Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 21-52254

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i en stilling i udlandet.

Det var for nævnet uklart, hvem der var rette indklagede i sagen.

Dette spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagens resultat, kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager fik afslag på sin ansøgning til en stilling i X-land.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af sagen kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Indklagede 1 er en dansk virksomhed.

Indklagede 2 er en virksomhed i X-land, som blandt andet udfører supportopgaver for indklagede 1.

Af en stillingsannonce opslået på en dansk jobsøgningsside den 9. november 2021 fremgår følgende

” Job Description

Title: Træt af kulde og korte dage?

Company Name: [indklagede 1]

Vi søger en IT-supporter til vores kontor i [X-land].

Vi tilbyder

Vi forventer at

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning afsted!

Så kontakter vi dig og fortæller mere om jobbet og livet her i [X-land] – husk at tilføje korrekt telefonnummer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

”

Klager søgte den 14. november 2021 stillingen.

Han sendte ansøgningen til en mailadresse, hvor indklagede 1’s navn indgår.

Af klagers mail fremgår følgende

” Mødebooker, [X-land]

Kære [navn]

Jeg søger hermed det spændende job som mødebooker i [X-land].

Jeg er 62 år og tidligere rejsejournalist m.m. Jeg håber, du har et par minutter til at læse min meget kortfattede ansøgning.

På forhånd tak.

Venlig hilsen

[Klager]”

Den 15. november 2021 modtog klager afslag på sin ansøgning.

Afslaget blev givet af L, som er direktør i indklagede 2 men som underskrev afslaget som kundeservicechef i indklagede 1.

Afslaget havde følgende indhold

”Hej [klager]

Vi søger folk som passer ind i vores team aldersmæssigt for at bevarer dynamikken og der må jeg desværre sige du en postgang for sent til denne type job da det typisk er folk i alderen 22-35.

Held og lykke med søgningen.

Med venlig hilsen

[L]

Kundeservice chef

[indklagede 1’s logo]”

Klager havde herefter følgende korrespondance med L

Klager: ”Hej [L]

Tak for et hurtigt og et ærligt svar.

Hav den bedste dag.

:-)”

Klager: ”Hej igen

Jeg vil blot vise dig et opslag, jeg har postet på Facebook.

[…] Men i min bog burde du have en medalje.

”

[Klagers opslag på Facebook, som var vedlagt kopi af L’s afslag til klager]

”Jeg har i dag fået et afslag på et job, jeg søgte i går.

Og jeg er vild med det.

Alene det at få et svar, og så endda for første gang et ærligt var.

Begrundelsen er sikkert i strid med gældende regler, men hvor det dog befriende at nogen har nosser til at skrive, hvad det handler om.

Så tak for det, [L’s navn]”

L: ”Hej [klager]

Det var så lidt, […]

Jeg tror på at man med ærlighed kommer længst, og jeg tror ikke du vil synes det fedt med techno musik og højt tempo, det syntes jeg ikke engang og jeg passer ind i den nævnte alders ramme 

Jeg ved de søger i [by i X-land] løbende hvor det er mere kundeservice orienteret – der noget som hedder [navn på virksomhed] kan du evt.

give et skud.

God aften!

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. november 2021.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Indklagede 2 fik aldrig mulighed for at se klagers ansøgning, fordi indklagede 1 aktivt frasorterede klager på grund af hans alder.

Dette skete i Danmark under dansk lovgivning.

Klager har svært ved at tage det for pålydende, at indklagede 2 skulle kunne opslå stillinger i Danmark i indklagede 1’s navn uden deres viden.

Dette strider åbenlyst mod hele forretningsmodellen for et rekrutteringsfirma.

Det fremgår af L’s mail, at han fravalgte klager på grund af alder, og at han skrev på vegne af indklagede 1.

De indklagedes fortolkning af klagers motiver er sagen uvedkommende.

Klager ville med glæde acceptere jobbet, hvis han fik det tilbudt.

Klager har flere gange været i X-land og har et stort ønske om endnu et udlandseventyr under varmere himmelstrøg.

Han kunne uden problemer fremleje sin lejlighed i Danmark i op til to år.

Ved fastsættelsen af godtgørelsen bør der tages udgangspunkt i, at der i første omgang var tale om en ansættelse på 12 måneder.

Godtgørelsen bør endvidere afspejle det fornyede politiske fokus på forskelsbehandling på grund af alder.

Indklagede 1 gør gældende, at de ikke er rette indklagede.

Klager sendte sin ansøgning til indklagede 2, som er et udenlandsk firma.

Indklagede 2 er et call center, som blandt andet udfører opgaver for indklagede 1.

Der er ikke tale om det samme firma som indklagede 1, og indklagede 1 udstationerer ikke ansatte.

Indklagede 1´s navn fremgik alene af jobopslaget, da det kræver et dansk CVR-nummer at oprette en stillingsannonce på den danske hjemmeside, hvor stillingen var opslået.

Det kan derfor umuligt være indklagede 1’s skyld, at klager ikke har fået jobbet.

Indklagede 1 søger ikke nye ansatte og har på intet tidspunkt haft jobannoncer på internettet med ansættelse i Danmark.

Det er ikke korrekt, at indklagede 2 som anført af klager ikke har fået lov til at se ansøgningen.

Det var indklagede 2, som modtog alle ansøgninger.

Der har ikke været nogen proces, hvor indklagede 1 modtog ansøgningerne først for derefter at sende dem videre til indklagede 2.

Ansøgningen er modtaget direkte af direktøren for indklagede 2 i X-land, som indklagede 1 arbejder sammen med.

Direktøren i indklagede 2 bor og opholder sig i X-land.

Klager var også gjort opmærksom på, at arbejdet foregik i udlandet for et udenlandsk firma.

Som dansk virksomhed følger indklagede 1 naturligvis de danske love og regler.

Som nævnt har de intet haft med ansættelsen at gøre.

Selvom indklagede 1 – uden deres viden – har lagt navn til, at indklagede 2 har kunnet lave ansøgninger i Danmark, skal det ikke ramme indklagede 1, at indklagede 2 som udenlandsk firma vælger at takke nej til ansøger.

På baggrund af den fremlagte korrespondance mellem klager og direktøren for indklagede 2 er det indklagede 1’s opfattelse, at klager så sit snit til at få udbetalt en hurtig kompensation.

Indklagede 2 gør gældende, at Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at behandle klagen.

Indklagede 2 er underleverandører for indklagede 1.

Indklagede 2 yder blandt andet support, kundeservice og opgaver med salg for indklagede 1.

Indklagede 2 søgte i efteråret/vinteren 2021 en IT-supporter.

Direktøren for indklagede 2 opslog stillingsopslaget på Facebook, men da indklagede 2 ønskede at nå lidt bredere ud, ville de også gerne slå stillingen op på en dansk jobsøgningsside.

Dette krævede dog et dansk CVR-nummer, og da indklagede 2 ikke selv har et sådant, benyttede direktøren indklagede 1’s CVR-nummer.

Det er derfor, at jobopslaget fremstår som om, at indklagede 1 har slået jobbet op.

Hvis det havde været muligt at anføre et udenlandsk CVR-nummer ved opslaget af stillingen, havde indklagede 2 gjort det.

Som det imidlertid tydeligt fremgår af første linje i jobopslaget, er jobbet ikke i Danmark, men i X-land.

Man bliver ikke ansat i et dansk firma, og man betaler ikke skat i Danmark.

Man får en arbejdstilladelse, som kun kan anvendes i indklagede 2’s virksomhed i X-land.

Det eneste, jobbet har med indklagede 1 at gøre, er, at man repræsenterer dem, når man tager telefonen.

Det er dog ikke indklagede 1, som betaler lønnen eller beslutter, hvem der bliver ansat.

Indklagede 2 repræsenterer også andre virksomheder på denne måde, og mange af deres ansatte har repræsenteret flere forskellige firmaer i deres ansættelsesforløb.

Da dansk lovgivning ikke gælder i X-land, er klagen grundløs.

Klager har aldrig ansøgt om en stilling hos indklagede 1.

Det har hele tiden fremgået, at der var tale om et arbejde i X-land.

Det var indklagede 2’s direktør, som fravalgte klager, da det var ham, som skulle lede den pågældende medarbejder i hverdagen.

Da klager har henvist til det politiske fokus på aldersdiskrimination, virker det ikke, som om han var interesseret i jobbet til at begynde med.

Han fisker blot efter en erstatning.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede 1 er en dansk virksomhed.

Indklagede 2 er en virksomhed beliggende i X-land, som udfører blandt andet supportopgaver for indklagede 1.

Klager søgte den 14. november 2021 en opslået stilling i X-land.

Dagen efter modtog han afslag på sin ansøgning under henvisning til sin alder.

Det fremgik af stillingsopslaget, at stillingen var hos indklagede 1.

Indklagede 2 har oplyst, at dette alene skyldtes, at indklagede 2 som udenlandsk virksomhed ikke kunne indrykke en stillingsannonce på den danske jobsøgningsside uden at angive et dansk CVR-nummer.

Indklagede 1 var således ikke involveret i ansøgningsprocessen.

Klagers ansøgning blev dog sendt til en mailadresse, som efter sit indhold umiddelbart tilhører indklagede 1.

L, som er direktør i indklagede 2, underskrev mailen med afslaget til klager som kundeservicechef i indklagede 1.

Det er herefter for nævnet uklart, om både indklagede 1 og indklagede 2 var involveret i ansøgningsprocessen til stillingen i X-land, og dermed hvem der er rette indklagede i sagen.

Dette spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

Visum og betalt arbejdstilladelse.

-

Fælles arrangementer og andre sociale tiltag.

-

Fast løn

-

Hjælp med at finde bolig, transport, oprettelse af bankkonto mm.

-

Et moderne kontormiljø med hæve-sænkeborde og trådløse headsets.

-

Du er fyldt 22 år før afrejse.

-

Du kan vil udvikle dig og lære nye ting.

-

Du er udadvendt og har snakketøjet i orden!

-

Du er klar til at afsætte 1 år til dit udenlands eventyr.

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling