Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0943 og 2023-80-0956

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0943 og 2023-80-0956

Redox får kritik for ukorrekt oplysning og utilstrækkelig forelæggelse

Redox bragte i oktober en artikel, der omhandlede en person, som var blevet idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold.

I artiklen blev den dømte person blandt andet omtalt som Pegida-stifter.

Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte en række ukorrekte oplysninger, herunder at det ikke var korrekt, at han havde stiftet Pegida, og at Redox ikke havde afventet hans kommentarer til omtalen af ham i artiklen, selv om han havde givet udtryk for at ville deltage i artiklen.

Pressenævnet fandt, at Redox for nævnet ikke havde dokumenteret at have haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe oplysningen om, at klager havde stiftet Pegida, og nævnet fandt endvidere, at Redox burde have afventet klagers kommentarer til artiklens omtale af ham, og udtalte på denne baggrund kritik af Redox.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Pegida-stifter dømt som superstalker ”, bragt den 13. oktober 2022 på redox.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har blandt andet klaget over, at artiklen indeholder en række ukorrekte oplysninger, som er krænkende for ham.

[Klager] har endvidere klaget over, at Redox har afvist at slette artiklen.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Redox har indsendt kopi af den korrespondance, som Redox har haft med [Klager] forud for offentliggørelsen af artiklen den 13. oktober 2022.

Det fremgår heraf, at Redox den 12. oktober 2022 kl.

15.10 henvendte sig til [Klager] pr. mail.

Af Redox’ henvendelse fremgår blandt andet følgende

”Hej [Klager]

Jeg skriver til dig, da jeg arbejder på en artikel om den straffesag mod dig der netop er blevet afsluttet ved retten i [Bynavn], og hvor du er blevet dømt for en lang række overtrædelser af polititilhold vedr personkredsen omkring [Højskolen] samt en voldssag.

Du er i sagen blevet i dømt et års ubetinget fængsel, og det vil jeg gerne høre hvordan du forholder dig til?

I artiklen omtaler vi dig desuden som "pegida-stifter" efter at du i 2015 tog initiativ til at opstarte den højreradikale ogracistiske Pegida-bevægelse i Danmark.

Vi omtaler ligeledes at du i 2020 udtrylte planer om at starte et privatvagtværn på [Område].

Jeg vil derfor gerne have en kommentar fra dig til disse ting hurtigst muligt.

---------

[Person 1],

journalist ved Redox.dk”

Samme sag kl.

15.25 fremsendte Redox’ journalist en opfølgende mail med følgende indhold

”Hej igen.

Jeg glemt i foregående mail at nævne at sagen også omhandler et trusselsforhold, som du også blev dømt for, det vil jeg naturligvis også gerne høre hvordan du forholder dig til.

”

[Klager] svarede den 12. oktober 2022 kl.

17.11 følgende til Redox

”Gode emner.

Ring gerne igen.

”

Hertil svarede Redox’ journalist kl.

21.49 samme dag

”Hej igen [Klager].

Som jeg også skrev på sms, har jeg desværre ikke mulighed for snakke telefon her til aften, men jeg vil meget gerne have en kommentar fra dig, så den må du meget gerne sende her på mail her til aften.

”

[Klager] besvarede denne mail kl.

23.51 samme aften med følgende ordlyd

”Jeg ønsker at give indspil telefonisk.

[Klager]”

Såvel Redox som [Klager] har indsendt skærmbilleder af den korrespondance, som de har haft på sms forud for offentliggørelsen af artiklen den 13. oktober 2022, og denne korrespondance har i det væsentligste samme indhold som ovenstående mailkorrespondance.

Det fremgår blandt andet af sms-korrespondancen, at [Klager] giver udtryk for, at han gerne vil give sine kommentarer telefonisk.

Af sms-korrespondancen fremgår således, at Redox’ journalist 12. oktober 2022 kl.

18.40 skriver til [Klager]: ”Hej [Klager].

Jeg har desværre ikke mulighed for at snakke tlf i løbet af aftenen, men send endelig en mail med din kommentar til sagen.

Gerne i aften”.

Hertil svarer [Klager] samme dag kl.

18.42: ”Jeg vil gerne medvirke tlf mundtligt.

Så må det vente til torsdag” [den følgende dag, Pressenævnet ].

Den påklagede artikel

Redox bragte den 13. oktober 2022 artiklen ” Pegida-stifter dømt som superstalker ”.

Over artiklens rubrik er indsat et billede af [Klager] i [En park].

Af billedteksten fremgår følgende

”[Klager] ses her ved Stram Kurs’ demonstration i [En park] 1. maj 2021.

”

Artiklen har følgende underrubrik

”I 2015 stiftede han den højreradikale organisation Pegida.

I 2020 ville han starte private vagtværn på [Område].

Nu er [Klager] idømt et års ubetinget fængsel i en af danmarkshistorien mest omfattende stalking-sager.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Tirsdag den [Dato (2)] 2022 blev en hård dag for Pegida-stifteren [Klager].

Klokken 13.00 faldt der nemlig dom ved Retten i [Bynavn] i en meget omfattende stalking-sag med [Klager] som absolut hovedperson.

[Klager] stod tiltalt for ikke mindre end 59 overtrædelser af de tilhold han havde fået på nakken efter “meningsløst og systematisk”, at have forfulgt en lang række personer med tilknytning til [Højskolen], som det hedder i domsresumeet fra Retten i [Bynavn] [Der er i artiklen indsat et link til domsresumeet fra Retten i [Bynavn]s pressemeddelelse af den [Dato (2)] 2022: ”Et års fængsel for at overtræde tilhold” bragt på domstol.dk, Pressenævnet ] .

Inkluderet i disse tiltaleforhold var desuden et forhold om trusler på livet og et mindre om vold.

Den 54-årige [Klager] endte med at blive kendt skyldig i stort set alle forhold.

Selv har [Klager] hele vejen igennem nægtet sig skyldig og hævdede i retten at tilholdene ikke var tilstrækkeligt forkyndt for ham og mente i tillæg ikke, i forhold til flere af tiltalepunkterne, at tilholdene dækkede det eller dem han havde chikaneret.

Retten afviste [Klager]s påstande og fastholdt, at [Klager] udmærket kendte til tilholdenes karakter og at det var klart formuleret.

[Kursus] udløste raseri

I 2016 kunne [Højskolen] meddele [Klager], at han ikke længere var velkommen på højskolen og dennes [Kursus].

Det skete ifølge TV2 [Der er i artiklen indsat et link til TV 2s artikel: ”En omfattende sag om stalking er i gang – mand tiltalt for overtrædelse af tilhold 57 gange” bragt den 28. september 2022 på tv2.dk, Pressenævnet ] efter [Klager] havde udvist “grænseoverskridende adfærd” overfor kursuslederen på [Kurset].

Det fik i maj 2016 højskolen til at meddele [Klager], at han ikke længere var ønsket på højskolen.

Det fik [Klager] til at indlede sin voldsomme chikane.

¬I starten omfattede chikanen hovedsageligt højskolens [Stillingsbetegnelse], [Person 2], og højskolens daværende bestyrelsesmedlemmer.

Senere kom chikanen også til at omfatte senere indtrådte bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af højskolens repræsentantskab samt deres familier, der blev udsat for groft injurierende beskyldninger og blandt andet omtale af sygdomsforhold.

Der er i artiklen indsat et citat fra det omtalte domsresume.

Af citatet fremgår

”Optrådte voldsomt og ubehersket”

Artiklen fortsætter

”De chikanerende henvendelser, der primært skete på mails, sms’er, telefonopkald og opslag på hjemmesider blev også sendt til politi, kommune og flere andre myndigheder, der alle havde det tilfælles at de samarbejdede med [Højskolen].

Udover de skriftlige henvendelser skete det også ved flere lejligheder at [Klager] mødte op ved ofrenes arbejdspladser, hvor han ifølge domsresumeet “optrådte voldsomt og ubehersket”.

I et tilfælde, ved et bestyrelsesmøde på højskolen, kom [Klager]s opførsel så vidt, at politiet måtte tilkaldes.

Selv under den netop overståede retssag fortsatte [Klager] sin chikanerier.

Alt det betød, at [Klager] i [Måned] 2020 fik tilhold mod at kontakte [Stillingsbetegnelse] og fire bestyrelsesmedlemmer.

Det var imidlertid langt fra nok til at holde [Klager] i ro.

I [Måned] 2020 blev tilholdet derfor udvidet til ganske usædvanligt at omfatte det såkaldte “organisationsforhold”, hvilket vil sige [Klager] end ikke måtte kontakte højskolen, de ansatte, bestyrelsesmedlemmerne eller den daglige ledelse.

”

Der er i artiklen indsat et citat af [Person 2], [Stillingsbetegnelse] på [Højskolen].

Af citatet fremgår følgende

”Vores erfaring viser, at der ikke er noget der kan stoppe ham.

”

Artiklen fortsætter

”På trods af dommen på et års ubetinget fængsel kunne der ikke spores meget anger hos [Klager], der ifølge domsresumeet fastholdt over for retten, at han med “alle midler” ville kæmpe videre for at komme på det [Klager] opfatter som “sit” [Kursus].

På trods af dommen tør højskolens [Stillingsbetegnelse] ikke tro på skolen nu får fred fra [Klager] og hans chikane.

Adspurgt efter sagens afslutning af Vejle Amts Folkeblad om [Stillingsbetegnelse] troede på det, udtalte [Person 2]: “Nej det tror jeg desværre ikke.

Selvfølgelig kan jeg have en forhåbning om, at det slutter nu, men al vores erfaring viser, at der ikke er noget der kan stoppe ham”, lød det fra [Stillingsbetegnelse].

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager] på et torv.

Af billedteksten fremgår

”Den tidligere socialdemokrat [Klager] ved den danske PEGIDA-bevægelse, For Friheds demonstration den [Dato] 2015.

”

Artiklen fortsætter

” Ikke sindssyg

I forbindelse med retssagen blev [Klager] mentalundersøgt.

På trods af [Klager]s aggressive optræden ved flere lejligheder konkluderede undersøgelsen, at [Klager] ikke er sindssyg, men dog omfattet af straffelovens §69, der omhandler forstyrrelse af de psykiske funktioner.

[Klager] mener dog ikke selv han fejler noget og anser ifølge domsresumeet sig selv som psykisk rask.

Derfor vurderede retten, at der ikke var grundlag for at idømme ham psykiatrisk behandling og at han var egnet til almindelig straf.

”

Der er i artiklen indsat et citat fra en sms skrevet af [Klager].

Af citatet fremgår

””Lad os mødes, så kan du bare slå løs på mig, så skal jeg nok slå dig ihjel bagefter.

””

Artiklen fortsætter

” Dødstrusler og voldsomme konsekvenser for ofrene

I løbet af retssagen blev flere ofrer for [Klager]s chikane ført som vidner.

De kunne berette om dødstrusler og voldsom chikane.

Et af vidnerne i sagen var [Person 2], der ifølge TV2 kunne berette, at [Klager] blandt andet havde kaldt ham “nazist, psykopat og idiot”, hvilket fik [Klager] til at fare op i retten og hævde [Stillingsbetegnelse] løj for retten.

TV2 beretter desuden, at et andet vidne fortalte i retten, hvordan [Klager]s henvendelser til vidnets børn havde ført til de fik hemmelig adresse.

Et bestyrelsesmedlem fra højskolen kunne fortælle retten, hvordan han var blevet truet på livet i en sms fra [Klager], der skrev: “Lad os mødes, så kan du bare slå løs på mig, så skal jeg nok slå dig ihjel bagefter”

Et andet vidne kunne ifølge TV2 fortælle retten, hvordan hun i dag har hemmelig adresse i Jylland som følge af [Klager]s chikane.

På trods af både flytning og tilhold opsøgte [Klager] hende og hendes familie på Folkemødet på Bornholm i 2021, hvor han følger efter vidnet og dennes mand og ender med at slå ud efter manden.

I dag gør vidnet med overfaldsalarm som følge af chikanen.

” GROTESK OG HELT UNØDVENDIG ONDSKAB ”

[Klager] har efter artiklen blev publiceret givet et interview til Redox om sagen.

Om konflikten med [Højskolen] siger han til Redox: “Konflikten startede som en storm i et glas vand, det er grotesk og helt unødvendig ondskab mod mig, jeg ville have ønsket at højskolen havde indgået en dialog med mig for længe siden, så kunne det være løst på tre minutter”.

Han fortæller desuden at han selv mener at han ikke har begået “grænseoverskridende handlinger” i forbindelse med sit højskolebesøg.

Om retssagen fortæller [Klager] at han har anket sagen til Landsretten og på her håber på max at blive dømt for 30-40 af forholdende samt at få en kraftig strafnedsættelse, som han regner med at kunne afvikle ved hjælp af fodlænke og samfundstjeneste.

Om retssagen siger han “Det er helt grotesk at anklageren krævede et halv års fængsel, og at dommeren så fordoblede kravet.

”

[Klager] mener ikke at det drejer sig om en stalkersag og at det heller ikke er en stor en af slagsen: “Denne her sag er ikke særlig omfattende set i forhold til lignende sager og den har intet med stalking at gøre, da det er en helt anden paragraf”.

Om hans position i PEGIDA fortæller han til Redox at han i 2015 fik kolde fødder og derfor trak sig fra bevægelsen og foreslog at aflyse demonstrationen.

Han mener derfor ikke selv at han har været PEGIDA-stifter eller har haft noget med bevægelsen at gøre.

Han anser heller ikke sig selv som værende højreradikal, og fortæller til Redox at han igennem mange år har været aktiv i Socialdemokratiet.

Han udtaler “Jeg er ikke højreradikal, har aldrig været og bliver det heller aldrig”.

Han fortæller desuden til Redox at han aldrig har haft til hensigt at stifte et vagtværn på [Område], men at han blot skrev det i “småsjov” på Facebook.

Han tilføjer at det desuden ville være lovligt at stifte et vagtværn.

Derudover fortæller han om, at grunden til at han er dømt for vold i gentagelsestilfælde er, at han for ti år siden blev dømt for vold i forbindelse med noget “værtshustumult”, hvor han også nægtede sig skyldig.

”

Nederst i artiklen fremgår det, at artiklen er opdateret den 13. oktober 2022 kl.

11 med interviewet med [Klager].

[Klager]s klage over tilsidesættelse af god presseskik er modtaget i Pressenævnet den 6. december 2022.

Redox afviste desuden den 3. januar 2023 [Klager]s anmodning om sletning af artiklen, og [Klager] klagede samme dag til Pressenævnet over Redox’ afvisning om at slette den påklagede artikel.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at artiklen indeholder en række ukorrekte oplysninger, herunder navnlig, at han ikke er stalker, og at han ikke har stiftet foreningen Pegida, sådan som det hævdes i artiklen.

-Superstalker og en af danmarkshistoriens største stalking-sager

[Klager] har i forhold til klagepunktet om, at han i artiklen omtales som superstalker, og at sagen i artiklen omtales som ”en af danmarkshistoriens mest omfattende stalking-sager” blandt andet anført, at han hverken er dømt eller anklaget for stalking og henvist til, at stalking og polititilhold er to forskellige ting.

[Klager] har bemærket, at han er dømt for at kontakte et lille antal personer indirekte via mail et moderat antal gange, og at dette ikke gør ham til ”superstalker”.

Videre har [Klager] oplyst, at den indirekte kontakt blandt andet er sket i forbindelse med ansøgning om aktindsigt på en uddannelsesinstitution, og at selv om andre medier har kaldt ham stalker og kaldt det ”en af danmarkshistoriens mest omfattende stalking-sager”, må Redox ikke citere dette kritikløst.

[Klager] har også bemærket, at rigtige stalkere ofte har 300-1200 overtrædelser af deres tilhold, og at der ofte er personlig kontakt, hvilket [Klager] har bemærket, at han ikke har haft med de personer, som han har tilhold imod.

[Klager] har også anført, at omtalen om, at der er tale om en af danmarkshistoriens mest omfattede stalking-sager er ærekrænkende, samt at byrettens dom er anket, og at sagen dermed ikke er afsluttet, hvilket kan betyde, at han kan blive frikendt for nogle forhold i landsretten, og at antallet af overtrædelser af tilholdene dermed bliver endnu mindre.

-Pegida-stifter

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, når det af artiklen fremgår, at han i 2015 stiftede den højreradikale organisation Pegida.

[Klager] har bemærket, at det var [Person 3], der stiftede Pegida, og at [Klager] alene har haft lidt kontakt med bevægelsen omkring årsskiftet 2014-2015, men at han trak sig fra bevægelsen, før ”det hele kom i gang”, hvilket også fremgår af Redox’ egne skriverier og Twitter-profil.

[Klager] har desuden oplyst, at han aldrig har deltaget i eller været taler ved en Pegida-demonstration, ligesom han heller aldrig har deltaget i et Pediga-møde.

-Privat vagtværn

[Klager] har anført, at det ikke er korrekt, når det af underrubrikken fremgår, at han ville starte private vagtværn på [Område].

Han har i den forbindelse henvist til, at der var tale om en kort og ”småsjov” samt henslængt bemærkning i en kommentar på Facebook, og at den blev fremsat på baggrund af Redox’ venstre-rabiate og voldelige følgere, som chikanerede restauranten [Navn på restaurant] på [Område], fordi to af ejerne havde relation til [Navn på parti].

[Klager] har blandt andet bemærket, at Redox har overfortolket en ”bittelille” kommentar, og at han reelt aldrig har stiftet noget vagtværn, ligesom hans holdning er, at det er en politiopgave.

-[Kursus] udløste raseri

Mellemrubrikken ”[Kursus] udløste raseri” har [Klager] ligeledes anført er ukorrekt.

[Klager] har henvist til, at ordet raseri ikke er anvendt noget sted, og at hverken ham selv eller andre har udtalt dette.

[Klager] har blandt andet bemærket, at det således havde været meget mere rammende at anvende ordet ”ulykkelig elev”, idet højskolens udstødelse af ham mest af alt har gjort ham meget ulykkelig.

-Grænseoverskridende adfærd

[Klager] har anført, at Redox har bragt ukorrekte oplysninger ved at anvende formuleringen om, at [Klager] blev bortvist, fordi han havde udvist ”grænseoverskridende adfærd” over for kursuslederen på [Kurset], og at Redox i den forbindelse kritikløst har citeret TV2.

[Klager] har blandt andet anført, at han aldrig har haft en grænseoverskridende adfærd over for en kursusleder, og at formuleringen om grænseoverskridende adfærd ”lugter lidt af metoo”, hvilket ikke har været tilfældet.

[Klager] har bemærket, at Redox kunne have undgået denne ukorrekte oplysning og bragt den rette sammenhæng ved hjælp af ganske lidt research og informationer fra ham selv.

-Oplysninger om [Stillingsbetegnelse]

[Klager] har anført, at Redox glemmer at informere om, at sagen givetvis også har haft konsekvenser for den [Stillingsbetegnelse], som bortviste ham fra højskolen, idet han efter nærværende sag har været nødt til at trække sig fra en post som næstformand i en stor højskoleforening.

Forelæggelse

[Klager] har anført, at han gerne ville have deltaget i artiklen forud for offentliggørelsen, hvilket han også gav klart udtryk for over for Redox forud for artiklens offentliggørelse.

[Klager] har fremsendt et skærmprint af den korrespondance, som han har haft på sms med Redox’ journalist forud for artiklens offentliggørelse.

Af denne fremgår det, at Redox’ journalist beder [Klager] om at give sine kommentarer på skrift aftenen inden, at artiklen udgives.

Hertil svarer [Klager], at han gerne vil give sine kommentarer, men at han ønsker at gøre det telefonisk, og at det i så fald må vente en dag yderligere.

[Klager] har ligeledes fremsendt udskrift af sine telefon-historik, som efter det oplyste viser, at [Klager] har forsøgt at kontakte Redox’ journalist adskillige gange den 12. oktober 2022.

[Klager] har bemærket, at Redox ikke udgiver særlig mange artikler, og at nyhedsflowet ikke er særlig højt, hvorfor Redox ikke kan kræve, at han skal svare så hurtigt og på skrift.

Han har desuden bemærket, at han var klar til at svare via telefon, og at han gerne ville deltage i artiklen.

[Klager] har anført, at han gerne ville have udtalt sig om baggrunden for den ubegrundede bortvisning fra højskolen, herunder Redox’ omtale af, at bortvisningen fra [Kurset] udløste raseri, og at han havde udvist ”grænseoverskridende adfærd” over for kursuslederen på [Kurset.

] [Klager] har desuden anført, at han gerne ville have udtalt sig om dommens udfald, og om at dommen er anket.

Brug af billede af [Klager]

[Klager] har anført, at det er i strid med god presseskik, at Redox i artiklen har bragt et billede af ham taget ved Stram Kurs’ 1. maj arrangement i [En park] i 2021 uden forinden at have givet ham mulighed for at forholde sig hertil.

[Klager] har bemærket, at han ikke deltog aktivt i Stram Kurs’ demonstration, at han aldrig har været medlem af Stram Kurs, og at han alene ganske kort befandt sig ved Stram Kurs’ demonstration som tilskuer.

Han har også blandt andet anført, at han aldrig har været medlem af et højredrejet parti, men hele sit liv har været tilknyttet Socialdemokratiet og DSU, og at han afskyr racisme.

[Klager] har desuden bemærket, at han var rundt i [En park] hele dagen og snakkede med folk fra alle slags politiske foreninger, hvilket han har anført, at han gør hvert år.

Gengivelse af interview

[Klager] har anført, at Redox bevidst har gengivet interviewet mellem ham og Redox’ journalist med ”vrøvlesprog” og bevidst har lavet komma- og stavefejl for at give læseren indtryk af, at det er [Klager], der er upræcis, hvilket han mener, at Pressenævnet bør udtale kritik af.

[Klager] har i den forbindelse fremsendt en tekstpassage, hvori han foreslår en række grammatiske rettelser mv. af interviewet, som det er gengivet i artiklen.

Disse rettelser har han efter det oplyste sendt til Redox den 17. oktober 2022.

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har anført, at han mener, at det er i strid med god presseskik at eksponere en så kontroversiel artikel på Redox’ forside så længe.

Han har bemærket, at Redox igen og igen udgiver de samme falske påstande om, at han blandt andet har stiftet Pegida, og at det er uetisk, at Redox gentagne gange har antydet, at han er højreradikal.

[Klager] har endvidere henvist til, at brugen af det påklagede billede strider mod god presseskik.

[Klager] har anført, at han har en ret til at blive glemt og dermed få slettet kontroversielle personoplysninger, om ikke andet om 2-5 år fra udgivelsesdatoen for artiklen, eller at hans navn til den tid anonymiseres.

Yderligere bemærkninger

[Klager] har yderligere bemærket, at Redox tidligere har fået kritik i Pressenævnet, og at Redox gennem årene har produceret en del fake news om ham.

[Klager] har anført, at det er helt urimeligt, at et medie på denne måde forfølger en borger, og at der bør være regler om, at et medie skal smides ud af Pressenævnet, når mediet som f.eks. Redox gentagne gange overtræder de vejledende regler for god presseskik.

[Klager] har desuden anført, at Redox’ journalist i interviewet var meget sur og havde en ubehagelige attitude, ligesom det hele skulle gå meget stærkt.

Han har også bemærket, at Redox’ journalist lagde ord i munden på ham, og at det må anses for at være i strid med god presseskik at fremstå sur og ubehagelig samt at skynde på interviewpersonen, således at ikke særligt velovervejede udsagn skrives ind i artiklen.

2.2 Redox’ synspunkter

Ukorrekt information

Redox har anført, at brugen af ordet ”superstalker” og ”en af danmarkshistoriens mest omfattende stalking-sager” er en rimelig betegnelse for en sag med mere end 50 overtrædelser af polititilhold, og at det må anses for at være inden for Redox’ ”redaktionelle ret” at anvende denne omtale.

Redox har ligeledes henvist til, at omtalen af dommen som en af danmarkshistoriens største stalking-sager er anvendt i en række andre medier.

Forelæggelse

Redox har anført, at [Klager] den 12. oktober kl.

15.10 blev forelagt oplysningerne om hans person i en mail, og at han desuden blev kontaktet telefonisk via opkald og sms.

[Klager] fik her muligheden for at komme med en skriftlig kommentar til artiklen, hvilket han ikke ønskede.

Den 13. oktober, samme dag som artiklen blev publiceret, lavede Redox' journalist et telefonisk interview med [Klager], som artiklen blev opdateret med.

Brug af billede af [Klager]

Redox har anført, at billedet er et situationsbillede fra en offentligt indkaldt og annonceret demonstration, der blev afholdt af partiet Stram Kurs, og som fandt sted på et offentligt tilgængeligt område.

Redox har bemærket, at da [Klager] ankom til demonstrationen den 1. maj 2021, råbte han "Der har vi Redox", hvor ved han påkaldte sig Redox' fotografs opmærksomhed.

Redox’ fotograf var til stede og dækkede den offentlig indkaldte demonstration, hvilket også blev dækket af mediet.

Redox har i den forbindelse henvist til en konkret artikel om Stram Kurs’ 1. maj-demonstration.

Gennemførelse af interview

Redox har bemærket, at Redox' journalist gennemførte et kritisk interview med en person, der gentagne gange tidligere har ageret fjendtligt over for Redox' egne og andre journalister, og at journalisten derfor forholdte sig kritisk til [Klager].

Interviewet varede en lille time, og Redox' journalist forsøgte at fastholde fokus på artiklens emner og var derfor nødt til at afbryde [Klager], hvilket ikke skal forveksles med at være "sur".

Sletning – punkt B.

8

Redox har anført, at mediet har afvist at imødekomme [Klager]s anmodning om sletning af artiklen " Pegida-stifter dømt som superstalker " fra den 13. oktober 2022, idet mediet fortsat anser artiklen for at være aktuel og have samfundsmæssig interesse.

Artiklen omhandler, at [Klager] i [Månedsangivelse] blev idømt et års ubetinget fængsel for 58 overtrædelser af forskellige polititilhold, og at en række polititilhold havde han fået efter at have drevet chikane mod kredsen omkring [Højskolen].

Sagen har fået stor opmærksomhed bl.a. på grund af dens omfang, men også den systematiske chikane mod personer med tilknytning til højskolen.

Artiklen omhandler byrettens dom i sagen, eftersom [Klager] har anket sagen til landsretten, er den endnu ikke slut, og artikler om byretsdommen er fortsat relevante for offentligheden.

[Klager] er blevet forelagt artiklens oplysninger, hvilket han i første omgang ikke ønskede kommentere på.

Efterfølgende stillede [Klager] op til et interview, hvor han forholdte sig til sagen, som artiklen omhandler.

Artiklen blev derefter opdateret med interviewet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser ved offentliggørelsen hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Pressenævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder en række ukorrekte oplysninger.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske regler også gælder for retsreportage, jf. punkt C.

1.

Påklagede udsagn

-Superstalker

[Klager] har klaget over, at han i artiklen omtales som ”superstalker”, idet han ikke er dømt eller anklaget for stalking.

Han har henvist til, at han rettelig er dømt for overtrædelse af polititilhold.

Pressenævnet lægger til grund, at Retten i [Bynavn] den [Dato] 2022 idømte [Klager] et års ubetinget fængsel for at have overtrådt tilhold.

Det fremgår af artiklen, at [Klager] i overskriften omtales som ”superstalker”.

Pressenævnet finder, at dette udsagn fremstår som Redox’ vurdering af omfanget af den chikane, som beskrives i artiklen, og som [Klager] i det væsentligste ved Retten i [Bynavn]s dom af [Dato] 2022 blev dømt for.

På denne baggrund finder nævnet, at denne omtale har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.

Nævnet udtaler ikke kritik.

-En af danmarkshistoriens mest omfattende stalking-sager

[Klager] har klaget over, at Redox i artiklen skriver, at der er tale om en af danmarkshistoriens mest omfattende stalkingsager.

[Klager] har blandt andet henvist til, at store stalkingsager ofte har 300-1200 overtrædelser af tilhold, og at der i denne sag er tale om ca. 50 overtrædelser.

Af artiklen fremgår følgende: ”Nu er [Klager] idømt et års ubetinget fængsel i en af danmarkshistorien mest omfattende stalking-sager.

” Det fremgår også af artiklen, at [Klager] var tiltalt for at have overtrådt loven om tilhold i 59 tilfælde, herunder et forhold om trusler på livet og et om vold, og at han blev kendt skyldig i størstedelen af disse forhold.

Pressenævnet finder, at det påklagede udsagn fremstår som Redox’ sammenfattende vurdering af omfanget af den chikane, som beskrives i artiklen med udgangspunkt i Retten i [Bynavn]s dom af [Dato] 2022, og at denne omtale derfor har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.

Nævnet udtaler ikke kritik.

-Pegida-stifter

[Klager] har klaget over, at han i artiklen omtales som stifter af Pegida, idet det ikke er korrekt.

Han har blandt andet henvist til, at han alene har haft lidt kontakt med bevægelsen omkring årsskiftet 2014-2015.

Redox ses ikke at have kommenteret dette klagepunkt.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] har stiftet den højreradikale organisation Pegida giver indtryk af, at [Klager] selv sympatiserer med nazisme og højreradikale synspunkter, hvilket kan være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].

Som sagen er oplyst for Pressenævnet, finder nævnet ikke, at Redox har dokumenteret at have haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe oplysningen om, at [Klager] har stiftet Pegida.

På denne baggrund udtaler nævnet kritik.

Det forhold, at Redox forud for offentliggørelsen af artiklen, anmodede om [Klager]s kommentar til, at mediet ville omtale ham som Pegida-stifter kan ikke føre til en anden vurdering.

-Privat vagtværn

[Klager] har klaget over, at det af artiklen fremgår, at han ville starte et privat vagtværn på [Område], idet det ikke er korrekt.

[Klager] har henvist til, at han aldrig reelt har stiftet noget vagtværn, og at der var tale om en ”småsjov” kommentar på Facebook.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ubestridt, at [Klager] har fremsat en kommentar på Facebook, som omhandlede oprettelse af et privat vagtværn.

Pressenævnet finder på denne baggrund, at Redox har haft tilstrækkeligt grundlag for at omtale, at [Klager] ville starte et privat vagtværn og udtaler ikke kritik.

Pressenævnet bemærker, at Redox har forelagt denne oplysning for [Klager], og at [Klager]s kommentarer om, at han aldrig har haft til hensigt at oprette et privat vagtværn, og at der var tale om en ”småsjov” kommentar, er gengivet i interviewet.

-[Kursus] udløste raseri

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at bortvisningen fra [Kurset] udløste raseri.

Pressenævnet lægger til grund, at Retten i [Bynavn] den [Dato] 2022 idømte [Klager] et års ubetinget fængsel for navnlig at have overtrådt tilhold, bl.a. mod [Stillingsbetegnelse] af den højskole, hvor [Klager] blev bortvist fra et [Kursus].

Pressenævnet finder, at det påklagede udsagn fremstår som Redox’ vurdering på baggrund af det forløb vedrørende [Klager]s bortvisning fra en højskoles [Kursus], som er gengivet i artiklen, og at bortvisningen var central for det forhold, at [Klager] senere fik polititilhold mod at kontakte blandt andet [Højskolen]s [Stillingsbetegnelse].

Nævnet finder, at denne omtale har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- Grænseoverskridende adfærd

[Klager] har klaget over, at Redox i artiklen citerer en artikel fra TV2 og gengiver, at [Klager] blev bortvist fra [Højskolen]s [Kursus], idet han havde haft en ”grænseoverskridende adfærd” overfor kursuslederen af [Kurset].

Pressenævnet lægger til grund, at Redox citerer fra TV2 artiklen: ”En omfattende sag om stalking er i gang – mand tiltalt for overtrædelse af tilhold 57 gange” bragt den 28. september 2022 på tv2.dk, og at denne artikel udgør en retsreportage fra sagen vedrørende [Klager]s overtrædelse af tilhold ved Retten i [Bynavn], og at artiklen gengiver, hvad der er passeret under sagens behandling ved retten, herunder hvad der i retten er fremkommet om baggrunden for bortvisningen af [Klager] fra [Kurset].

På denne baggrund finder nævnet, at denne omtale må anes for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.

Nævnet udtaler ikke kritik.

-Oplysninger om [Stillingsbetegnelse]

[Klager] har klaget over, at artiklen ikke indeholder oplysninger om, at den [Stillingsbetegelse], som bortviste [Klager], også efterfølgende er blevet smidt ud af en stor højskoleforening på grund af sagen vedrørende [Klager]s bortvisning.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Pressenævnet finder, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret at undlade oplysningen om, at den omtalte [Stillingsbetegnelse] ikke længere er aktiv i en stor højskoleforening, idet det ikke kan anses som centralt for omtalen af dommen om, at [Klager] er idømt et års ubetinget fængsel for overtrædelse af tilhold.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at han ikke er kommet til orde forud for artiklens offentliggørelse.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Det følger endvidere, at angreb og svar, hvor det er rimeligt, bør bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn.

jf. punkt A.

3 og A.

4.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet til grund, at Redox den 12. oktober 2022 kl.

15.10 sendte følgende mail til [Klager]

”Hej [Klager]

Jeg skriver til dig, da jeg arbejder på en artikel om den straffesag mod dig der netop er blevet afsluttet ved retten i [Bynavn], og hvor du er blevet dømt for en lang række overtrædelser af polititilhold vedr personkredsen omkring [Højskolen] samt en voldssag.

Du er i sagen blevet i dømt et års ubetinget fængsel, og det vil jeg gerne høre hvordan du forholder dig til?

I artiklen omtaler vi dig desuden som "pegida-stifter" efter at du i 2015 tog initiativ til at opstarte den højreradikale og racistiske Pegida-bevægelse i Danmark.

Vi omtaler ligeledes at du i 2020 udtrylte planer om at starte et privatvagtværn på [Område].

Jeg vil derfor gerne have en kommentar fra dig til disse ting hurtigst muligt.

”

[Klager] besvarede Redox’ mail kl.

17.11, hvor han bad Redox’ journalist om at ringe igen.

Pressenævnet lægger også til grund, at Redox samme dag kl.

14.57 havde sendt en sms med samme indhold som mailen gengivet ovenfor til [Klager], som [Klager] besvarede kl.

16.36, hvor han bad Redox’ journalist om at ringe.

Pressenævnet lægger samtidig ud fra sagens oplysninger til grund, at [Klager] flere gange samme eftermiddag forgæves forsøgte at kontakte Redox telefonisk, og at han kl.

23.45 samme dag på sms skrev til Redox’ journalist og gav udtryk for, at han ønskede at give sine kommentarer til artiklen telefonisk, og at det derfor måtte vente til den efterfølgende dag.

Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen om [Klager]s dom for overtrædelse af polititilhold, hans tilknytning til Pegida, og at han blev bortvist som følge af grænseoverskridende adfærd kan være skadelige, krænkende og virke agtelsesforringende for [Klager].

Oplysningerne skulle derfor forelægges for [Klager] forud for offentliggørelsen.

Pressenævnet finder, at Redox ikke i korrespondancen med [Klager] forud for publiceringen af artiklen angav en endelig svarfrist i henvendelserne efter at have tilkendegivet, at mediet gerne vil modtage det samme aften, og hvortil [Klager] havde svaret, at han gerne ville kommentere telefonisk på indholdet af forelæggelsen den efterfølgende dag.

Artiklen blev således offentliggjort uden [Klager]s kommentarer.

Det forhold, at Redox efter artiklens offentliggørelse den 13. oktober 2022 tilføjede et interview med [Klager] kl.

11 samme dag, kan ikke føre til en anden vurdering, idet nævnet finder, at omtalen ikke var af en sådan hastende karakter, at den ikke kunne afvente [Klager]s kommentarer.

På denne baggrund udtaler nævnet kritik.

Brug af billede af [Klager]

[Klager] har klaget over, at Redox i den påklagede artikel har bragt et foto af ham uden forinden at have indhentet hans samtykke hertil.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, med mindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Billedet øverst i artiklen viser [Klager] gående på en græsplæne med en øl i hånden.

I baggrunden ses en politibil og enkelte politibetjente.

Billedet er ledsaget af billedteksten ”[Klager] ses her ved Stram Kurs' demonstration i [En park] 1. maj 2021.

”

Pressenævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at billedet er taget på et offentligt tilgængeligt sted.

Det er som udgangspunkt ikke i strid med god presseskik, at medier fotograferer eller filmer personer eller virksomheder, der befinder sig på offentligt tilgængelige steder, og offentliggør billeder af denne art, selv om de pågældende ikke har samtykket hertil.

Der skal dog udvises varsomhed af hensyn til de implicerede, herunder til de sammenhænge, hvori de indgår.

Pressenævnet finder, at artiklens billede af [Klager] ikke kan betragtes som værende krænkende over for ham, ligesom billedet ikke er forvansket, og nævnet udtaler derfor ikke kritik af Redox for at have bragt billedet uden forinden at have indhentet [Klager]s samtykke hertil.

Gengivelse af interview

[Klager] har klaget over, at Redox bevidst har gengivet interviewet med ham på en måde, som får læseren til at tro, at det er [Klager], som er upræcis, og at han ikke kan tale dansk.

[Klager] har henvist til, at der flere steder mangler korrekt kommasætning, og at småord og forholdsord flere steder er udeladt.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Pressenævnet finder, at Redox ikke har overtrådt de vide rammer for redigeringsretten i gengivelsen af interviewet med [Klager].

Nævnet har lagt vægt på, at [Klager] ikke over for nævnet har anført, at interviewet indeholder ukorrekte udsagn, og at det dermed ikke fremstår forvansket, samt at interviewet og dets konkrete gengivelse ikke kan anses for at være krænkende for [Klager].

Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik.

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Redox har afvist at slette artiklen, som han mener indeholder en række ukorrekte oplysninger.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af en straffesag, hvor [Klager] i [Måned] 2022 i byretten blev idømt et års ubetinget fængsel for at overtræde tilhold.

Det er Pressenævnets opfattelse, at den påklagede artikel fra oktober 2022 på Redox.dk med omtale af domfældelsen af [Klager] for overtrædelse af tilhold, indeholder oplysninger af personfølsom karakter, der som udgangspunktet må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Det er desuden Pressenævnets opfattelse, at den del af omtalen, som nævnet har udtalt sin kritik af, hvor Redox blandt andet omtaler [Klager] som stifter af Pegida, kan anses for belastende for [Klager].

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at der ikke er tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for sletning.

Uanset, at oplysningerne i artiklen om dommen for overtrædelse af tilhold er af personfølsom karakter, finder nævnet på baggrund af sagens karakter og alvor, at det ikke kan anses for en overtrædelse af god presseskik at afvise anmodningen om at hindre tilgængeligheden af netartiklen kun godt et halvt år efter dommens afsigelse.

Nævnet finder derfor, at der ikke på det foreliggende grundlag er tungtvejende grunde, der taler for, at indholdet af artiklen er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf.

Samtidig har nævnet lagt til grund, at Redox snarest opretter et link til denne kendelse med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis omtalen fortsat er tilgængelig på redox.dk og ikke er ændret på det punkt, hvor nævnet har udtalt kritik.

Pressenævnet udtaler herefter ikke kritik af Redox for at afvise [Klager]s anmodning om sletning.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Redox at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Redox

[underrubrik]

Redox får kritik for at omtale person som Pegida-stifter og utilstrækkelig forelæggelse

[tekst]

Redox bragte i oktober en artikel, der omhandlede en person, som var blevet idømt ét års fængsel for at overtræde en række polititilhold.

I artiklen blev den dømte person blandt andet omtalt som Pegida-stifter.

Denne person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte en række ukorrekte oplysninger, herunder at det ikke var korrekt, at han havde stiftet Pegida, og at Redox ikke havde afventet hans kommentarer til omtalen af ham i artiklen, selv om han havde givet udtryk for at ville deltage i artiklen.

Pressenævnet fandt, at Redox for nævnet ikke havde dokumenteret at have haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe oplysningen om, at den dømte person havde stiftet Pegida.

Pressenævnet fandt endvidere, at Redox burde have afventet den dømte persons kommentarer til artiklens omtale af ham.

Pressenævnet kritiserer derfor Redox for at have omtalt [Klager] som Pegida-stifter og for utilstrækkelig forelæggelse.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den

påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med

Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en

forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 23. maj 2023