Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - kommuner - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - kommuner - medhold

J.nr. 21-44829

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at den indklagede kommune krævede deltagelse af en tolk til et skolemøde, hvor han deltog sammen med sin far.

Nævnet vurderede på baggrund af en lydoptagelse fra mødet, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for chikane i relation til sin race og etniske oprindelse.

Kommunen havde for nævnet oplyst, at skolemødet havde en sådan karakter, at kommunen vurderede, at det var vigtigt at faren fuldt ud forstod, hvad der blev sagt på mødet og selv blev fuldt ud forstået.

Det fremgik imidlertid af lydoptagelsen, at klager og skolens afdelingsleder førte en dialog på dansk uden problemer, hvorunder klager flere gange påpegede over for skolelederen, at der ikke var behov for tolkning.

Under disse omstændigheder vurderede nævnet, at kommunen ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Manden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at den indklagede kommune krævede deltagelse af en tolk til et skolemøde.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med lov om etnisk ligebehandling, at den indklagede kommune krævede deltagelse af en tolk til et skolemøde, hvor klager deltog sammen med sin far.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 9. oktober 2021, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager deltog sammen med sin far i et netværksmøde den 29. september 2021 på en skole i den indklagede kommune.

Formålet med mødet var en drøftelse af klagers søsters skolegang.

Til mødet deltog, ud over klager og klagers far, skolens afdelingsleder, L.

Klager har for nævnet fremlagt en lydoptagelse fra netværksmødet.

Af lydoptagelsen fremgår blandt andet

”[L]: Nu skal I høre.

Jeg har […] vi skal have en tolk, som jeg lige ringer op, så vi har tolk med på mødet i dag.

[Klager]: Men der er jo ikke nogen grund til at have tolk på når vi godt selv kan forstå […]

[L]: Nej, men det har jeg brug for, at der er.

[Klager]: Så du kan ikke forstå mig?

[L]: Jo, jeg kan godt forstå dig, men jeg har brug for, at der er tolk med.

[Ringer tolk op]

[L]: Jeg starter lige med at tage en runde [med] hvem det er, der sidder ved bordet her.

Vil du oversætte det?

[…]

[Tolk]: Hallo?

[L]: Ja?

[Tolk]: […] Er det en far eller en mor, der [.

.

.

]?

[L]: […] Vi tager lige en præsentationsrunde [med] hvem der sidder rundt.

[Klager]: Det synes jeg ikke er i orden […].

Så kan vi godt stoppe mødet nu.

Det synes jeg ikke er i orden.

[L]: Hvad er ikke i orden?

[Klager]: Vi kan godt snakke dansk.

Vi har ikke brug for tolk.

[L]: Okay […]

[Klager]: Så det stopper vi her.

Så er der ikke nogen grund til at afholde et møde […] og jeg kan oversætte […] jeg kan forstå dansk og jeg kan oversætte.

Så der er ikke nogen grund til at have en ekstra […] der er ikke noget behov for det.

Altså med mindre at jeg ikke kan dansk nu […] så siger du, at jeg ikke kan dansk.

[Tolk]: […] Jeg ved godt, at vi tager en runde, men jeg skal hilse på ham først.

[L]: Ja, men der er lige diskussion her om, at de ikke ønsker tolk til stede til mødet, og det er jo mig, der har ønsket det;

jeg er afdelingsleder […] jeg hedder [navn], men familien er ikke interesseret i, at der er tolk med til det her møde.

Så jeg må vende tilbage til dig og så må vi finde ud af, hvordan og hvorledes […]

[Tolk]: […] Det er fint […] ha’ et godt møde.

[L]: Tak skal du have.

Det er godt, hej.

[Lægger telefon på]

[L]: Altså jeg er nødt til lige at sige, at jeg ikke er bekendt med, at du [klager] deltager og derfor inviterer jeg selvfølgelig altid tolk.

Fordi jeg har brug for, når jeg skal formidle noget i forhold til en elev, at jeg er sikker på, at det bliver forstået.

[Klager]: Men jeg fik en SMS, der blev kommunikeret til mig […] så må jeg gå ud fra, at det så også er videreformidlet, at jeg er inde over det.

Altså kontakten med mig – jeg har fået det på en SMS, hvor der står, at der er et møde.

[L]: Din far har henvendt sig herude, fordi han vil have et møde.

[Klager]: … og jeg fik en SMS efterfølgende [om mødet] […] så tænker jeg også, at man går ud fra, at jeg også deltager, når kommunikationen i forvejen er med mig.

[L]: Okay, det har jeg ikke tænkt.

[Klager]: Nej, men…

[L]: Fordi jeg er ny leder her og jeg vil altid benytte mig af tolk, når vi har de her møder.

[Klager]: … men det er også fair nok, men det kan jo ikke være mit problem, hvordan den interne kommunikation er i mellem jer.

[L]: Øh, nej…

[Klager]: … Nej, men så kan det jo ikke være mit problem, at du så siger, at du har brug for tolk, når du godt kan høre, at jeg kan tale dansk […] og at jeg også kan oversætte.

[L]: Jeg tænker [.

.

.

] er du med på at have en ordentlig tone når vi skal holde det her møde?

[Klager]: Jeg holder det her ordentligt […] det er jo ikke fordi, at jeg snakker […]

[L]: Du virker, du virker…

[Klager]: … Nej, men […] det er fordi, at jeg synes, at det er nonsens.

Jeg synes, at det [ikke giver] mening […]

[L]: Det er ikke en fornærmelse.

[Klager]: Jo, det er en fornærmelse.

[L]: Nej, det er det ikke.

[Klager]: Det er det for mig, men ikke for dig, måske.

Men for mig er det.

[L]: Men nu er det mig, der har indkaldt…

[Klager]: […] Jeg kan godt tale dansk og jeg kan godt forstå […] du skal ikke sige til mig [at jeg] har brug for en tolk, når du godt kan høre, at jeg kan forstå, tale og oversætte.

[L]: Men så skal du jo sige til mig, at jeg agerer tolk for min far.

[Klager]: Det har jeg jo lige sagt – der er ikke behov for tolk […] og så skal du ikke sige til mig, at vi har brug for tolk […] jeg synes ikke, at det er under ordentlige forhold […] det er ikke acceptabelt.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. oktober 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 500.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at klager og klagers far til netværksmødet blev udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

Klager er født og opvokset i Danmark, har dansk statsborgerskab og taler flydende dansk uden accent.

Klager oplyste derfor til L på netværksmødet, at der ikke var behov for en tolk.

L kunne under mødet høre på klager, at klager talte flydende dansk.

L valgte dog alligevel - mod klagers og klagers fars vilje - at ringe en tolk op.

Det er klagers opfattelse, at L alene på baggrund af klagers race og etniske oprindelse valgte at ringe til en tolk.

Klagers forældre har haft flere møder uden deltagelse af en tolk både før og efter netværksmødet den 29. september 2021.

Det forekommer derfor besynderligt, at indklagede først i forbindelse med denne klage vurderer, at klagers forældre ikke behersker et tilstrækkeligt dansk sprog.

Indklagedes argument om, at man ville sikre en direkte og objektiv tolkning ved deltagelsen af en tolk er ikke holdbar.

Indklagede har på intet tidspunkt forud for eller under mødet anført en sådan begrundelse over for klager.

Indklagede har både før og efter netværksmødet haft kontakt til klager i forhold til kommunikationen med klagers forældre.

Det er bemærkelsesværdigt, at indklagede ikke i tidligere eller efterfølgende tilfælde har ønsket en direkte og objektiv tolkning.

¬¬Klagers far hører til den ældre del af befolkningen og anvendelsen af digitale tjenester og løsninger halter derfor lidt.

Det mangler derfor sammenhæng, når indklagede gør gældende, at klagers forældres manglende brug af AULA skyldes dårlige sproglige egenskaber.

Det er bemærkelsesværdigt, at L afslutningsvist under netværksmødet sagde, at klager skulle have gjort L opmærksom på, at klager kunne tale dansk samt oversætte til og fra dansk, hvis der var behov herfor.

Klager gjorde dog netop indledningsvist til mødet L opmærksom på, at klager kunne tale dansk samt oversætte til og fra dansk.

L valgte imidlertid at feje klagers oplysning af bordet.

Indklagede skal som offentlig myndighed altid foretage en konkret vurdering af sagens omstændigheder.

Det er klagers opfattelse, at L slet ikke lyttede til klager og klagers far, da L havde en forudindtaget opfattelse af, at klager og klagers far ikke beherskede dansk.

Indklagedes bemærkning om, at det fortsat er L’s vurdering, at der var brug for en tolk til netværksmødet er ikke i overensstemmelse med lydoptagelsen, hvor L bebrejder klager for ikke indledningsvist at have gjort opmærksom på, at klager kunne agere tolk.

Klagers søster har gået på den samme skole i tre år og der afholdes to skole-hjem-samtaler om året.

Skolen har på ingen af disse seks skole-hjem-samtaler fundet det nødvendigt med deltagelse af en tolk.

Det er først i september 2021, at skolen pludselig finder behov herfor.

Klager ønsker, at Ligebehandlingsnævnet skal konstatere, at der ikke ubetinget kan kræves tilstedeværelse af en tolk, hvis blot man er af anden etnisk oprindelse end dansk.

Det er dybt krænkende og sårende for klager, at der bliver ringet op til en tolk, selvom, at klager er dansk og taler flydende dansk.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Skolen i den indklagede kommune havde på foranledning af klagers far indkaldt til netværksmødet for at drøfte søsteren skolegang med forældrene som led i skole-hjemsamarbejdet.

