Legislator Case Law & Legislation
W20230932725 DK

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste påbud om at undersøge, om der var problemer i plejepersonalets psykiske arbejdsmiljø på et hospital, herunder om der forekom stor arbejdsmængde og tidspres. Undersøgelsen skulle gøre det muligt at konstatere, om arbejdsmiljøforholdene var sundhedsmæssigt forsvarlige (psykisk arbejdsmiljø - tidspres - stor arbejdsmængde - plejepersonale)

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

KEN#LOKDOK23 2023 9327 Valid

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste påbud om at undersøge, om der var problemer i plejepersonalets psykiske arbejdsmiljø på et hospital, herunder om der forekom stor arbejdsmængde og tidspres.

Undersøgelsen skulle gøre det muligt at konstatere, om arbejdsmiljøforholdene var sundhedsmæssigt forsvarlige (psykisk arbejdsmiljø - tidspres - stor arbejdsmængde - plejepersonale)

KEN#LOKDOK23 2023 9327 Valid

Resume

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at nævnet kunne tage stilling til, om der var grundlag for Arbejdstilsynets undersøgelsespåbud.

Afgørelsen blev truffet af et flertal på fem ud af nævnets ni stemmeberettigede medlemmer.

KEN#LOKDOK23 2023 9327 Valid

Den konkrete afgørelse

[Adressat udeladt]

Afgørelse

I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelser af den 2. juni 2022 med påbud om at undersøge arbejdsmiljøforholdene og kompetencepåbud.

Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagerne på møde den 28. marts 2023.

Resultatet er

Begrundelse for afgørelsen om undersøgelsespåbuddet

Sådan vurderer vi sagen

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at nævnet kan tage stilling til, om der var grundlag for Arbejdstilsynets undersøgelsespåbud.

Hvad er afgørende for resultatet

Det følger af § 21 i arbejdsmiljøloven, at når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Det fremgår af forarbejderne til lovens § 21, at bestemmelsen giver Arbejdstilsynet hjemmel til at kræve undersøgelser foretaget både i tilfælde af konkret mistanke om forholdene i en virksomhed eller som led i en mere generel undersøgelse eller løbende kontrol af forhold i en branche eller lignende.

Det følger af bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø, at stor arbejdsmængde og tidspres kan indebære en risiko for sikkerhed eller sundhed.

Ved vurderingen af, om stor arbejdsmængde og tidspres indebærer en risiko for sikkerhed eller sundhed, skal især lægges vægt på forholdet mellem følgende elementer

1) Omfanget af stor arbejdsmængde og tidspres, herunder den tidsmæssige udstrækning.

2) Karakteren af stor arbejdsmængde og tidspres.

3) Forebyggende tiltag, herunder de tiltag, der er nævnt i bilag 1.

Derudover skal der lægges vægt på, om andre påvirkninger i arbejdsmiljøet øger risikoen for sikkerhed eller sundhed ved stor arbejdsmængde og tidspres.

Nævnet lægger vægt på, at der er enighed mellem ledelsen og de ansatte om, at der er stor arbejdsmængde og tidspres på [navn udeladt] Hospital, [afdeling udeladt].

Efter § 21 skal der være en konkret mistanke om forhold, der kan udgøre en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Nævnet lægger i forlængelse heraf vægt på, at det ikke fremgår af Arbejdstilsynets påbud, hvad det er, der konkret skal undersøges nærmere, herunder hvilke konkrete sundhedsmæssige påvirkninger, der er mistanke om, udgør en risiko for plejepersonalets sundhed på kort eller lang sigt.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der er iværksat en række tiltag for at reducere tidspres og stor arbejdsmængde ved at lukke sengepladser, anvende vikarer, ansætte andre faggrupper til at afhjælpe personalet, lavet teamstruktur, opgaveglidning, etableret studieunit, prioritetsværktøj, timeouts, runnere mm.

Nævnet finder, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke i sig selv er en overtrædelse af arbejdsmiljøloven og kan derfor heller ikke alene danne grundlag for et undersøgelsespåbud.

Efter § 14 i bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø skal der også være tale om en ubalance mellem det arbejde, der skal udføres, og den tid, der er til rådighed til at udføre arbejdet, så der arbejdes intensivt, herunder i højt tempo eller uden pauser til restitution, eller mange timer, som kan påvirke muligheden for restitution for at stor arbejdsmængde og tidspres kan indebære en risiko for sikkerhed eller sundhed, jf. § 15 i bekendtgørelsen.

Om reglerne

Det følger af arbejdsmiljøloven, at når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Det følger af reglerne om psykisk arbejdsmiljø, at der ved stor arbejdsmængde og tidspres forstås, at der er ubalance mellem det arbejde, der skal udføres, og den tid, der er til rådighed til at udføre arbejdet, så der arbejdes intensivt, herunder i højt tempo eller uden pauser til restitution, eller i mange timer, som kan påvirke muligheden for restitution.

Ved vurderingen af, om stor arbejdsmængde og tidspres indebærer en risiko for sikkerhed eller sundhed, skal især lægges vægt på forholdet mellem omfanget af stor arbejdsmængde og tidspres, herunder den tidsmæssige udstrækning, karakteren af stor arbejdsmængde og tidspres og forebyggende tiltag, herunder de tiltag, der er nævnt i bekendtgørelsens bilag 1.

Derudover skal der ved vurderingen lægges vægt på, om andre påvirkninger i arbejdsmiljøet øger risikoen for sikkerhed eller sundhed ved stor arbejdsmængde og tidspres.

Begrundelse for afgørelsen om kompetencepåbud

Da nævnet har hjemvist Arbejdstilsynets afgørelse af 2. juni 2022 med påbud til jer om at undersøge, om der er problemer i plejepersonalets psykiske arbejdsmiljø er der ikke grundlag for at opretholde kompetencepåbud til jer om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at foretage undersøgelsen af arbejdsmiljøforholdene

Om reglerne

Det følger endvidere, at Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.

Det følger af reglerne om kompetencepåbud, at Arbejdstilsynet giver kompetencepåbud, når Arbejdstilsynet samtidigt giver påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø (undersøgelsespåbud).

Det følger endvidere af reglerne, at arbejdsgiver skal anvende en ekstern rådgivningsvirksomhed, når Arbejdstilsynet giver påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, for at afdække, om der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdsgiver skal sikre, at rådgivningsvirksomheden foretager undersøgelsen.

Mødebehandling

Sagerne er behandlet på møde.

På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Afgørelserne er truffet af et flertal på fem ud af nævnets ni stemmeberettigede medlemmer.

Et mindretal på fire af nævnets medlemmer finder, at Arbejdstilsynets afgørelse skal opretholdes

Mindretallet vægter, at Arbejdstilsynet i sin afgørelse klart har dokumenteret en mistanke om problemer i det psykiske arbejdsmiljø, som kan udgøre en risiko for sikkerhed og sundhed, samt at der er uenighed mellem ledelse og medarbejdere om forholdenes karakter og betydning internt på virksomheden.

Det følger netop af AT-vejledning om kompetencepåbud i forbindelse med påbud om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø, at § 21 påbud kan afgives ved komplekse forhold i det psykiske arbejdsmiljø, hvor der er uenighed om forholdenes karakter og betydning internt i virksomheden.

Mindretallet vægter også, at det af Arbejdstilsynets påbud klart fremgår, at det er risikofaktoren stor arbejdsmængde og tidspres, som danner baggrund for mistanken om, at det psykiske arbejdsmiljø ikke er sikkerhed og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det fremgår af § 50 i bekendtgørelsen om kompetencepåbud, hvad indholdet af undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø skal omfatte.

Oplysninger i sagen

Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet og brev af 15. september 2022 fra [partsrepræsentant udeladt]

Regler

Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.

Love og bekendtgørelser

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

Om undersøgelsespåbud

Om stor arbejdsmængde og tidspres

Om kompetencepåbud

Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.

I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk

Kopi er sendt til

Arbejdstilsynet, j.nr. 20220052719/5

[Adressat udeladt]

Lovuddrag

Bekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer

Kapitel 4

Almindelige pligter

§ 21 .

Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at undersøgelsen gennemføres straks eller inden for en frist.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77 a.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.

Bekendtgørelse nr. 1406 af 26. september 2020 om psykisk arbejdsmiljø

Kapitel 3

Særlige bestemmelser om enkelte påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø

Stor arbejdsmængde og tidspres

§ 14.

Ved stor arbejdsmængde og tidspres forstås i denne bekendtgørelse, at der er ubalance mellem det arbejde, der skal udføres, og den tid, der er til rådighed til at udføre arbejdet således, at der arbejdes

Stk. 2.

Stor arbejdsmængde og tidspres kan indebære en risiko for sikkerhed eller sundhed, jf. § 15.

§ 15.

Ved vurderingen af, om stor arbejdsmængde og tidspres indebærer en risiko for sikkerhed eller sundhed, skal især lægges vægt på forholdet mellem følgende elementer

Stk. 2.

Derudover skal der ved vurderingen efter stk. 1 lægges vægt på, om andre påvirkninger i arbejdsmiljøet øger risikoen for sikkerhed eller sundhed ved stor arbejdsmængde og tidspres.

Bekendtgørelse nr. 354 af 5. marts 2021 om kompetencepåbud .

Kapitel 1

Formål og område

§ 3.

Arbejdstilsynet giver kompetencepåbud, når Arbejdstilsynet samtidigt giver en eller flere af følgende afgørelser

Kapitel 5

Pligter for arbejdsgivere, der modtager kompetencepåbud ved undersøgelsespåbud

§ 43.

Arbejdsgiver skal anvende en ekstern rådgivningsvirksomhed, når Arbejdstilsynet giver påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, for at afdække, om der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø, jf. § 21, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø.

Arbejdsgiver skal sikre, at rådgivningsvirksomheden foretager undersøgelsen.

KEN#LOKDOK23 2023 9327 Valid

•

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse af 2. juni 2022 med påbud til jer om at undersøge, om der er problemer i plejepersonalets psykiske arbejdsmiljø på [navn udeladt] Hospital, [afdeling udeladt], herunder om der forekommer stor arbejdsmængde og tidspres.

Undersøgelsen skal gøre det muligt at konstatere, om arbejdsmiljøforholdene er sundhedsmæssigt forsvarlige.

KEN#LOKDOK23 2023 9327 Valid

•

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver Arbejdstilsynets afgørelse af 2. juni 2022 med kompetencepåbud til jer om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at foretage undersøgelsen af arbejdsmiljøforholdene i afdelingen for at afdække, om der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →