Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0940

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0940

Frihedsbrevet får ikke kritik for omtale af lukning af lokalradio

Frihedsbrevet bragte i december 2022 en artikel om en lokalradio, der fik inddraget deres sendetilladelse.

Frihedsbrevet omtalte i den forbindelse en straffesag mod en af de personer, der stod bag radioen.

Et bestyrelsesmedlem klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at mediet havde optaget en telefonsamtale med hende og anvendt indholdet i artiklen, selv om hun ikke havde indvilget i at deltage i et interview.

Pressenævnet fandt, at omtalen havde dækning i faktiske forhold, herunder i en afgørelse fra Radio og tv-nævnet og i en straffedom, og udtalte derfor ikke kritik.

Nævnet kritiserede heller ikke brugen af lydoptagelsen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Pædofilskandale lukker statsstøttet dansktop-radio: Bestyrelsen dækkede over gerningsmanden ”, bragt den 1. december 2022 på frihedsbrevet.dk og på Facebook, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, og at mediet har anvendt en skjult lydoptagelse af hende uden hendes tilladelse.

1 Sagsfremstilling

Frihedsbrevet bragte den 1. december 2022 artiklen ” Pædofilskandale lukker statsstøttet dansk-top-radio ” på frihedsbrevet.dk.

Der er i artiklen indsat en illustration af tre personer, der står foroverbøjet og stikker deres hoveder i jorden.

Af artiklen fremgår

”I den lille by [Bynavn A] i [Bynavn B] Kommune har der indtil for en uge siden ligget en radiostation, [Radiokanalen], der har sendt 18 timers FM-radio om ugen siden slutningen af 2018.

Radioen skulle være for “alle grupper med interesse for oldies og dansktop/pop”, og på den dansktop-drejede radiokanal, der med deres egne ord var “[Landsdel]s bedste nærradio”, kunne man høre nyheder fra [Bynavn C] og [Bynavn B] Kommune og programmer som Go’ formiddag, Ugens opskrift, Det bare dansktop, Fyraftens musik, Country, Hit it, Lille fredag og Fredagsguf.

Men nu er eventyret slut.

“Grundet visse omstændigheder har vi på [Radiokanalen] været nødsaget til at lukke og slukke.

Der vil IKKE blive kommenteret på noget fra vores side,” står der, når man går ind på hjemmesiden i dag.

Frihedsbrevet kan nu fortælle, hvad det er for “visse omstændigheder”, der har ført til, at radioen nu er blevet lukket.

Det viser sig, at den lille lokalradio i [Landsdel] har dækket over, at en af radioens stiftere i 2021 blev dømt for pædofili og lige nu sidder i fængsel.

Det havde de bare ikke sagt til nogen.

En dansktop-drøm

Det var en af de glædelige nyheder, man kunne læse i den [Landsdel] lokalavis [Avisnavn] lillejuleaften 2018.

[Radiokanalen] havde været i luften i en lille uge, og de to bagmænd, [Person 1] og [Person 2], gav opløftende citater til journalistens blok.

“Vi har længe gået og sagt til hinanden i spøg, at det kunne være rigtig sjovt at have vores egen radiokanal,” fortalte [Person 2], der havde hørt fra en ven, at der var kommet nye sendetider i udbud.

“Og så slog vi til, fordi lokalradio er så hyggeligt at lave,” forklarede han.

“Nærradio spreder sig i æteren over [Bynavn A],” hed artiklen, og [Person 1] og [Person 2] havde taget hul på en drøm.

[Person 2] havde lavet radio i syv år og var dansktop-musiker på siden.

[Person 1] var den ældste og havde 27 års erfaring med lokalradio.

De to radiostiftere og værter havde inviteret lokalsprøjten hjem i privaten, der nu også var blevet til et statsstøttet radiostudie.

Dem havde de to af, for begge deres huse havde fået indrettet et studie, og i dag var det [Person 1]s hus, der var scenen for mødet med pressen.

Missionen var at spille forskellig slags musik og for eksempel have et program med ungdomsmusik, der hed Teenagehjørnet.

“Ud over det har vi også programmer, der satser på musik fra Danmark, Sverige og Tyskland, og nogle, der spiller musik fra den legendariske Radio Luxembourg, som var populær i 1970’erne,” sagde [Person 2] til [Avisnavn].

“Den yngste, vi har med, er 14 år, og jeg er den ældste, der er på pension, men det er godt, at vi også har unge værter med,” sagde [Person 1].

[Radiokanalen] gik i luften med seks værter, hvoraf tre af dem også udgjorde bestyrelsen.

De næste par år sendte de lokalradio til sønderjyderne i 18 timer om ugen og blev holdt oven vande af et statsligt tilskud på godt 130.000 skattekroner om året.

Men i februar 2021 døde [Person 1], og [Person 2], der indtil nu havde været næstformand, blev rykket op som bestyrelsesformand.

Og herfra begyndte radioeventyret at få en langt mere dyster klang, for det viste sig lige så langsomt, at radioen længe havde gået og holdt på en hemmelighed.

To års fængsel

1. september 2021 havde [Radiokanalen] afleveret en ansøgning om driftstilskud.

Her skulle de angive, om ledende medarbejdere eller bestyrelsesmedlemmer hos radioen havde verserende sager ved domstolene.

Det svarede radioen klart nej til.

Hvad ingen vidste, heller ikke modtageren af ansøgningen, Radio- og tv-nævnet, var, at underskriveren på ansøgningen, den officielle formand, dagen efter skulle i fængsel.

Senere samme måned blev der klaget over radioen.

En anonym person skrev til Radio- og tv-nævnet, at der foregik nogle ting på [Radiokanalen], som nævnet blev nødt til at kigge på.

Personen gjorde opmærksom på, at bestyrelsesformanden havde modtaget en fængselsdom for seksuelle overgreb.

Den i dag [Aldersangivelse] [Person 2] blev i foråret 2021 dømt for fire forhold fra 2019, der handler om seksuelle overgreb mod børn og besiddelse af børnepornografisk materiale.

Han modtog en dom på to års fængsel, som han stadig afsoner.

Frihedsbrevet er i besiddelse af sagens dombog og retsbog, ligesom vi også har været i kontakt med ofrenes forældre.

Sagens detaljer skal ikke uddybes her.

Ikke en radio-sag

[Radiokanalen] ønsker ikke at medvirke i denne artikel.

Men ifølge Frihedsbrevets oplysninger vidste radioens bestyrelse, der består af tre personer og en suppleant, at [Person 2] var blevet anklaget og dømt.

[Person 2] havde været ærlig og åben om sagen, og bestyrelsen mente ikke, at dommen havde nogen relevans for at drive radio.

De var blevet enige med [Person 2] om, at det var en privat sag, som der ikke var nogen grund til at oplyse om.

Den person, der har henvendt sig til Radio- og tv-nævnet, er en, de udmærket kender på radioen, og en, som vil dem det ondt, siger de.

De mener også, at personen blander tingene sammen.

[Person 2] var nemlig slet ikke bestyrelsesformand, selvom han var underskriver på ansøgningen om driftstilskuddet.

Han hjalp bare radioen med at søge tilskud.

Bestyrelsen så heller ikke noget problem i, at [Person 2] kunne beholde sin tjans som studievært.

Skru ned

Selvom [Radiokanalen] altså ikke mener, at der skulle være noget i vejen for, at [Person 2] fortsatte som studievært og bestyrelsesmedlem, ser Radio- og tv-nævnet anderledes på den sag.

De mener tilsyneladende ikke, at de kan holde hånden under en radiokanal, der bevidst undlader at oplyse, at bestyrelsesformanden har modtaget dom for seksuelle overgreb på børn og besiddelse af børnepornografisk materiale.

I sidste uge, den 24. november 2022, modtog [Radiokanalen] en skrivelse fra Radio- og tv-nævnet, der bad dem slukke for radioen.

Frihedsbrevet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra [Person 2].

”

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra Frihedsbrevet modtaget Radio- og tv-nævnets afgørelse om inddragelse af programtilladelse af 6. oktober 2022 i anonymiseret form, hvoraf følgende blandt andet fremgår

”Sammendrag

Radio og tv-nævnet har på baggrund af en henvendelse, hvori der gøres opmærksom på forhold vedrørende bestyrelsen i [anonymiseret] iværksat et tilsyn med foreningens bestyrelse, samt programvirksomhed.

Radio- og tv-nævnet har nu taget stilling i sagen og truffet afgørelse om, at der skal ske fuld og endelig inddragelse af [anonymiseret] programtilladelse til ikkekommerciel lokalradio.

Radio- og tv-nævnet har ved sin afgørelse bl.a. lagt vægt på, at foreningen har tilvejebragt urigtige oplysninger til nævnet gentagende gange, samt af grov karakter.

Desuden har nævnet truffet afgørelse om at påtale foreningens manglende overholdelse af krav til programvirksomhed.

”

Pressenævnet har fra Frihedsbrevet modtaget den i artiklen omtalte byretsdom, som blev afsagt af Retten i [Bynavn D] den 4. marts 2021, hvor [Person 2] blev idømt fængsel i 2 år.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 8. december 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at artiklen indeholder ukorrekte påstande og løgne og har henvist til en række passager i artiklen.

- udsagnene i artiklen om, at bestyrelsen dækkede over nogen og holdt hemmeligheder

[Klager] har anført, at følgende uddrag fra overskriften ikke er korrekt

”Bestyrelsen dækkede over gerningsmanden”

og at følgende uddrag fra brødteksten ikke er korrekt

”Det viser sig, at den lille lokalradio i [Landsdel] har dækket over, at en af radioens stiftere i 2021 blev dømt for pædofili og lige nu sidder i fængsel.

Det havde de bare ikke sagt til nogen.

[…]

”Og herfra begyndte radioeventyret at få en langt mere dyster klang, for det viste sig lige så langsomt, at radioen længe havde gået og holdt på en hemmelighed.

”

Udsagnene er ikke korrekte, da bestyrelsen ikke dækkede over nogen, da der ikke var tale om en bestyrelsespost, men om en studievært.

Herudover havde radioen ingen hemmeligheder, da der var tale om en privat sag for [Person 2], der havde trukket sig som bestyrelsesmedlem i februar 2021.

- oplysningerne om bestyrelsens medlemmer

[Klager] har videre anført, at der i artiklen er ukorrekte oplysninger om bestyrelsens medlemmer og formand og har blandt andet henvist til følgende uddrag fra artiklen

” […] den officielle formand”

[…]

Personen gjorde opmærksom på, at bestyrelsesformanden havde modtaget en fængselsdom for seksuelle overgreb.

”

Efter [Person 1] afgik ved døden, tiltrådte [Person 2] som formand for bestyrelsen.

Den 23. februar 2021 var der generalforsamling, hvor [Klager] og en anden person trådte ind i bestyrelsen som henholdsvis formand og næstformand.

[Person 3] fortsatte som kasserer og [Person 2] fratrådte.

Da både [Klager] og den anden valgte person var nye medlemmer af bestyrelsen, indvilligede [Person 2] i at hjælpe dem.

[Person 2] har således ikke været medlem af bestyrelsen siden den 23. februar 2021, hvor [Klager] blev formand, og han var det derfor heller ikke, da han i marts 2021 blev dømt.

[Klager] har oplyst, at [Person 2] ankede dommen, men frafaldt anken i juli 2021.

Da der blev ansøgt om driftstilskud, var [Person 2] ligeledes heller ikke bestyrelsesmedlem, men han hjalp [Klager] med at løse opgaven.

[Person 2] kom i den forbindelse ved en fejl til at benytte sit private NemID, da han underskrev ansøgningen i stedet for at bruge [Klager]s.

- oplysningerne om straffelovsovertrædelse og kontakt med ofrenes forældre

[Klager] har anført, at følgende uddrag fra artiklen om [Person 2] indeholder ukorrekt information

”[…] besiddelse af børnepornografisk materiale.

”

[…] ligesom vi har været i kontakt med ofrenes forældre.

”

[Klager] har anført, at [Person 2] aldrig har været i besiddelse af børnepornografisk materiale, og at det derimod er bevist, at han ikke havde det.

Herudover er det ikke korrekt, at Frihedsbrevet har været i kontakt med ofrenes forældre, da disse er flyttet og ikke står nævnt nogen steder.

- oplysninger om forsøgt kontaktet [Person 2]

Det ikke er korrekt, at Frihedsbrevet har forsøgt at få kontakt med [Person 2], som det fremgår af artiklen

”Frihedsbrevet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra [Person 2].

”

[Klager] har talt med [Person 2], som over for hende har oplyst, at Frihedsbrevet ikke har forsøgt at kontakte ham.

Brug af lydoptagelse og interview

[Klager] har anført, at hun, efter at være blevet kontaktet af en journalist i en Messenger-besked på Facebook, kontaktede journalisten telefonisk for at høre, hvad journalisten ville spørge om.

Hun gjorde det i den forbindelse klart for journalisten, at hun ikke ville give tilladelse til noget som helst, før journalisten havde forklaret, hvad hun ville spørge om.

Dette indvilligede journalisten i, og de talte sammen, indtil journalisten tilkendegav, at hun havde materiale nok til sin artikel.

Her blev [Klager] sur, idet hun ikke havde indvilget i et interview, men derimod sagt klart nej til et interview og ikke havde givet tilladelse til, at det, de havde talt om, kunne bruges af journalisten.

Journalisten havde endvidere ikke oplyst [Klager] om, at samtalen blev optaget.

[Klager] har vidner på, at hun afviste at medvirke i et interview, at hun afviste at blive citeret, at hun afviste al brug af materiale, at hun afviste, at mediet kunne bringe navne, og hvad journalisten ellers kunne finde på at bruge.

[Klager] begrundede dette over for journalisten med, at [Person 2] havde udstået sin straf, at radioen var lukket, og at ingen andre på radioen ville give tilsagn til artiklen.

Alligevel er [Klager] citeret indirekte i artiklen på trods af, at hun ikke har givet Frihedsbrevet tilladelse til at bringe artiklen.

[Klager] har anført, at hun indirekte er citeret i hele artiklen, og særligt i følgende uddrag

” Ikke en radio-sag

[Radiokanalen] ønsker ikke at medvirke i denne artikel.

Men ifølge Frihedsbrevets oplysninger vidste radioens bestyrelse, der består af tre personer og en suppleant, at [Person 2] var blevet anklaget og dømt.

[Person 2] havde været ærlig og åben om sagen, og bestyrelsen mente ikke, at dommen havde nogen relevans for at drive radio.

De var blevet enige med [Person 2] om, at det var en privat sag, som der ikke var nogen grund til at oplyse om.

Den person, der har henvendt sig til Radio- og tv-nævnet, er en, de udmærket kender på radioen, og en, som vil dem det ondt, siger de.

De mener også, at personen blander tingene sammen.

[Person 2] var nemlig slet ikke bestyrelsesformand, selvom han var underskriver på ansøgningen om driftstilskuddet.

Han hjalp bare radioen med at søge tilskud.

Bestyrelsen så heller ikke noget problem i, at [Person 2] kunne beholde sin tjans som studievært.

Skru ned

[…]

I sidste uge, den 24. november 2022, modtog [Radiokanalen] en skrivelse fra Radio- og tv-nævnet, der bad dem slukke for radioen.

”

2.2 Frihedsbrevets synspunkter

Korrekt information

Frihedsbrevet har indledningsvist anført, at der ikke er faktuelle fejl i artiklen og har henvist til, at al dokumentation fremgår af Radio- og tv-nævnets afgørelse af 6. oktober 2022.

- udsagnene i artiklen om, at bestyrelsen dækkede over nogen og holdt hemmeligheder

Frihedsbrevet har anført, at det hele fremgår af Radio- og tv-nævnets afgørelse af 6. oktober 2022.

Afgørelsen er anonymiseret, men [Klager] bekræftede over for Frihedsbrevet, at afgørelsen omhandler [Radiokanalen], hvilket også bekræftes af flere af hinanden uafhængige kilder.

Klagepunkterne fra [Klager] står således i modstrid med det, der fremgår af afgørelsen.

- oplysningerne om bestyrelsens medlemmer

Den forklaring, som [Klager] har anført i klagen, er den samme, som [Radiokanalen] har givet over for Radio- og tv-nævnet, og som også er gengivet i artiklen.

Dette ændrer dog ikke på, at det af afgørelsen fra Radio- og tv-nævnet fremgår, at nævnet er blevet misledt, og at nævnet ikke var blevet orienteret om de påståede ændringer i bestyrelsen.

Ifølge Radio- og tv-nævnet var [Person 2] formand, da han den 1. september 2021 ansøgte om driftstilskud, dagen inden han skulle i fængsel, ligesom han ifølge nævnet har været kontaktperson på alle ansøgninger.

Herudover fremgår det af afgørelsen fra Radio- og tv-nævnet, at foreningen konsekvent svarede ”nej” til spørgsmålet om, hvorvidt et bestyrelsesmedlem eller en ledende medarbejder havde en verserende sag hos domstolene til trods for, at [Person 2] havde været åben omkring det.

[Person 2] var således officielt både bestyrelsesmedlem og ledende medarbejder.

Såfremt man lægger [Klager]s forklaring om ændringen i bestyrelsessammensætningen til grund, ændrer det ikke på, at [Person 2] stadig ville være at betragte som en ledende medarbejder, da han var stifter, radiovært og ansøger af driftstilskud.

- oplysningerne om straffelovsovertrædelse og kontakt med ofrenes forældre

Frihedsbrevet har henvist til, at det fremgår af dom afsagt den 4. marts 2021 af Retten i [Bynavn D], at [Person 2] blandt andet er dømt for at være i besiddelse af børnepornografisk materiale.

I forhold til [Klager]s klage over, at det ikke er korrekt, at Frihedsbrevet har været i kontakt med forældrene til ofrene, har Frihedsbrevet anført, at det, at de omtalte forældre ikke er nævnt i artiklen, ikke er ensbetydende med, at mediet ikke har været i kontakt med dem og har i øvrigt anført, at mediet ikke ønsker at oplyse, hvem mediet har talt med uden for citat i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen.

- oplysninger om forsøgt kontaktet [Person 2]

Frihedsbrevet har forsøgt at komme i kontakt med [Person 2], og to døgn før artiklens udgivelse kontaktede mediet hans advokat, som oplyste, at han ikke kunne hjælpe Frihedsbrevet med at blive sat i kontakt med [Person 2].

Frihedsbrevet tog herefter kontakt til kriminalforsorgen og fik herigennem sendt et elektronisk brev den 29. november 2022 og fik samme dag kl.

15:15 en kvittering på, at brevet var blevet ekspederet.

Frihedsbrevet har til Pressenævnet indsendt brevet, der via kriminalforsorgen blev fremsendt til [Person 2].

[Person 2] besvarede imidlertid ikke henvendelsen fra Frihedsbrevet.

Mediet har herudover været i kontakt med [Person 2]s kone, [Person 3] inden artiklens udgivelse.

Hun oplyste, at hun havde talt med [Person 2] om artiklen, og at han ikke ville have artiklen bragt, ligesom han ikke ville nævnes ved navn.

Frihedsbrevet har til dette bemærket, at mediet har valgt ikke at respektere dette ønske på grund af forbrydelsens karakter og fængselsdommens længde.

Brug af lydoptagelse og omtale i artiklen

Frihedsbrevet har anført, at journalisterne klart og tydeligt har præsenteret sig som journalister, da de henvendte sig til [Klager], og at man ikke som journalist skal oplyse om, at samtalen optages, og slet ikke i en situation som denne, hvor der ikke er bragt lydklip fra samtalerne.

Det var først efter det første lange interview, som en journalist havde med [Klager], at hun vendte tilbage og oplyste, at hun ikke ville citeres.

Dette ønske imødekom Frihedsbrevet, da hendes udtalelser ikke var afgørende for historien.

Frihedsbrevet har til dette bemærket, at mediet principielt var i sin gode ret til at bringe citater fra det fulde interview.

Både fordi [Klager] var bestyrelsesformand i den lukkede radio, men også fordi man ikke bare kan besvare spørgsmål til en journalist og derefter trække sin medvirken tilbage.

Frihedsbrevet kan i øvrigt ikke genkende [Klager]s bemærkninger om, at hun skulle have tilkendegivet, at hun ville høre spørgsmålene, før hun gav tilladelse til interview.

De informationer, som [Klager] gav til journalisten, er der gjort brug af i artiklen, da det var væsentligt for historien at få den lukkede radios synspunkter bragt, og oplysningerne bekræftes endvidere i afgørelsen fra Radio- og tv-nævnet, hvor bestyrelsesformandens position fremgår.

I forhold til det af [Klager] anførte om, at hun ikke har givet tilladelse til omtalen, har Frihedsbrevet anført, at sagen har offentlig interesse, da der er tale om en statsstøttet radio, der blev lukket ned på et opsigtsvækkende grundlag, nemlig en hidtil hemmeligholdt straffesag.

Frihedsbrevet har bragt gerningsmandens navn, fordi han har fået en lang straf på to år og på grund af sagens grove karakter.

For at beskytte ofrene for forbrydelserne har Frihedsbrevet i artiklen undladt at bringe detaljer om forbrydelserne.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Kompetence Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarsloven § 43, stk. 1, at Pressenævnet træffer afgørelser i sager om, ”hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der i strid med god presseskik, jf. § 34”.

Frihedsbrevets Facebook-side er ikke anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3, og der er derfor ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.

Klagen over Frihedsbrevets Facebook-side hører således ikke under nævnets kompetence.

Klagen realitetsbehandles herefter alene for så vidt angår omtalen bragt på frihedsbrevet.dk.

Klageberettigelse

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det for hold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen er indgivet af [Klager], der klager på egne vegne.

Klagen ses ikke indgivet på vegne af andre af de i omtalen nævnte personer.

Klagen behandles derfor alene i forhold til [Klager].

God presseskik

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder en række ukorrekte oplysninger.

Frihedsbrevet har heroverfor anført, at oplysningerne i artiklen er korrekte og fremgår af Radio- og tv-nævnets afgørelse af 6. oktober 2022.

Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at nævnet har lagt til grund, at Radio- og tv-nævnets afgørelse af 6. oktober 2022 om inddragelse af programtilladelsen omhandler [Radiokanalen], hvilket ikke er bestridt af klager.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A.

1, A.

3 og A.

6.

- udsagnene i artiklen om, at bestyrelsen dækkede over nogen og holdt hemmeligheder

[Klager] har klaget over, at det ikke er korrekt, at der er blevet dækket over nogen eller holdt hemmeligheder.

Af artiklens overskrift fremgår

”Pædofilskandale lukker statsstøttet dansktop-radio: Bestyrelsen dækkede over gerningsmanden”

Af artiklen fremgår

” Men i februar 2021 døde [Person 1], og [Person 2], der indtil nu havde været næstformand, blev rykket op som bestyrelsesformand.

Og herfra begyndte radioeventyret at få en langt mere dyster klang, for det viste sig lige så langsomt, at radioen længe havde gået og holdt på en hemmelighed.

”

På baggrund af sagens oplysninger finder Pressenævnet, at oplysningerne om, at bestyrelsen dækkede over gerningsmanden, og at radioen havde holdt på en hemmelighed, fremstår som Frihedsbrevets vurdering, der har dækning i de faktiske forhold.

Pressenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af afgørelsen fra Radio- og tv-nævnet af 6. oktober 2022, at radioen i deres høringssvar til Radio- og tv-nævnet blandt andet oplyste, at foreningen var bekendt med straffelovsovertrædelsen, og at nævnet i sin vurdering har anført, at dette burde have været meddelt nævnet.

Pressenævnet finder på baggrund af sagens oplysninger endvidere, at formuleringen af overskriften og omtalen i brødteksten ikke udgør en tilsidesættelse af de presseetiske regler.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- oplysningerne om bestyrelsens medlemmer

[Klager] har klaget over, at artiklens oplysninger om, at [Person 2] var en del af bestyrelsen, da han blev dømt, og da der blev søgt om driftstilskud, ikke er korrekte.

Af artiklen fremgår

”To års fængsel

1. september 2021 havde [Radiokanalen] afleveret en ansøgning om driftstilskud.

Her skulle de angive, om ledende medarbejdere eller bestyrelsesmedlemmer hos radioen havde verserende sager ved domstolene.

Det svarede radioen klart nej til.

Hvad ingen vidste, heller ikke modtageren af ansøgningen, Radio- og tv-nævnet, var, at underskriveren på ansøgningen, den officielle formand, dagen efter skulle i fængsel.

Senere samme måned blev der klaget over radioen.

En anonym person skrev til Radio- og tv-nævnet, at der foregik nogle ting på [Radiokanalen], som nævnet blev nødt til at kigge på.

Personen gjorde opmærksom på, at bestyrelsesformanden havde modtaget en fængselsdom for seksuelle overgreb.

[…]

De mener også, at personen blander tingene sammen.

[Person 2] var nemlig slet ikke bestyrelsesformand, selvom han var underskriver på ansøgningen om driftstilskuddet.

Han hjalp bare radioen med at søge tilskud.

Bestyrelsen så heller ikke noget problem i, at [Person 2] kunne beholde sin tjans som studievært.

”

På baggrund af sagens oplysninger finder Pressenævnet, at oplysningerne om, at [Person 2] var en del af bestyrelsen, og at det var ham, der var underskriver på ansøgningen, har dækning i de faktiske forhold.

Pressenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af afgørelsen fra Radio- og tv-nævnet af 6. oktober 2022, at nævnet har vurderet, at foreningen, der står bag [Radiokanalen], har svigtet sin forpligtelse til at meddele og få godkendt ændringer i bestyrelsen flere gange.

Pressenævnet finder på den baggrund, at omtalen ikke udgør en tilsidesættelse af de presseetiske regler.

Nævnet bemærker, at [Radiokanalen]s bestyrelses bemærkninger til omtalen er gengivet i artiklen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- oplysningerne om straffelovsovertrædelse og kontakt med ofrenes forældre

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information om, at [Person 2] skulle have været i besiddelse af børnepornografisk materiale, og at Frihedsbrevet skulle have været i kontakt med ofrenes forældre.

Af artiklen fremgår

Den i dag [Aldersangivelse] [Person 2] blev i foråret 2021 dømt for fire forhold fra 2019, der handler om seksuelle overgreb mod børn og besiddelse af børnepornografisk materiale.

Han modtog en dom på to års fængsel, som han stadig afsoner.

Frihedsbrevet er i besiddelse af sagens dombog og retsbog, ligesom vi også har været i kontakt med ofrenes forældre.

Sagens detaljer skal ikke uddybes her.

På baggrund af sagens oplysninger finder Pressenævnet, at oplysningerne om, at [Person 2] har været i besiddelse af børnepornografisk materiale og omtalen af dommen mod [Person 2], har dækning i de faktiske forhold.

Dette gælder, uanset om Frihedsbrevet måtte have været i kontakt med ofrenes forældre.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af Retten i [Bynavn D] dom af 4. marts 2021, at [Person 2] er dømt for fire forhold, herunder ét forhold, der angår besiddelse af børnepornografisk materiale.

Nævnet finder herefter, at omtalen ikke udgør en tilsidesættelse af de presseetiske regler.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- oplysninger om forsøgt kontaktet [Person 2]

[Klager] har klaget over, at det ikke er korrekt, at Frihedsbrevet har forsøgt at få en kommentar fra [Person 2], som det fremgår afslutningsvis af artiklen.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Frihedsbrevet inden offentliggørelsen af artiklen kontaktede [Person 2] med henblik på at få en kommentar fra ham.

Nævnet finder på den baggrund, at oplysningen har dækning i faktiske forhold og finder ikke anledning til at udtale kritik.

Brug af lydoptagelse og omtale i artiklen

[Klager] har klaget over, at Frihedsbrevet har optaget en telefonsamtale med hende uden hendes tilladelse, og at Frihedsbrevet har gengivet hendes svar og navne i artiklen, selv om hun ikke havde givet tilladelse til dette.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] fra begyndelsen af telefonsamtalen var bekendt med, at hun talte med en journalist.

Det er Pressenævnets opfattelse, at en lydoptager i dag må anses for at være et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages.

Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at kritisere, at telefonsamtalen blev optaget.

På baggrund af sagens oplysninger finder nævnet endvidere, at det ikke kan lægges til grund, at der mellem parterne var indgået en aftale om, at [Klager] skulle give samtykke til, at hendes svar blev gengivet i artiklen, og nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere Frihedsbrevet for at have gengivet dele af indholdet fra telefonsamtalen i artiklen og bringe de omtalte navne uden [Klager]s samtykke.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 25. april 2023