Behovet for netværksmødet var, at skolen og forældrene oplevede manglende trivsel m.v. hos klagers søster.

L var ikke bekendt med, at klager deltog i netværksmødet, og det var skolens opfattelse, at forældrene ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligt godt.

Skolen vurderede derfor forud for netværksmødet, at det for at opnå formålet med mødet var nødvendigt, at der deltog en tolk for at sikre en god og uhæmmet dialog med forældrene.

Selvom klager mødte op til netværksmødet sammen med faderen, og selvom klager utvivlsomt kan oversætte både til og fra dansk, vurderede skolen, at det – af hensyn til at opnå den frie og uhæmmede dialog med faderen om søsterens trivsel og udvikling – var vigtigt at tolken deltog.

Det bemærkes i den forbindelse, at behovet for en tolk i skolen normalt vil blive løst ved, at borgeren bistås af et familiemedlem eller en bekendt.

Udgangspunktet fraviges dog efter en konkret vurdering, eksempelvis hvis det vurderes, at det er af afgørende betydning for at opnå formålet med mødet, at den tolkning som finder sted, er direkte og objektiv.

Der er således ikke tale om, at skolen ønskede at tolken deltog på grund af klagers etnicitet, eller at formålet med tolken var, at denne skulle oversætte dialogen mellem klager og skolen fra dansk til dansk.

Hensigten var, at tolken skulle oversætte dialogen mellem faderen og skolen om klagers søsters skolegang.

Konkret omhandlede mødet søsterens skolegang, herunder at forældrene stillede spørgsmålstegn ved, om søsterens skoletilbud var det rigtige.

Det var således ikke blot forældrenes danskkundskaber, men også mødets karakter, som var baggrunden for, at skolen vurderede, at det var vigtigt at forældrene fuldt ud forstod, hvad der blev sagt på mødet, og selv blev fuldt ud forstået.

Personalet på skolen har fra det tidligere skole-hjem-samarbejde med klagers forældre netop den oplevelse, at forældrene ikke taler dansk til fulde.

Klagers søster har været elev på skolen siden 15. november 2019.

Forældrene benytter sig heller ikke af AULA, som er skolens kommunikationsplatform.

Den pågældende afdelingsleder, L, som havde bestilt tolken, var nyansat og var ikke forud for mødet bekendt med, at klager deltog.

L var heller ikke bekendt med, at klager i andre sammenhænge har været inddraget i kontakten mellem skole og hjem om søsterens skolegang.

Baggrunden for, at L valgte at afbryde kontakten til tolken, var klagers reaktion på tolkens deltagelse, og ikke at L vurderede, at der alligevel ikke var behov for en tolk.

Det er således fortsat L’s vurdering, at der på det konkrete møde var behov for en professionel tolk, da der var behov for en objektiv og direkte tolkning renset for følelser.

Det fastholdes således, at baggrunden for ønsket om en tolk på mødet var, at mødet omhandlede klagers søsters skolegang, og at det var skolens erfaring fra det tidligere skole-hjem-samarbejde, at forældrene ikke talte tilstrækkeligt dansk.

Det fastholdes også, at der var grundlag for at fastholde tolkens deltagelse, selvom det viste sig, at klager deltog på mødet, således for at sikre, at drøftelsen af søsterens skolegang med klagers far kunne foregå på en objektiv og direkte måde.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Nævnet vurderer på baggrund af den fremlagte lydoptagelse, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for chikane i relation til sin race og etniske oprindelse.

Nævnet har herved lagt vægt på klagers eget udsagn om, at L’s adfærd, herunder det forhold, at L krævede deltagelse af en tolk trods klagers oplysning om, at han talte dansk, krænkede klagers værdighed, og at L indså eller burde indse, at hun ved sin adfærd krænkede klager.

Det er påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har oplyst, at behovet for en tolk i den indklagede kommune normalt bliver løst ved, at borgeren bistås af et familiemedlem eller en bekendt.

Dette udgangspunkt fraviges, hvis det vurderes, at det er af afgørende betydning for at opnå formålet med et møde, at den tolkning som finder sted er direkte og objektiv.

Indklagede har oplyst, at netværksmødet den 29. september 2021 havde en sådan karakter, at indklagede vurderede, at det var vigtigt at faren fuldt ud forstod, hvad der blev sagt på mødet og selv blev fuldt ud forstået.

Det fremgår imidlertid af lydfilen fra mødet, at klager og L førte en dialog på dansk uden problemer, hvorunder klager flere gange påpegede, at der ikke var behov for tolkning.

Under disse omstændigheder vurderer nævnet, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 9. oktober 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om delt bevisbyrde

•

§ 9, om godtgørelse