Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0963

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0963

Medier får ikke kritik for kritisk omtale af natklubejer

I artikler bragt i januar 2023 omtalte Politiken, B.

T.

og Berlingske en boykot af en københavnsk natklub, hvor en række ansatte havde opsagt deres stillinger i natklubben.

I artiklerne omtales de tidligere medarbejderes oplevelser med arbejdsmiljøet på natklubben, herunder ejerens ledelsesstil.

Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt udokumenterede påstande til skade for ham og hans virksomhed.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne.

Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af artiklerne, at kilderne til oplysningerne var tidligere medarbejdere, at de var kritiske over for ejeren, og at deres udtalelser derved kunne være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt.

Nævnet lagde også vægt på, at ejeren havde fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom hans afvisning af beskyldningerne var gengivet i artiklerne.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”[Området]s ikoniske natklub bryster sig af at være et trygt og inkluderende fristed.

Fredag var den famøse dråbe, og nu er medarbejderne flygtet” , som blev bragt af Berlingske den 20. januar 2023 på berlingske.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder udokumenterede påstande til skade for ham og hans virksomhed.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Berlingske bragte den 20. januar 2023 artiklen ”[Området]s ikoniske natklub bryster sig af at være et trygt og inkluderende fristed.

Fredag var den famøse dråbe, og nu er medarbejderne flygtet” på berlingske.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Området]s mangeårige perle, [Natklubben], er lukket »indtil videre«, efter at 22 medarbejdere er stoppet i protest.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Den ikoniske natklub i [Området] på Vesterbro bryster sig af at være et fristed for alle mennesker i nattelivet.

Men natten til lørdag gik noget helt galt på [Natklubben].

Natklubbens såkaldte safer space-politik, som har til hensigt at gøre nattelivet mere trygt og inkluderende, gælder tilsyneladende ikke for de ansatte.

I en fælles udtalelse på sociale medier og til Politiken fortæller 12 nu tidligere medarbejdere, at klubbens ejer gennem en længere periode har drevet spillestedet på en måde, der var alt andet end tryg.

Berlingske har læst udtalelsen og været i kontakt med flere af medarbejderne.

»Det budskab, vi kommer med, er, at det fællesskab, der blev bygget omkring klubben, er baseret på værdier, hvori mennesker behandler hinanden med respekt,« står der i udtalelsen.

»Med denne situation og vores efterfølgende handlinger ønsker vi at belyse arbejdsforholdene i service- og nattelivsbranchen.

Vi vil sikre os, at denne form for behandling og måde at opføre sig på ikke tolereres nogen steder.«

Efterfølgende har endnu flere opsagt deres stillinger.

Af omkring 25 medarbejdere arbejder 22 der ikke længere.

»Det er trist, at noget, der betyder så meget for så mange, ikke længere er,« siger [Medarbejderen].

Han er en af de medarbejdere, der var til stede fredag nat.

[Natklubben]s ejer, [Klager], smækker røret på, da Berlingske ringer.

Han mener, at der er tale om en »misopfattelse« blandt medarbejderne.

Fra Reykjavik til [Vejnavn B]

Historien om [Natklubben] er historien om to islandske kvinder, der drak Jack Daniel’s i den enes lejlighed i Reykjavik, mens Dolly Partons hit spillede på repeat.

I 2007 åbnede de en bar i [Vejnavn A] på Ydre Nørrebro.

Den fik så stor succes, at den efter kun fire måneder måtte rykke til et sted med knap så mange naboer: [Vejnavn B] i [Området], hvor [Natklubben] som bar nummer to blev en del af det, der dengang var Københavns nye, pulserende festkvarter.

Ikke en cocktailbar, ikke en bodega, ikke en café.

Bare en bar.

Der er løbet meget vand i de gamle [Byvninger] på Vesterbro siden.

Men [Natklubben] består.

Natklubben har sidenhen udviklet sig til et internationalt anerkendt trækplaster for alt fra lokale dj’s til internationale navne.

[Medarbejderen] begyndte at arbejde på [Natklubben] i 2021, da natklubberne vågnede op af en lang, coronarelateret tornerosesøvn.

»Det var en fornøjelse at gå på arbejde.

Alle var venner med alle, vi havde det sjovt hver aften.

Jeg kunne godt lide, at det var et rum, hvor alle kunne føle sig glade og trygge,« siger han.

I oktober 2018 indførte [Natklubben] en safer space-politik, som havde til hensigt at dæmme op for krænkende adfærd - at gøre nattelivet mere trygt og inkluderende for alle mennesker.

På et skilt uden for klubben står der skrevet

»Vi fordømmer enhver form for racisme, sexisme, homofobi og transfobi.«

[Klager] overtog hele ejerskabet af [Natklubben] i 2020.

På [Natklubben]s officielle Instagram-profil har der været usædvanligt stille denne uge.

Torsdag dukkede en kortfattet besked op

»[Natklubben] er lukket indtil videre«.

