Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0941

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0941

Radio 24syv får kritik for brug af lydoptagelse

24syv bragte i september en udsendelse, som omhandlede en kommunes sagsbehandling i en konkret tvangsfjernelsessag.

I udsendelsen indgik blandt andet en usløret lydoptagelse mellem en medarbejder og en mor, der havde fået sine to børn tvangsfjernet, og 24syv omtalte i udsendelsen også, at en tidligere ledende medarbejder var blevet fyret.

24syv omtalte i udsendelsen desuden, at sagsbehandlere i kommunen havde skrevet fiktive diagnoser og lavet ulovlige rettelser i den konkrete sag.

Kommunen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at 24syv havde bragt den ovennævnte lydoptagelse uden samtykke fra medarbejderen eller kommunen, og kommunen klagede også over, at det var ukorrekt, at den tidligere ledende medarbejder var fyret, idet der rettelig var indgået en gensidig fratrædelsesaftale, samt over den kritiske omtale vedrørende fiktive diagnoser og ulovlige rettelser.

Pressenævnet kritiserede 24syvs anvendelse af lydoptagelsen og fandt også, at 24syv ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at omtale den tidligere medarbejders fratrædelse som fyring.

Nævnet kritiserede ikke 24syv omtale af fiktive diagnoser og ulovlige rettelser.

[Klager] ved [Person 1] har klaget til Pressenævnet over radioudsendelsen ” Reporterne: Den hvor [Områdets] børn skal hjem”, bragt den 14. september 2022 i 24syv, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at 24syv uden samtykke har bragt lydoptagelser mellem blandt andet en ansat i kommunen og en borger, og at udsendelsen indeholder ukorrekte oplysninger.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede radioudsendelse

24syv bragte den 14. september 2022 radioudsendelsen ” Reporterne: Den hvor [Områdets] børn skal hjem ”.

Udsendelsen, der varer ca. 25 minutter, er fortsat tilgængelig på hjemmesiden 24syv.dk med følgende omtale

”[Person 2] er ude at gå med sin hund, da telefonen ringer.

I den anden ende er en fremtrædende medarbejder i [Klager], der giver hende de nyheder, hun har ventet så længe på

Hendes uretmæssigt tvangsfjernede drenge skal hjem igen, og den fejlbehæftede undersøgelse, der ligger til grund for anbringelsen, skal skrottes.

Det sidste halve år har vi på Reporterne afdækket alvorlige lovbrud og mangler i en lang række børne- og tvangsfjernelsessager i [Klager].

Nu ser det ud til, at de første børn vender hjem.

På Reporterne taler vi med [Person 2] om den fremtid, hun nu går i møde.

Og hvad siger [Området]s borgmester, [Partinavn] [Person 3], til nyheden?

Alt sammen i dagens udgave af Reporterne.

”

Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende

[Tidskode: 00:28-02.22]

” Programvært : [Person 2], hvis børn har været uretmæssigt tvangsfjernet i over et år, er ude og gå en tur med sin hund tidlig tirsdag eftermiddag, da hendes telefon pludselig ringer.

I røret der er en fremtrædende medarbejder i [Klager]s familieafdeling, der giver [Person 2] de nyheder, hun har ventet på så længe.

[Telefonsamtalen mellem den fremtrædende medarbejder og [Person 2] afspilles uden sløring]

Fremtrædende medarbejder : Vi har modtaget et skriv fra din advokat om, at hun forventer, at børnene hjemgives.

I den forbindelse så træffer jeg afgørelse om en hjemgivelsesperiode på fire måneder.

[Programmet fortsætter]

Programvært : [Person 2]s tvillingedrenge skal altså efter planen hjem til hende igen efter at have været tvangsanbragt i over et år.

Det sidste halve år der har vi her på Reporterne afdækket alvorlige lovbrud og mangler i en lang række børne- og tvangsfjernelsessager i [Klager].

[Person 2]s sag var den første, vi bragte.

I hendes sag der havde sagsbehandlerne i [Klager] blandt andet skrevet fiktive diagnoser ind i hendes sag og lavet ulovlige rettelser i hendes journal.

Siden er kommunens [Stilling 1] [Person 4] blevet fyret, [Partinavn]s borgmester [Person 3] er blevet politianmeldt, og sagerne har været bragt op for socialminister [Person 5] i samråd med Christiansborg, men alligevel så er det først nu, at [Person 2]s [Aldersangivelse] tvillingesønner kan komme hjem.

Dagens gæster det er [Person 2] selv, og vi skal også tale med [Person 2]s advokat, [Person 6], om hvad der skal ske nu, og så skal vi også tale med [Stilling 2] hos Børns Vilkår, det er [Person 7], om de udfordringer, børnene kan få efter den lange adskillelse fra deres mor.

Velkommen indenfor hos Reporterne.

[Kort melodi/skiller afspilles]

Programvært: Og vi begynder med en sag, som jo er sagens hovedperson, nemlig [Person 2], som har undværet sine [Aldersangivelse] sønner i over et år.

Vores reporter, [Person 8], har talt med [Person 2] om den fremtid, hun nu går i møde, og hvordan forløbet med [Klager] har påvirket hende og hendes sønner.

Herefter følger et længere interview med [Person 2].

Efter interviewet med [Person 2] fortsætter udsendelsen med blandt andet følgende indhold

[Tidskode: 09:28-12:14]

” Programvært : Ja, og [Person 2]s børn er nu altså med al sandsynlighed på vej hjem til deres mor, og hun håber, som I hører her, at kommunen fremover vil holde sig til loven, for [Klager] har i samme ombæring erkendt, at den undersøgelse, som de selv har udformet, og som altså ligger til grund for anbringelsen, er så fyldt med fejlagtige påstande, at den helt skal skrottes.

Alt dette har vi på Reporterne allerede afdækket det seneste halve år, og vi har også utallige gange forsøgt at få [Partinavn]-borgmester på [Området], det er ham, der hedder [Person 3], til at forholde sig til sagen og forholde sig til vores dokumentation.

Han og resten af ledelsen har indtil nu fastholdt, at der ikke var noget at komme efter, og derfor så gik jeg også for kort tid siden ind i studiet for lige at prøve ringe [Person 3] op og spørge ham en til gang.

[Telefonsamtalen mellem [Person 3] og programværten afspilles]

Programvært : Øhm du må undskylde, at jeg sådan lige ringer og forstyrrer.

[Person 3], nu skal du høre, jeg står sådan set inde i et studie lige nu og er i gang med at optage til mit program, som kører lidt senere her i eftermiddag.

