkrete oplysninger om ændringerne i virksomhedsregistreringerne, som IT Watch henviser til i mailen, som udgangspunkt ikke skal forelægges, finder nævnet i forhold til disse ikke anledning til at kritisere det tidsmæssige aspekt i forelæggelsen af disse oplysninger.

Pressenævnet bemærker afslutningsvist, at det er nævnets opfattelse, at et tilbud om interview ikke kan erstatte mediets pligt til forelæggelse.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af IT Watch at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer IT Watch

[underrubrik]

Manglende forelæggelse af konkrete beskyldninger

[tekst]

IT Watch omtalte i februar måned, at selskabet [Selskab A] var under tvangsopløsning.

Mediet henviste i den forbindelse til, at andre medier havde afsløret en række forhold om selskabet, herunder om kunder, der ikke fandtes.

Selskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen af, at der var kunder, der ikke fandtes, ikke var korrekt og ikke var blevet forelagt for selskabet.

Pressenævnet fandt, at gengivelsen af omtalen fra andre medier indeholdt beskyldninger, der burde have været forelagt for [Selskab A] og kritiserer IT Watch for manglende forelæggelse af disse.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelses-tekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 22. juni 2023