Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0971

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0971

Ikke kritik for at bringe redaktionel kommentar til læserbrev

JydskeVestkysten bragte i januar måned et læserbrev, der indeholdt nogle beskyldninger af faktisk karakter mod avisen.

Avisen besvarede disse i en kommentar til læserbrevet.

Skribenten bag læserbrevet klagede til Pressenævnet over, at der var bragt en kommentar med ukorrekte oplysninger til læserbrevet.

Pressenævnet fandt, at kommentaren tydeligt var angivet som chefredaktørens konkrete svar på de beskyldninger, der var fremsat i læserbrevet, og at det lå inden for mediets redigeringsret at bringe en kommentar i forlængelse af læserbrevet.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over læserbrevet ” Nyhedsformidling eller hvad?

”, bragt af JydskeVestkysten den 2. januar 2023 på jv.dk og den 4. januar 2023 i den trykte avis, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten har bragt en kommentar til hans læserbrev.

1 Sagsfremstilling

JydskeVestkysten bragte den 2. januar 2023 [Klager]s læserbrev ” Nyhedsformidling eller hvad?

” på jv.dk.

Læserbrevet blev bragt med angivelse af [Klager]s navn og adresse.

Af læserbrevet fremgår

”Læserbrev: Godt vi har JydskeVestkysten.

Så er der i hvert fald en avis, der ikke omtaler frifindelsen af [Politikeren].

For i modsætning til sådan set alle andre aviser, inklusive Avisen Danmark, har JydskeVestkysten ikke nævnt frifindelsen af [Politikeren] med et eneste ord eller en eneste linje.

Forståeligt nok, da sagen mod [Politikeren] og om [Partiet] jævnligt med respekt er omtalt i JydskeVestkysten i de sidste mange år.

En tendentiøs og nedværdigende omtale har ikke kunnet spores.

Men når nu JydskeVestkysten ikke vil omtale frifindelsen af [Politikeren], vil jeg da gerne gøre det

Den nok mest spektakulære retssag i de senere år har været anklagen mod [Politikeren] angående forhold, som han havde været involveret i i forbindelse med EU helt tilbage i 2015.

(Ved EU-valget i 2014 opnåede [Politikeren] at få 465.758 personlige stemmer.

Så mange har ingen før eller siden opnået).

Efter at en tvivlsom uvildig dommer havde dømt [Politikeren], har en fornyet retssag frikendt ham for alle anklager af et enstemmigt dommerpanel på fem medlemmer.

JydskeVestkystens milliontilskud af skatteydernes midler garanterer avisens objektive fremstilling og formidling af dagens nyheder.

JydskeVestkysten er derfor et forbillede for landets øvrige aviser, der sådan set alle får offentligt tilskud.

Den ældgamle, troværdige talemåde: ”Det stod i avisen” gælder stadig for JydskeVestkysten.

Avisens læsere bliver godt og uvildigt orienteret.

”

Læserbrevet blev i den digitale udgave den 4. januar 2023 opdateret med følgende svar fra JydskeVestkystens chefredaktør

” Svar fra chefredaktør [Chefredaktøren]

Det er en forkert påstand, [Klager] fremfører.

22. december omtalte vi på forsiden og side 6-7 i sektionen Danmark frifindelsen af [Politikeren], ligesom vi i avisen 4. januar omtalte, at anklagemyndigheden ikke anker frifindelsen.

”

JydskeVestkysten bragte den 4. januar 2023 læserbrevet ” Nyhedsformidling eller hvad?

” i den trykte avis.

Læserbrevet har samme indhold som det, der blev bragt den 2. januar 2023 i den digitale udgave.

JydskeVestkysten bragte den 5. januar 2023 følgende svar fra JydskeVestkystens chefredaktør til læserbrevet i den trykte avis

” Forkert påstand i læserbrev

Vi bragte i onsdagsavisen et læserbrev af [Klager] i [Bynavn], der skriver, at JydskeVestkysten ikke har nævnt ”frifindelsen af [Politikeren] med et eneste ord eller en linje”.

Det er en forkert påstand.

22. december omtalte vi på forsiden og side 6-7 i sektionen Danmark Frifindelsen af [Politikeren], ligesom vi i onsdagsavisen omtalte, at anklagemyndigheden ikke anker frifindelsen.

Chefredaktør [Chefredaktøren]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 31. januar 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Korrekt information og redigering

[Klager] har anført, at han i læserbrevet har skrevet om JydskeVestkystens manglende formidling af resultatet af retssagen mod [Politikeren], hvor avisen ikke havde nævnt ordet frifindelse, på trods af, at avisen forud havde omtalt sagen indgåede.

Chefredaktøren skrev herefter en kommentar til læserbrevet, og kommentaren får det til

at fremstå som om, at [Klager] er en uvederhæftig person, ligesom han bliver beskyldt for handlinger, han ikke har begået, hvilket er uacceptabelt.

[Klager] har endvidere bemærket, at det i kommentaren anførte om, at avisen omtalte frifindelsen ikke er korrekt, da dette ikke skete ved brug af ordet frifindelse, og at det endvidere skete i en anden sektion, nemlig Avisen Danmark, der af ham ikke opfattes som en del af JydskeVestkysten.

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

God presseskik

Korrekt information og redigering

JydskeVestkysten har anført, at avisen bragte læserbrevet fra [Klager], og at læserbrevet affødte, at chefredaktøren skrev et svar til den forkerte påstand i læserbrevet.

Læserbrevet blev i den trykte avis bragt på avisens debatside på bagsiden af avisens 1. sektion, og svaret fra chefredaktøren blev bragt samme sted dagen efter.

Den forkerte påstand i læserbrevet består i, at [Klager] påstår, at JydskeVestkysten ikke har omtalt frifindelsen af [Politikeren].

Han skriver, at det har været omtalt i Avisen Danmark, hvilket er korrekt, men han undlader i læserbrevet at oplyse, at Avisen Danmark, siden den blev etableret i 2017, har været en integreret del af JydskeVestkysten og 14 andre dagblade, som bringer nationale og internationale nyheder, herunder om retssagen mod [Politikeren].

Avisen Danmark er således en fast sektion af JydskeVestkysten.

Derfor er det korrekt, når avisen i kommentaren skriver, at [Klager]s påstand i læserbrevet er forkert.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Korrekt information og redigering

[Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten har kommenteret hans læserbrev, og at kommentaren indeholder ukorrekt information.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende og skadelige udsagn, jf. punkt A.

1 og A.

4.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Der er mellem parterne uenighed om, hvorvidt beskyldningerne i læserbrevet er korrekte eller ej.

Det er imidlertid Pressenævnets opfattelse, at læserbrevet indeholder beskyldninger af faktisk karakter mod JydskeVestkysten.

Da kommentaren tydeligt er angivet som chefredaktørens konkrete svar på de i læserbrevet fremsatte beskyldninger mod avisen, finder nævnet, at det ligger inden for mediets redigeringsret at bringe en kommentar fra mediet i forlængelse af læserbrevet.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 23. maj 2023