Og jeg ringer sådan set bare lige til dig, [Person 3], fordi jeg ville høre, om jeg må spørge ind til din reaktion på, at [Person 2]s tvangsanbragte sønner nu kommer hjem efter, de har været uretmæssigt anbragt i over et år.

[Person 3] : Nej, jeg kunne ikke drømme om at udtale mig om en personsag, så nej det må du ikke.

Programvært : Nej.

Hvorfor egentlig ikke?

[Person 3] : Fordi jeg udtaler mig ikke om personsager, det ved du udmærket.

Programvært : Mmh.

Det er jo mere det der med, nu har I ligesom selv erkendt, at der er begået fejl, og børnene skal hjem og så videre.

[Person 3] : Tak for snakken.

Vi tales ved, hej hej.

[[Person 3] lægger på]

Programvært : Så det er mere bare, hvad du bare tænker om, at det er sket, og hvordan I vil gøre det bedre.

Hallo?

”

Programvært : Ja, og nu har vi dig med i studiet, [Person 6], velkommen til programmet.

[Person 6] : Tak skal du have.

Programvært: Du er advokat i [Firmanavn], og du repræsenterer en række familier fra [Området] i de her tvangsfjernelsessager, heriblandt [Person 2].

Lad os lige prøve at afspille den lyd igen, hvor en fremtrædende medarbejder i kommunen i et opkald til [Person 2] altså siger, at de vil sende børnene hjem.

[Telefonsamtalen mellem den fremtrædende medarbejder og [Person 2] afspilles]

Fremtrædende medarbejder : Vi har modtaget et skriv fra din advokat om, at hun forventer, at børnene hjemgives.

I den forbindelse så træffer jeg afgørelse om en hjemgivelsesperiode på fire måneder.

[Programmet fortsætter herefter]

Programvært : Ja, sådan lød det altså.

Så først og fremmest, hvordan tolker du helt præcist kommunens udmelding til [Person 2] her over telefonen?

[Person 6] : Jamen det jeg tolker, altså eller den udmelding, som kommer fra [Klager], det er jo, at de nu har erkendt, man kan sige, at de har lavet de her sagsbehandlingsfejl og lovbrud, som kan medføre, at vi kan ikke stole på det materiale, som har lagt til grund for anbringelserne.

Og på den baggrund så hjemgiver de nu, og så laver de så en hjemgivelsesperiode på fire måneder.

[Tidskode: 16:58-18:15]

” Programvært : Nogle af de lovbrud, som vi har afdækket her på Reporterne, både i [Person 2]s og andres sager i [Klager], det er jo, at sagsbehandlere de skriver fiktive diagnoser ind i forældrenes journaler, bruger dem ligesom til begrundelse for at tvangsfjerne børn, og de oplysninger har kommunen indtil videre jo nægtet at rette.

Men i det opkald, som [Person 2] hun fik tirsdag, der lover medarbejderen faktisk, at det bliver lavet om nu.

Lad os lige prøve kort at høre, hvordan det lød.

[Telefonsamtalen mellem den fremtrædende medarbejder og [Person 2] afspilles uden sløring]

Fremtrædende medarbejder : De sendte mig i går øhm, hvad hedder det, berigtigelse af de, af tre ting, tror jeg.

[Person 2] : Ja.

Fremtrædende medarbejder : Jeg har ikke nået at læse det, og det får du også tilsendt.

[Person 2] : Ja.

Fremtrædende medarbejder : Sådan at alt, det bliver berigtiget af det med diagnoserne og det der.

”

[Programmet fortsætter herefter]

Programvært : Ja, [Person 6], altså hvorfor tror du først, at de her oplysninger bliver rettet nu?

[Person 6] : Jamen årsagen det er jo netop, fordi de har lavet en erkendelse af, at der er sket så mange sagsbehandlingsfejl, og så er det jo fordi, der er flere eksperter, der har været inde og vurdere de her sager.

Det her skulle have været sket for, helt tilbage fra [Person 2] hun siger jo for et år siden, at det her det er helt skidt, og der skulle de jo egentlig, man kan sige, have været rettet.

Men årsagen til, at de gør det nu, det er simpelthen, at jeg tror, at det er blevet helt åbenlyst, at de har lavet de her lovbrud, og derfor så går de ind og korrigerer det nu.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 7. december 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klagers] synspunkter

Brug af lydoptagelser

[Klager] har anført, at der ikke er givet samtykke fra hverken personerne selv eller kommunen som myndighed til at offentliggøre de to lydfiler med optagelser af samtaler, én med en unavngiven medarbejder og én med borgmester [Person 3], som indgår i det påklagede program, og at det dermed er sket på et ulovligt grundlag.

-Lydoptagelse mellem en ansat i kommunen og en borger

Den første lydfil, som optages med en unavngiven fremtrædende medarbejder, bliver bragt ad flere omgange.

[Klager] har anført, at selv om der ikke direkte nævnes et navn på medarbejderen, er det for den kreds af borgere, som enten har en sag i Familieafdelingen i [Klager] eller er med i diverse grupper på de sociale medier, ikke nogen tvivl om, hvem det er, der er med på lydfilen.

Dette hænger sammen med, at denne person har varetaget rollen som ”leder” af Familieafdelingen i en periode, hvorfor personen har været i kontakt med mange forskellige forældre/personer relateret til sager i Familieafdelingen og også omtalt på de sociale medier i flere forskellige sammenhænge af forældre, der har/har haft en sag i Familieafdelingen.

[Klager] har i den forbindelse bemærket, at denne person ligeledes har været udsat for både trusler og chikane på de sociale medier på baggrund af den stilling, som hun har haft i kommunen.

[Klager] har anført at ved at bringe en lydfil som denne, hvor hendes stemme er let genkendelig for de forældre/personer, der har/har haft en sag i Familieafdelingen eller har været i kontakt med Familieafdelingen af en eller anden grund, har 24syv handlet i strid med de presseetiske regler, således at medarbejderen udsættes for endnu en krænkelse.

[Klager] har oplyst, at kommunen er bekendt med, at [Person 2] ”generelt” optager samtlige samtaler, herunder både telefonsamtaler og fysiske møder med kommunen, men at [Klager] opfatter det som stridende med de presseetiske regler, når optagelserne bringes i en sammenhæng som den påklagede udsendelse.

24syv kunne i stedet have valgt at læse op fra samtalen og derved undgået at offentliggøre en lydfil, hvor medarbejderens stemme kan høres og genkendes for en nærmere bestemt gruppe af personer.

Om det forhold, at 24syv i indlægget for Pressenævnet har bemærket, at det har været nødvendigt at bringe lydoptagelsen med medarbejderen i [Klager], ” da det har vist sig svært at dokumentere forvaltningens ageren i disse sager, idet anmodninger om aktindsigt ikke konsekvent behandles efter offentlighedslovens bestemmelser, ligesom der rettes og slettes i journaler” , har [Klager] henvist til, at 24syv i stedet for at bringe lydfilen kunne have valgt at læse op fra samtalen og derved overholdt de presseetiske regler.

[Klager] har bemærket, at 24syv i forbindelse med deres bemærkninger for Pressenævnet, som er refereret i forrige afsnit [markeret med kursiv], fremkommer med udokumenterede beskyldninger over for kommunen, hvilket klart viser, hvilken holdning og tilgang 24syv har til [Klager].

Desværre er det ikke kommunens opfattelse, at der i forbindelse med 24syv er tale om en objektiv afdækning af et emne, men snarere en subjektiv tilgang, som [Klager] ikke ønsker at være en del af.

-Lydoptagelse mellem [Klager]s borgmester og 24syv-journalist

[Klager] har anført, at samtalen mellem kommunens borgmester [Person 3] og 24syvs journalist er bragt uden, at der er indhentet samtykke fra hverken [Person 3] eller [Klager].

Lydfilen bringes i en sådan kontekst, at det fremstår som om, at kommunen ikke ønsker at medvirke til en ”sags” oplysning.

Sagen er den, at ingen ansatte i kommunen, herunder borgmesteren, har ret til at udtale sig om personsager i kommunen.

Dette har såvel kommunens administration som borgmesteren selv flere gange gjort rede for over for 24syv.

[Klager] har bemærket, at det også er derfor, at borgmesteren udtaler, at han ”ikke kunne drømme om at udtale [sig] om personsager”.

At 24syv alligevel vælger at stille et spørgsmål, som de udmærket er klar over, at borgmesteren eller enhver anden ansat i [Klager] ikke har mulighed for at kommentere på og så fremlægge det som om, at kommunen ikke vil kommentere på det, har [Klager] bemærket, at de opfatter som værende i strid med de presseetiske regler.

Korrekt information

- Omtale af fratrædelse som fyring

[Klager] har bemærket, at der i udsendelsen nævnes navngivne personer, herunder tidligere [Stilling 1] [Person 4], og at det op til flere gange i udsendelsen nævnes, at hun er blevet fyret.

[Klager] har anført, at 24syv derved har bragt ukorrekte oplysninger, idet [Person 4] ikke er blevet fyret fra sin stilling i [Klager], men at der er indgået en fratrædelsesaftale.

[Klager] har bemærket, at 24syv i indlægget for Pressenævnet har anført, at 24syv i programmet har omtalt [Person 4] som fyret, idet 24syv har ”modtaget kildeoplysninger om, at der de facto var tale om en fyring af [Person 4]” .

[Klager] har herom anført, at der ikke fremgår noget i 24syvs bemærkninger om, hvilken kilde oplysningen er modtaget fra, og hvorvidt de har fået oplysningen bekræftet af enten [Person 4] selv eller [Klager].

[Klager] har gjort gældende, at det er i strid med de presseetiske regler at offentliggøre en oplysning, som er i direkte strid med sandheden, sågar uden at man overhovedet har forsøgt at få oplysningen bekræftet af nogen af parterne.

[Klager] har i relation hertil bemærket, at 24syv allerede tilbage i maj måned var bekendt med, at der var indgået en fratrædelsesaftale med [Person 4], idet 24syv henvendte sig til kommunen den 4. maj 2022 med en aktindsigtsanmodning i fratrædelsesaftalen med [Person 4].

Den 11. maj 2022 modtog 24syv ved journalist [Person 8] en afgørelse, hvor der blev meddelt delvis aktindsigt i fratrædelsesaftale indgået mellem [Person 4] og [Klager].

Allerede fire måneder inden, at 24syv valgte at offentliggøre det påklagede program af 14. september 2022, var 24syv således i besiddelse af oplysninger om, at der efter gensidig aftale var indgået en fratrædelsesaftale med [Person 4].

[Klager] har anført, at det forhold, at 24syv alligevel vælger at fordreje sandheden – ved op til flere gange at nævne, at [Person 4] er blevet fyret – efter kommunens opfattelse klart er i strid med de presseetiske regler.

24syv har med denne fordrejning forsøgt direkte at påvirke forståelsen af den/de sager, som kommunen har/har haft under behandling i Familieafdelingen

- Fiktive diagnoser og ulovlige rettelser

[Klager] har anført, at der i programmet indgår følgende udtalelse ”Der er lavet fiktive diagnoser og ulovlige rettelser i sagen af medarbejdere” , og at 24syv derved fremkommer med udokumenterede beskyldninger mod kommunen og dennes ansatte, og at udtalelsen ikke ”afspejler den virkelighed, der er.

”

[Klager] har anført, at kommunen på ingen måder er enige med 24syv om, at der er lavet fiktive diagnoser og ulovlige rettelser i den konkrete sag, som hele radioudsendelsen omhandler.

Den omtalte borger har den 18. november 2022 modtaget en afgørelse vedrørende berigtigelse af oplysninger, herunder mulighed for sletning af oplysninger.

[Klager] har anført, at de på denne baggrund vurderer, at kommunen har handlet i overensstemmelse med såvel offentlighedslovens som databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling af oplysninger.

Den nærmere vurdering af de enkelte oplysninger er der i selvsamme afgørelse gjort rede for over for borgeren, hvorfor der ikke ses grundlag for at kommentere yderligere på dette i denne sammenhæng.

2.2 24syvs synspunkter

Brug af lydoptagelser

-Lydoptagelse mellem en ansat i kommunen og en borger

24syv har anført, at det – i modsætning til, hvad [Klager] hævder – er lovligt at optage samtaler, man selv deltager i, hvorpå den nævnte optagelse, der er relevant i denne sag, er optaget lovligt.

24syv har i den forbindelse henvist til, at det af straffelovens § 263, stk. 2, fremgår, at [den, der uberettiget] ’ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i et lukket møde, den pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den pågældende uberettiget har skaffet sig adgang’ kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Spørgsmålet er herefter alene, hvorvidt 24syv – eventuelt uden samtykke – kan viderebringe den pågældende optagelse, og 24syv har bemærket, at det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at 'offentliggørelse af skjulte optagelser bør kun ske, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde.

'

24syv har anført, at betingelserne for at bringe den skjulte optagelse klart er opfyldt, idet den samfundsmæssige interesse er ganske betydelig, ligesom den fornødne journalistiske dokumentation ikke kunne tilvejebringes på anden vis.

Der er herved lagt vægt på, at den påståede forurettede er en myndighedsperson, der i øvrigt ikke identificeres nærmere, at optagelserne ikke indeholder - for myndighedspersonen - oplysninger af krænkende art, der bør unddrages offentligheden, ligesom forældreparten i sagen har foretaget optagelsen netop for at kunne påvise og dokumentere myndighedernes ageren og mulige overgreb.

24syv har gjort gældende, at der således i denne sag ikke er tale om, at myndighedspersonen har krav på 'beskyttelse'.

Om den i klagen nævnte optagelse, der er bragt uden samtykke, kan det oplyses, at de

lydklip, der er bragt i introen og to steder senere i udsendelsen , hidrører fra samme optagelse af en samtale mellem [Person 2], der er mor til to tvangsfjernede drenge, og en ledende medarbejder i kommunen.

Lydoptagelsen, der refereres til i programmet den 14. september 2022 - som er den eneste lydoptagelse af ansatte i kommunen, 24syv har bragt – var nødvendig at bringe, da det har vist sig svært at dokumentere forvaltningens ageren i disse sager, idet anmodninger om aktindsigt ikke konsekvent behandles efter offentlighedslovens bestemmelser, ligesom der rettes og slettes i journaler.

Hertil kommer, at afgørelser ikke nødvendigvis gives på skrift.

24syv har bemærket, at mediet i udsendelsen gennemgår den konkrete ordlyd af lydoptagelsen med den pågældende mors advokat, idet det ikke fremgår klart for lytterne, hvad en hjemgivelsesperiode er, og hvad der er gået forud for den opsigtsvækkende beslutning om, at børnene skal tilbage til deres mor.

Der er således tale om, at optagelsen dokumenterer, at børnene skal hjemgives, og at kommunen erkender, at de forkerte diagnoser, der har haft betydning for sagen, '”berigtiges”, altså har været forkerte.

24syv har anført, at mediet skønnede, at det var afgørende for belysningen af sagen at bringe denne optagelse, da det entydigt dokumenterede, at kommunen havde anvendt forkerte diagnoser, og at hjemgivelse nu skulle ske.

Det er dertil 24syvs opfattelse, at forvaltningen førhen har sanktioneret eller straffet kilder - forældre - der har medvirket i den journalistiske afdækning.

Blandt andet har [Person 2] oplevet, at samværet med hendes børn blev indskrænket uden faglig grund, umiddelbart efter at hun havde deltaget i et interview.

Det var - og er - 24syvs skøn, at 24syv ved at bringe lydoptagelsen gjorde det vanskeligt for kommunen efterfølgende at trække det mundtlige tilsagn om hjemgivelse af børnene tilbage.

Der forelå på udgivelsestidspunktet ikke skriftlig dokumentation for hjemgivelsen, og derved var lydoptagelsen den eneste dokumentation for kommunens løfte om at hjemgive børnene og berigtige fejlagtige diagnoser.

Desuden var og er det 24syvs vurdering, at lydoptagelsen havde offentlig interesse alene af den grund, at den illustrerede den manglende lovlighed, som [Klager]s sagsbehandling er præget af.

Vigtige afgørelser, som hjemgivelse af børn og berigtigelse af forkerte oplysninger af afgørende betydning for sagsforholdet, skal ifølge god forvaltningsskik ikke foretages som del af en mundtlig partshøring uden nærmere angivelse af, hvad parten bliver partshørt i, og uden klagevejledning.

24syv har bemærket, at det efterfølgende også har vist sig, at [Klager] har afveget fra det fremsatte mundtlige løfte, idet to ud af tre berigtigelser af diagnoser alligevel ikke er sket, og der gik mere end to måneder, før afgørelsen kom på skrift.

Herved bidrager lydoptagelsen til at dokumentere, at [Klager] ikke overholder de afgivne mundtlige afgørelser eller løfter til borgerne.

-Lydoptagelse mellem [Klager]s borgmester og 24syv-journalist

24syv har anført, at optagelsen med [Person 3] ikke er en skjult optagelse, men et forsøg på at gennemføre et interview.

Optagelsen er ikke omfattet af hverken straffelovens bestemmelser eller de vejledende presseetiske regler.

Værten gør, da optagelsen foretages, straks borgmesteren [Person 3] opmærksom på, at hun er journalist på 24syv og ringer fra studiet, hvorefter han efter en kort udveksling lægger røret på.

24syv har oplyst, at 24syv mindst 10 gange i perioden op til gennemførelsen af det pågældende opkald har forsøgt at få et interview med borgmesteren om behandling af sager om tvangsanbringelser/anbringelser i [Klager], men borgmesteren har nægtet at deltage.

Det er 24syvs opfattelse, at det er i offentlighedens interesse at belyse, at en borgmester - uden grund - nægter at stille op til interview med det medie, der har afdækket kommunens fejl og lovbrud.

Det må desuden forventes, at en politiker er indforstået med, at en journalist bånder telefonsamtaler.

24syv har i relation hertil i øvrigt henvist til nævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0781.

Korrekt information

- Omtale af fratrædelse som fyring

24syv har anført, at mediet første gang i udsendelsen ”Reporterne: Skal borgere ikke længere kunne dele videoer af politiet?

” bragt den 5. maj 2022, omtaler nyheden om, at den ledende medarbejder [Person 4] har fratrådt sin stilling.

24syv har henvist til, at blandt andet det følgende fremgår af udsendelsen

”[Stilling 1] i [Klager], [Person 4], har nu

fratrådt sin stilling.

Det blev besluttet på et lukket møde i [Klager]s

økonomiudvalg og kommunalbestyrelse tirsdag aften.

Og fratrædelsen kommer blandt andet i kølvandet på Reporternes afdækning af massive lovbrud i børne- og tvangsanbringelsessager i den forvaltning, som [Person 4] altså indtil nu har haft det overordnede administrative ansvar for.

”

[…]

”Programvært: Er [Person 4] blevet fyret eller har hun fratrådt sin stilling?

Reporter: Det er et godt spørgsmål… [.

.

.

] …vi ved, at hun har indgået

en fratrædelsesaftale, men [Person 3] vil til Fyens Amts Avis ikke

komme nærmere ind på, hvem der tog initiativet [.

.

.

]”

Herpå oplæses svar fra kommunaldirektør [Person 9].

Af oplæg til programmet den 14. september 2022 fremgår det dog, at den pågældende blev 'fyret.

' Årsagen hertil er, at 24syv har modtaget kildeoplysninger om, at der de facto var tale om en fyring af [Person 4].

Tre dage efter, at 24syv den 24. marts 2022 [i udsendelsen ” Reporterne: Chef i [Klager] har selv brudt loven i børnesag ”] dokumenterede, at [Person 4] havde overtrådt GDPR-lovgivningen i en børnesag, og var blevet anmeldt til Datatilsynet af borgmesteren selv, blev hun sygemeldt.

24syv har oplyst, at [Person 4] var sygemeldt, indtil hun den [Dato 1] 2022 indgik en fratrædelsesaftale med kommunen.

- Fiktive diagnoser og ulovlige rettelser

24syv har anført, at mediet har fremlagt særdeles omfattende dokumentation, der viser, at der er blevet rettet og slettet i dokumenter i mindst tre konkrete anbringelsessager.

Dette fremgår ved sammenligning af en række sagsakter, der er foretaget med måneders mellemrum.

24syv har i den forbindelse i indlægget for Pressenævnet henvist til og beskrevet tre konkrete sager, herunder [Person 2]s sag.

Om denne sag har 24syv anført følgende

”- I sagen om moderen [Person 2], der har fået tvangsfjernet to børn, er der -

blandt andet - i et notat ændret i oplysninger om, hvorvidt moderen har givet

tilsagn til, at der måtte gennemføres en børnefaglig undersøgelse af hendes

barn.

I november 2021 viste en aktindsigt i [Person 2]s sag, at det af

notatoptegnelser fremgik, at børneundersøgelsen var foretaget uden [Person 2]s samtykke.

I aktindsigt fra juni 2022 er der rettet i samme notatoptegnelse.

En medarbejder har ændret ordlyden til, at undersøgelsen er lavet med moderens samtykke.

24syv har bemærket, at dokumentationen i blandt andet [Person 2]s sag blev videresendt til en række eksperter, der har betegnet ændringerne i borgernes sager om anbringelse som ulovlige.

24syv har i øvrigt henvist til en række konkrete anbringelsessager fra [Klager], som 24syv i flere forskellige udsendelser har dækket, og hvor eksperter har vurderet, at [Klager] i handlet i strid med lovgivningen.

I udsendelsen ”Reporterne: Fejlagtige tvangsfjernelser af børn i [Klager]” den 17. marts 2022 dokumenterer [Person 10], selvstændig socialrådgiver, ansat af [Klager] som såkaldt § 54-støtte i en konkret tvangsanbringelsessag, at moderen [Person 2] uberettiget i kommunens systemer var registreret som lidende af paranoid skizofreni, uagtet at der ikke er belæg for dette.

I udsendelsen ”Skal Danmark afskaffe forsvarsforbeholdet?

” den 1. april 2022 oplyses det for så vidt angår [Person 2], at hun ifølge kommunens akter skulle lide af skizofreni, angst og depression, uagtet at det af den dokumentation, 24syv er i besiddelse af, fremgår, at mistanken om skizofreni hos [Person 2] blev endeligt afkræftet i psykiatrien i 2009.

[Klager] har siden erkendt at have afgivet urigtige oplysninger i netop [Person 2]s sag, blandt andet om førnævnte angstdiagnose, hvilket også fremgår af den dokumentation, 24syv er i besiddelse af.

Af brev fra [Klager] til [Person 2], dateret den 18. november 2022, fremgår det

”Endelig er det med baggrund i ovenstående vores vurdering, at du for så

vidt angår oplysningerne om panikangst, har ret til berigtigelse heraf jf.

forordningens artikel 16.

Vi lægger vægt på, at oplysningen om du

skulle lide af panikangst, med baggrund i det afkræftende brev af 14.

februar 2022 fra din praktiserende læge, må betragtes som egentlig

urigtig.

”

24syv har derudover henvist til en sag, som er omtalt i udsendelsen ”Reporterne: [Klager]: Vi har ikke lavet fejl i tvangsanbringelsessager” den 18. marts 2022, hvor 24syv afdækkede, at [Klager] havde indført en række diagnoser i en anden konkret anbringelsessag, som en lægeudtalelse modbeviste.

Det er således samlet set tale om, at [Klager] i mindst to af de af 24syv publicerede sager har registreret de udsatte parter - forældrene - i sager om tvangsmæssige anbringelser med flere falske eller forkerte diagnoser, der afgørende har forværret deres retsstilling.

Alvorligheden af kommunens brug af falske diagnoser understreges af, at der i afgørelsen fra Ankestyrelsen om videreført anbringelse af både [Person 2]s og en anden konkret borgers børn bliver lagt vægt på parternes henholdsvise 'psykiske ustabilitet' og 'psykiske sygdom'.

[Klager] er flere gange blevet forholdt denne kritik, men kommunen har ikke ønsket at medvirke.

24syv har oplyst, at mediets afdækning har ført til, at [Klager] og borgmester [Person 3] ([Partinavn]) er anmeldt til politiet for lovbrud og manglende indgriben overfor kommunens ulovlige sagsbehandling i børne- og anbringelsessager.

Efterforskningen pågår stadig.

Flere af de sager, der er belyst i 24syv, er efterfølgende blevet gennemgået i Ankestyrelsen, der som konsekvens har startet en tilsynssag mod kommunen.

Den 3. november 2022 pålagde Ankestyrelsen således [Klager] at genåbne samtlige børne- og anbringelsessager på grund af omfattende lovbrud begået af kommunen.

24syv har i forbindelse med klagen for Pressenævnet indsendt kopi af Ankestyrelsens brev af den 3. november 2022, som er rettet til [Klager], og som endvidere er sendt i kopi til [Person 2] til orientering.

Ankestyrelsen anførte blandt andet i brevet af den 3. november 2022 til kommunalbestyrelsen i [Klager]

”Ankestyrelsen vurderer, at [Klager] i forbindelse med kommunens behandling af sager i Familieafdelingen ikke har overholdt en række bestemmelser i offentlighedsloven, forvaltningsloven, retssikkerhedsloven og serviceloven.

Vi lægger vægt på, at det fremgår af [Klager]s redegørelser i tre konkrete sager, at der i sagerne har været begået så omfattende sagsbehandlingsfejl, at det giver anledning til væsentlig kritik.

Af redegørelserne fremgår det, at sagsbehandlingsfejlene blandt andet drejer sig om manglende partshøring, manglende begrundelse for afgørelser, manglende overholdelse af notat- og journaliseringspligten og manglende overholdelse af reglerne i servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge.

På baggrund af [Klager]s gennemgang af de tre konkrete sagsforløb er det Ankestyrelsens vurdering, at der er en risiko for, at der også er sket væsentlige sagsbehandlingsfejl i andre sager i Familieafdelingen.

”

24syv har henvist til, at Ankestyrelsens vurdering af [Klager]s sagsbehandling på området med al tydelighed understreger, at 24syvs dækning har været korrekt, saglig, dækkende og nødvendig.

24syv har samtidig oplyst, at [Klager] på baggrund af Ankestyrelsens krav nu har indgået en aftale med et eksternt firma om at gennemgå samtlige anbringelsessager fra de seneste tre år.

Kommunens egen indledende gennemgang af sager har allerede ført til, at to forældre har fået deres børn hjemgivet, og i begge tilfælde er der tale om sager, afdækket af 24syv.

24syv har oplyst, at [Klager] har besluttet at hjemgive to [Aldersangivelse] tvillingesønner til deres mor [Person 2] efter 462 dages tvangsanbringelse, idet kommunen har erkendt, at der 'ikke er et anbringelsesgrundlag' i sagen.

Denne udtalelse er fremført af den nye leder af familieafdelingen i en optaget telefonsamtale med [Person 2] den 5. december 2022, som 24syv er i besiddelse af.

24syv har afslutningsvist anført, at mediet har forelagt alle oplysninger for [Klager].

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og

hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt reglerne i databeskyttelseslovgivningen eller straffelovens bestemmelser er tilsidesat, hører under henholdsvis Datatilsynet og domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Brug af lydoptagelser

-Lydoptagelse mellem en ansat i kommunen og en borger

[Klager] har klaget over, at 24syv har bragt en lydoptagelse med et uddrag af en telefonsamtale mellem en fremtrædende medarbejder i kommunen og en borger, som har fået tvangsanbragt sine to børn.

24syv har til støtte for at bringe lydoptagelsen uden samtykke fra medarbejderen blandt andet anført, at den samfundsmæssige interesse i at bringe lydoptagelsen er ganske betydelig, og at den fornødne journalistiske dokumentation ikke kunne tilvejebringes på anden vis.

Af udsendelsen fremgår følgende, hvori lydoptagelsen indgår

” Programvært : [Person 2], hvis børn har været uretmæssigt tvangsfjernet i over et år, er ude og gå en tur med sin hund tidlig tirsdag eftermiddag, da hendes telefon pludselig ringer.

I røret, der er en fremtrædende medarbejder i [Klager]s familieafdeling, der giver [Person 2] de nyheder, hun har ventet på så længe.

[Telefonsamtalen mellem den fremtrædende medarbejder og [Person 2] afspilles uden sløring]

Fremtrædende medarbejder : Vi har modtaget et skriv fra din advokat om, at hun forventer, at børnene hjemgives.

I den forbindelse så træffer jeg afgørelse om en hjemgivelsesperiode på fire måneder.

[…]

Programvært : Ja, og nu har vi dig med i studiet, [Person 6], velkommen til programmet.

[Person 6] : Tak skal du have.

Programvært: Du er advokat i [Firmanavn], og du repræsenterer en række familier fra [Området] i de her tvangsfjernelsessager, heriblandt [Person 2].

Lad os lige prøve at afspille den lyd igen, hvor en fremtrædende medarbejder i kommunen i et opkald til [Person 2] altså siger, at de vil sende børnene hjem.

[Telefonsamtalen mellem den fremtrædende medarbejder og [Person 2] afspilles]

Fremtrædende medarbejder : Vi har modtaget et skriv fra din advokat om, at hun forventer, at børnene hjemgives.

I den forbindelse så træffer jeg afgørelse om en hjemgivelsesperiode på fire måneder.

[Programmet fortsætter herefter]

Programvært : Ja, sådan lød det altså.

Så først og fremmest, hvordan tolker du helt præcist kommunens udmelding til [Person 2] her over telefonen?

[Person 6] : Jamen det jeg tolker, altså eller den udmelding, som kommer fra [Klager], det er jo, at de nu har erkendt, man kan sige, at de har lavet de her sagsbehandlingsfejl og lovbrud, som kan medføre, at vi kan ikke stole på det materiale, som har lagt til grund for anbringelserne.

Og på den baggrund så hjemgiver de nu, og så laver de så en hjemgivelsesperiode på fire måneder.

[…]

” Programvært : Nogle af de lovbrud, som vi har afdækket her på Reporterne, både i [Person 2]s og andres sager i [Klager], det er jo, at sagsbehandlere de skriver fiktive diagnoser ind i forældrenes journaler, bruger dem ligesom til begrundelse for at tvangsfjerne børn, og de oplysninger har kommunen indtil videre jo nægtet at rette.

Men i det opkald, som [Person 2] hun fik tirsdag, der lover medarbejderen faktisk, at det bliver lavet om nu.

Lad os lige prøve kort at høre, hvordan det lød.

[Telefonsamtalen mellem den fremtrædende medarbejder og [Person 2] afspilles]

Fremtrædende medarbejder : De sendte mig i går øhm, hvad hedder det, berigtigelse af de, af tre ting, tror jeg.

[Person 2] : Ja.

Fremtrædende medarbejder : Jeg har ikke nået at læse det, og det får du også tilsendt.

[Person 2] : Ja.

Fremtrædende medarbejder : Sådan at alt, det bliver berigtiget af det med diagnoserne og det der.

”

[Programmet fortsætter herefter]

Programvært : Ja, [Person 6], altså hvorfor tror du først, at de her oplysninger bliver rettet nu?

[Person 6] : Jamen årsagen det er jo netop, fordi de har lavet en erkendelse af, at der er sket så mange sagsbehandlingsfejl, og så er det jo fordi, der er flere eksperter, der har været inde og vurdere de her sager.

Det her skulle have været sket for, helt tilbage fra [Person 2], hun siger jo for et år siden, at det her det er helt skidt, og der skulle de jo egentlig, man kan sige, have været rettet.

Men årsagen til, at de gør det nu, det er simpelthen, at jeg tror, at det er blevet helt åbenlyst, at de har lavet de her lovbrud, og derfor så går de ind og korrigerer det nu.

”

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at offentliggørelse af skjulte optagelser kun bør ske, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde, jf. punkt B.

7.

Pressenævnet finder, at de presseetiske regler om skjulte optagelser først og fremmest er begrundet i hensynet til fysiske personers beskyttelse;

dvs. omhandlende optagelser, hvorpå der

er deltagere eller tilsvarende ligestillede forhold.

Det er således den/dem, der medvirker på

en skjult optagelse, der skal give samtykke til offentliggørelse.

I udsendelsen er der bragt dele af en skjult lydoptagelse, hvor en fremtrædende unavngiven medarbejder fra Familieafdelingen ved [Klager] optræder.

Pressenævnet lægger til grund, at de uddrag af den skjulte lydoptagelse, som offentliggøres i programmet, stammer fra en samtale mellem en medarbejder med ledelsesansvar og en borger i [Klager], som er mor til to børn, der på daværende tidspunkt var tvangsanbragt.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet endvidere til grund, at den fremtrædende medarbejders samtykke ikke var indhentet forud for offentliggørelsen af udsendelsen med lydoptagelsen.

Pressenævnet finder, at det som udgangspunkt er betænkeligt, at medierne anvender skjulte

lydoptagelser, som er optaget af og videregivet til mediet fra tredjemand.

Pressenævnet finder imidlertid også, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse kommuners sagsbehandling i anbringelsessager.

Nævnet finder, at uddraget af den skjulte lydoptagelse i udsendelsen blev anvendt til at dokumentere [Klager]s sagsskridt i en anbringelsessag, som 24syv over en længere periode havde dækket, og at lydoptagelsen bidrager til at belyse forhold af klar offentlig interesse.

Nævnet finder imidlertid, at 24syv – uden at det ville have påvirket den samlede fremstilling – kunne have anvendt indholdet fra lydoptagelsen i udsendelsen på en måde, som var mindre indgribende for den pågældende medarbejder, eksempelvis ved sløring af medarbejderens stemme eller oplæsning af lydoptagelsens indhold.

På denne baggrund udtaler nævnet kritik.

-Lydoptagelse mellem [Klager]s borgmester og 24syv-journalist

[Klager] har klaget over, at 24syv har bragt en lydoptagelse mellem [Klager]s borgmester [Person 3] og 24syvs journalist, hvori han afviser at kommentere på [Person 2]s sag i kommunens familieafdeling.

24syv har anført, at det er i offentlighedens interesse at belyse, at en borgmester nægter at stille op til interview med det medie, der har afdækket kommunens fejl og lovbrud, og at det desuden må forventes, at en politiker er indforstået med, at en journalist bånder telefonsamtaler.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at journalisten ved indledningen af telefonsamtalen oplyste [Person 3] om, at hun stod i et studie og var i gang med at optage til en radioudsendelse, som ville blive bragt senere samme dag.

Det må således antages, at [Person 3] fra samtalens begyndelse var bekendt med, at han talte med en journalist.

Det er Pressenævnets opfattelse, at en lydoptager i dag må anses for at være et almindeligt

journalistisk arbejdsredskab, og at en person, som taler med en journalist, må være forberedt

på, at samtalen optages.

Det er ligeledes nævnets opfattelse, at offentlige myndigheder, herunder kommunale forvaltningsmyndigheder, i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for medieomtale.

Det er videre nævnets opfattelse, at i de tilfælde, hvor skrevne medier efter en telefonsamtale kunne have bragt en udtalelse som citat, kan elektroniske medier også bringe et uddrag af optagelsen som lyd.

Pressenævnet finder, at den konkrete situation ikke kan sidestilles med de tilfælde, hvor der er tale om en udtalelse til citat.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at [Klager] og borgmester [Person 3] gentagne gange har afvist at kommentere på personsager, og at han i optagelsen klart afviser at ville deltage i et interview og ikke udtalte sig om den sag, som var omdrejningspunkt for udsendelsen.

Under hensyn til optagelsens karakter, herunder at optagelsen ikke vedrører [Person 3]s private forhold, men relaterer sig til hans professionelle virke som borgmester for [Klager], og at lydoptagelsen ikke kan anses for krænkende for [Person 3], samt at der efter nævnets opfattelse ikke er tale om en skjult lydoptagelse, finder nævnet ikke anledning til at udtale kritik af 24syv for at offentliggøre lydoptagelsen.

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at udsendelsen indeholder ukorrekt information.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe

korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger,

der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1

- Omtale af fratrædelse som fyring

[Klager] har klaget over, at 24syv i udsendelsen flere gange bringer ukorrekte oplysninger ved at oplyse, at [Person 4] er blevet fyret.

[Klager] har henvist til, at [Person 4] ikke er blevet fyret fra sin stilling i [Klager], men at der er indgået en fratrædelsesaftale.

24syv har anført, at 24syv har modtaget kildeoplysninger om, at der de facto var tale om en fyring af [Person 4] og har desuden henvist til forløbet op til indgåelsen af fratrædelsesaftalen.

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] den [Dato 1] 2022 indgik en gensidig fratrædelsesaftale med [Person 4], og at 24syv den 11. maj 2022 blev meddelt delvis aktindsigt i denne fratrædelsesaftale.

Det er ubestridt, at det ikke fremgår af denne fratrædelsesaftale, at [Person 4] blev fyret.

Pressenævnet finder, at det for lytteren af udsendelsen fremstår som et ubestridt faktum, at [Person 4] blev fyret, idet 24syv ikke nævner fratrædelsesaftalen.

På denne baggrund finder Pressenævnet, at 24syv ikke har haft tilstrækkeligt grundlag for at omtale [Person 4]s fratrædelse som en fyring.

Det forhold, at 24syv har modtaget kildeoplysninger om, at der de facto var tale om en fyring af [Person 4] kan – som sagen er oplyst – ikke føre til en anden vurdering.

Nævnet udtaler derfor kritik.

- Fiktive diagnoser og ulovlige rettelser

[Klager] har klaget over, at 24syv i udsendelsen fremkommer med udokumenterede beskyldninger mod kommunen og dennes ansatte om, at ”der er lavet fiktive diagnoser og ulovlige rettelser i sagen af medarbejdere”.

24syv har anført, at mediet har fremlagt særdeles omfattende dokumentation, der viser, at der er blevet rettet og slettet i dokumenter i blandt andet [Person 2]s sag.

Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende

” Programvært: Det sidste halve år der har vi her på Reporterne afdækket alvorlige lovbrud og mangler i en lang række børne- og tvangsfjernelsessager i [Klager].

[Person 2]s sag var den første, vi bragte.

I hendes sag der havde sagsbehandlerne i [Klager] blandt andet skrevet fiktive diagnoser ind i hendes sag og lavet ulovlige rettelser i hendes journal.

Siden er kommunens [Stilling 1] [Person 4] blevet fyret, [Partinavn]s borgmester [Person 3] er blevet politianmeldt, og sagerne har været bragt op for socialminister [Person 5] i samråd med Christiansborg, men alligevel så er det først nu, at [Person 2]s [Aldersangivelse] tvillingesønner kan komme hjem.

”

Pressenævnet lægger til grund, at 24syv i en lang række programmer har dækket [Klager]s sagsbehandling i en række forskellige børne- og tvangsfjernelsessager, herunder [Person 2]s sag, som baserer sig på de oplysninger, som 24syv efter det oplyste har fået via blandt andet aktindsigt og en række kilder, samt at flere eksperter har været forelagt dette materiale og udtalt sig særdeles kritisk om [Klager]s sagsbehandling.

Nævnet lægger også til grund, at 24syvs dækning blandt andet har ført til, at daværende socialminister [Person 5] blev indkaldt til samråd i Folketingets Social- og Ældreudvalg den 25. marts 2022 for at besvare et samrådsspørgsmål om [Klager]s sagsbehandling i en række børne- og tvangsfjernelsessager.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet videre til grund, at 24syv i udsendelsen ”Reporterne: Fejlagtige tvangsfjernelser af børn i [Klager]” den 17. marts 2022 interviewer [Person 10], som er selvstændig socialrådgiver og ansat af [Klager] som såkaldt § 54-støtte i [Person 2]s sag om tvangsanbringelse, og at [Person 10] i udsendelsen giver udtryk for, at [Person 2] uberettiget i kommunens systemer er registreret som lidende af paranoid skizofreni og anfører, at der ikke er belæg for dette, ligesom [Person 2]s advokat, [Person 6], i udsendelsen ”Skal Danmark afskaffe forsvarsforbeholdet?

” den 1. april 2022 oplyser, at hun og [Person 2] flere gange har anmodet om berigtigelse af fejlagtige forhold om [Person 2]s diagnoser, som fremgik af [Klager]s sag om tvangsfjernelse af [Person 2]s børn, og som indgik i Børne- og Ungeudvalgets afgørelse om tvangsfjernelsen af børnene, herunder blandt andet oplysningen om, at [Person 2] lider af panikangst.

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at det af den lydoptagelse mellem en ansat i [Klager] og [Person 2], som indgår i udsendelsen, fremgår, at [Klager] vil berigtige tre diagnoser i [Person 2]s sag.

Pressenævnet finder, at udtalelsen om, at der er ”lavet fiktive diagnoser og ulovlige rettelser i sagen af medarbejdere” har en vis faktisk karakter og kan være skadelige for kommunens og de ansattes omdømme.

Nævnet finder videre, at den påklagede udtalelse må anses for at være 24syvs sammenfatning af mediets samlede dækning af [Klager]s sagsbehandling i [Person 2]s sag, som har været omtalt og behandlet i en række forskellige udsendelser, hvor flere kilder, herunder eksperter, har udtalt sig særdeles kritisk om sagsbehandlingen i blandt andet [Person 2]s sag.

Nævnet finder desuden, at det forhold, at det af den lydoptagelse mellem den ansatte i [Klager] og [Person 2], fremgår, at [Klager] vil berigtige tre diagnoser, må anses som udtryk for, at der af [Person 2]s sag har fremgået oplysninger om diagnoser, som har været urigtige.

På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering, at 24syv kan siges at have tilstrækkelig faktuelt grundlag for at bringe denne udtalelse.

Pressenævnet bemærker, at Ankestyrelsen den 3. november 2022 afgav en tilsynsudtalelse om [Klager]s behandling af sager i Familieafdelingen, som på baggrund af [Klager]s egen redegørelse af tre konkrete sager, fandt at der var begået så omfattende sagsbehandlingsfejl, at det gav anledning til væsentlig kritik, og at Ankestyrelsen på denne baggrund vurderede, at der var en risiko for, at der også var sket væsentlige sagsbehandlingsfejl i andre sager i Familieafdelingen.

Ankestyrelsen vurderede i den forbindelse, at kommunen burde gennemgå samtlige igangværende sager og eventuelt afsluttede sager i Familieafdelingen med henblik på at sikre, at de trufne afgørelser var korrekte, og at reglerne var overholdt.

Nævnet bemærker endvidere, at [Klager] i et brev af 18. november 2022 til [Person 2] har oplyst, at en oplysning om panikangst ville blive berigtiget, idet kommunen i brevet bemærkede, at den måtte betragtes som ”egentlig urigtig”.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende

redaktør af 24syv at offentliggøre nævnets kendelse i en tilsvarende udsendelse på samme

tidspunkt som den kritiserede udsendelse og i følgende udformning

Speakeren oplyser

”Pressenævnet har udtalt kritik af en udsendelse, som vi bragte i Reporterne i oktober sidste år.

”

Herefter oplæser speakeren følgende om nævnets kendelse

”Udsendelsen handlede om [Klager]s sagsbehandling i en konkret tvangsfjernelsessag.

I udsendelsen bragte 24syv et usløret lydklip af en samtale mellem en medarbejder i kommunen og en borger uden samtykke fra medarbejderen.

24syv omtalte i udsendelsen også, at en ledende medarbejder var blevet fyret fra sin stilling.

Der var mellem medarbejderen og [Klager] indgået en gensidig fratrædelsesaftale.

[Klager] har klaget over udsendelsen til Pressenævnet.

Pressenævnet har udtalt kritik af 24syv for at bringe lydoptagelsen mellem den kommunale medarbejder og borgeren uden sløring, og nævnet har også udtalt kritik af 24syv for at omtale fratrædelsen som en fyring.

Endvidere oplyser speakeren

”Hele Pressenævnets kendelse kan ses på Pressenævnets hjemmeside, www.pressenaevnet.dk”

Er udsendelsen fortsat tilgængelig via en internetside eller lignende, skal indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik, på tilsvarende vis gøres tilgængelig.

Det skal ske på en sådan måde, at man ikke kan tilgå den kritiserede udsendelse uden først at have hørt indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik.

Endvidere skal der ved udsendelsen (om muligt) være et link med teksten: ”Pressenævnet har udtalt kritik af udsendelsen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk.

”

Afgjort den 23. maj 2023