Natten til lørdag

De 12 tidligere ansatte beskriver, hvordan en hændelse ud på de sene timer natten til lørdag blev den famøse dråbe, der fik bægeret til at flyde over.

Ifølge medarbejderne blev én af dem overfuset, mens fire andre blev fyret på stedet, mens de var ved at lukke ned og gøre rent.

[Medarbejderen] fortæller, at [Klager] var vred over, at de ansatte, hvoraf nogle ikke var på arbejde, fik en øl efter lukketid.

»Han råbte og skreg af os, at klubbens licens var i fare.

Situationen var ude af kontrol,« siger den nu tidligere ansatte på [Natklubben].

Han beskriver, hvordan en kollega spildte øl på gulvet og på [Klager], som efterfølgende overfusede den pågældende medarbejder og efterfølgende fyrede fire på stedet.

»Efterfølgende fortalte vi alle vores kolleger, hvad der var sket,« siger [Medarbejderen].

Men hændelsen var ikke ligefrem det eneste kritikpunkt.

Lægger røret på

I udtalelsen skriver de 12 tidligere ansatte blandt andet, at der de seneste år har været »adskillige sager om løgne, miskommunikation, forsinkede lønninger (nogle gange i flere måneder)« og ansatte, der har arbejdet uden rigtige kontrakter, selvom de gentagne gange har bedt om en.

»Ved adskillige lejligheder har ejeren rettet upassende sprogbrug mod personale og gæster, hvilket fik folk til at føle sig meget utilpasse.«

Medarbejderne beskriver videre, hvordan ejeren, [Klager], ganske uprovokeret skal have overfuset medarbejdere og opført sig manipulerende.

Ejerens handlinger og humør beskrives som uforudsigelige og ustabile.

I en konkret episode skal ejeren have annulleret assistance fra politiet, efter at medarbejdere havde benyttet en alarmknap i forbindelse med, at en aggressiv gæst skulle eskorteres ud af klubben.

Dette uden at have tjekket med nogen af medarbejderne, hvorfor knappen var blevet brugt.

Berlingske ville gerne have spurgt [Klager], hvordan han forholder sig til kritikken af hans opførsel og ledelsesstil.

Men da Berlingske ringer til natklubejeren og præsenterer sig, smider han røret på.

Kort efter tikker en sms ind: »Taler ikke med

journalister«.

Over for Politiken afviser [Klager] i et skriftligt svar af skulle have fyret nogen medarbejdere.

Ifølge ham sagde medarbejderne selv op mundtligt fredag aften – og en række andre medarbejdere »har som en konsekvens af deres misopfattelse af ovenstående forløb valgt at opsige deres timeansættelser«.

Han beskriver desuden, hvordan en medarbejder kastede en dåse på ham natten til lørdag.

Han har heller ikke ønsket at udtale sig om sin generelle ledelsesstil.

Boykot har bredt sig

I den forgangne uge har beretninger om, hvad der er sket på [Natklubben], bredt sig på sociale medier.

En stribe dj’s, promotere, bookere ønsker ikke længere at have noget at gøre med den ikoniske natklub.

De ønsker ikke at være en del af et sted, der ikke lever op til egne idealer om at være en tryg havn.

[Medarbejderen] skal ud og finde nyt arbejde nu.

Alligevel er han fortrøstningsfuld.

»Jeg er taknemmelig for al den støtte, vi har modtaget fra miljøet.

Jeg har det godt med, at vi sender et stærkt signal og håber, at tingene vil ændre sig til det bedre.«”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 21. januar 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information og kildekritik

[Klager] har anført, at Berlingske har videredelt en række medarbejderes udokumenterede påstande til stor og uoprettelige økonomisk skade for hans virksomhed [Natklubben], såvel som hans privatperson.

Berlingskes journalist [Journalisten] har i artiklen fordrejet sandheden i et omfang, der er på grænsen til løgnagtig.

Dette blandt andet ved at fremføre kilders løgne, såvel som at udelade afgørende dele af [Klager]s kommentarer til Politiken, som den påklagede artikel refererer fra.

Det er [Klager]s opfattelse, at dette angiveligt alene er sket med det formål at tjene journalistens usympatiske behov for at formidle sensationsjournalstik, såvel som Berlingskes underlødige behov for ”clickbait” og aktivt at underløbe hans virksomhed og alle de øvrige medarbejdere, som grundet blandt andet B.

T.s mediehetz nu står uden arbejde.

[Klager] har bemærket, at de medarbejdere, der nævnes i artiklen, ikke blev fyret, men at de har selv sagt op.

I den forbindelse har [Klager] bemærket, at den egentlige årsag til hans tidligere medarbejderes voldsomme udfald mod ham og [Natklubben] reelt skyldes, at han degraderede dem alle sidste år, fordi de ikke passede deres arbejde, modarbejdede hans anvisninger og underløb virksomhedens interesser.

2.2 Berlingskes synspunkter

Korrekt information og kildekritik

Berlingske har afvist at have handlet i strid med de presseetiske regler.

Berlingske har tværtimod givet [Klager] alle muligheder for at fortælle sin version af begivenhederne på natklubben [Natklubben], men dette afviste han.

Berlingskes journalist blev via sociale medier opmærksom på sagen, hvor flere opslag begyndte at florere fra personer, der er blevet fyret/sagt op, og personer i miljøet, der tog afstand fra natklubben.

Journalisten tog kontakt til to af de nu tidligere medarbejdere med henblik på interview.

Svaret var, at de var i gang med at skrive en fælles udtalelse om, hvad der ifølge dem var sket.

Berlingske har henvist til, at udtalelsen kan læses i sin helhed i et opslag fra 19. januar 2023 på [Medarbejderen]s Instagram-profil.

I mellemtiden udkom Politiken med en historie om det samme, hvori avisen havde talt med adskillige af medarbejdere.

Berlingskes journalist henvendte sig på ny til de tidligere medarbejdere og fik tilsendt det statement, som 12 af dem havde skrevet sammen, og som efterfølgende blev delt på sociale medier.

Det er en faktuel kendsgerning, at denne udtalelse findes og er delt offentligt.

Journalisten fik også fat i en tidligere medarbejder, [Medarbejderen], som var til stede under den i artiklerne omtalte hændelse en fredag aften, og som bekræftede den udlægning, der står i den fælles udtalelse.

Derefter ringede journalisten til [Klager] for at forelægge ham kritikken fra de tidligere medarbejdere.

Journalisten nåede kun lige at præsentere sig selv og sit ærinde, da [Klager] smed røret på.

Efterfølgende skrev [Klager] i en sms til Berlingskes journalist, at han ikke taler med journalister.

Som følge heraf var det ikke muligt for Berlingske at citere [Klager]s selvstændige svar til Berlingske på kritikken fra de tidligere medarbejdere, da han tydeligvis ikke ønskede at tale med Berlingske.

[Klager]s version af sagen burde om muligt ikke desto mindre være en del af artiklen, og Berlingske valgte derfor at inkorporere en sammenfatning af det skriftlige svar, han allerede havde givet til Politiken, og som citeres i Politikens artikel.

[Klager] har i sin klage til Pressenævnet anfægtet, at han skulle have fyret nogen.

Ifølge [Klager] har alle selv sagt op.

Dette er [Klager] også citeret for i Politiken, og det har Berlingske også videreformidlet i den påklagede artikel.

Berlingske har derfor givet [Klager] gode muligheder for at give sin version af sagen;

Berlingske har forsøgt at forelægge kritikken for ham, men han har både mundtligt og på sms afvist at udtale sig.

Berlingske har efterfølgende svaret [Klager], at hvis han ønsker at komme med en udtalelse eller anfægter noget faktuelt i avisens artikel, så er han fortsat velkommen til at kontakte Berlingskes journalist, som kun er interesseret i at høre begge sagens parter.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

God presseskik

Korrekt information og kildekritik

[Klager] har klaget over, at Berlingske har videredelt en række medarbejderes udokumenterede påstande til stor og uoprettelig økonomisk skade for hans virksomhed [Natklubben], såvel som hans privatperson.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

2 og A.

4.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

I artiklen medvirker en navngiven tidligere medarbejder hos natklubben [Natklubben], som udtaler sig om hans oplevelser med arbejdsmiljøet på [Natklubben], herunder ejeren [Klager]s ledelsesstil.

I artiklen gengives et uddrag af en fælles udtalelse fra 12 tidligere medarbejdere hos [Natklubben], som også omhandler deres oplevelser med [Klager]s ledelsesstil.

Det fremgår også af artiklen, at 22 ud af 25 ansatte hos [Natklubben] har opsagt deres stillinger.

I forhold til Berlingskes kildevalg finder Pressenævnet, at kilderne har udtalt sig kritisk over for [Klager].

Nævnet finder, at dette gav Berlingske anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildernes oplysninger, da kilderne kunne være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt.

Det forhold, at kilderne er tidligere medarbejdere hos [Natklubben], gav endvidere Berlingske anledning til at udvise agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

Berlingske gør således i artiklen opmærksom på, at kilderne til oplysningerne er tidligere medarbejdere, at de er kritiske over for [Klager], og at deres udtalelser derved kan være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt.

Det er derfor nævnets opfattelse, at læserne har tilstrækkelig mulighed for at vurdere troværdigheden af kildernes udtalelser.

Hertil kommer, at [Klager] har fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom hans afvisning af beskyldningerne, som han gav over for Politiken, i tilstrækkeligt omfang er gengivet i artiklen.

Nævnet bemærker, at der er enighed om, at Berlingske forud for offentliggørelsen af artiklen forsøgte at indhente [Klager]s kommentar.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske.

Afgjort den 25. april 2023