Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - sundhed - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - sundhed - ej medhold

J.nr. 22-55343

En kvinde med Aspergers Syndrom og posttraumatisk belastningsreaktion klagede til Ligebehandlingsnævnet over en region.

Hun mente, at regionen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi hun ikke måtte medbringe sin servicehund under sine indlæggelser i psykiatrien.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der i sagen var tale om indirekte forskelsbehandling af kvinden.

Nævnet vurderede dog, at den indirekte forskelsbehandling var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre øvrige patienters og personalets sundhed og sikkerhed.

Nævnet vurderede desuden, at regionen havde løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen var nødvendig og proportional.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke måtte medbringe sin servicehund under sine indlæggelser i psykiatrien i den indklagede region.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager ikke måtte medbringe sin servicehund under sine indlæggelser i psykiatrien i den indklagede region.

Sagsfremstilling

Klager er diagnosticeret med Aspergers Syndrom og posttraumatisk belastningsreaktion.

Klager har en servicehund.

Af servicehundsbevillingen fremgår blandt andet

” […] Vi har lagt vægt på at servicehundekonsulenten [navn] fra Servicehundeforeningen har vurderet

Formålet med bevillingen er, at du bliver så selvstændig, at du med tid kan fuldfører din HF, deltage i sociale begivenheder med jævnaldrende, tage en uddannelse og på sigt blive i stand til at bo selvstændigt, handle ind alene og tage offentligt transport.

[…] ”

Klager har for nævnet oplyst, at hun gentagne gange er blevet afvist i at medbringe sin servicehund i psykiatrien i den indklagede region.

Af patientjournal om klager fremgår

” AOP by Læge [navn] at 11-10-2022 9:19

Vil for enhver pris have sin servicehund med ved evt.

indlæggelse ligesom på […] åbent afs., men dette kan desværre ikke komme på tale - det er undersøgt både for åben og lukket afdeling.

Pt.

har meget svært ved dette.

… Pt.

er tilbudt en frivillig indlæggelse, men modsætter sig dette, fordi hun hverken kan have servicehunden med på lukket eller åben afdeling på [indklagede].

[…].

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 27. november 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager kan ikke modtage sin livsnødvendige behandling uden sin servicehund.

¬¬Afvisningen af klagers servicehund har medført en forværring i klagers sundhedstilstand, herunder en øget risiko for selvskadende adfærd og selvmordshandlinger.

¬¬Klager har forståelse for, at der har været en halvanden dag under en indlæggelse, hvor klager ikke har været i stand til at tage sig af sin servicehund på grund af den tilstand, som klager befandt sig i.

Klager har dog alle andre dage under sine indlæggelser været fuldstændig i stand til at tage sig af sin servicehund.

En servicehund er i øvrigt trænet af godkendte servicehundetrænere til blandt andet at være rolig og til at udføre nytteopgaver.

Den bliver ikke stresset af urolighed.

Klagers servicehund er meget rolig.

Den gør ikke og opsøger eller forstyrrer ikke andre patienter og medarbejdere.

Den er trænet på samme professionelle niveau som en politihund, og den bliver trænet i at ignorere udefrakommende indtryk.

Klager har ansvaret for sikkerheden for klagers servicehund under en indlæggelse.

Hvis en medpatient er i så dårlig forfatning, at der er risiko for, at vedkommende kunne gå til angreb på klagers servicehund, er det at betragte som om, at patienten ville gå til angreb på klager.

Klagers servicehund er en forlængelse af klagers person, når den er på arbejde.

Når klager begår sig i butikker, uddannelsesinstitutioner, lufthavne og lignende er klagers behov for sin servicehund altid blevet vægtet højere end hensynet til omgivelserne.

Klager har også mulighed for at medbringe sin servicehund på mange somatiske hospitalsafdelinger, hvor klager bliver mødt med stor forståelse.

Klagers behov for sin servicehund under en indlæggelse er altid blevet vægtet højere end risikoen for allergi, angst, hygiejne m.v.

Klager adskiller sig fra en gennemsnitlig patient på en lukket psykiatrisk afdeling derved, at klager har været tilknyttet psykiatrien i mange år.

Klager er derfor velkendt på sin faste hospitalsafdeling, hvor klager kender rammerne og respekterer personalet og de øvrige patienter.

Klager er ikke i en ny akut tilstand, når klager bliver indlagt.

Formålet med klagers indlæggelser er ro og stabilisering, så klager bedst muligt kan komme tilbage til sin hverdag i eget hjem.

Det kræver flere ressourcer for indklagede at behandle klager, når klager ikke må medbringe sin servicehund, da klagers indlæggelsesperiode forlænges med en tung og ressourcekrævende behandling.

Hvis klager har sin servicehund med under en indlæggelse, vil det frigive ressourcer for indklagede, da klagers servicehund overtager størstedelen af personalets rolle.

Klagers behandling kan ikke foregå på åbne psykiatriske afdelinger, da klager har behov for de lukkede psykiatriske afdelingers rammer og behandlingsmuligheder.

Klager har behov for korte og intensive indlæggelser, og denne behandlingsform findes kun på lukkede psykiatriske afdelinger.

Klager har aldrig bedt indklagede om at gå tur med klagers servicehund.

Klager har næsten altid udgang med følge under sine indlæggelser, hvilket indebærer, at klager må gå ture sammen med en anden person.

Klager kan i den forbindelse få hjælp af sine kontaktpersoner, familie og venner til at gå tur med klagers servicehund sammen med klager.

Klager går turene selv, når klager har udgang alene.

Et løsningsforslag kunne eventuelt være, at klager får tilbudt gåture med personalet en halv time tre gange om dagen.

Hvis klager ikke har sin servicehund ved sin side, har klager i stedet behov for at have én til én personalekontakt hele døgnet, da klagers tilstand ellers forværres.

Klagers tilstand kan ikke lindres med medicin.

Hvis klager ikke kan blive indlagt med sin servicehund i forebyggende tilstand, betyder det, at klager ikke opsøger indlæggelse i tide.

Klager kan derfor være nødsaget til at blive indlagt ved hjælp af politi, ambulance og tvang, hvilket er traumatiserende for klager.

Indklagede har for nævnet oplyst, at psykiatrien har udarbejdet interne retningslinjer, som er fastsat ud fra institutionens behov og drift.

Ifølge disse retningslinjer er det som udgangspunkt ikke muligt at medbringe hunde, herunder servicehunde, under indlæggelse på intensive afsnit og i akutsøjlen .

I den forbindelse må der særligt henses til, at der kan være uro og uforudsigelighed på disse afsnit, som gør disse retningslinjer nødvendige af hensyn til andre medpatienter, personale og hundens sikkerhed.

Der skal endvidere tages hensyn til, at der på disse afsnit er tale om patienter med akut behov for intensiv pleje og behandling, og som er særligt psykisk sårbare.

Der kan desuden være hygiejnemæssige udfordringer, herunder at der kan være risiko for allergi.

I forlængelse heraf er der ikke er nogen, som har mulighed for at sikre hundens behov, som gåture og forplejning, da ejeren grundet sin psykiske tilstand er indlagt på et intensivt afsnit.

Ved indlæggelse på åbne afsnit skal der foretages en konkret vurdering af muligheden for at medbringe servicehund ved indlæggelse.

Denne vurdering må i høj grad inddrage ovenstående hensyn, samt øvrige praktiske hensyn.

I vurderingen skal således blandt andet inddrages hensyn til personale, medpatienter, muligheden for at patienten selv kan passe hunden, at patienten kan få en stue tæt på udgangen med henblik på, at hunden ikke skal igennem afsnittet mv. Der vil således være tilfælde, hvor det af ovenstående grunde ikke er muligt at medbringe servicehunde ved indlæggelse på åbne afsnit.

Den pågældende afvisning må på den baggrund anføres at være objektivt begrundet i saglige formål, som er både nødvendige og proportionale for at opnå formålene.

I forlængelse af den konkrete klage har indklagede igangsat et arbejde med at udarbejde generelle retningslinjer for medbringelse af service- og førerhunde i psykiatrien hos indklagede.

Dette arbejde er igangsat med henblik på at sikre mere åbenhed omkring mulighederne for, at medbringe en service- eller førerhund i forbindelse med en ambulant behandling eller ved indlæggelse på åbne eller lukkede (intensive) akutmodtagerafsnit i psykiatrien.

Det er på den baggrund et ønske, at retningslinjerne skal være tilgængelige for patienterne for eksempel via hjemmesiden, så de kan orientere sig på forhånd om, hvad der lægges vægt på, når det skal vurderes, om en service- eller førerhund kan medbringes i den konkret situation.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Handicap

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager er diagnosticeret med Aspergers Syndrom og posttraumatisk belastningsreaktion.

Det fremgår videre, at klager er bevilliget en servicehund med det formål, at klager kan fuldføre sin uddannelse, deltage i sociale begivenheder og på sigt blive i stand til at bo selvstændigt, samt handle ind og tage offentligt transport.

Nævnet vurderer herefter, at det er godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Faktiske omstændigheder

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager har for nævnet oplyst, at hun gentagne gange er blevet afvist i at medbringe sin servicehund under sine indlæggelser i psykiatrien.

Klager har oplyst, at hendes behandling ikke kan foregå på åbne afdelinger, da hun har behov for korte og intensive indlæggelser på lukkede afdelinger.

Ifølge indklagedes retningslinjer er det som udgangspunkt ikke muligt at medbringe hunde, herunder servicehunde, under indlæggelse på intensive afsnit og i akutsøjlen.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, idet hun blev stillet ringere end andre som følge af, at hun ikke kunne medbringe sin servicehund under sine indlæggelser.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har anført, at psykiatriens retningslinjer for så vidt angår intensive afsnit og akutsøjlen er begrundet i et hensyn til patienters og personales sikkerhed.

Indklagede har oplyst, at der på disse afsnit er patienter med akut behov for intensiv pleje og behandling, og som er særligt psykisk sårebare.

Indklagede har videre anført, at man i forlængelse af den konkrete klage har igangsat et arbejde med at udarbejde generelle retningslinjer for medbringelse af service- og førerhunde i psykiatrien, herunder på åbne eller lukkede (intensive) akutmodtagerafsnit.

Nævnet vurderer på den baggrund, at den indirekte forskelsbehandling af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre øvrige patienters og personalets sundhed og sikkerhed.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen af klager var nødvendig og proportional.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

a)

at du har et reelt og væsentligt afhjælpningsbehov, som gør det nødvendigt for dig at have en fuldt specialtrænet servicehund.

b)

at du er i stand til at drage omsorg for en servicehund, og at du kan handle på dens behov.

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1-2, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde