Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0945

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0945

B.

T.

får kritik for formuleringen ”kendt svindler”

B.

T.

bragte i december 2022 en artikel, der omhandlede en persons investering i et selskab, som blandt andet producerede podcasts.

Personen mente, at han var blevet ført bag lyset ved investeringen, og det fremgik af artiklen, at han havde meldt en af ejerne af selskabet til politiet for bedrageri.

Det fremgik også af artiklen, at den omtalte ejer tidligere var blevet politianmeldt i en anden sag vedrørende internethandel, som efter det oplyste ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndigheden.

Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte ukorrekte og skadelige oplysninger, herunder at han i artiklens overskrift blev omtalt som ”kendt svindler”.

Pressenævnet fandt, at B.

T.s anvendelse af formuleringen ”kendt svindler” ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og udtalte på denne baggrund kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Person 1] viklet ind i svindelsag: [Person 2] har mistet 260.000 kroner ”, bragt den 13. december 2022 på bt.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger samt oplysninger om politianmeldelse af ham.

1 Sagsfremstilling

B.

T.

bragte den 13. december 2022 artiklen ” [Person 1] viklet ind i svindelsag med kendt svindler: [Person 2] har mistet 260.000 kroner ” på bt.dk.

Under overskriften er indsat et billede af [Person 1].

Af billedteksten fremgår

”[Person 1] er indblandet i sager om svindel”

Artiklen har følgende underrubrik

”Det lød rigtig godt, tænkte [Person 2], da han i en investorgruppe på Facebook blev kontaktet af profilen [Firma 1], der står bag podcasten ’[Navn på podcastprogram]’ med [Person 1]”.

Af selve artiklen, som fortsat er tilgængelig på bt.dk, fremgår

”Profilen skrev til [Person 2] i oktober 2022, at han var den tidligere [Sportsstjerne], der nu havde kastet sig ud i at lave podcasts, men manglede finansiering.

Og det ville han gerne have [Person 2] til at hjælpe med.

»Jeg tror jo, at jeg taler med [Person 1], og profilen skriver til mig, at jeg kan være med til at yde et lån til firmaet.

Det vil jeg ikke, men jeg vil gerne købe nogle andele i firmaet,« fortæller [Person 2], der efter at have modtaget dokumenter om økonomien i firmaet beslutter sig for at overføre 260.000 kroner.

»Jeg modtager en masse dokumenter, hvor jeg tænker, at økonomien egentlig ser rigtig fin ud, og der er en rigtig kontrakt, der er underskrevet af både [Person 1] og [Klager].«

Der er i artiklen indsat et skærmbillede fra Facebook af [Person 1].

På billedet fremgår teksten ”[Navn på podcastprogram] – podcast med [Person 1]”.

Af billedteksten fremgår

”Ifølge [Person 1] har han ikke selv skrevet fra denne profil, men er blevet misbrugt af [Klager]”

Artiklen fortsætter herefter

”[Klager] havde [Person 2] ikke stødt på før, mens han skrev med profilen.

Det viser sig dog, da pengene er overført, at det er den mand, der, som B.

T.

tidligere har beskrevet, har snydt 21 kvinder for forskellige designertasker [ den understregede tekst udgør et link til artiklen ”21 kvinder anklager tidligere ‘Paradise Hotel’-deltager og mand for svindel – selv nægter de: 'Det er PostNords skyld'” bragt af B.

T.

den 11. juni 2022, Pressenævnet ]

B.

T.

har også været i kontakt med [Person 1], der fortæller, at han var ansat i firmaet til at lave podcasten ‘[Navn på podcastprogram]’, men at han trak sig, da han fandt ud af, at hans navn blev brugt til at bedrage folk på sociale medier.

Han benægter, at han har været inde over at forsøge at få penge fra folk gennem grupper på Facebook og skrevet til ikke mindst [Person 2].

»Jeg har ikke foretaget ét opkald, men hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg måske heller ikke haft helt styr på, hvad der er foregået derinde,« indrømmer [Person 1].

[Person 2] fortæller, at der for ham hurtigt begyndte at ‘vælte skeletter frem’.

»Jeg ser, at jeg ikke står som reel ejer (der er en ejer af firmaet med minimum 25 procent af selskabet, red.), men legal ejer i firmaet (der er en ejer med fem procent af et selskab, red.).

På et tidspunkt ser jeg også, at [Person 1] ikke længere er med i ejerkredsen.«

Ifølge [Person 2] kontakter han [Klager] omkring ændringerne i ejerkredsen for firmaet, men her får han fortalt, at der er sket en fejl hos Erhvervsstyrelsen.

Dog ringer [Person 2] til Erhvervsstyrelsen, der fortæller, at [Klager] ikke har gjort, som der var aftalt mellem dem.

Derfor ønsker [Person 2] sine penge retur.

»Jeg siger til ham, at han skal betale tilbage, fordi ellers vil jeg melde ham for bedrageri.«

[Person 2] har i november 2022 meldt [Klager] til politiet.

B.

T.

har set dokumentation for politianmeldelsen.

Den [Aldersangivelse] investor regner dog ikke med, at han kommer til at se pengene igen.

»Jeg regner ikke med at få pengene tilbage.

Nu her bagefter kan jeg jo godt se, at der har været tale om noget svindel, og jeg har også gjort det meget klart for både [Person 1] og [Klager], at jeg gerne vil have mine penge.«

Den tidligere [Sportsstjerne] siger nu til [Person 2], at han ikke har vidst, hvad der foregik.

»Men jeg har sagt til [Person 1], at så længe han ikke har bevist, at [Klager] har tvunget ham til at underskrive lånebeviset, hvor jeg låner dem pengene, så skylder han mig halvdelen af beløbet.«

Trak sig i oktober

[Person 1] siger, at han besluttede at trække sig fra firmaet i oktober, da han blev gjort opmærksom på fra flere venner, bekendte og fremmede, at en profil med hans navn bad om at låne penge til [Firma 1].

»Det startede med nogle småting.

Der var et pizzeria, der ringede og snakkede noget om, at de sponsorerede os, der tænkte jeg, at det var underligt, men hurtigt var der måske 100 af mine venner, der havde skrevet, at der var en, der udgav sig for at være mig og prøvede at låne penge til projektet.«

[Person 1] besluttede sig for at konfrontere [Klager] og fortælle, at han ikke længere ville være en del af firmaet.

»Det var han ked af, men jeg sagde, at det ikke er okay, at de misbrugte mit navn og billede.«

Kan du forstå, at de folk, der har mistet deres penge, tænker, at du nok også har været en del af det, når du har været en del af ejerkredsen?

»Jeg kan jo kun gøre det, jeg kan gøre.

Jeg har været ansat, og dem, der har kontaktet mig omkring lånene, er ikke i tvivl om, at det ikke er mig, de har skrevet med.«

Men hvad tænker du om, at der er folk, der stadig mangler at få deres penge tilbage?

»Folk skal selvfølgelig have deres penge, hvis de er blevet snydt, det er klart, men det er ikke mig.

Jeg har sagt til [Klager], at det ikke er i orden.«

Der er i artiklen indsat et skærmbillede fra Facebook.

På billedet fremgår et skærmbillede fra Spotify med et billede af [Person 1] og [Person 3].

På billedet fremgår følgende tekst: ”[Person 1] & [Person 3] – [Navn på podcastprogram] 2.0 – Sæson 2” og under selve billedet fremgår teksten: ”Vi slår tonen an – [Person 3] er ny medvært.

” Af billedteksten fremgår

”'[Navn på podcastprogram]s profil begyndte i oktober 2022 at kontakte mange folk gennem investorgrupper for at få investeringer og lån til [Firma 1].

”

Artiklen fortsætter

”[Klager] fortæller til B.

T., at han ikke forstår, at folk føler sig bedraget af ham.

»Der er ingen, der er blevet snydt her.«

Hvad siger du til, at [Person 2] mener, du har snydt ham for 260.000 kroner, og at han nu har politianmeldt dig?

»Jeg kan ikke sige noget om sagen med [Person 2], der er advokater på den sag.«

B.

T.

har bedt om dokumentation for, at [Klager]s advokater har kontaktet [Person 2], men det er ikke modtaget.

[Klager] har dog sendt en ejerkontrakt, der viser, at [Person 2] var en del af ejerkredsen.

Synes du ikke, det er lidt påfaldende, at vi tidligere har talt om, at du har snydt kvinder med designertasker, som de aldrig har modtaget, og nu er der folk, der føler sig snydt gennem din podcastvirksomhed?

»Du kan ikke sammenligne de to ting, og de kvinder fik alle sammen deres penge igen.«

Men de fik dem da først, efter vi havde bragt artiklen?

»Vi var allerede i gang med at afvikle inden artiklen.«

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].

Af billedteksten fremgår

”[Klager] mener ikke, at hans tidligere sag med svindel kan sammenlignes med den nye.

”

Artiklen fortsætter herefter

”Så dem, der føler sig snydt og kræver penge tilbage nu, de får også deres penge?

»Jeg har lavet aftaler med dem, som jeg skal.«

Hvorfor er det, du udgiver dig for at være [Person 1] på Facebook og forsøger at få lån i investorgrupper?

»Det har jeg aldrig gjort.

Det er ikke mig, der har skrevet de her ting, og [Person 1] er stadig en del af firmaet.

Jeg har aldrig udgivet mig for at være [Person 1].

Han løber fra sit ansvar«

Han siger jo ellers, at han har trukket sig ud, og han er stoppet i ejerkredsen i november, det kan man jo se i CVR-registret?

»[Person 1] fik penge i form af løn og afkast så sent som for en uge siden.«

[Klager] har ikke ønsket at sætte dato på, hvornår pengene er tilbageført til dem, der føler sig snydt.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 13. december 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at B.

T.

har handlet i strid med god presseskik, idet artiklen indeholder ukorrekte oplysninger og også udgør en personlig heksejagt på ham.

[Klager] har henvist til, at journalisten til artiklen ikke har forholdt sig til de konkrete beviser og fakta.

I den forbindelse har [Klager] gjort gældende, at journalisten har fået konkrete beviser på, at [Person 2] har stået registreret som ejer, og at journalisten har modtaget båndede samtaler mellem ham og [Person 1], hvor [Person 1] modsiger alt, hvad journalisten skriver i artiklen.

[Klager] har indsendt et skærmbillede af en oversigt, som efter det oplyste udgør et uddrag af en udskrift fra CVR-registeret, hvor firmaet [Firma 2] er tilføjet som ejer af firmaet [Benævnelse på firma 1].

[Klager] har bemærket, at journalisten til artiklen oplyste, at artiklen var henlagt.

[Klager] har i forbindelse med klagen for nævnet indsendt skærmprint af en besked fra den 12. december 2022, som efter det oplyste kommer fra journalisten bag artiklen.

Af denne besked fremgår: ”Hej [Klager].

Jeg kan se, du har ringet.

Jeg kan forstå, at der er virkelig mange forskellige udlægninger af, hvad der er sket i denne her sag, og vi venter derfor med artiklen, til der er et bedre overblik.

” [Klager] har anført, at han ikke fik mulighed for at besvare hendes påstand vedrørende [Person 2], og han har oplyst, at han og firmaet har stævnet [Person 2] for 680.000 kr. for brud på klausul m.m.

B.

T.

har i deres indlæg for Pressenævnet henvist til, at der er dokumentation for artiklens omtale, men [Klager] har anført, at B.

T.

nægter at tage stilling til den dokumentation, der foreligger, hvorpå der sort på hvidt og via telefonsamtale bekræftes, at [Person 1] stadig var aktiv i firmaet.

Dertil kommer, at journalisten på intet tidspunkt nævner, at [Person 2] og [Person 1] skulle have udtalt, at de aldrig havde snakket sammen, da dette kan bekræftes af begge parter, samt at det kan dokumenteres, at det er en ”lodret løgn”.

[Klager] har indsendt skærmbilleder af en sms-korrespondance, som han efter det oplyste har haft med journalisten fra B.

T., hvori han med henvisning til andre skærmbilleder af beskeder fra [Person 1], bl.a. oplyser om, at [Person 1] og [Person 2] har været i telefonisk kontakt, og at [Person 1] stadig er en aktiv del af firmaet.

B.

T.

har valgt at trykke artiklen uden at informere om dette og uden at se de beviser og dokumentation, der foreligger.

[Klager] har bemærket, at B.

T.

derved har skadet både hans personlige omdømme og hans forretning.

[Klager] har anført, at B.

T.

med overskriften på artiklen beskriver ham som kendt svindler, hvilket er i strid med god presseskik.

[Klager] har bestridt, at den artikel, som B.

T.

har henvist til i forbindelse med omtalen af [Klager] som svindler, er korrekt og har i den forbindelse bemærket, at kunderne fra den tidligere virksomhed alle har været igennem kundehåndtering, og at han ikke er blevet sigtet af politiet og heller aldrig dømt for svindel.

Omtale af politianmeldelse

B.

T.

har desuden ikke levet op til god presseskik i relation til omtalen af den politianmeldelse, som [Person 2] har indgivet mod [Klager].

[Klager] har i den forbindelse henvist til de vejledende regler for god presseskik punkt C.

7., hvoraf det følger, at ”Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person.

Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget.

”

[Klager] har afslutningsvist bemærket, at han er stor tilhænger af ytringsfriheden, men at det er helt uacceptabelt, at et medie ikke lever op til sit ansvar ved at bringe skadelige nyheder, der skal skabe clickbait.

2.2 B.

T.s synspunkter

Korrekt information

B.

T.

har overordnet afvist, at artiklen er i strid med god presseskik.

For så vidt angår [Klager]s klagepunkt om [Person 2] som ejer i virksomheden har B.

T.

anført, [Klager]s påstand er usand, idet det står beskrevet i artiklen, at [Person 2] har været ejer, men at han senere har meldt sig ud af ejerkredsen.

B.

T.

har oplyst, at de – efter artiklens udgivelse – har modtaget lydoptagelser, videooptagelser af samtaler og beskeder mellem [Person 1] og [Klager] samt billeder, som efter [Klager]s opfattelse viser, at parterne har haft kontakt.

B.

T.

har anført, at avisen vurderede, at disse optagelser stak i alle retninger, og at det ikke var muligt for journalisten at sige præcis, hvad der foregår i optagelserne.

Der var efter B.

T.s vurdering tale om uklare bilag, og af denne årsag er indhold fra disse optagelser ikke tilføjet artiklen.

B.

T.

har anført, at avisen ønsker at præcisere, at [Person 2] kun har politianmeldt [Klager], og at det derfor er ham, han føler sig snydt af.

B.

T.

har anført, at avisen mener, at artiklen forholder sig til fakta ved at inddrage den politianmeldelse, som [Person 2] har vist og dokumenteret.

Alle parter er kommet til orde i artiklen.

B.

T.

har anført, at [Klager] gennem interview også får mulighed for at forklare, hvad han mener, der er sket med [Person 2]s penge, men det ønsker han ikke at forklare.

B.

T.

har bemærket, at [Klager] i den forbindelse henviser til en sag med advokater, men at han ikke har sendt yderligere dokumentation herfor.

[Person 1] nægter at have skrevet til [Person 2], hvilket [Person 2] også støtter op om.

B.

T.

har bemærket, at der i artiklen også bliver stillet kritiske spørgsmål til [Person 1] om hans rolle i virksomheden.

[Klager] har i klagen for Pressenævnet anført, at såvel [Person 1] som [Person 2] kan bekræfte, at de har talt sammen om de penge, der blev overført fra [Person 2] til [Klager], men under interviewet sagde de det modsatte, hvorfor det er dette, der fremgår af artiklen.

[Klager] er blevet foreholdt [Person 2]s og [Person 1]s svar, og han får således mulighed for at udtrykke, at [Klager] mener, at det er forkert, at han skulle have udgivet sig for at være [Person 1] og skrevet til [Person 2].

[Klager] bliver i artiklen også citeret for at sige, at han ikke mener, at nogen er blevet snydt i sagen, og at han er uenig i [Person 1]s udlægning af sagen.

Omtale af politianmeldelse

B.

T.

har anført, at de mener, at det er relevant at offentliggøre oplysningerne om politianmeldelsen.

B.

T har henvist til, at avisen i juni 2022 i en artikel beskrev, hvordan 21 kvinder følte sig snydt af [Klager].

Kvinderne fremlagde dokumentation og fremviste politianmeldelser, da de havde købt varer, de aldrig havde fået - uden at få deres penge igen.

Det er således kendt, at [Klager] har brugt metoder til at få penge fra folk, som han ikke tilbagebetaler.

Da [Klager] nu igen er politianmeldt for angiveligt at have svindlet [Person 2], har B.

T.

anført, at de finder det rimeligt at beskrive sagen og nævne [Klager] ved navn grundet den offentlig interesse.

B.

T.

har afslutningsvist anført, at de ikke mener, at der er tale om heksejagt af [Klager].

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Erstatningsretlige spørgsmål hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at B.

T.

har tilsidesat god presseskik ved at have bragt ukorrekte og skadelige oplysninger om blandt andet, at [Person 2] ikke har været registreret som ejer af det i artiklen omtalte selskab, og at [Person 1] ikke var involveret i [Person 2]s investering i selskabet, herunder oplysninger om, at [Person 1] og [Person 2] ikke tidligere har været i kontakt med hinanden.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe

korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger,

der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Det følger endvidere, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

6.

Af artiklen fremgår blandt andet

”B.

T.

har også været i kontakt med [Person 1], der fortæller, at han var ansat i firmaet til at lave podcasten ‘[Navn på podcastprogram]’, men at han trak sig, da han fandt ud af, at hans navn blev brugt til at bedrage folk på sociale medier.

Han benægter, at han har været inde over at forsøge at få penge fra folk gennem grupper på Facebook og skrevet til ikke mindst [Person 2].

»Jeg har ikke foretaget ét opkald, men hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg måske heller ikke haft helt styr på, hvad der er foregået derinde,« indrømmer [Person 1].

[Person 2] fortæller, at der for ham hurtigt begyndte at ‘vælte skeletter frem’.

»Jeg ser, at jeg ikke står som reel ejer (der er en ejer af firmaet med minimum 25 procent af selskabet, red.), men legal ejer i firmaet (der er en ejer med fem procent af et selskab, red.).

På et tidspunkt ser jeg også, at [Person 1] ikke længere er med i ejerkredsen.«

Ifølge [Person 2] kontakter han [Klager] omkring ændringerne i ejerkredsen for firmaet, men her får han fortalt, at der er sket en fejl hos Erhvervsstyrelsen.

Dog ringer [Person 2] til Erhvervsstyrelsen, der fortæller, at [Klager] ikke har gjort, som der var aftalt mellem dem.

Derfor ønsker [Person 2] sine penge retur.

»Jeg siger til ham, at han skal betale tilbage, fordi ellers vil jeg melde ham for bedrageri.«

[Person 2] har i november 2022 meldt [Klager] til politiet.

B.

T.

har set dokumentation for politianmeldelsen.

Den [Aldersangivelse] investor regner dog ikke med, at han kommer til at se pengene igen.

”

[…]

”[Klager] fortæller til B.

T., at han ikke forstår, at folk føler sig bedraget af ham.

»Der er ingen, der er blevet snydt her.«

Hvad siger du til, at [Person 2] mener, du har snydt ham for 260.000 kroner, og at han nu har politianmeldt dig?

»Jeg kan ikke sige noget om sagen med [Person 2], der er advokater på den sag.«

B.

T.

har bedt om dokumentation for, at [Klager]s advokater har kontaktet [Person 2], men det er ikke modtaget.

[Klager] har dog sendt en ejerkontrakt, der viser, at [Person 2] var en del af ejerkredsen.

Synes du ikke, det er lidt påfaldende, at vi tidligere har talt om, at du har snydt kvinder med designertasker, som de aldrig har modtaget, og nu er der folk, der føler sig snydt gennem din podcastvirksomhed?

»Du kan ikke sammenligne de to ting, og de kvinder fik alle sammen deres penge igen.«

Men de fik dem da først, efter vi havde bragt artiklen?

»Vi var allerede i gang med at afvikle inden artiklen.«

[…]

”Så dem, der føler sig snydt og kræver penge tilbage nu, de får også deres penge?

»Jeg har lavet aftaler med dem, som jeg skal.«

Hvorfor er det, du udgiver dig for at være [Person 1] på Facebook og forsøger at få lån i investorgrupper?

»Det har jeg aldrig gjort.

Det er ikke mig, der har skrevet de her ting, og [Person 1] er stadig en del af firmaet.

Jeg har aldrig udgivet mig for at være [Person 1].

Han løber fra sit ansvar«

Han siger jo ellers, at han har trukket sig ud, og han er stoppet i ejerkredsen i november, det kan man jo se i CVR-registret?

»[Person 1] fik penge i form af løn og afkast så sent som for en uge siden.«

[Klager] har ikke ønsket at sætte dato på, hvornår pengene er tilbageført til dem, der føler sig snydt.

”

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige

princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så

længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Pressenævnet lægger til grund, at [Person 2], som er omtalt i artiklen, har investeret et beløb i virksomheden [Benævnelse på firma 1] [Selskabet har efterfølgende ændret navn til [Benævnelse på firma 1] og er i artiklen omtalt som [Firma 1], Pressenævnet ].

Pressenævnet finder, at artiklen samlet set ikke giver indtryk af, at [Person 2] ikke har været registeret som ejer af den virksomhed, som han investerede i.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af artiklen, at [Klager] til B.

T.

har fremsendt en ejerkontrakt, som viser, at [Person 2] har været en del af ejerkredsen.

På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik.

For så vidt angår [Klager]s klage over, at det af artiklen fremgår, at [Person 1] ikke har været involveret i [Person 2]s investering i det i artiklen omtalte selskab, herunder at [Person 1] slet ikke har været i kontakt med [Person 2] forud for hans investering i selskabet, lægger nævnet til grund, at disse oplysninger fremkommer som konkrete udtalelser fra [Person 1].

Nævnet finder, at disse udtalelser fremstår som [Person 1]s subjektive opfattelse af sagen.

Det fremgår videre, at [Klager] er blevet forelagt [Person 1]s udtalelser, og at det i artiklen er gengivet, at [Klager] giver udtryk for, at han er uenig i [Person 1]s udlægning, samt at [Person 2] også udtaler, at [Person 1]s underskrift fremgår af lånebeviset.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

[Klager] har desuden klaget over, at B.

T.

i artiklens overskrift omtaler ham som en ”kendt svindler”, idet han aldrig er blevet hverken sigtet eller dømt for svindel.

B.

T.

har anført, at avisen i en artikel fra juni 2022 har beskrevet, hvordan 21 kvinder følte sig snydt af [Klager], og at de i den forbindelse havde indgivet politianmeldelse mod ham.

B.

T.

har med henvisning hertil anført, at det har offentlig interesse at oplyse, at [Klager] nu igen er politianmeldt for angiveligt at have bedraget [Person 2].

Som sagen er oplyst for Pressenævnet, lægger nævnet til grund, at [Klager] tidligere har været politianmeldt i forbindelse med internethandel, og [Klager] har oplyst, at denne tidligere politianmeldelse ikke førte til indgriben fra politiet eller anklagemyndigheden.

Nævnet finder, at formuleringen ”kendt svindler”, der fremstår som avisens vurdering på baggrund af avisens tidligere omtale af [Klager], går ud over, hvad der i artiklerne er dækning for, idet oplysningerne om den tidligere politianmeldelse alene er baseret på B.

T.s egen omtale af sagen, og idet politianmeldelsen efter det oplyste ikke har ført til indgriben fra politiets side.

På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering, at formuleringen ”kendt svindler” ikke har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.

Nævnet udtaler derfor kritik .

Omtale af politianmeldelse

[Klager] har klaget over, at B.

T.

omtaler den politianmeldelse, som [Person 2] har indgivet mod ham.

Det følger af punkt C.

7, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person.

Meddelelser herom bør som regel ikke bringes,

før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

Dette

gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i vide kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de

foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget.

Som sagen er oplyst for Pressenævnet, er det ubestridt, at [Person 2] har indgivet politianmeldelse mod [Klager], idet han mener, at [Klager] har bedraget ham i forbindelse med hans investering i den i artiklen omtalte virksomhed.

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] tidligere er blevet politianmeldt i forbindelse med internethandel, og [Klager] har oplyst, at denne tidligere politianmeldelse ikke førte til indgriben fra politiet eller anklagemyndigheden.

Efter det oplyste havde [Person 2]s politianmeldelse af [Klager] på tidspunktet for omtalen i B.

T.

endvidere ikke ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndigheden.

Da beskyldningerne fremsat af [Person 2] imidlertid relaterer sig til klagers erhvervsmæssige virke i forbindelse med omtale af forhold, der har offentlig interesse, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere B.

T.

for at omtale forholdet.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.

T.

at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer B.

T.

[underrubrik]

B.

T.

får kritik for formuleringen ”kendt svindler”

[tekst]

B.

T.

bragte i december en artikel, der omhandlede en persons investering i et selskab, som blandt andet producerede podcasts.

Personen, der havde investeret i selskabet, mente, at han var blevet ført bag lyset, og det fremgik af artiklen, at han havde meldt en af ejerne af selskabet til politiet for bedrageri.

Det fremgik også af artiklen, at den omtalte ejer tidligere var blevet politianmeldt i en anden sag vedrørende internethandel, som efter det oplyste ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndigheden.

Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte ukorrekte og skadelige oplysninger, herunder at han i artiklens overskrift blev omtalt som ”kendt svindler”.

Pressenævnet kritiserer B.

T.

for at anvende formuleringen ”kendt svindler” uden tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den 7 påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i medie

Afgjort den 25. april 2023