Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0964

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0964

Medier får ikke kritik for kritisk omtale af natklubejer

I artikler bragt i januar 2023 omtalte Politiken, B.

T.

og Berlingske en boykot af en københavnsk natklub, hvor en række ansatte havde opsagt deres stillinger i natklubben.

I artiklerne omtales de tidligere medarbejderes oplevelser med arbejdsmiljøet på natklubben, herunder ejerens ledelsesstil.

Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt udokumenterede påstande til skade for ham og hans virksomhed.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne.

Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af artiklerne, at kilderne til oplysningerne var tidligere medarbejdere, at de var kritiske over for ejeren, og at deres udtalelser derved kunne være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt.

Nævnet lagde også vægt på, at ejeren havde fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom hans afvisning af beskyldningerne var gengivet i artiklerne.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”»Fredag var vendepunktet for os alle«: Medarbejdere og kunstnere flygter fra kendt københavnsk natklub” , som blev bragt af Politiken den 18. januar 2023 på politiken.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder udokumenterede påstande til skade for ham og hans virksomhed.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Politiken bragte den 18. januar 2023 artiklen ”»Fredag var vendepunktet for os alle«: Medarbejdere og kunstnere flygter fra kendt københavnsk natklub” på politiken.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Natklubben [Natklubben] er kendt for sin store betydning for Københavns elektroniske musikscene.

Men nu boykotter både ansatte og artister natklubben efter massiv utilfredshed med ejeren, der afviser kritikken.

”

Af artiklen fremgår følgende

”I 15 år har den tronet i bunden af [Vejnavn] i [Området] på Vesterbro.

Natklubben [Natklubben].

En internationalt anerkendt natklub og et spillested, som siden 2007 har været trækplaster for den elektroniske musikscene i København.

Weekend efter weekend har den lille, aflange natklub lagt hus til fester og koncerter med lokale dj’s og internationale topnavne.

I 2018 var natklubben en af de første københavnske klubber til at indføre en såkaldt safer space-politik – et regelsæt med nultolerance over for sexisme, racisme eller anden form for diskrimination.

Men også før da har [Natklubben] været kendt som et trygt fristed for mange minoriserede grupper og nattelivsgæster.

Men på trods af at klubben har brystet sig med sine tryghedsskabende initiativer, har klubbens ejer, [Klager], i længere tid ledet arbejdspladsen på en utrygskabende måde med overfusninger og vilkårlige fyringer.

Det skriver 12 medarbejdere i et brev, som de har sendt til Ibyen efter en hændelse i weekenden, der har ført til, at alle 12 medarbejdere nu ikke længere arbejder på [Natklubben].

Efter brevets afsendelse har yderligere 10 medarbejdere ifølge Ibyens oplysninger opsagt deres stillinger på [Natklubben], hvilket betyder, at i alt 22 af omkring 25 medarbejdere efter weekenden ikke længere arbejder på natklubben.

Nyheden om, at medarbejdere på [Natklubben] har vendt klubben ryggen, har de seneste dage skabt røre på sociale medier, hvor både dj’s, artister og folk, der tidligere har været tilknyttet [Natklubben], lægger afstand til stedet i solidaritet med de ansatte.

I brevet skriver de 12 nu tidligere ansatte blandt andet, at »der over de seneste år har været adskillige sager om løgne, måneders forsinkede lønninger, miskommunikation og eksempler på kollegaer, der har arbejdet uden rigtige kontrakter«.

Ibyen er bekendt med navnene på brevets afsendere, men det er ikke alle 12, der ønsker at stå frem af frygt for repressalier.

En af de navngivne afsendere er [Medarbejder A].

Han var på arbejde i weekenden, hvor hændelsen med [Klager] og en gruppe medarbejdere fandt sted.

[Medarbejder A] mener, at [Klager] over længere tid har drevet [Natklubben] med en aggressiv og utilregnelig ledelsesstil

»Det her har foregået i måneder, at han ([Klager], red.) har været ekstremt verbalt krænkende, og fredag var vendepunktet for os alle.

[Natklubben] har ellers været et vigtigt og trygt sted for gæsterne, men desværre er det alt sammen ødelagt af én person«.

Ibyen har forelagt [Klager] medarbejdernes generelle kritik af hans ledelsesstil, hvortil han i et skriftligt svar opfordrer »JP/Politikens Hus til ikke at foretage unødig rygtespredning, idet den slags kan være både injurierende og bagvaskelse«.

Dertil skriver han, at medarbejdernes opsigelser efter weekendens hændelse baserer sig på »deres misopfattelse« af situationen

»Det er jeg og de tilbageværende medarbejdere naturligvis kede af.

Ingen af de ovenstående medarbejdere er mødt op på deres vagter den følgende dag til trods for 14 dages opsigelse fra deres side.

Det skabte naturligvis store gener for de tilbageværende medarbejdere«, skriver han i et skriftligt svar til Ibyen.

Natten til lørdag

Selv om de 12 medarbejdere bag brevet længe har været utilfredse med [Klager]s ledelsesstil, var det først efter fredag nat, at medarbejdergruppen lagde afstand til lederen.

Ifølge medarbejderne overfusede [Klager] en af natklubbens medarbejdere og fyrede efterfølgende fire medarbejdere på stedet klokken 5 om morgenen.

[Medarbejder B] var en af de fire medarbejdere.

Han beskriver, hvordan [Klager] kom ud fra sit kontor sent natten til lørdag og var vred over, at nogle af medarbejderne fik en fyraftensøl efter lukketid, og at medarbejdere, der ikke var på arbejde, samt en kæreste stadig var på klubben, hvilket kunne bringe klubbens licens i fare

»Klokken 4.30 kom han ud og begyndte at råbe og skrige af os, blandt andet fordi en af medarbejderne stadig var på klubben, selv om han ikke var på arbejde, og drak øl på klubben.

Han råbte af os, at vi var respektløse, og skubbede praktisk talt nogle af os ud af klubben og sagde, at vi ikke var velkomne længere«, siger [Medarbejder B].

Ibyen har været i dialog med alle seks ansatte, der var til stede ved hændelsen.

Alle de øvrige ansatte bekræfter [Medarbejder B]s udlægning af hændelsen, men flere ønsker ikke at medvirke i artiklen af frygt for repressalier.

I et skriftligt svar afviser [Klager] at skulle have fyret nogen medarbejdere

»En medarbejder kaster en dåse på mig morgen til lørdag.

Jeg bortviser ham.

Herefter vælger tre øvrige medarbejdere at forlade stedet med ordlyden »I quit«.

Med andre ord så er ingen personer på noget tidspunkt blevet opsagt.

Medarbejderne har selv sagt op mundtligt.

En række andre medarbejdere har som en konsekvens af deres misopfattelse af ovenstående forløb valgt at opsige deres timeansættelser«.

[Medarbejder B] bekræfter, at en anden medarbejder »hældte noget øl« på [Klager] i frustration over hans raseri og råben, men siger, at det ikke er sandt, at ingen af medarbejderne blev opsagt

»Jeg har ikke selv valgt at sige op.

Jeg blev skubbet ud af klubben, selv om jeg fortalte ham ([Klager], red.), at jeg gerne ville færdiggøre min vagt.

Det var normalt for os medarbejdere at drikke en fyraftensøl efter arbejde, og det har aldrig været et problem for ham før«, siger han og tilføjer, at han dagen efter fik en sms fra [Klager], som Ibyen har set, der bad ham om at aflevere sine nøgler til klubben.

Natten til lørdag er ifølge medarbejderne ikke første gang, at der er konkrete eksempler på det, de kalder dårlig ledelsesstil.

»Episoden forandrede alt«

I brevet nævner de en episode, der fandt sted i november.

En aften var medarbejderne ifølge brevet nødt til at eskortere en gæst, som var aggressiv, ud fra klubben.

Det fik en manager til at foretage et såkaldt alarmtryk – en knap, som de ansatte troede ville tilkalde politiet omgående.

I stedet medførte det, at [Klager] modtog et opkald fra politiet, hvorefter han annullerede politiassistancen, selv om han ikke vidste, hvad der foregik uden for klubbens kontor, hvor han befandt sig, siger [Medarbejder A].

Han fortæller, hvordan [Klager] selv gik ud for at forsøge og løse konflikten

»Den episode forandrede alt.

Vi ansatte følte os ikke længere trygge, vel vidende at [Klager] prøvede at underminere vores arbejde og var villig til at sætte både medarbejdere og ansattes sikkerhed i fare.

Nogen kunne være kommet til skade.

En episode som den underminerer fuldstændig vores arbejde med at drive [Natklubben] som et safer space«.

I sit skriftlige svar til Ibyen afviser [Klager] at udtale sig om den konkrete aften.

