Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 21-53942

En kvinde, som lider af dissemineret sklerose, havde klaget over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke i bil kunne tilgå sin kolonihave i den indklagede haveforening i en periode med kloakeringsarbejde.

Partnerne var uenige om, hvorvidt det var forsvarligt at færdes i bil på foreningens veje under kloakeringsarbejdet.

Nævnet vurderede, at en afklaring af, om det var forsvarligt at færdes i bil på foreningens veje under kloakeringsarbejdet, var nødvendigt for sagens afgørelse.

Denne afklaring krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke i bil kunne tilgå sin kolonihave i den indklagede haveforening i en periode med kloakeringsarbejde.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af handicap, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager ejer en kolonihave i den indklagede haveforening, hvor der pågik kloakeringsarbejde i perioden oktober 2021 til april 2022.

I forbindelse med arbejdet påsatte entreprenøren sin egen lås på haveforeningens indgangsport.

Det var som følge heraf ikke muligt at køre ind på haveforeningens veje i bil.

Klager, som lider af dissemineret sklerose, har for nævnet oplyst, at hun som følge af sin sygdom kun kan benytte sin kolonihave, hvis hun kan køre dertil i bil.

Klagers søn, som var syg, boede på tidspunktet for kloakeringsarbejdet i kolonihaven.

Det var derfor nødvendigt for klager at tilse sønnen for at vurdere hans tilstand og sikre sig, at han tog sin medicin.

Klager skrev følgende mail til kolonihaveforeningens bestyrelse den 5. oktober 2021

”Kære bestyrelse […].

Jeg har haft kontakt med chefjurist [navn] i Dansk Kolonihaveforbund (i 2015)

I henhold til FNs Menneskerettighedskonvention, som Danmark har ratificeret, har jeg som handicappet krav på uhindret adgang til mit kolonihavehus.

I modsat fald er der tale om diskrimination.

Når I sætter (en ekstra) lås på porten, bliver jeg forhindret i at køre ned til mit hus i bil, og mit handicap forhindrer, at jeg kan gå derned.

Jeg vil derfor bede om en nøgle til porten eller koden til den nøgleboks, der sikrer adgang for brandvæsen og ambulancer.

Jeg er selvfølgelig indforstået med, at jeg ikke lukker andre ind (udover eventuelle hjælpere), ikke låner nøglen ud, og ikke kører bil på foreningens område i tidsrummet 6-17 på hverdage.

Hvornår og hvordan kan jeg få en nøgle/kode til porten?

Mvh

[Klager]”

Bestyrelsen hos den indklagede kolonihaveforeningen svarede klager således i mail af 12. oktober 2021

”Hej [klager]

Her under koloniforbundets svar

”Hej [navn]

Tak for behagelig samtale.

Som aftalt sender jeg hermed en kort opsummering af hvad vi talte om.

Jeg skal ikke kunne sige hvad medlemmet som har henvendt sig, har talt med [Dansk Kolonihaveforbund] om.

Men jeg er uenig i konklusionen.

Jeg går ud fra at det er saglige byggehensyn som begrunder, at porten ikke skal åbnes og biler ikke må køre på haveforeningens veje.

Det er derfor min vurdering, at der ikke foreligger diskrimination af medlemmet idet

Arbejdet foregår på eller ved vejene, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at der foregår kørsel imens arbejdet pågår

• Arbejdet foregår udenfor sommerhalvåret og altså hvor haveforeningen ikke må bebos

• Kolonihavehuset ikke er medlemmets faste bopæl

• Det ikke er tilladt eller er muligt for nogen medlemmerne af haveforeningen at benytte deres i bil på vejene i foreningen imens arbejdet foregår.

Man kunne overveje om det kunne koordineres med byggeteamet, at der blev tilladt enkelte motorkøretøjer i weekenden?

Med venlig hilsen

[navn]”

På den baggrund fastholder bestyrelsen kørsels forbud i bygge perioden.

[…]

Med venlig Hilsen

Bestyrelsen”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. november 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på et grundbeløb på 5.000 kr. samt 215 kr. pr. dag, hvor kørselsforbuddet opretholdes.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Haveforeningens bestyrelse er ikke fremkommet med saglige hensyn, der kan begrunde, at klager ikke kan få en nøgle til portens ekstralås, så klager kan få adgang til sit kolonihavehus på lige fod med kolonihaveejere, der har mulighed for fx at gå til deres kolonihavehus.

Det blev på generalforsamlingerne oplyst, at kloakeringsarbejdet ikke ville blive udført på alle veje samtidigt.

Klager bestrider indklagedes oplysninger om, at der i juni 2021 blev oplyst om, at der i hele anlægsfasen ikke ville være adgang for biler, men udelukkende gående trafik.

