Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - adgangsbegrænsning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - adgangsbegrænsning - ej medhold

J.nr. 21-36815

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev nægtet adgang med sin servicehund til det indklagede badeland.

Kvinden led af infantil autisme og blandet angsttilstand.

Nævnet vurderede, at hun havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun ved afslaget på at medbringe sin servicehund var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Det indklagede badeland havde oplyst, at man som et del af sit regelsæt havde et generelt forbud mod dyr i badelandet af hensyn til badelandets kvalitets- og hygiejnestandarder.

Nævnet vurderede, at det indklagede badeland havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt med et generelt forbud mod dyr i badelandet for at opnå formålet om at sikre badelandets kvalitets- og hygiejnestandarder.

Nævnet vurderede også, at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for kvinden.

Kvinden fik derfor ikke medhold.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev nægtet adgang med sin servicehund til et badeland.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager blev nægtet adgang til det indklagede badeland med sin servicehund.

Sagsfremstilling

Af udtalelse af 7. august 2014 fra et børne- og ungdomspsykiatrisk center fremgår blandt andet om klager

” […] Infantil autisme og blandet angsttilstand.

[…] Autisme diagnosen er det dominante træk hos [klager], hvilket giver sig til udtryk ved at hun har behov for tydelig struktur i dagligdagen og har behov tydelig struktur, forudsigelighed samt genkendelighed.

[Klager]har rigtig svært ved samspil med andre jævnaldrende og har manglende sociale kompetencer, hvilket gør at hun isolerer sig.

[Klager] har også specifikke vanskeligheder indenfor verbal forståelse og hun har svært ved at udtrykke ønsker og behov […].

[Klager] har fået en servicehund til at hjælpe hende når hun får sine angsttilfælde.

Servicehunden får [klager] til at falde til ro når den er omkring hende, derfor er det vigtigt at servicehunden er med uanset hvor [klager] bevæger sig hen.

[…]”

Klager ønskede at besøge det indklagede badeland med sin certificerede servicehund.

Klagers mor kontaktede derfor indklagede telefonisk for at spørge, om klager måtte medbringe sin servicehund i badelandet, hvilket indklagedes medarbejder afviste.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. august 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Indklagede har under sagens behandling oplyst, at de skal overholde bekendtgørelsen for vandkvalitet i svømmebassiner.

Bekendtgørelse nr. 918 af 27. juni 2016 om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet regulerer kvalitetskrav og hygiejniske forhold i svømmebadsanlæg, herunder badelande.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager blev med en forening for spastisklammede inviteret til at tage i det indklagede badeland.

Klager har forklaret til indklagede, at klagers servicehund ikke ville være i selve vandbassinet, men i synsafstand, så både klager og klagers servicehund kunne se hinanden.

Klagers servicehund er renlig og kan få vasket sine poter.

Klagers servicehund er et nødvendigt hjælpemiddel for klager.

Klagers servicehund hjælper klager med at være tryg, så klager kan begive sig rundt.

Klager kan ikke få nye oplevelser eller omgive sig med andre mennesker, herunder tage i badeland, uden sin servicehund.

Indklagede har oplyst, at det er muligt for indklagedes gæster med fysiske eller psykiske handicap at benytte sig af ledsagerordningen flere steder hos indklagede.

Indklagede er tilsluttet Solsikkesnoren, og alle indklagedes medarbejdere er uddannede i at forstå og hjælpe gæster med usynlige handicap, så de ved, hvordan de bedst muligt sikrer en god og inkluderende oplevelse for gæsten.

Der er i badelandet særskilte omklædningskabiner med hjælpemidler, som kan benyttes af gæster med særlige behov.

Indklagede vægter højt at have en god vandkvalitet i sine svømmebassiner samt sikre renholdelse og god hygiejne i hele badelandsområdet.

Indklagede kan ikke gå på kompromis med dette.

Indklagede er ligeledes forpligtet til at overholde retningslinjerne i bekendtgørelsen for vandkvalitet i svømmebassiner.

Indklagedes gør i sit regelsæt opmærksom på, at det ikke er tilladt at medbringe dyr i badelandet.

Dette er af hensyn til indklagedes kvalitets- og hygiejnestandarder, da indklagede ellers ikke kan opretholde bakterietallene i barfodsområdet eller i bassinvandet, såfremt man tillader dyr i badelandet.

Indklagede har i sine rengøringsplaner procedurer for rengøring af badelandet efter besøg af gæster.

Rengøring efter dyr er ikke en del af indklagedes rengøringsplaner.

Pelsdyr kan have forskellige bakterier og urenheder siddende i pelsen som kan ende i barfodsområderne og dermed også i bassinerne.

Indklagede kan derfor på grund af kvalitets- og hygiejnestandarder ikke tillade adgang for servicehunde til badelandet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager lider af infantil autisme og blandet angsttilstand, samt at hendes servicehund er nødvendig for hende.

Nævnet vurderer herefter, at det er godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Indklagede afviste telefonisk over for klagers mor, at klager måtte medbringe sin servicehund i badelandet.

Indklagede har over for nævnet oplyst, at man som et del af sit regelsæt har et generelt forbud mod dyr i badelandet af hensyn til badelandets kvalitets- og hygiejnestandarder.

Nævnet vurderer, at indklagedes bestemmelse om ikke at tillade dyr i badelandet, der tilsyneladende er neutral, stillede klager, der på grund af sit handicap har behov for en servicehund, ringere end andre.

Der er herefter påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager ved afslaget om at medbringe sin servicehund i badelandet blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Det påhviler derfor indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Det fremgår af forarbejderne til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, at hensynet til andres sundhed kan være et sagligt formål.

Nævnet vurderer på den baggrund, at forskelsbehandlingen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre badelandets kvalitets- og hygiejnestandarder, herunder andres sundhed.

Spørgsmålet er herefter om forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå formålet om at sikre badelandets kvalitets- og hygiejnestandarder, herunder hensynet til andre gæsters sundhed, og om der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager.

Indklagede er forpligtet til at overholde kvalitetskravene som angivet i bekendtgørelse nr. 918 af 27. juni 2016 om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet.

Indklagede har oplyst, at det ikke er muligt at overholde kvalitetskravene, såfremt man tillader dyr i badelandet.

Indklagede har videre oplyst, at det for gæster med fysiske eller psykiske handicap er muligt at benytte sig af ledsagerordningen flere steder i badelandet.

Indklagede har også oplyst, at badelandets medarbejdere er uddannede i at forstå og hjælpe gæster med usynlige handicap eller diagnoser.

Indklagede har endelig oplyst, at man i badelandet har særskilte omklædningskabiner med hjælpemidler, som kan benyttes af gæster med fysiske eller psykiske handicap.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen vurderer nævnet, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at bestemmelsen om et generelt forbud mod dyr i badelandet er nødvendig for at opnå formålet om at sikre badelandets kvalitets- og hygiejnestandarder.

Nævnet vurderer også, at der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål om at sikre badelandets kvalitets- og hygiejnestandarder, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for klager.

Nævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at indklagede har foretaget en række generelle tiltag for at imødekomme de behov, som klager og andre personer i tilsvarende livssituationer måtte have.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 2, om principiel behandling

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde