Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - national oprindelse - etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - er handicap - ansættelse - kommuner - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - national oprindelse - etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - er handicap - ansættelse - kommuner - ej medhold

J.nr. 22-12827

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun igennem en lang årrække havde fået afslag på de stillinger, som hun havde søgt ved den indklagede kommune.

Kvinden, der har et udenlandskklingende navn, er født i Bosnien, og er svagtseende, gjorde gældende, at kommunen havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk og national oprindelse samt chikane.

Nævnet fastslog, at der ikke gælder en klagefrist for at indbringe klager til Ligebehandlingsnævnet, og at forældelsesreglerne derved ikke afskar kvinden fra at få behandlet sin klage over forskelsbehandling som følge af den tid, der var forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.

Nævnet vurderede derefter, at kvinden ikke ud fra oplysningerne i sagen havde skabt en formodning for, at afslagene skyldtes hendes handicap, etnisk og/eller national oprindelse.

Nævnet vurderede desuden, det ikke var godtgjort, at indklagede har udvist en sådan adfærd over for kvinden, der kan karakteriseres som chikane.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk og national oprindelse samt chikane i forbindelse med afslag på ansøgninger til stillinger i perioden fra 2010 til 2018.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er ikke godtgjort, at den indklagede kommune har udsat klager for forskelsbehandling i forbindelse med afslag på ansættelse i perioden fra 2010 til 2018.

Sagsfremstilling

Klager, der har et udenlandskklingende navn, er født i Bosnien, hvor hun i 1992 blev uddannet indenfor jura.

I 1993 kom klager til Danmark, og fik i 2002 dansk statsborgerskab.

I 2003 blev klager uddannet professionsbachelor i socialpædagogik.

Klager har fremlagt en oversigt over de stillinger, som hun har søgt ved den indklagede kommune i perioden fra 2010 til 2018.

Det fremgår heraf

” Afslag fra [den indklagede kommune] 107

1.

Konsulent […] - søgt september 2010

2.

Familiekonsulenter til [børne- og familieafdeling] - søgt august 2010

2 Afdelingsleder ved [børnecenter] - søgt juni 2010

4.

Rådgiver […] - søgt juli 2010

5.

[…] - konsulent […] - søgt august 2010

6.

3 Familiekonsulenter [.

.

] - søgt august 2010

7.

Konsulent til [jobcenter] - søgt september 2010

8.

Sagsbehandler til [familierådgivning] - søgt september 2010

9.

Socialkoordinator til [børnecenter] - søgt oktober 2010

10.

Pædagog til [støtte] - søgt november 2010

11.

AC-medarbejder til [jobcenter] - søgt januar 2-011

12.

Sagsbehandler/konsulent […] - søgt januar 2011

13.

Socialfaglig konsulent til [jobcenter] - søgt januar 2011

14.

Sagsbehandler […] - søgt februar 2011

15.

Projektmedarbejder […] - søgt juni 2011

16.

Konsulent - [jobcenter] - søgt juni 2011

17.

Udviklingskonsulent […] - søgt maj 2011

18.

Konsulent til […] - søgt juli 2011

19.

Projektkoordinator […] - søgt juli 2011

20.

Konsulterende sagsbehandler […] - søgt juli 2011

21.

Projektkoordinator […] - søgt juli 2011

22.

Familiekonsulent til [behandlingssektor] -søgt januar 2012

23.

Konsulent […] - søgt september 2011

24.

Sagsbehandler […] - søgt februar 2012

25.

Sagsbehandler til [handicap- og psykiatri] - søgt marts 2012

26.

Konsulent til [særlig indsats] - søgt marts 2012

27.

Visitationsmedarbejder […] - søgt april 2012

28.

Sagsbehandler […] - søgt april 2012

29.

Sagsbehandler […] - søgt april 2012

30.

2 Social psykiatriske gruppemedarbejdere […] - søgt juni 2012

31.

Konsulent til projekt […] - søgt juli 2012

32.

Sagsbehandler til [handicap - og psykiatri] - søgt juli 2012

33.

Sagsbehandler til [sygedagpenge] - søgt juli 2012

34.

[…] sagsbehandler- søgt november 2012

35.

Sagsbehandler [jobcenter] - søgt november 2012

36. pædagog - Nattevagt […] - søgt august 2012

37.

Familieplejekonsulent […] - søgt september

2012

38.

Sagsbehandler […] - søgt november 2012

39.

Mentor til projekt […] søgt december 2012

40.

Mentor […] - søgt december 2012

41.

Sagsbehandler […] - søgt december 2012

42.

[…] sagsbehandler - søgt januar 2014

43.

Sagsbehandler [handicap og psykiatri] - søgt februar 2014

44.

Sagsbehandler [jobcenter] - søgt oktober 2014

45.

Faglig specialist […] - søgt august 2014

46.

Konsulent [jobcenter] - søgt april 2014

47.

2 Socialfaglige medarbejder med kandidat uddannelse som misbrugsbehandler […] - søgt august 2014

48.

· 1 sagsbehandler og 1 fagligkoordinator […] - søgt oktober 2014

49.

Sagsbehandler […] - søgt oktober 2014

50.

[…] projektmedarbejder […] - søgt november 2014

51.

Konsulterende sagsbehandler […] - søgt januar 2015

52.

Familiekonsulent […] - søgt januar 2015

53.

[…] konsulent - søgt februar 2015

54.

Sagsbehandler til familierådgivning - søgt februar 2015

55.

Socialfaglig projektmedarbejder […] - søgt februar 2015

56.

Sagsbehandler til [misbrugsafdeling] - søgt februar 2015

57.

Faglig specialist til [børne- og familieafdeling] - søgt juni 2015

58.

2 Sagsbehandlere [jobcenter]- søgt juli 2015

59.

[…] jobcoach - søgt juli 2015

60.

Pædagogiskmedarbejder […] - søgt juni 2015

61.

[…] sagsbehandler - søgt juli 2015

62.

Projektmedarbejder […] - søgt september 2015

63.

[…] sagsbehandler […] - søgt september 2015

64.

[…] sagsbehandler […] - søgt september 2015

65.

Konsulent […] - søgt september 2015

66.

2 Sagsbehandlere […] - søgt april 2015

67.

[…] sagsbehandler - søgt april 2015

68.

[…] sagsbehandler […] - søgt oktober 2015

69.

[…] sagsbehandler […] - søgt oktober 2015

70.

[…] sagsbehandler […] - søgt oktober 2015

71.

[…] sagsbehandler […] - søgt oktober 2015

72.

4 Sagsbehandlere […] - søgt oktober 2015

73.

Medarbejder til [behandlingshus] - søgt november 2015

74.

[…] sagsbehandler- søgt november 2015

75.

[…] 2 pædagoger […] - søgt december 2015

76.

Faglig konsulent […] - søgt juni 2015

77.

2 Sagsbehandlere […] søgt juli 2015

78.

2 Konsulenter […] - søgt marts 2015-

79.

Sagsbehandler […] - søgt april 2015

80.

Medarbejder […] - søgt maj 2015

81.

[…] sagsbehandler- søgt april 2016

82.

Underviser til Sprogcenter […] - søgt maj 2016

83.

Flere sagsbehandlere […] - søgt juni 2016

84.

Konsulent […] - søgt april 2016

85.

Sagsbehandler […] - søgt juni 2016

86.

Sagsbehandler […] - søgt juli 2016

87. sagsbehandler […] - søgt juli 2016

88.

Sagsbehandler […] - søgt juli 2016

89.

Familiekonsulent […] - søgt juli 2016

90.

Sagsbehandler […] - søgt juni 2016

91.

Sagsbehandler […] - søgt ma 2016

92.

Sagsbehandler […] - søgt november 2016

93.

4 Sagsbehandlere […] - søgt november 2016

94.

[…] to sagsbehandlere […] - søgt november 2016

95.

[…] medarbejdere - søgt august 2016

96.

[…] sagsbehandler […] - søgt oktober 2017

97.

Udviklingskonsulent […] - søgt januar 2017

98.

Sekretariatsmedarbejder […] - søgt januar 2017

99.

Faglig specialist […] - søgt februar 2017

100.

[…] projektmedarbejder […] - søgt marts 2017

101.

[…] sagsbehandler […] - søgt april 2017

102.

Projektmedarbejder […] - søgt juni 2017

103.

Misbrugsbehandlingscenter […] søger behandler- søgt juni 2017

104.

Sagsbehandler […] - søgt december 2017

105. familiekonsulent […] - søgt august.

2017

106.

[…] pædagog - søgt januar 2018

107.

Sagsbehandler til [familieafdeling] - søgt marts 2018”

Klager har desuden fremlagt en række af de jobannoncer, som hun har søgt i den pågældende periode.

Klager har også fremlagt sit CV, som hun har fremsendt i forbindelse med sine ansøgninger.

Af klagers CV fremgår blandt andet, at klager er bestyrelsesmedlem af en forening for blinde og svagsynede.

Af attest fra klagers læge af 3. marts 2014 fremgår blandt andet

”47-årig kvinde.

Tidligere opereret for malign melanom.

Opereret 2002. senere opereret for metastase på ben og pt.

har kæmpet med kostforandringer for at udgå recidiv.

Pl.

er albino og kendt med okulotant albinisme, hvilket påvirker hendes syn.

…

Hun er også generet af hyppig migræne ca. en gang om ugen.

Henvender sig 18.02.2014.

Stresset på grund af konflikt med kommunen og problemer fra arbejdet.

…

Er ved at gå psyksisk ned på dette.

Kan ikke sove.

Hyppig migræne, græder.

Føler sig forfulgt.

Pt.

er sygemeldt og man kunne anbefale, at hun fik behandling hos psykolog, men det er p.t.

ikke interesseret i.

…”

Derudover har klager fremlagt journaludskrift fra et hospital, hvoraf fremgår

”26.06.01

Bosnisk flygtning.

Har okulær albinisme med nystagmus.

Visus har holdt sig konstant gennem de sidste 10 år.

[…]

Pt.

klarer trods sit handicap at læse uden besvær.

…

Konkl.

Jeg mener forholdene er rimeligt stabile og der er ingen grund til at foretage ændringer af nogen art.

Kontrol om 1 år.

…

14.04.11

Pt.

fortæller at hun nu arbejder […]

Hun føler sig noget træt i øjnene.

Har lidt indtryk af at det måske er p.g.a.

hængende øjenlåg.

Pt.

har selv indtryk af at en hovedpine som hun har skyldes de tunge øjenlåg.

…

Pt.

oplyser at hun ikke har haft gavn af læsebriller som jeg har lavet forsøg med på et tidspunkt.

Pt.

klarer sig derimod godt med forskellige computerarrangementer, har desuden lup som hun bruger lejlighedsvis.

Ved us.

idag kan jeg påvise Øjentryk

…

Konkl.

Uændret status.

…

…"

I 2010 fik klager en kandidatgrad i social arbejde.

Klager har derefter taget en projektlederuddannelse i 2013.

Klager har fremlagt en mailkorrespondance mellem klager og indklagedes direktør for beskæftigelsesforvaltningen.

Af indklagedes mail af 11. oktober 2013 fremgår

”I forlængelse af dagens møde, her en kort opfølgning.

På baggrund af din redegørelse omkring udsagn fra tidligere beskæftigelseschef, der efter dit udsagn har tilkendegivet ikke at ville ansætte personale med anden etnisk baggrund vil jeg starte med at beklage denne oplevelse.

De udsagn er uacceptable og tegner på ingen måde den politik og forvaltning der udøves i [indklagede kommune].

Jeg vil i forlængelse heraf indskærpe overfor ledelsen, de grundlæggende principper om ikke at lægge forhold omkring bl.a. køn, alder eller etnicitet til grund for ansættelse af medarbejdere eller ledere.

Til orientering afspejler de valgte kandidater i seneste ansættelsesforløb, hvor beskæftigelsesområdet har ansat 12 nye medarbejdere, en række fagligt relevante uddannelsesbaggrunde og flere forskellige etniciteter.

På mødet drøftede vi dine oplevelser, og de muligheder.

[Medarbejder] og jeg kunne se for en mere positiv udvikling i retning af beskæftigelse.

