Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - medhold

J.nr. 22-4450

En kvinde, som lider af PTSD og angst, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke måtte medbringe sin servicehund til undersøgelse på et hospital.

Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun ved afslaget på at medbringe sin servicehund var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen af klager var nødvendig og proportional.

Nævnet lagde vægt på, at indklagede ikke havde godtgjort, at det ikke konkret var muligt at modtage kvinden med sin servicehund uden at tilsidesætte hensynet til hygiejnen.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ønskede at have sin servicehund med til undersøgelse på et hospital.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager ikke måtte medbringe sin servicehund til sin undersøgelse på det indklagede privathospital.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 10.000 kr. med procesrente fra den 21. januar 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager lider af PTSD og angst og har derfor en servicehund.

Klager var henvist til det indklagede privathospital med henblik på en kikkertundersøgelse.

Klager har oplyst, hun på undersøgelsesdagen blev oplyst om, at hun ikke måtte medbringe sin servicehund på privathospitalet.

Indklagede har oplyst, at klager på undersøgelsesdagen den 16. december 2021 blev oplyst om, at hun ikke måtte medbringe sin servicehund i det pågældende behandlingsrum, hvor undersøgelsen skulle gennemføres.

Klager har oplyst, at hun havde et angstanfald under undersøgelsen, da hun ikke måtte medbringe sin servicehund.

Parterne var efterfølgende i maildialog om hændelsen Af en mail fra klager til indklagede den 12. januar 2022 fremgår blandt andet

” […] Hvis jeg havde haft en rollator eller kørestol med som hjælpemiddel, ville i ikke have afvist mig pga.

hygiejne, selvom dette hjælpemiddel havde kørt i mudder og hundelorte på skovstier.

[…]

Jeg fik et fuldbyrdet angstanfald INDEN jeg overhoved gik ind på hospitalet - det blev igangsat ved samtale med den behandlende læge i telefon inden vi gik ind.

Undersøgelsen foregik i en almindelig lægekonsultation med en briks til undersøgelse hvor maskinen til undersøgelsen var sat op.

Det undrer mig ligeledes at undersøgelsen foregik i en almindelig lægekonsultation og ikke et sterilt rum og man så alligevel ikke tillod at der var servicehund med til undersøgelsen.

Jeg havde vinterstøvler og overtøj på ind i konsultationen.

[…]

Min kæreste deltog, han var iklædt arbejdstøj og sikkerhedssko (han skifter ikke det yderste tøj dagligt, det bliver kun vasket en gang om ugen) Han var ikke iklædt sterilt overtrækstøj men deltog i undersøgelsen i det samme tøj som han arbejder i på en byggeplads dagligt.

Han er kølemontør og arbejder ofte under forhold som ikke ligefrem er hygiejniske.

[Klagers servicehund] er en allergivenlig ikke fældende Labradoodel og han er noget mere ren end min kæreste i arbejdstøj.

Det undre mig at min kæreste kunne deltage i arbejdstøj, men min servicehund ikke kunne deltage.

[…] ”

Af en mail fra indklagede til klager den 14. januar 2022 fremgår blandt andet

” […] Som tidligere nævnt er vi er rigtigt kede af, at du har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med din behandling […].

Jeg vil gerne præcisere at vi bestemt ikke har et generelt et forbud mod at medbringe servicehund på hospitalet.

Vi anerkender fuldt ud at du ved besøg på hospitalet, skal kunne medbringe din servicehund og det vil vi selvfølgelig gøre hvad vi kan for hjælpe dig med.

Din mulighed for at medbringe servicehund vil dog altid skulle vurderes, under hensyntagen til andre forhold, såsom f.eks. hygiejne.

Hygiejniske forholdsregler baseres generelt på videnskabelig dokumentation, erfaring samt hvad der anses være god klinisk praksis.

Der kan derfor være visse lokaliteter på hospitalet hvor servicehund af hygiejniske årsager ikke kan medbringes.

Typiske eksempler på sådanne lokaliteter er operationsstuer og ambulatorierum hvor der foretages operative behandlinger.

Dette er årsagen til at du ved dit besøg ikke kunne medbringe din servicehund i ambulatorierummet.

Hygiejnekrav til påklædning hos ledsagere afhænger af operationens karakter.

Ved din aktuelle operation stilles således ikke krav om omklædning for ledsagere.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 21. januar 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.

Klager har for nævnet fremlagt følgende brev fra et kirurgisk ambulatorium på et offentligt hospital

” […] Som aftalt telefonisk får du hermed på skrift ang.

forespørgsel omkring din servicehund.

Det er godkendt af ansvarlige overlæge […] og oversygeplejerske […] at du har din servicehund med til undersøgelse i vores ambulatorium.

[…] ”

Klager har desuden fremlagt følgende mail fra en region

” Jeg har nu modtaget svar fra Danske Regioner vedrørende om/hvad aftalen mellem regionerne og privathospitalerne (Udvidet frit sygehusvalg) regulerer vedrørende servicehunde.

Svaret lyder

”Vi har ikke defineret noget specifikt om servicehunde i vores kontrakter, men har så sent som i sommer slået fast at nye private leverandører skal have handicaptilgængelighed og eksisterende

skal arbejde mod at få det.

” […] ”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling, da hun på dagen for undersøgelsen blev afvist i at medbringe sin servicehund ind på hospitalet.

Klager har angst og får jævnligt angstanfald, hvorfor klagers servicehund er et nødvendigt hjælpemiddel for klager.

Klagers servicehund skaber ro for klager når klager får angst.

Klagers servicehund er specialtrænet, allergivenlig og fælder ikke.

Klagers servicehund ville kun være i kontakt med gulvet i behandlingsrummet.

Klagers servicehund ville ikke udgøre en større smitterisiko end fodtøj, der har trådt i for eksempel hundelort eller tis.

Klager blev på undersøgelsesdagen telefonisk meddelt af den behandlende læge, at hospitalet havde et generelt forbud mod at medbringe hund på hospitalet.

Klager måtte derfor gennemføre undersøgelsen i et angstanfald.

Klager kontaktede forud for undersøgelsen indklagede telefonisk for at informere om, at klager har en servicehund som hjælpemiddel, så indklagede kunne foretage de nødvendige hygiejniske tiltag for at modtage klager.

Klager fik dog ikke en tilbagemelding på sin henvendelse.

Klager har fra et offentligt hospital fået dokumentation på, at klager ville kunne medbringe sin servicehund til en tilsvarende kikkertundersøgelse på et kirurgisk ambulatorium på dette hospital.

Klager er af regionen oplyst om, at der mellem regionerne og privathospitalerne ikke er lavet en specifik aftale omkring servicehunde, men at alle privathospitaler er bedt om at have handicaptilgængelighed.

Indklagede har oplyst, at klagers kikkertundersøgelse blev gennemført i et behandlingsrum indrettet til formålet.

Klager blev på baggrund af hospitalets politik orienteret om, at det ikke var muligt at medbringe sin servicehund til den pågældende kikkertundersøgelse.

Klager var meget oprevet over dette, men ønskede alligevel at få foretaget undersøgelsen, som efterfølgende blev gennemført som planlagt.

Indklagedes politik tillader, at servicehunde må medbringes til almindelige ambulante besøg, som typisk alene indebærer samtale mellem læge og patient.

Da hunde kan sprede smitsomme og parasitære sygdomme samt give anledning til allergiske symptomer hos personer med eksisterende allergi, må servicehunde dog ikke medbringes på operationsstuer eller andre behandlingsrum, hvor der foretages invasive eller semi-invasive undersøgelser eller behandlinger.

Når klager blev informeret om, at det til den aktuelle undersøgelse ikke var muligt at medbringe servicehund, er det således ikke udtryk for et generelt forbud mod at medbringe servicehund på hospitalet, men derimod et udtryk for at adgang med servicehund af ovennævnte årsager ikke er mulig ved alle former for undersøgelser og behandling.

Ved den pågældende kikkertundersøgelse, som klager gennemførte, deltager altid en sygeplejerske, som assisterer lægen, men som også varetager den personlige nære kontakt med patienten, mens lægen gennemfører undersøgelsen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager lider af PTSD og angst, samt at hendes servicehund er nødvendig for hende.

Nævnet vurderer herefter, at det er godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Der er mellem parterne uenighed om, hvorvidt klager måtte medbringe sin servicehund på hospitalet eller ej.

Nævnet lægger efter det oplyste til grund, at klager i hvert fald ikke måtte medbringe sin servicehund i det behandlingsrum, hvor klagers kikkertundersøgelse skulle gennemføres.

Nævnet lægger videre til grund, at klager derfor havde et angstanfald under gennemførelsen af kikkertundersøgelsen.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, idet hun blev stillet ringere end andre som følge af, at hun ikke kunne medbringe sin servicehund i behandlingsrummet.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Klager blev oplyst om, at hun ikke kunne medbringe sin servicehund i behandlingsrummet af hygiejniske årsager.

Nævnet vurderer, at den indirekte forskelsbehandling af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre hygiejnen i behandlingsrummet.

Spørgsmålet er herefter om forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå formålet om at sikre hygiejnen i behandlingsrummet.

Indklagede har oplyst, at man ikke tillader servicehunde på operationsstuer eller andre behandlingsrum, hvor der foretages invasive eller semi-invasive behandlinger, da hunde kan sprede smitsomme og parasitære sygdomme samt give anledning til allergiske reaktioner hos personer med eksisterende allergi.

Klager har for nævnet dokumenteret, at hun kan medbringe sin servicehund til en tilsvarende kikkertundersøgelse på et andet hospital.

Nævnet vurderer under disse omstændigheder, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen af klager var nødvendig og proportional.

Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede ikke har godtgjort, at det ikke konkret var muligt at modtage klager med sin servicehund uden at tilsidesætte hensynet til hygiejnen.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 10.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 10.000 kr. til klager med procesrente fra den 21. januar 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde

•

§ 11, om godtgørelse