Klager ville kunne have kørt direkte ind på sin parkeringsplads, hvis der blev lagt en køreplade ud for hendes havelod, uanset hvilken vej der blev kloakeret.

Kørepladen ville hverken havde været til gene for kloakeringsarbejdet eller redningskøretøjer.

Der blev lagt en køreplade i forbindelse med det kloakeringsarbejde, som blev lavet foran klagers kolonihave, og den løsning kunne man blot have fortsat med.

At entreprenøren aflåste hele området blev ikke oplyst på generalforsamlingerne, men kom først til klagers kendskab i oktober 2021 og blev begrundet med sikkerhed i forhold til tyveri af entreprenørens materiel, og at entreprenøren dermed ikke behøvede at videoovervåge området.

Det blev på generalforsamlingen alene oplyst, at arbejdet ville foregå på hverdage i tidsrummet kl 6-17, et tidsrum, hvor man forståeligt nok ikke måtte færdes på foreningens veje.

Under de af bestyrelsen beskrevne forhold af området kan det undre, at det har

været forsvarligt for gående trafik, cyklister og personer på fx handicapscooter, som også kan komme igennem lågen, at bevæge sig rundt på området.

Det er alene for offentligheden, at haveforeningens område er lukket i vinterhalvåret, mens ejerne af kolonihavehusene må benytte deres huse hele året.

Man må alene overnatte der i weekender og i ferier.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Beslutningen om få foretaget kloakeringen blev vedtaget på foreningens generalforsamling.

Indklagede hørte intet fra klager i den forbindelse.

Det blev allerede i juni 2021 oplyst, at der i hele anlægsfasen ikke ville være adgang for biler, men udelukkende gående trafik.

Entreprenøren overtog i forbindelse med arbejdet haveforeningens veje og fællesarealer som byggeplads frem til byggeriets afslutning.

I perioden satte entreprenøren sin egen lås på haveforeningens areal med henblik på sikkerheden, da foreningens ensrettede veje med en brede på ca. 3,5m, havde en gravedybde på grund af terrænet på op til 4 m.

Som følge af årstiden var disse huller ofte været fyldt med vand, og eftersom haveforeningen ikke har gadebelysning, var det decideret farligt at færdes på de mørke veje.

Arbejdstiden i perioden har været minimum fra kl.

6 - 18 og ofte til kl.

21 eller 22.

Der blev også arbejdet i weekender.

Denne betingelse omkring sikkerhed blev meldt tydeligt ud på generalforsamlingen.

Efter en forespørgsel imødekom entreprenøren, at haveejerne kunne færdes gående uden for arbejdstiden.

Flere af foreningens ældre, som er dårligt gående og som brugte fx handicapscooter, havde derfor heller ikke mulighed for at færdes på foreningens veje.

Der var tale om en afgrænset periode og begrundelsen var den overordnede sikkerhed.

De få veje, som ikke var gravet op på samme tid, skulle holdes farbare hele døgnet, så de var tilgængelige for alarmberedskab, herunder både udrykningskøretøjer og professionelt beredskab ved strømsvigt, oversvømmelser og andre akutte tilfælde eller ulykker.

Derfor kunne man ikke udlevere en nøgle til byggepladsen og give medlemmernes køretøjer adgang til byggepladsen, selv når byggeriet lå stille.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager, som lider af dissemineret sklerose, har oplyst, at hun som følge af sin sygdom kun kan benytte sin kolonihave, hvis hun kan køre dertil i bil.

Under kloakeringsarbejdet i kolonihaveforeningen kunne klager på grund af en ekstra lås på haveforeningens port ikke tilgå sin kolonihave i bil.

Klager ville kunne have kørt direkte ind på sin parkeringsplads, hvis der blev lagt en køreplade ud for hendes havelod, uanset hvilken vej der blev kloakeret.

Kørepladen ville hverken havde været til gene for kloakeringsarbejdet eller redningskøretøjer.

Indklagede har oplyst, at låsen blev påsat af entreprenøren med henblik på sikkerheden.

Foreningens veje havde under arbejdet en gravedybde på op til 4 m.

Der var alene adgang for gående trafik.

Ingen af foreningens medlemmer kunne færdes på foreningens veje i bil.

Efter oplysningerne i sagen er parterne således ikke enige om, hvorvidt det var forsvarligt at færdes i bil på foreningens veje under kloakeringsarbejdet.

Nævnet vurderer, at en afklaring af, om det var forsvarligt at færdes i bil på foreningens veje under kloakeringsarbejdet, at det er nødvendigt for sagens afgørelse.

Denne afklaring kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Nævnet bemærker desuden, at klagen reelt angår et spørgsmål om tilgængelighed, og at handicapdiskriminationsloven ikke indebærer en pligt til tilgængelighed.

Nævnet har ikke fundet anledning til at foretage nogen nærmere vurdering af, om klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1 nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling