Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0965
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0965
Fyens Stiftstidende får ikke kritik for at afvise anonymisering og afindeksering af artikler
To personer klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende ikke ville anonymisere eller afindeksere to artikler bragt i 2017, som omhandlede personernes straffedomme for voldtægt og medvirken til voldtægt.
Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personerne, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anmodningen om anonymisering eller afindeksering.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende har afvist at anonymisere eller afindeksere artiklerne ”Dom i [Bynavn A]: 16-årig dreng skal to år i fængsel for voldtægt” og ”Meget længere tid i fængsel: 20-årig fra [Bynavn A] får hårdere straf i voldtægtssag” , som blev bragt henholdsvis den 10. januar 2017 og den 12. december 2017 af Fyens Stiftstidende på fyens.dk, idet de mener, at god presseskik derved er tilsidesat.
1 Sagsfremstilling
De påklagede artikler
Fyens Stiftstidende bragte den 10. januar 2017 artiklen ”Dom i [Bynavn A]: 16-årig dreng skal to år i fængsel for voldtægt” på fyens.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Medgerningsmand lyste med mobiltelefonen, da en kun 15 årig dreng voldtog kvinde på sofa i garage.
”
Af artiklen fremgår følgende
”16-årige [Klager 2] er tirsdag i Retten i [Bynavn A] blevet idømt to års fængsel for en voldtægt i en garage i [Bynavn A].
Han var kun 15 år, da voldtægten fandt sted.
Hans 20-årige kammerat fik en noget mildere straf for medvirken, blandt andet ved at lyse med sin mobiltelefon.
Han slipper med et år og seks måneders fængsel, hvoraf et år af retten blev gjort betinget.
Den 16-årige [Klager 2] var tiltalt for endnu en voldtægt, som gik ud over en kvinde på et stisystem i [Bynavn A].
Det blev han imidlertid frifundet for.
Den voldtægt, som han blev dømt for, foregik 9. juli 2015 om aftenen omkring klokken 21.30 og gik ud over en kvinde, som de to mænd tog med ind i garagen og lukkede porten indefra.
Her blev hun med vold presset ned på en sofa og under trusler tvunget til at have samleje med den dengang 15-årige dreng.
Kvinden blev også udsat for andre former for seksuelle krænkelser.
Mens det foregik, lyste medgerningsmanden med sin mobiltelefon, så drengen kunne se, hvad han foretog sig.
Kvinden kunne ikke forhindre overgrebet, selv om hun gentagne gange sagde nej og gjorde modstand ved at skubbe og sparke.
Den 16-årige valgte efter domsafsigelsen at tage betænkningstid, og han overvejer nu, om dommen skal ankes.
”
I slutningen af artiklen er indsat følgende note fremhævet med kursiv
”Fyens.dk skriver altid navne i sager, hvor den dømte har fået mindst et års ubetinget fængsel.
”
Fyens Stiftstidende bragte den 12. december 2017 artiklen ”Meget længere tid i fængsel: 20-årig fra [Bynavn A] får hårdere straf i voldtægtssag” på fyens.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”En ung mand, der ved Retten i [Bynavn A] blev fundet skyldig i medvirken til voldtægt, har fået en langt strengere straf i landsretten.
”
Af artiklen fremgår følgende
”Østre Landsret har skærpet straffen for den ene af to unge mænd, som byretten i januar idømte fængselsstraffe for en voldtægt i en garage [Bynavn A].
Det oplyser Statsadvokaten i [Bynavn B] på Twitter.
Den dengang 20-årige [Klager 1], som blev dømt for at have medvirket ved blandt andet at lyse med sin mobiltelefon, fik i byretten halvandet års fængsel, heraf var et år betinget.
Det blev skærpet markant af landsretten, som ændrede straffen til to års ubetinget fængsel - det samme, som den dengang 16-årige [Klager 2] blev straffet med i byretten, og som landsretten stadfæstede for [Klager 2]s vedkommende.
Voldtægten skete om aftenen den 9. juli 2015 i en garage i [Bynavn A], hvor en kvinde blev presset ned mod en sofa og med trusler tvunget til at have samleje med den dengang 15-årige dreng.
Hun blev desuden udsat for andre seksuelle krænkelser, selvom hun gentagne gange sagde nej og gjorde modstand ved at sparke og skubbe.
”
I slutningen af artiklen er indsat følgende note fremhævet med kursiv
”Fyens Stiftstidende bringer navnet på personer, der idømmes et års ubetinget fængsel eller mere.
”
Den 20. december 2022 rettede [Klager 1] og [Klager 2] henvendelse til Fyens Stiftstidende med anmodning om anonymisering eller afindeksering af artiklerne.
Fyens Stiftstidende afviste den 18. januar 2023 deres anmodning.
[Klager 1]s og [Klager 2]s klage over Fyens Stiftstidendes afvisning er modtaget i Pressenævnet den 22. januar 2023.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1]s og [Klager 2]s synspunkter
Anonymisering og afindeksering – punkt B.
8
[Klager 1] og [Klager 2] (herefter klagerne) har anført, at Fyens Stiftstidende har afvist deres anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne.
I den forbindelse har klagerne navnlig henvist til, at de i løbet af de sidste år har reflekteret over deres handlinger, som de fortryder, og har kigget indad, og at de står et helt andet sted i dag.
Klagerne er begge i gang med at tage en uddannelse.
[Klager 1] er i gang med en HTX-uddannelse, som han bliver færdig med til sommer, og [Klager 2] læser til tømrer.
Klagerne har også henvist til, at de ikke er offentlige personer, at der nu er gået fem år, siden dommene blev afsagt, og at de har afsonet deres domme og bødet for deres handlinger.
Artiklerne spænder ben for klagernes nutid og fremtid, og de bliver ofte antastet, hvor artiklerne bliver nævnt.
Ved en Google-søgning på klagernes navne fremkommer artiklerne, hvilket også påvirker deres jobmuligheder, netværksdannelse og fremtid.
Klagerne ønsker ikke at blive fastholdt i en position, som de ikke kan genkende sig selv i.
Klagerne har et ønske om at komme videre og starte på en frisk og ikke være dømt på livstid.
Klagerne har bemærket, at de er opmærksomme på sagens alvor, og at selve nyhedshistorien er relevant for offentligheden, hvorfor de ikke har anmodet om, at artiklerne skal slettes.
2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter
Anonymisering og afindeksering – punkt B.
8
Fyens Stiftstidende har fastholdt, at det er inden for rammerne af de presseetiske regler at afvise klagernes ønske om at blive anonymiseret i artiklerne, som omhandler domme for en særdeles grov voldtægt.
Det fremgår af de presseetiske regler punkt B.
8 om fjernelse af gamle oplysninger, at det ”ikke er oplagt, at mediet skal følge en dømt persons ønske om at få fjernet artikler om vedkommendes langvarige fængselsstraf for alvorlig kriminalitet”.
Landsrettens domme på to års fængsel vidner om alvoren af den voldtægt, som den ene af de to dømte i 2015 gennemførte i en garage i [Bynavn A] i samarbejde med den anden, der gjorde sig medskyldig ved at lyse med sin mobiltelefon, mens offeret blev tvunget til samleje og andre seksuelle krænkelser.
Det er Fyens Stiftstidendes opfattelse, at artiklerne om de to domme i henholdsvis byretten og landsretten har historisk værdi.
De er en del af den løbende danmarkshistorie, der bliver skrevet af redaktionen på Fyens Stiftstidende, og de er i tråd med den grundlovsbestemte ambition om åben retspleje.
Værdien af et komplet artikelarkiv, der er bevaret uden efterfølgende anonymisering af centrale oplysninger, vejer tungere end to voldtægtsdømte mænds ønske om at blive skrevet ud af et mørkt afsnit i [Bynavn A]s historie.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen.
God presseskik
Anonymisering og afindeksering – punkt B.
8
Klagerne har klaget over, at Fyens Stiftstidende har afvist deres anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne.
Generelt om punkt B.
8
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.
Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.
8.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.
8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Den konkrete sag
Artiklerne indeholder omtale af en straffesag og ankesag, hvor [Klager 2] blev idømt fængsel for voldtægt, og hvor [Klager 1] blev idømt fængsel for medvirken til voldtægt.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager 2] og [Klager 1] i januar 2017 ved Retten i [Bynavn A] blev idømt henholdsvis en ubetinget fængselsstraf på to år for voldtægt og en ubetinget fængselsstraf på et år og seks måneder, heraf et år betinget, for medvirken til voldtægt.
Nævnet lægger endvidere til grund, at Østre Landsret ved ankedom afsagt i december 2017 stadfæstede [Klager 2]s dom og skærpede [Klager 1]s straf til to års ubetinget fængsel.
Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne fra 2017 på fyens.dk med omtale af domfældelserne af klagerne indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for klagerne.
Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Fyens Stiftstidende har afvist anmodningen om at anonymisere eller afindeksere artiklerne omkring fem år efter dommens afsigelse.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået.
Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Fyens Stiftstidende for ikke at have imødekommet klagernes anmodning om at anonymisere eller afindeksere artiklerne.
Afgjort den 23. maj 2023