Ibyen har ud over de 12 ansatte talt med 4 tidligere ansatte, der på forskellig vis har været involveret i [Natklubben] under [Klager]s ledelse.

De beskriver uafhængigt af hinanden, hvordan hans ledelsesstil har været aggressiv og upassende i flere år.

En af kritikerne har arbejdet tæt sammen med [Klager] i en længere periode, men kun ønsker at medvirke anonymt

»Det er gennemgående for hans måde at drive forretning på, at har han et eksplosivt temperament, der på jævnlig vis fører til overfusninger.

Han kan være superintimiderende, når han råber og sviner sine medarbejdere til«, siger den tidligere medarbejder.

[Klager] har ikke ønsket at udtale sig om sin generelle ledelsesstil i sit skriftlige svar til Ibyen.

[Natklubben] har tidligere været drevet som et anpartsselskab, men for to år siden – i 2020 – overtog [Klager] hele ejerskabet af virksomheden, som han har været en del af siden 2015.

[Klager] ejer desuden [Natklubben]s søsterbar [Søsterbaren] på Nørrebro.

En bred boykot

De seneste dage har rygtet om weekendens hændelse spredt sig på sociale medier, hvilket har betydet, at en lang række dj’s og festarrangører har boykottet [Natklubben] og deres samarbejde i solidaritet med de ansatte.

Nogle af de festarrangører, der har boykottet klubben, er [Arrangør A], [Arrangør B], [Arrangør C], [Arrangør D], [Arrangør E], [Arrangør F], [Arrangør G], [Arrangør H] og [Arrangør I].

Derudover lægger mange mennesker med tilhørsforhold til natklubben nu også afstand til [Natklubben] og behandlingen af deres ansatte.

En af dem er dj og promoter [Promoteren], der for nylig var blevet ansat som booker på [Natklubben] og efter planen skulle være tiltrådt 1. februar.

Men hun har sagt op i solidaritet med de 12 tidligere medarbejdere, fordi hun ikke vil arbejde et sted, som slår sig op som et safer space, men behandler medarbejdere dårligt, siger hun

»Vores scene har brug for ejere, som forstår, at dansegulvet og klubben er mere end bare en fest;

det er et safer space for minoriserede personer.

Hvis et venue proklamerer sig som et safer space, skal det afspejle sig i ejerens relationer til både gæster og ansatte.

Jeg vil ikke arbejde for en chef, der ikke er indforstået med det, så derfor skal jeg ikke være en del af [Natklubben]«”

Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”Sådan gjorde vi” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”Ibyen blev i weekenden opmærksom på, at der på sociale medier florerede opslag om, at flere medarbejdere efter en konflikt med [Natklubben]s ejer vendte natklubben ryggen.

Vi har været i kontakt med de 6 medarbejdere, der var til stede på selve aftenen.

Derudover er Ibyen i besiddelse af et brev, der rejser kritik af [Klager]s ledelse på [Natklubben].

Brevet er afsendt af 12 medarbejdere, der efter weekenden ikke længere arbejder på [Natklubben].

Yderligere 10 ansatte har ifølge Ibyens oplysninger sagt op efter brevets afsendelse.

Ibyen har desuden talt med 4 tidligere medarbejdere, der uafhængigt af hinanden har været involveret i arbejde på [Natklubben] under [Klager]s ledelse.

Vi har også talt med flere artister og dj’s i branchen, som nu boykotter [Natklubben].

[Natklubben]s ejer, [Klager], er blevet foreholdt al kritik i artiklen.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 19. januar 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information og kildekritik

[Klager] har anført, at Politiken har videredelt en række medarbejderes udokumenterede påstande til stor og uoprettelig økonomisk skade for hans virksomhed [Natklubben], såvel som hans privatperson.

Det er [Klager]s opfattelse, at dette angiveligt alene er sket med det formål at tjene journalisten [Journalisten]s usympatiske behov for at formidle sensationsjournalistik, såvel som Politikens underlødige behov for ”clickbait”.

[Klager] har bemærket, at han inden offentliggørelsen af artiklen oplyste journalisten, at unødig rygtespredning kan være både injurierende og bagvaskelse.

2.2 Politikens synspunkter

Korrekt information og kildekritik

Politiken har afvist, at den påklagede artikel er i strid med god presseskik.

[Klager] er leder af et kendt og markant spillested på den københavnske elektroniske musikscene, som er blevet kendt for at være gået forrest med tryghedsskabende initiativer for minoritetsgrupper, men som nu er ramt af en boykot, og der er således tale om et emne af berettiget offentlig interesse.

En lang række kilder har givet enslydende oplysninger om arbejdsforholdene på natklubben [Natklubben] og af [Klager]s ledelse.

Det er redaktionens klare opfattelse, at artiklen fuldt ud lever op til kravene om, at oplysninger skal kontrolleres så langt, som det er muligt, at der skal udvises kritik over for kilderne – især når de som i dette tilfælde kunne tænkes at have skadevoldende hensigt, og når adskillige har betinget sig at kunne udtale sig anonymt – og [Klager] har fået lejlighed til udførligt at imødegå kritikken, som god skik tilsiger.

[Klager] er således blevet gjort bekendt med samtlige kritikpunkter, og artiklen gengiver loyalt hans opfattelse, både af forløbet i en konkret weekend og af den generelle situation og ledelsesstilen på arbejdspladsen i det omfang, han har ønsket at kommentere de enkelte emner.

[Klager] har forklaret blandt andet i artiklen, at medarbejdernes opsigelser baserede sig på en misopfattelse af situationen og pegede på, at flere medarbejdere ikke mødte på arbejde efter den konkrete weekend, der beskrives i artiklen, selv om der var 14 dages opsigelse fra deres side, hvilket skabte store gener for de tilbageværende.

[Klager] forklarede også, at en medarbejder kastede en dåse mod ham, og at vedkommende derfor blev bortvist, hvorefter andre medarbejdere valgte at sige op mundtligt.

[Klager] har afvist, at han skulle have afskediget nogen.

Artiklen er også ledsaget af en faktaboks, der beskriver arbejdet med researchen og antallet af kilder.

Politiken har tillige forelagt [Klager] kritikken af sin generelle ledelsesstil, men han har ikke ønsket at kommentere emnet.

[Klager] er desuden blevet foreholdt en episode, hvor en medarbejder på [Natklubben] havde bedt om politiassistance til at få bortvist en aggressiv gæst, hvorefter [Klager] skulle have afvist politiets bistand, men det ønskede han ikke at kommentere.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser er tilsidesat, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information og kildekritik

[Klager] har klaget over, at Politiken har videredelt en række medarbejderes udokumenterede påstande til stor og uoprettelig økonomisk skade for hans virksomhed [Natklubben], såvel som hans privatperson.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

2 og A.

4.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.

Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser eller udleveret materiale bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra den anonyme kilde.

I artiklen medvirker to navngivne tidligere medarbejdere hos natklubben [Natklubben], som udtaler sig om deres oplevelser med arbejdsmiljøet på [Natklubben], herunder ejeren [Klager]s ledelsesstil.

I artiklen gengives et uddrag af et fælles brev fra 12 tidligere medarbejdere hos [Natklubben], som også omhandler deres oplevelser med [Klager]s ledelsesstil.

Det fremgår af artiklen, at Politiken har været i kontakt med seks medarbejdere, der var til stede på den i artiklen omtalte aften, og at Politiken desuden har talt med fire tidligere medarbejdere, der uafhængigt af hinanden har været involveret i arbejde på [Natklubben] under [Klager]s ledelse.

Det fremgår også af artiklen, at 22 ud af 25 ansatte hos [Natklubben] har opsagt deres stillinger.

I forhold til Politikens kildevalg finder Pressenævnet, at kilderne har udtalt sig kritisk over for [Klager].

Nævnet finder, at dette gav Politiken anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildernes oplysninger, da kilderne kunne være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt.

Det forhold, at kilderne er tidligere medarbejdere hos [Natklubben], gav endvidere Politiken anledning til at udvise agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

Politiken gør således i artiklen opmærksom på, at kilderne til oplysningerne er tidligere medarbejdere, at de er kritiske over for [Klager], og at deres udtalelser derved kan være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt.

Det er derfor nævnets opfattelse, at læserne har tilstrækkelig mulighed for at vurdere troværdigheden af kildernes udtalelser.

Hertil kommer, at [Klager] har fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom hans afvisning af beskyldningerne i vidt omfang er gengivet i artiklen, herunder at medarbejdernes opsigelser baserer sig på deres misopfattelse af situationen, ligesom det fremgår, at han afviser at udtale sig om den konkrete omtalte aften.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Politiken.

Afgjort den 25. april 2023