Det omhandlede grundlæggende

At du konsekvent tog en konstruktiv kritisk dialog med de ansvarlige for de konkrete ansættelsesforløb omkring fra- og tilvalg af dig ifbm.

vurdering af ansøgning

At du konsekvent tog en konstruktiv kritisk dialog med de ansvarlige for de konkrete ansættelsesforløb omkring fra- og tilvalg af dig ifbm, vurdering af ansættelsessamtale/-er

At du søgte karriererådgivning- og gerne fra flere aktører, omkring såvel de skriftlige ansøgninger som din oplevelse af samtaleforløb

At du forsøgte at få etableret en ansættelse med løntilskud, hvis muligt

Jeg skal endnu engang beklage din oplevelse af fravalg på grund af etnicitet, og håber du fremadrettet får succes

med Jobsøgningen.

”

Den 21. juni 2018 fik klager mulighed for at anvende fortrinsadgang efter bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv m.v. i forbindelse med jobsøgning.

Klager har oplyst, at hun herefter i sine ansøgninger til stillinger i den indklagede kommune anførte, at hun ønskede at gøre brug af sin fortrinsadgang.

Af psykolog attest af 15. oktober 2018 fremgår blandt andet

”[Klager] blev via egen læge henvist til psykologbehandling med opstart 13.08.2018.

Hun har til d.d. haft ialt 4 samtaler og er fortsat i behandling.

Behandlingen har karakter af bearbejdning af belastningsreaktioner og depression som følge af langvarig arbejdsløshed og vanskeligheder ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

…

Det vurderes ikke at tilstanden er stationær.

…”

Klagers advokat søgte den 30. november 2018 om fri proces til at føre en sag mod den indklagede kommune om overtrædelse af forskelsbehandlingsloven.

Den 10. december 2019 fik klager afslag på sin ansøgning om fri proces.

Af attest fra klagers læge af 2. juli 2020 fremgår blandt andet

”[Klager] har nedsat syn pga.

den medfødte lidelse.

Synet er reduceret til 10%.

Har herudover depressive symptomer, som fortsat behandles med Sertralin.

Tilstanden er på denne behandling rimelig stabil.

Hun er herudover plaget af ret udtalte muskelspændinger, som er meget belastende for hende og nattesøvnen er dårlig.

Har endvidere tinnitus.

Der er således behov for hensyntagen til såvel de somatiske som de psykiske symptomer.

[Klager] vil have svært ved at klare stressende arbejdsforhold.

…

Er i stabil behandling for depression.

Der er ikke udsigt til bedring af de depressive symptomer som holdes på et rimeligt niveau med den nuværende medicinske behandling.

[Klager] er meget skeptisk overfor at kunne undvære medicinen og det er der da heller ingen planer om at hun skal.

Er plaget af sine muskelspændinger og af det nedsatte syn, som hun har haft siden fødslen.

Har herudover tinnitus.

[Klagers] tilstand er varig, der er ikke udsigt til at behandling vil kunne bedre hendes tilstand omend der formentlig fremover fortsat vil være behov for lindrende fysioterapi.

[Klagers] vurdering af, at en arbejdsuge på ca. 16 timer er det maksimale, hun vil kunne klare, virker realistisk.

…

[Klager] har været opereret for malignt melanom i 2002 og har siden været opereret for recidiv, men har ikke haft tegn til nyt recidiv igennem flere år og er nu afsluttet fra kontrol.

[Klager] har endvidere haft depressive symptomer igennem mange år.

Har været fulgt hos psykiater i [by] og har været i behandling med Sertralin igennem længere tid.

I forbindelse med start af behandlingen udviklede hun tinnitus som biivirkning til ét af de anti-depressive midler, hun havde fået.

Hun har siden haft tinnitus, men der er ikke egentlig nedsat hørelse og ikke behov for høreapparat.

Hun har været i behandling med Sertralin igennem flere år.

Er afsluttet fra psykiateren […] for nogle mdr.

siden, men har mulighed for at genoptage behandlingen hos ham, hvis der bliver behov.

Tilstanden er ikke så stabil, at hun kan undvære Sertralin kan hun tydeligt mærke.

Hendes nattesøvn er meget dårlig og hun er plaget af muskelspændinger, der hæmmer hende meget.

