Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0967

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0967

Politiken får ikke kritik for at afvise sletning af kritiseret artikel

En virksomhed, som var blevet omtalt i en artikel i Politiken i 2022, klagede til Pressenævnet over Politikens afvisning af at slette artiklen.

Artiklen indeholdt kritisk omtale af virksomheden, og Pressenævnet havde i januar 2023 udtalt kritik af Politiken for tilsidesættelse af de presseetiske regler om forelæggelse.

Nævnet fandt, at artiklen indeholdt omtale, der var belastende for virksomheden, men fandt samtidig, at omtalen, der angår erhvervsmæssige forhold, havde almen interesse, ligesom det fremgår af artiklen, at nævnet har udtalt kritik for tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet kritiserede derfor ikke Politiken for at afvise anmodningen om sletning.

[Klager] v/[Direktøren] har klaget til Pressenævnet over, at Politiken har afvist at slette artiklen ” Vand i kartoner anklaget for falsk markedsføring ”, bragt den 29. september 2022, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Politiken bragte den 29. september 2022 artiklen ” Vand i kartoner anklaget for falsk markedsføring” på netavisen politiken.dk med følgende underrubrik

”Det danske firma [Klager] sælger vand med falske løfter om at redde klimaet og undgå plastik, mener miljøorganisationer.

”

I forbindelse med overskriften er der bragt en animeret illustration af hvide kartoner uden påskrift, hvor låget skrues af den forreste karton, og et rundt sort felt med teksten ”CO2” kommer op fra kartonen.

Af artiklen fremgår

”Vi giver dig muligheden for at sige nej til plastik«.

Sådan lød budskabet i en ny reklame fra det danske firma [Klager], som sælger vand i papkartoner i stedet for plastikflasker.

Virksomhedens vand kan købes i Tivoli, Den Blå Planet og en lang række cafeer og spisesteder.

Men både [Klager]s produkt og deres markedsføring får nu kritik fra forbrugerorganisationen Plastic Change.

»Det er lodret forkert, når [Klager] skriver, at man kan sige nej til plastik med deres produkt, fordi deres kartoner består af en tredjedel plastik.

De udnytter den vildfarelse hos forbrugerne, at en karton består af papir, men kartoner indeholder også en stor andel plastik, som er meget vanskeligt at genanvende«, siger [Person 1], administrerende direktør hos Plastic Change.

Hun mener, at [Klager] laver falsk markedsføring og vildleder forbrugerne – Plastic Change har derfor anmeldt [Klager] til Forbrugerombudsmanden.

Over for Politiken erkender [Klager] i en mail, at »det er en fejl, da det er korrekt at en lille del af vores karton også indeholder plastik«.

Ifølge [Klager]s egen hjemmeside indeholder deres karton 34 pct. plastik.

Der er i artiklen indsat et billede af to af kartoner fra [Klager] med firmaets logo.

Artiklen fortsætter

På [Klager]s hjemmeside fremgår det også, at virksomhedens mission er at gøre »det nemt at sige nej til plastikflasker for at bekæmpe klimakrisen«.

Det gør de ved at opfordre folk til at drikke vand fra hanen, når de kan – og drikkevand på karton, når de er langt væk fra en vandhane.

Budskabet om at drikke vand fra hanen er samtlige af de organisationer og eksperter, som Politiken har talt med, enige i – men løsningen med at drikke vand fra en karton i stedet for en plastikflaske møder kritik.

»De markedsfører deres kartoner som et bedre alternativ til plastikflasken og som et produkt uden plastik, men det er ingen af delene.

Kartonen har ingen fordele ud fra et genanvendelsessynspunkt i forhold til en plastikflaske i det danske pantsystem«, siger [Person 2], miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Hun betegner ligeledes [Klager]s markedsføring som vildledende.

”

Der er herefter indsat en illustration af en karton med teksten: Gennemsnitlig karton - 75% papirfibre, 21 % plastik og 4 % aluminiumsfolie.

Artiklen fortsætter

”Kartoner er svære at genanvende

[Klager] skriver på deres hjemmeside, »at man kan genbruge 100 pct. af kartonen«.

Den påstand afviser Danmarks Naturfredningsforening ligeledes, da ordet ’genbruge’ betyder, at man konkret kan bruge kartonen igen, ligesom hvis man vaskede en glasflaske og genopfyldte den.

»[Klager] burde i den grad vide bedre, og de burde kunne skelne mellem at genbruge og genanvende, da der er stor forskel på de to processer.

Men der er desværre mange virksomheder, der begår den samme fejl«, siger [Person 2].

Over for Politiken erkender [Klager], at »det er korrekt at kartonen ikke kan genbruges — der skulle have stået at 100 pct. af kartonen kan genanvendes og ikke genbruges«, lyder det i en mail.

Alle kartoner er lavet efter samme princip – lige meget, om de indeholder mælk, juice eller vand.

De består af flere lag af papir, plastik og i nogle tilfælde også aluminium, der er lamineret tæt sammen.

I Danmark er alle kommuner blevet pålagt at indsamle kartoner, men vi har ingen anlæg i landet, der kan genanvende kartoner.

Derfor bliver de indsamlede kartoner transporteret til anlæg i udlandet, hvor man kan udvinde en del af papiret fra kartonerne.

»Når man fremstiller en karton, bruger man nogle af de bedste, jomfruelige papirfibre, der findes.

Men når man genanvender kartonen, ender man med nogle papirfibre af lav kvalitet, der ikke må bruges til fødevareemballage igen.

Genanvendt papir fra kartoner bliver derfor ofte brugt til toiletpapir, køkkenruller, karton og bølgepap«, siger [Person 3], seniorspecialist og civilingeniør hos Teknologisk Institut.

Plastik og aluminium, samt en del fibre fra kartonen er langt sværere at skille fra hinanden, og derfor bliver det i mange tilfælde brændt.

I Tyskland bliver det især brugt som brændsel på cementfabrikker.

Sidste år åbnede et nyt anlæg i Tyskland, som udvinder plastik og aluminium fra kartonen.

Plastikken kan, efter en yderligere forarbejdelse, blive til en lavkvalitetsplast, der kan bruges til eksempelvis rør og plastikkasser, der ikke har kontakt med fødevarer.

Det aluminium, der kan udvindes fra kartonen, kan bruges som fyldmateriale i støbeprocesser.

»Du kan i praksis ikke genanvende 100% af en karton.

Når du først har smeltet plastik oven på papirfibre, så kan du ikke skille dem fuldstændigt ad igen.

Jeg ville godt kunne skille de forskellige fibre ad i et laboratorium og opnå tæt på 100% genanvendelse, men det kan ikke lade sig gøre på et industrielt anlæg, fordi det vil kræve for megen tid og energi.

Derfor vil der være papir, plastik og aluminium tilbage, der ikke kan genanvendes«, siger [Person 3], der er en af Danmarks ledende emballageeksperter.

[Klager]s påstand om, at 100 pct. af kartonen kan genanvendes, skal derfor tages med et forbehold, mener han.

”

Der er i artiklen indsat en illustration af en hvid karton uden påskrift, der er skåret over på midten.

Et billede zoomer ind på de forskellige lag, en karton består af, og lagene er beskrevet enkeltvis.

Illustrationen beskriver, at lagene fra inderst til yderst består af: plastik, papir, aluminiumsfolie, papir og plastik.

Herefter vises en illustration, hvor det er fremhævet, at to ud af tre lag i en karton er fremstillet af papir.

Under kartonen står der: ”ikke alle kartoner indeholder aluminium”.

Der er herefter indsat en faktaboks med overskriften: ” Plastik og aluminium” .

Af faktaboksen fremgår

”Plastik og aluminium fra danske kartoner ender i Tyskland, Sverige og Finland, hvor de ofte bliver brændt.

I Tyskland bliver kartonerne eksempelvis brugt som brændsel på cementfabrikker.

Der findes et anlæg i Tyskland, der kan udvinde plastik og aluminium fra kartoner.

Plastikken kan blive til en lavkvalitetsplast, der kan bruges til eksempelvis rør og plastkasser.

Aluminium kan bruges [til] fyldmateriale i støbeprocesser”

Artiklen fortsætter

” Pantflaske har fordele

Der er ikke pant på kartoner i Danmark – og det er der heller ikke på [Klager]s kartoner med vand.

Det er derfor op til forbrugerne selv at aflevere dem på deres lokale genbrugsstation – eller i visse kommuner i deres skraldespand til plastik.

Der findes endnu ikke et tal for, hvor stor en andel af kartoner, der bliver sorteret korrekt i Danmark – men i vores naboland Sverige var estimatet i 2020, at det kun var en ud af fem kartoner, der bliver affaldssorteret korrekt.

Emballage som plastikflasker, glasflasker og dåser, der indgår i det danske pantsystem, må genanvendes som fødevareemballage igen og igen, fordi pantsystemet er et lukket system, hvor der kun indgår fødevareemballage.

De kartoner du sorterer derhjemme, bliver derimod aldrig til fødevareemballage igen.

Det skyldes, at de ikke kommer fra et lukket kredsløb som pantsystemet, og derfor kan man ikke garantere renheden af det genanvendte materiale.

Kartoner eller de dele af dem, der kan genanvendes, kan dermed ikke blive godkendt til at være i kontakt med mad eller væske igen.

En karton kan altså aldrig blive til en ny karton igen.

Derimod bliver 100 klare eller blå plastikflasker i det danske pantsystem til mindst 98 nye plastikflasker, fortæller Dansk Retursystem.

Udover de høje genanvendelsestal, har panten også andre fordele.

»I øjeblikket er det 95 pct. af alle plastikflasker med pant, der bliver returneret.

Og det er for os mindst lige så vigtigt som selve genanvendelsen, fordi det sikrer, at emballagen ikke ender som skrald i naturen«, siger [Person 4], direktør for [Afdelingen] i Dansk Retursystem.

Der er herefter indsat en illustration af en hvid karton, præsenteret over for 100 plastflasker.

Til illustrationen er følgende tekst bragt: ”En karton kan ikke blive til en ny karton.

100 klare eller blå plastflasker bliver til 98 nye flasker i pantsystemet.

Herefter er 98 af de 100 flasker fremhævet med lyserød.

Artiklen fortsætter

”Politiken har forelagt kritikken for [Klager].

I en mail skriver virksomheden

»Først og fremmest forstår vi godt, at nogle virksomheder bliver bekymrede, når vi beder danskerne om at drikke mere vand fra hanen og udfordrer den milliardindustri som plastikflaskevand har skabt.

Vi oplever som en af de mindste virksomheder i et hav af plastflasker igen og igen at modstanden er stor hos plastikflaskeindustrien, når vi aktivt arbejder for at forandre status quo«.

[Klager] fremhæver i deres mailsvar, at de har fået foretaget en livscyklusanalyse fra en britisk virksomhed, som viser, at deres karton har et 15% mindre klimaaftryk end en plastikflaske af 100% genanvendt plastik.

DTU Miljø foretog i 2019 en lignende analyse, hvor de kom til den modsatte konklusion.

DTUs analyse viste, at kartoner har en større klimabelastning end flasker, lige meget om der tale om ny plastik eller genbrugsplastik.

Dette skyldes især, at plastikflasken kan genanvendes og blive til en ny flaske.

I begge analyser er der taget som udgangspunkt, at kartonen bliver brændt efter brug.

Både Plastic Change og Danmarks Naturfredningsforening anbefaler, at man ikke køber vand i karton, men i stedet vælger et produkt, der er en del af det danske pantsystem.

Til det skriver [Klager]

»Pantsystemet er godt, og det er godt, at man panter plastikflasker.

Vi tror bare ikke på, at vi kan løse klimakrisen ved at bruge de samme materialer, som forårsagede den.

Plastik er fremstillet af 100 pct. råolie, som er et fossilt brændstof og en ikke-fornybar naturressource.

Vores mission er, at flere skal drikke vand direkte fra vandhanen, og hvis muligheden ikke er der for det, skal man have muligheden for at vælge en emballage af fornybare materialer«, lyder det fra [Klager].

”

[Klager] klagede den 7. oktober 2022 til Pressenævnet over, at artiklen tilsidesatte god presseskik, og nævnet traf herefter afgørelse den 17. januar 2023, hvor nævnet udtalte kritik for utilstrækkelig forelæggelse.

[Klager] rettede på den baggrund den 25. januar 2023 henvendelse til Politiken med anmodning om sletning af artiklen.

Politiken afviste [Klager]s anmodning den 26. januar 2023.

[Klager]s klage over Politikens afvisning er modtaget i Pressenævnet den 27. januar 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har anført, at virksomheden ønsker artiklen slettet og har i den forbindelse henvist til, at Pressenævnet ved kendelse af 17. januar 2023 blandt andet fandt, at omtalen var skadelig for virksomhedens omdømme.

[Klager] har videre anført, at en konkurrerende virksomhed, som er markedsledende på emballeret vand, har sendt artiklen rundt til forhandlere, og at artiklen således har negative kommercielle og omdømmemæssige konsekvenser for [Klager].

I forhold til det af Politiken anførte om, at Pressenævnet alene udtalte kritik af avisens forelæggelse har [Klager] henvist til, at nævnet i kendelsen bemærker, at nævnet ikke kan tage stilling til, hvorvidt oplysningerne i den rapport, som artiklen henviser til, kan sidestilles med den rapport, som [Klager] har fået udarbejdet, ligesom nævnet ikke kan tage stilling til, hvorvidt [Klager]s karton fører til færre udledninger end en plastikflaske.

[Klager] har hertil anført, at dette burde have været en væsentlig del af de researcharbejder, som Politiken burde have lavet forud for artiklen.

Eftersom det fremgår af Pressenævnets kendelse, at [Klager] burde have fået mulighed for at forholde sig til beskyldningerne og besvare beskyldningerne i den sammenhæng, de blev bragt, kan det ikke passe, at en artikel med så kritisabel og skadelig en omtale kan få lov at være tilgængelig på internettet i al evighed.

2.2 Politikens synspunkter

Sletning – punkt B.

8

Politiken har anført, at sletning af artiklen vil stride mod alle grundlæggende journalistiske principper, og at artiklen er samfundsrelevant og faktuelt korrekt.

Politiken er, i lighed med mange andre medier, yderst tilbageholdende med at slette artikler, og avisen er meget langt fra at fravige dette princip i den konkrete sag.

Politiken har hertil bemærket, at artikler, der indeholder faktuelle fejl, naturligvis rettes, men at artikler ikke slettes, og at sletning i øvrigt også ville forvanske historien, hvilket er uacceptabelt for et medie som Politiken.

I forhold til det af [Klager] anførte om, at artiklen bør slettes, fordi den er skadelig for virksomhedens omdømme, har Politiken bemærket, at kritisk journalistik ofte er skadelig for virksomheders eller andres omdømme, men at dette ikke er et argument for at slette en artikel.

At artiklen er skadelig har således ikke betydning for relevansen af at bringe historien, men det har derimod betydning for de krav, der stilles til Politiken som medie.

Politiken har i den forbindelse videre henvist til, at Pressenævnet har behandlet en klage fra [Klager] over artiklen, og at klagen dels angik en række faktuelle forhold, dels manglende forelæggelse, og at Pressenævnet alene udtalte kritik af Politiken for manglende forelæggelse, og altså ikke for de faktuelle forhold.

Kritikken for manglende forelæggelse har avisen taget til efterretning og beklaget.

Der er i artiklen før brødteksten indsat en passus om, at artiklen har modtaget kritik for mangelfuld forelæggelse, og teksten linker til Pressenævnets kendelse.

Den fejl ændrer dog ikke ved, at artiklen er relevant for offentligheden.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Politiken har afvist at slette artiklen, som indeholder omtale, der er skadelig for virksomhedens omdømme, og som Pressenævnet udtalte kritik af i forbindelse med [Klager]s klage over tilsidesættelse af god presseskik.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder kritisk omtale af virksomheden [Klager], herunder virksomhedens bæredygtighed.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra september 2022, som stadig er tilgængelig på politiken.dk, og som angår [Klager]s erhvervsmæssige forhold, må anses belastende for [Klager].

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at der ikke er tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for sletning.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omtalen fortsat kan anses at have almen interesse, og at omtalen angår forhold i relation til [Klager]s erhvervsmæssige virke.

Pressenævnet bemærker endvidere, at nævnet har udtalt kritik af artiklen for tilsidesættelse af god presseskik, og at dette er tydeligt oplyst i artiklen, ligesom Politiken, i overensstemmelse med Pressenævnets pålæg herom i kendelse af 17. januar 2023, har oprettet et link til nævnets kendelse i begyndelsen af brødteksten i den påklagede artikel.

Det bemærkes, at nævnet fandt, at Politiken ikke havde overholdt de presseetiske regler om forelæggelse.

Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for, at indholdet af artiklen er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Politiken for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette artiklen på politiken.dk.

Afgjort den 25. april 2023