Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige

J.nr. 23-15898

En journalist anmodede om aktindsigt i nævnets afgørelse i j.nr. 22-37799, herunder også navnet på den indklagede kommune og den pågældende svømmehal.

Nævnet vurderede, at der kunne gives aktindsigt i de dokumenter, der var sendt ind af sagens parter, sekretariatets breve til sagens parter og i kopi af aktoversigten.

Der kunne ikke gives aktindsigt i sagens interne dokumenter.

Sagens materiale og den offentliggjorte afgørelse indeholdt oplysninger om, at klager er transkønnet.

Nævnet vurderede, at klager var part i en sag af sensitiv karakter, og at en anonymisering af oplysninger om klager derfor var nødvendig for at sikre, at materialet ikke indeholdt sådanne kendetegn, at en identifikation af klager var mulig i en videre kreds.

Nævnet vurderede også, at en anonymisering af navnet på den indklagede kommune herunder navnet på den pågældende svømmehal var påkrævet, da aktindsigt i navnet på den indklagede kommune sammenholdt med oplysningerne i sagen ville medføre, at klager ville kunne identificeres i en videre kreds.

Nævnet imødekom derfor ikke journalistens anmodning om aktindsigt i navnene på klager og indklagede.

Sagen angår en journalists anmodning om aktindsigt i dokumenter, der knytter sig til sag i Ligebehandlingsnævnet med j.nr. 22-37799 og aktindsigt i navnet på den indklagede kommune, herunder, hvilken svømmehal i kommunen, som sagen omhandler.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Der gives aktindsigt i de dokumenter, der er sendt ind af sagens parter, sekretariatets breve til sagens parter og i kopi af aktoversigten.

Der gives ikke aktindsigt i sagens interne dokumenter.

Der gives heller ikke aktindsigt i navnene på klager og indklagede.

Sagsfremstilling

En journalist anmodede den 21. februar 2023 om aktindsigt i dokumenter, der knytter sig til en sag i Ligebehandlingsnævnet med j.nr. 22-37799.

Journalisten anmodede også om aktindsigt i navnet på den indklagede kommune, herunder, hvilken svømmehal i kommunen, som sagen omhandler.

Sagen med j.nr. 22-37799 omhandlede klager, der er transkønnet, og som havde klaget over forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i forbindelse med, at hun ikke måtte anvende kvindernes omklædningsrum i en svømmehal i den indklagede kommune.

Ved Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 18. januar 2023 fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at det af hensyn til blufærdigheden for de øvrige gæster var hensigtsmæssigt og nødvendigt at henvise klager til et andet omklædningsrum end kvindernes.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Af den offentliggjorte afgørelse, som er tilgængelig på Retsinformation, fremgår blandt andet følgende

”Klager, der er transkønnet, besøgte den 16. august 2022 en svømmehal i den indklagede kommune.

Klager er i CPR-registreret registreret med et drengenavn og et CPR-nummer tilhørende det mandlige biologiske køn.

Klager anvender et kvindeligt kaldenavn.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. august 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Personalet i svømmehallen foreslog først klager at anvende familieomklædningsrummet.

Dette skyldtes formentlig, at klager er transkønnet, og at hun ser anderledes ud end de fleste andre kvinder.

Da klager havde forklaret situationen, fik hun lov til at anvende kvindernes omklædningsrum.

Klager fik dog senere at vide, at hun alligevel ikke måtte bruge kvindernes omklædningsrum, da andre gæster måske ville klage over dette.

Det er ulovligt at diskriminere på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Det er derfor ikke tilladt at behandle transkvinder anderledes end ciskvinder i svømmehallen.

Det er udtryk for chikane, når en kvinde bliver bedt om at anvende mændenes omklædningsrum.

Det føles usikkert, ubehageligt og ydmygende for en kvinde.

Klager er en kvinde og har lige så meget ret til at anvende svømmehallens faciliteter som alle andre.

Hvis andre har et problem med klagers udseende, er det deres problem.

Klager kan ikke gøre ved, hvordan hun ser ud.

Det er ikke klagers ansvar at se ud på en bestemt måde eller anvende et separat omklædningsrum, fordi andre er utilpasse over, at klager er, som hun er.

Det er samfundets ansvar at sikre, at alle individer behandles med værdighed og respekt, uanset deres udseende eller baggrund.

Transkønnede skal have ret til at bruge omklædningsfaciliteterne tilhørende deres reelle køn.

Dette kan ske uden at medføre omkostninger for samfundet eller behov for at ændre eksisterende faciliteter og medfører ingen ulemper eller problemer.

Det savner derfor mening at henvise transkønnede til kønsneutrale omklædningsfaciliteter såsom familieomklædningsrummet.

Disse mangler desuden ofte de faciliteter, som forefindes i kvinde- eller herreomklædningsrummet, herunder sauna mv.

Da loven blev ændret i 2022, er tidligere praksis ikke anvendelig.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Personalet i svømmehallen har været i dialog med klager i forbindelse med klagers besøg i svømmehallen og klagers oplevelse af at blive diskrimineret ved personalets anvisning af omklædningsfaciliteter.

Da personalet henviste klager til familieomklædningsrummet, var det udtryk for, at personalet af blufærdighedsmæssige hensyn forsøgte at løse situationen på bedst mulig måde for alle besøgende i svømmehallen.

Det er ikke i strid med ligestillingsloven, at personalet i svømmehallen henviste klager til at klæde om i et separat omklædningsrum ud fra et blufærdighedshensyn.

Indklagede har henvist til svar på spørgsmål 12 stillet til Ligestillingsudvalget den 28. oktober 2021 – 12 (L 18), hvoraf det fremgår, at problemstillingen vedrørende omklædning er en eksisterende problemstilling blandt andet for personer, der har foretaget et juridisk kønsskifte.

I svaret blev der henvist til, at Ligebehandlingsnævnet i sagsnr.

2015-6811-22682 (KEN 9383 af 2. marts 2016) har afgjort, at det ikke var i strid med ligestillingsloven, at en svømmehal henviste en transperson, der alene havde fået foretaget et juridisk kønsskifte og fysisk fremstod som en mand, til at klæde om i en separat omklædningsfacilitet.

…”

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at bede den indklagede kommune angive, hvorvidt der var forhold eller interesser, der kan begrunde undtagelse fra aktindsigt i navnet på kommunen, herunder navnet på den pågældende svømmehal.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af forretningsordenen for Ligebehandlingsnævnet, at der gives aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Af offentlighedsloven fremgår, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter.

Interne dokumenter er dokumenter, der ikke er sendt til andre.

En sags interne dokumenter kan indeholde vores egne overvejelser om sagen.

Interne dokumenter kan derfor undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 23.

Selvom dokumenter kan undtages fra aktindsigt, er der ret til at få oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, hvis oplysningerne er relevante for sagen.

Det kaldes for ekstrahering af oplysninger.

Retten til at få disse oplysninger efter reglerne om ekstrahering gælder ikke, hvis det nødvendiggør et betydeligt ressourceforbrug, hvis oplysningerne fremgår af andre dokumenter, der udleveres ved aktindsigten, eller hvis oplysningerne er offentligt tilgængelige.

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at der kan gives aktindsigt i de dokumenter, der er sendt ind af sagens parter, sekretariatets breve til sagens parter og i kopi af aktoversigten.

Nævnet vurderer desuden, at der ikke kan gives aktindsigt i sagens interne dokumenter.

Følgende dokumenter er derfor undtaget fra aktindsigt

Akt 7 - Mødebilag

Akt 9 – Ekstrakt

Akt 19 – Intet emne

Akt 20 – Nævnssag

Akt 24 til akt 26 – Oversættelse af afgørelse

Nævnet vurderer, at dokumentet med titlen Mødebilag er et internt dokument, der ikke er sendt til andre.

Dokumentet er udarbejdet ud fra de oplysninger, der allerede fremgår af sagens indkomne dokumenter og er således en sammenstillet kopi af de øvrige akter i sagen.

Nævnet lægger også vægt på, at der er givet aktindsigt i sagens indkomne dokumenter.

Dokumenterne indeholder dermed ingen faktiske oplysninger, der ikke allerede er givet aktindsigt i.

Nævnet vurderer endvidere, at dokumentet med titlen Ekstrakt også er et internt dokument, der ikke er sendt til andre.

Dokumentet indeholder ikke oplysninger, som skal udleveres i forbindelse med en aktindsigt.

Det betyder, at det ikke indeholder faktiske oplysninger eller eksterne faglige vurderinger, som er relevante for sagen, og som ikke fremgår andre steder i sagen.

Desuden indeholder dokumentet sekretariatets og nævnets interne overvejelser om sagen.

Nævnet vurderer desuden, at dokumentet med titlen Intet emne også er et internt dokument, der ikke er sendt til andre.

Dokumentet indeholder et udkast til en afgørelse i sagen og sagens ekstrakt.

Dokumentet indeholder ikke oplysninger, som skal udleveres i forbindelse med en aktindsigt.

Det betyder, at det ikke indeholder faktiske oplysninger eller eksterne faglige vurderinger, som er relevante for sagen, og som ikke fremgår andre steder i sagen.

Desuden indeholder dokumentet sekretariatets og nævnets interne overvejelser om sagen.

Nævnet vurderer videre, at dokumentet med titlen Nævnsmøde også er et internt dokument, der ikke er sendt til andre Dokumentet er udarbejdet ud fra de oplysninger, der allerede fremgår af sagens indkomne dokumenter.

Dokumentet indeholder ikke oplysninger, som skal udleveres i forbindelse med en aktindsigt.

Det betyder, at det ikke indeholder faktiske oplysninger eller eksterne faglige vurderinger, som er relevante for sagen, og som ikke fremgår andre steder i sagen.

Desuden indeholder dokumentet sekretariatets og nævnets interne overvejelser om sagen.

Nævnet vurderer endelig, at dokumenterne i akt 24 til 26 interne dokumenter, som består af korrespondance vedrørende oversættelse af nævnets afgørelse til engelsk.

Afgivelsen af dokumenterne er alene sket til translatør med henblik på at få dokumentet oversat.

Aktindsigt i klager og indklagedes navne

Efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.

Ved vurderingen af, hvilke oplysninger der kan anses for at vedrøre ”private forhold”, tages der udgangspunkt i, om oplysningerne er af en sådan karakter, at de efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab.

Det er således ikke enhver konkret oplysning om enkeltpersoners forhold, der kan tilbageholdes med hjemmel i bestemmelsen.

Ved vurderingen af, om en oplysning kan undtages fra aktindsigt, er det dermed afgørende, om oplysningen ud fra en generel betragtning efter sin karakter vedrører oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.

Af betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision fremgår, at en myndighed vil kunne tilbageholde ikke kun det nærmere indhold af sensitive oplysninger, der findes i en sags dokument, men fx.

også det blotte forhold, at en person er part i en sag af sensitiv karakter.

Sagens materiale og den offentliggjorte afgørelse indeholder oplysninger om, at klager er transkønnet.

Klagers kønsidentitet stemmer dermed ikke overens med det køn, som hun er blevet født med.

Klager har klaget til Ligebehandlingsnævnet, fordi hun mente, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Det er på den baggrund nævnets vurdering, at klager er part i en sag af sensitiv karakter.

Nævnet vurderer derfor også, at en anonymisering af oplysninger om klager, herunder navn, CPR-nr., adresse, mail-adresse og nationalitet, er nødvendig for at sikre, at materialet ikke indeholder sådanne kendetegn, at en identifikation af klager er mulig i en videre kreds.

Nævnet vurderer derfor, at undtagelse af retten til aktindsigt i klagers navn, CPR-nr., adresse, mailadresse og nationalitet er påkrævet.

Nævnet vurderer endvidere, at også anonymisering af navnet på den indklagede kommune herunder navnet på den pågældende svømmehal er påkrævet.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af oplysningerne i sagen, herunder også den anonymiserede afgørelse, at klager besøgte den 16. august 2022, og at klager tidligere har besøgt svømmehallen.

Det fremgår, at klager henvendte sig til svømmehalsinspektøren og personalet i svømmehallen.

Sagen indeholder desuden oplysninger om, at klager er engelsktalende og kandidatstuderende.

Meddelelse af aktindsigt i navnet på den indklagede kommune sammenholdt med disse oplysninger ville således medføre, at klager ville kunne identificeres i en videre kreds.

Om meroffentlighed

Efter reglerne om meroffentlighed kan en myndighed give aktindsigt i videre omfang end loven kræver.

Det betyder, at en myndighed kan vælge at give aktindsigt i flere dokumenter eller oplysninger end, hvad man har krav på efter reglerne om aktindsigt.

Denne mulighed gælder ikke, hvis det betyder, at myndigheden overtræder reglerne om tavshedspligt.

Nævnet finder, at der ikke er fundet grundlag for at give aktindsigt i dokumenter og oplysninger som er nævnt oven for efter reglerne om meroffentlighed.

Nævnet lægger vægt på, at hensynene til udveksling af oplysninger mellem sekretariatet og nævnet i forbindelse med nævnets beslutningsproces vejer tungere end journalistens interesse i at få aktindsigt i dokumenterne.

Nævnet lægger også vægt på, at hensynet til beskyttelsen af klagers private forhold, som er omfattet af tavshedspligt, vejere tungere end det modstående hensyn til journalistens interesse i at få aktindsigt i oplysningen om navnene på klager og den indklagede kommune.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Forretningsordenen for Ligebehandlingsnævnet

Offentlighedsloven

Forvaltningsloven

•

§ 29, om aktindsigt

•

§ 7, stk. 1, om ret til aktindsigt i alle dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed

•

§ 14 om meroffentlighed

•

§ 23, stk. 1, nr. 1, om undtagelse fra aktindsigt af interne dokumenter

•

§ 28, om ret til aktindsigt i faktiske oplysninger og eksterne faglige vurdering

•

§ 30, nr. 1, om undtagelse fra aktindsigt af oplysninger enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold

•

§ 27, stk. 1, nr. 1, om at den, der virker inden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold.