Legislator Case Law & Legislation
W20230932625 DK

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste påbud om at sikre, at arbejdet blev planlagt, tilrettelagt og udført, så stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringede jordemødrenes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt på Fødemodtagelsen og Fødegangen på et hospital (psykisk arbejdsmiljø - vold, trusler, mobning, tidspres mm.)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

KEN#LOKDOK23 2023 9326 Valid

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste påbud om at sikre, at arbejdet blev planlagt, tilrettelagt og udført, så stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringede jordemødrenes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt på Fødemodtagelsen og Fødegangen på et hospital (psykisk arbejdsmiljø - vold, trusler, mobning, tidspres mm.)

KEN#LOKDOK23 2023 9326 Valid

Resume

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at nævnet kunne træffe afgørelse om, hvorvidt arbejdet for jordemødrene på Fødemodtagelsen og Fødegangen på et hospital var planlagt, tilrettelagt og udført således, at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet kunne ikke på grundlag af sagens oplysninger vurdere, om arbejdsmængde og tidspres indebar en risiko for jordemødrenes sikkerhed og sundhed.

Nævnet kunne ikke vurdere, om der var grundlag for at kræve yderligere forebyggende tiltag i forhold til de tiltag, regionen allerede havde iværksat.

Afgørelsen blev truffet af et flertal på otte ud af nævnets ni stemmeberettigede medlemmer.

KEN#LOKDOK23 2023 9326 Valid

Den konkrete afgørelse

[Adressat udeladt]

Afgørelse

I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 23. februar 2022 om stor arbejdsmængde og tidspres.

Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 28. marts 2023.

Resultatet er

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at nævnet kan træffe afgørelse om, hvorvidt arbejdet for jordemødrene på Fødemodtagelsen og Fødegangen på [navn udeladt] Hospital er planlagt, tilrettelagt og udført således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet kan ikke på grundlag af sagens oplysninger vurdere, om arbejdsmængde og tidspres indebærer en risiko for jordemødrenes sikkerhed og sundhed.

Nævnet kan ikke vurdere, om der er grundlag for at kræve yderligere forebyggende tiltag i forhold til de tiltag, Region [navn udeladt] allerede har iværksat.

Hvad er afgørende for resultatet

Det følger af bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø, at stor arbejdsmængde og tidspres kan indebære en risiko for sikkerhed eller sundhed.

Ved vurderingen af, om stor arbejdsmængde og tidspres indebærer en risiko for sikkerhed eller sundhed, skal især lægges vægt på forholdet mellem følgende elementer

1) Omfanget af stor arbejdsmængde og tidspres, herunder den tidsmæssige udstrækning.

2) Karakteren af stor arbejdsmængde og tidspres.

3) Forebyggende tiltag, herunder de tiltag, der er nævnt i bilag 1.

Derudover skal der lægges vægt på, om andre påvirkninger i arbejdsmiljøet øger risikoen for sikkerhed eller sundhed ved stor arbejdsmængde og tidspres.

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg den 16. august og 2. november 2021 hos jordemødrene på [navn udeladt] Hospital.

Efterfølgende sendte Arbejdstilsynet den 16. november 2021 en høring til jer (Region [navn udeladt]).

Det fremgår af Arbejdstilsynets oplysninger, at tilsynsbesøgene var kontrolbesøg efter, at I den 23. december 2020 havde fået påbud om at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer jordemødrenes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt på Fødemodtagelsen og Fødegangen på [navn udeladt] Hospital.

De ansatte og ledelsen oplyste til Arbejdstilsynet under kontrolbesøgene, at der gennem de seneste år har været et massivt arbejdspres på jordemødrene på Fødemodtagelsen og Fødegangen, og at arbejdspresset primært skyldes manglende arbejdskraft på afdelingerne.

Der er således enighed om, at jordemødrene på Fødemodtagelsen og Fødegangen er udsat for en stor arbejdsmængde og tidspres.

Nævnet finder, at det ikke på det foreliggende grundlag er muligt at vurdere, om den store arbejdsmængde og tidspres indebærer risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed.

Det er heller ikke muligt at vurdere, om forebyggelsen modsvarer den risiko, der konkret er med stor arbejdsmængde og tidspres for jordemødrene, og derved om forebyggelsen er effektiv.

Ledelsen har siden påbuddet af 23. december 2020 blandt andet iværksat følgende forebyggende tiltag

Nævnet er opmærksom på, at der er beskrivelser af arbejdet på Fødemodtagelsen og Fødegangen.

Det kan ikke føre til et andet resultat, da der er tale om beskrivelser af enkelte arbejdsopgaver, men ikke en samlet beskrivelse af arbejdets karakter og hvilken betydning, det har for sikkerhed og sundhed.

Når Arbejdstilsynet skal vurdere, om jordemødrenes konkrete arbejde indebærer en risiko for sikkerhed og sundhed i forhold til stor arbejdsmængde og stort tidspres på kort eller lang sigt, skal Arbejdstilsynet i denne vurdering inddrage elementerne i bekendtgørelsens § 15.

Arbejdstilsynet skal derfor behandle sagen igen og træffe en ny afgørelse.

Arbejdstilsynet skal forinden oplyse sagen tilstrækkeligt, og i den forbindelse kan Arbejdstilsynet indhente de ansattes bemærkninger til de forebyggende foranstaltninger.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at ledelsens og arbejdsmiljøgruppens uddybende beskrivelser af de forbyggende tiltag ikke har været forelagt de ansatte, og der foreligger dermed ikke tilstrækkelige oplysninger fra de ansatte om, hvordan de oplever virkningen af de konkrete tiltag i arbejdsdagen.

Derefter skal Arbejdstilsynet foretage en konkret vurdering af, om der er grundlag for at give påbud.

Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at der er grundlag for at give påbud, skal det af påbuddet og begrundelsen klart fremgå, hvilke konkrete sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold påbuddet skal afhjælpe.

Hjemvisningen af sagen betyder, at den er afsluttet hos Arbejdsmiljøklagenævnet og sendt tilbage til Arbejdstilsynet.

Om reglerne

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det følger af reglerne om psykisk arbejdsmiljø, at arbejdet i alle led skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på kort og lang sigt i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres.

Ved stor arbejdsmængde og tidspres forstås, at der er ubalance mellem det arbejde, der skal udføres, og den tid, der er til rådighed til at udføre arbejdet således, at der arbejdes intensivt, herunder i højt tempo eller uden pauser til restitution, eller mange timer, som kan påvirke muligheden for restitution.

Ved vurderingen af, om stor arbejdsmængde og tidspres indebærer en risiko for sikkerhed eller sundhed, skal især lægges vægt på forholdet mellem omfanget af stor arbejdsmængde og tidspres, herunder den tidsmæssige udstrækning, karakteren af stor arbejdsmængde og tidspres, samt forebyggende tiltag.

Derudover skal der ved vurderingen lægges vægt på, om andre påvirkninger i arbejdsmiljøet øger risikoen for sikkerhed eller sundhed ved stor arbejdsmængde og tidspres.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde.

På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Afgørelsen er truffet af et flertal på otte ud af nævnets ni stemmeberettigede medlemmer.

Et mindretal på en af nævnets medlemmer finder, at Arbejdstilsynets afgørelse skal opretholdes.

Mindretallet finder, at Arbejdstilsynet efter arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser klart har dokumenteret stor arbejdsmængde og tidspres, som udgør en risiko for jordemødrenes sikkerhed og sundhed, idet der er ubalance mellem det arbejde, som jordemødrene udfører, og den tid, de har til rådighed til at udføre arbejdet, særligt i forhold til arbejdets intensitet.

Derudover, at Arbejdstilsynet ved vurderingen af om stor arbejdsmængde og tidspres indebærer en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, har lagt vægt på forholdet mellem følgende elementer

Mindretallet er således enig med Arbejdstilsynet i, at der i jordemødrenes arbejde ikke er balance mellem omfanget og karakteren af stor arbejdsmænge og tidspres og de iværksatte forebyggende tiltag, hvorfor risikoen for jordemødrenes sikkerhed og sundhed ikke er forebygget effektivt.

Oplysninger i sagen

Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

Regler

Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.

Love og bekendtgørelser

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

Om arbejdets udførelse

Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.

I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk

Kopi er sendt til

Arbejdstilsynet, j.nr. 20170069751/260

Lovuddrag

Bekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Bekendtgørelse nr. 1406 af 26. september 2020 om psykisk arbejdsmiljø

Kapitel 3

Særlige bestemmelser om enkelte påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø

Stor arbejdsmængde og tidspres

§ 13 .

Arbejdet skal i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på kort og lang sigt i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres.

§ 14 .

Ved stor arbejdsmængde og tidspres forstås i denne bekendtgørelse, at der er ubalance mellem det arbejde, der skal udføres, og den tid, der er til rådighed til at udføre arbejdet således, at der arbejdes

1) intensivt, herunder i højt tempo eller uden pauser til restitution, eller

2) mange timer, som kan påvirke muligheden for restitution.

Stk. 2.

Stor arbejdsmængde og tidspres kan indebære en risiko for sikkerhed eller sundhed, jf. § 15.

§ 15 .

Ved vurderingen af, om stor arbejdsmængde og tidspres indebærer en risiko for sikkerhed eller sundhed, skal især lægges vægt på forholdet mellem følgende elementer

1) Omfanget af stor arbejdsmængde og tidspres, herunder den tidsmæssige udstrækning.

2) Karakteren af stor arbejdsmængde og tidspres.

3) Forebyggende tiltag, herunder de tiltag, der er nævnt i bilag 1.

Stk. 2.

Derudover skal der ved vurderingen efter stk. 1 lægges vægt på, om andre påvirkninger i arbejdsmiljøet øger risikoen for sikkerhed eller sundhed ved stor arbejdsmængde og tidspres.

Bilag 1

Forebyggende tiltag og generelle forebyggelsesprincipper

Forebyggende tiltag

Eksempler på forebyggende tiltag, der kan bidrage til at sikre, at påvirkningerne i det psykiske arbejdsmiljø er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige

1.

Forsvarlig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet.

2.

Tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet.

3.

Effektivt tilsyn med arbejdets udførelse.

4.

Forsvarlig indretning af arbejdsstedet.

5.

Korrekt anvendelse af tekniske hjælpemidler, som skal være egnede eller tilpassede til arbejdet.

6.

Mulighed for støtte i arbejdet, herunder ledelsesmæssig og kollegial støtte.

7.

Mulighed for indflydelse i arbejdet i forhold til det arbejde, som skal udføres.

Generelle forebyggelsesprincipper

Forebyggende tiltag skal iværksættes under hensyn til de generelle forebyggelsesprincipper, der fremgår af artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

De generelle forebyggelsesprincipper er

1.

Forhindring af risici.

2.

Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.

3.

Bekæmpelse af risici ved kilden.

4.

Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.

5.

Hensyntagen til den tekniske udvikling.

6.

Udskiftning af det, der er farligt, med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.

7.

Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet.

8.

Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.

9.

Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.

Forvaltningsloven, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018

§ 24.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.

I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3.

Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 11, stk. 2.

Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt, jf. §§ 15-15 b.

KEN#LOKDOK23 2023 9326 Valid

•

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse af 23. februar 2022 med påbud til jer om at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer jordemødrenes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt på Fødemodtagelsen og Fødegangen på [navn udeladt]Hospital.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →