Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - chikane - medhold - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - chikane - medhold - ej medhold

J.nr. 21-54855

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hans udlejer tidsbegrænsede hans tilladelse til at holde servicehund i sin lejlighed og opstillede en række vilkår for brugen af servicehunden på ejendommens udendørsområde.

Udlejeren havde tidsbegrænset klagers tilladelse til at holde servicehund i lejligheden til den dato, hvor klagers ledsagerkort udløb.

Indklagede antog således fejlagtigt, at ledsagerkortet vedrørte klagers servicehund.

Der forelå ikke oplysninger om, at udlejeren skulle have ophævet tidsbegrænsningen for tilladelsen, da de under sagens oplysning for nævnet blev klar over den manglende sammenhæng mellem klagers ledsagerkort og hans servicehund.

Nævnet vurderede, at klager under disse omstændigheder havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager ved tidsbegrænsningen af tilladelsen på grund af sit handicap blev stillet ringere end andre ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Indklagede havde ikke godtgjort, at tidsbegrænsningen var objektivt begrundet i et sagligt formål.

Klager fik derfor medhold i denne del af klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr. herfor.

Klager havde derimod ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at de opstillede betingelser for brugen af servicehunden på udlejers udendørsarealer var udtryk for chikane.

Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at den indklagede forening tidsbegrænsede klagers tilladelse til at holde servicehund i sin lejlighed og opstillede en række vilkår for brugen af servicehunden på foreningens udendørsområde.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede fastsatte en tidsgrænse for klagers tilladelse til at holde servicehund i sin lejlighed.

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede fastsatte vilkår for brugen af klagers servicehund på ejendommens udendørsarealer.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 5.000 kr.

Sagsfremstilling

Klager bor til leje hos den indklagede forening, som udlejer boliger.

Klager blev den 31. august 2020 bevilliget en servicehund af sin bopælskommune i henhold til servicelovens § 112.

Kommunen vurderede, at klager havde et reelt og væsentligt afhjælpningsbehov, som gjorde det nødvendigt for klager at have en fuldt specialtrænet servicehund.

Af bevillingen fremgår blandt andet følgende

”Formålet med bevillingen er, at du kan fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet og på sigt øge dine timer ugentligt, at understøtte dig i din hverdag med dine børn, så du bliver i stand til at lave noget aktivt med dem også uden for hjemmet, følge dig i offentligt transport når du skal længere væk end hvad der kan klares på en cykel og støtte dig når du generelt befinder dig ude i offentligt rum og når du handler.

”

Efter at klager var blevet bevilliget servicehunden, havde han en korrespondance med indklagede om muligheden for at holde servicehund i sin lejlighed.

I den forbindelse sendte klager den 1. juni 2021 indklagede en kopi af kommunens bevilling af servicehunden.

Han vedlagde kopi af sit servicehundebevis, hvoraf det fremgår, at servicehunde er undtaget båndpligt efter hundeloven.

Han vedlagde endvidere kopi af sit ledsagerkort udstedt af Danske Handicaporganisationers Brugerservice med udløbsdato den 10. marts 2024.

Indklagede sendte den 2. juni 2021 klager følgende midlertidige tilladelse til at holde servicehund i sin lejlighed

”Kære [klager]

[…]

Vi giver dig hermed tilladelse til midlertidigt hold af servicehunden [navn] indtil den 11. marts 2024 under følgende betingelser

Denne mail er også sendt til ejendommens vicevært.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. december 2021.

Klager har for nævnet fremlagt erklæring fra sin egen læge af 2. marts 2021 til brug for udstedelsen af ledsagerkort.

Det fremgår heraf, at klager har en nedsat funktionsevne, og at hans tilstand er stationær.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager har som følge af sit handicap fået tilkendt en servicehund som hjælpemiddel efter serviceloven.

I forbindelse med klagers anskaffelse af sin servicehund kontaktede han indklagede og spurgte, om der var særlige ting, som han skulle være opmærksom på.

Indklagede oplyste, at de kun tillod førerhunde i ejendommen.

Da klager fortalte, at der var tale om en servicehund, som kan sidestilles med en førerhund, nægtede indklagede fortsat at godkende klagers hold af servicehunden i lejligheden.

Klager sendte herefter indklagede et billede at sit handicapbevis fra Dansk Handicapforening samt sit servicehunde-ID.

Indklagede oplyste, at de kun ville tillade servicehunden indtil den 11. marts 2024, selvom klagers handicap er varigt.

Samtidig opstillede de en række krav om, hvordan klager skulle agere i sit hjem og i gården, hvor han bor.

De opstillede krav betød, at klager blev forskelsbehandlet på grund af sit handicap.

Når klager ikke måtte lufte sin hund på ejendommens arealer, kunne han ikke bruge arealerne på samme måde som sine naboer.

Klager kunne ikke være på legepladsen i gården sammen med sine børn, når han ikke måtte have sin servicehund med.

Servicehunden er altafgørende for, at klager kan være ude.

Klagers naboer kan være i gården, som er en livlig og hyggelig stor gård med grill, borde og bænke, plads til børnenes legetøj mv. Når klager blev afskåret fra det, blev han også afskåret fra at være der, hvor han lever og bor.

Han blev i stedet nødt til at tage sine børn med ud på gaden, når de skulle udenfor fremfor at kunne gå ned i gården, som var flittigt brugt af de andre beboere.

Klager ville gerne være med i fællesskabet i gården sammen med sine naboer.

Hvis klagers hund skulle være iført en vest med ordet ”servicehund” på, vil klager overalt blive mødt med den stigmatisering, det medfører.

Det er nødvendigt at anvende vesten, når hunden er på fokuseret arbejde, og klager har brug for et tæt fokus for at komme igennem episoder i det offentlige rum.

Det er dog ikke altid, at hunden er på arbejde, og i de perioder er det vigtigt, at den kan slappe af.

Når hunden har vest på, er den trænet til at være på arbejde.

Det giver ikke klager mulighed for at være i gården, når hunden er på fokuseret arbejde.

Samtidig er det flovt for klager hele tiden at skulle have det prædikat frem for bare en gang imellem at kunne føle sig som et almindeligt menneske, når han er hjemme, hvor det er trygt, og når det er en dag i gården med næsten ingen andre mennesker, hvor både klager og hans hund vil kunne slappe af.

Der gælder ikke noget krav om, at en servicehund bærer vest.

Man skal blot kunne identificere servicehunden, hvilket ud over en vest kan ske med ID-kort eller på anden vis.

En vest er desuden et signal fra servicehundebrugerens side om, at brugeren ønsker, at der bliver udvist hensyn.

Indklagede har også krævet, at hunden skal føres i snor.

Af hensyn til klagers handicap er det nødvendigt, at hans servicehund ikke altid er i snor.

Derudover er servicehunde efter lovgivningen undtaget båndpligten.

Der er tale om en specialtrænet arbejdshund, som ikke er til fare for andre.

Ejendommens øvrige lejeres eventuelle allergier og lignende er ikke relevante i denne sammenhæng.

Der er ikke risiko for en allergisk reaktion for de andre lejere, når klager er i gården sammen med sin servicehund.

Det er ubehageligt for klager, at indklagede har fortalt om tilladelsen og de opstillede vilkår til viceværten, så han kan holde øje med klager.

Det er fornedrende og skamfuldt at skulle overvåges.

Det er desuden stressende og ubehageligt for klager, at godkendelsen kun gælder indtil marts 2024.

Klager har således kun sin hund i sit hjem på lånt tid, selvom han også har brug for hunden efter marts 2024.

Klagers ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationer er givet permanent.

Desuden er ledsagerkortet ikke givet i relation til klagers servicehund.

Det vedrører ledsager til transport og steder med mange mennesker, hvor klager har brug for hjælp fra en ledsager som følge af sit handicap.

Selv hvis ledsagerkortet var midlertidigt, ville det ikke have betydning for klagers ret til at have en servicehund.

Klager ønsker sig tilskrevet tre måneders husleje i anledning af den skete forskelsbehandling.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er ikke tilladt at holde husdyr i klagers ejendom.

Udlejer har trods dette givet klager tilladelse til midlertidigt hold af klagers servicehund indtil den 11. marts 2024.

Denne dato fremgår som udløbsdato på klagers ledsagerkort og er dermed ikke en dato fastsat af udlejer.

Indklagede antog, at ledsagerkortet var koblet op på servicehunden.

Da ejendommen ikke har tilladelse til husdyrhold, er ejendommens lejligheder og udendørsarealer mv. ikke indrettet til husdyrhold og hundeluftning.

Klager kan selvfølgelig benytte ejendommens arealer med sin servicehund på lige vilkår med ejendommens øvrige lejere.

Dog må selve hundeluftningen, hvor hunden kan besørge, løbe frit omkring mv. ikke finde sted på ejendommens arealer.

Det fremgår af Servicehundeforeningens hjemmeside, at en servicehund skal bære vest, når den er på arbejde, hvilket brugeren gerne skulle være blevet informeret om.

Indklagede antager, at klager kun medbringer sin servicehund på ejendommens arealer, når den er på arbejde, og har derfor bedt om, at den bærer servicehundevest, så det er tydeligt for ejendommens øvrige beboere, at der er tale om en servicehund.

Indklagede har bedt klager om at føre servicehunden i snor af hensyn til ejendommens øvrige lejere, da de har flere lejere, som er enten allergikere, har børn som er bange for hunde mv. Disse lejere har netop valgt at flytte ind i ejendommen, da der ikke er tilladelse til husdyrhold.

Ejendommens viceværter er udlejers repræsentant på ejendommen og skal selvfølgelig orienteres om, at der er givet tilladelse til servicehund.

Viceværterne har på intet tidspunkt fået til opgave at observere eller overvåge klager.

Indklagede har ikke forskelsbehandlet klager, men har tværtimod givet ham tilladelse til hold af servicehund på en ejendom, hvor husdyrhold ikke er tilladt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Om handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af lægeerklæring af 2. marts 2021, at klager har en nedsat funktionsevne, og at tilstanden er stationær.

Klager blev den 31. august 2020 bevilliget en servicehund af sin bopælskommune i henhold til servicelovens § 112, som omfatter hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Servicehunden skulle ifølge bevillingen understøtte klager i dagligdagen og hjælpe ham til at fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at han har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Om den tidsbegrænsede tilladelse til at holde servicehund

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Indklagede meddelte den 2. juni 2021 klager midlertidig tilladelse til at holde servicehund i sin lejlighed.

Tilladelsen var gældende indtil den 11. marts 2024.

Indklagede har for nævnet oplyst, at tilladelsen blev tidsbegrænset til netop denne dato, da det var det tidspunkt, hvor klagers ledsagerkort udløb.

Indklagede antog således fejlagtigt, at ledsagerkortet vedrørte klagers servicehund, hvilket imidlertid ikke er tilfældet.

Der foreligger ikke for nævnet oplysninger om, at indklagede skulle have ophævet tidsbegrænsningen for klagers tilladelse til hold af servicehund, da de under sagens oplysning for nævnet blev klar over den manglende sammenhæng mellem klagers ledsagerkort og hans servicehund.

Nævnet vurderer, at klager under disse omstændigheder har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han ved tidsbegrænsningen af tilladelsen til at holde servicehund på grund af sit handicap blev stillet ringere end andre ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke ved henvisningen til udløbsdatoen på klagers ledsagerkort, som er uden sammenhæng med hans servicehund, har godtgjort, at tidsbegrænsningen af tilladelsen var objektivt begrundet i et sagligt formål.

Klager får derfor medhold i denne del af klagen.

Om vilkårene for klagers brug af servicehunden på indklagedes udendørsarealer

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke dennes værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Som betingelse for klagers hold af servicehund i lejligheden opstillede indklagede en række vilkår for klagers brug af servicehunden på indklagedes udendørsarealer.

Ifølge disse vilkår skulle klagers servicehund altid føres i snor uden for lejligheden.

Servicehunden måtte ikke luftes på ejendommens arealer, og hundens efterladenskaber skulle altid fjernes.

Servicehunden måtte ikke være til gene for ejendommens øvrige beboere, og den skulle være iført en servicehundevest, når den blev ført udenfor, så det var tydeligt for de øvrige beboere, at der var tale om en servicehund.

Indklagede orienterede desuden ejendommens vicevært om klagers tilladelse til at holde servicehund og vilkårene herfor.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede ved at fastsætte nogen af de opstillede vilkår og kommunikationen heraf til ejendommens vicevært har udsat klager for chikane omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Nævnet har herved lagt vægt på, at vilkårene alt væsentligt havde karakter af ordensforskrifter for klagers færden med sin servicehund på indklagedes område, hvor hunde i udgangspunktet ikke var tilladt, og at orienteringen af ejendommens vicevært var nødvendiggjort af dette.

Nævnet har også lagt vægt på, at kravet om servicehundevest – uanset at klager opfattede dette som ubehageligt – ikke indebar, at klagers naboer fik kendskab til karakteren af hans handicap, og at kravet netop havde til formål at orientere de øvrige beboere om, at der var tale om en servicehund, som var undtaget fra det generelle forbud mod husdyrhold i ejendommen.

Klager får herefter ikke medhold i denne del af klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

-

Hunden skal altid føres i snor uden for din lejlighed

-

Hunden må ikke luftes på ejendommens arealer og hundens efterladenskaber skal altid fjernes.

-

Hunden må ikke være til gene for ejendommens øvrige beboere

-

Føres hunde udenfor, skal den derudover være iført ”servicehundevest” så det er tydeligt for ejendommens øvrige beboere at der er tale om en servicehund.

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 2, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde

•

§ 11, om godtgørelse