Hun har endvidere psoriasis, der har været fulgt hos [hudlæge].

Muskelspændingerne har endvidere givet hende en del hovedpine.

Der er givet talrige behandlinger hos fysioterapeut.

[Klager] har været i aktivering på [socialpædagogisk opholdssted].

Hun har arbejdet 16 timer ugentligt fordelt over 4 dage.

Dette føler hun er det maksimale hun vil kunne klare.

Hun bliver hurtigt udtrættet pga.

de psykiske symptomer efter depression og tidligere traumer.

Er endvidere plaget af muskelspændinger og er hæmmet af det nedsatte syn.

Hun har ikke været i arbejde en længere periode pga.

corona-epidemien, men [klager] skal starte igen senere på sommeren.

Det arbejde hun har udført har været af administrativ art.

[Klager] føler som anført, at den maksimale arbejdstid hun vil kunne klare er 3-4 timer dagligt 4 af ugens dage.

Diagnoser

okulokutan albinisme (albinisme med medført nedsat syn)

depression

smerter af muskuloskelletal oprindelse

tinnitus (øresusen)

Psoriasis.

…”

Klager fik ved afgørelse af 12. april 2021 tilkendt fleksjob med virkning fra den 15. april 2021.

Af afgørelsen fremgår

”…

Begrundelse for afgørelsen

Vi vurderer, at du har varige og væsentlige begrænsninger i din arbejdsevne, og at du ikke vil kunne fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at behovet for nedsat arbejdstid som følge af den helbredsmæssige situation.

Særligt om dine synspunkter

Du har oplyst at du ønsker fleksjob på ca. 16 timer om ugen.

Du tænker beskæftigelse indenfor kontor arbejde, blæksprutte for administrative opgaver, sekretær opgaver eller opgaver af pædagogisk art f.eks autister.

Du vil have mulighed for hjælpemidler med synshandicap ligesom personlig assistance vil kunne være en mulighed ved behov for synstolkning, til at læse post, skemaer, arkiveringsopgaver mm.

Skånehensyn tænkes det væsentligt at der sker en forventningsafstemning med arbejdsgiver og at arbejdsopgaver er forudsigelige med god

introduktion.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. maj 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 7.454.348 kr.

Parternes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling, herunder chikane, på grund af handicap samt etnisk og national oprindelse i forbindelse med afslag på en række ansøgninger til stillinger i den indklagede kommune i perioden fra 2010 til 2018.

Til støtte for påstanden om forskelsbehandling på grund af handicap gør klager gældende, at hun er omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven, idet hun har okulær albinisme med nystagmus.

Lidelsen medfører, at klager er født svagtseende, og har behov for hjælpemidler i form af særlige IT-redskaber, men betyder

imidlertid ikke, at klager ikke kan udføre arbejde på samme niveau som almindeligt seende personer.

Selvom klager er veluddannet og kompetent, og der gennem de seneste 11 år har været et stort behov for sagsbehandlere og konsulenter med sociale kandidatuddannelser i den indklagede kommune, er det ikke lykkedes klager at få et arbejde.

Klager har sendt mere end 1246 ansøgninger i alt, både opfordrede og uopfordrede, men har alene været indkaldt til fire samtaler.

Klager har i sit CV oplyst, at hun var bestyrelsesmedlem af en forening for blinde og svagtseende, og indklagede har således været bekendt med klagers handicap i de ordinære ansøgninger.

Indklagede har endvidere uden tvivl har været bekendt med klagers handicap ved de stillinger, som klager har søgt med fortrinsadgang.

Klager har søgt en række stillinger ved indklagede med fortrinsadgang, men indklagede har ikke levet op til sine forpligtelser efter reglerne om fortrinsadgang.

Forløbene viser klart, at indklagede ikke har ønsket at indkalde klager til samtale, og når indklagede har indkaldt klager, har det alene været fordi, indklagede var nødsaget til det.

Indklagedes fremgangsmåde og handlemønster giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling på grund af handicap, og klager har derved påvist faktiske omstændigheder.

Det påhviler herefter indklagede at løfte bevisbyrden for, at der ikke er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Denne bevisbyrde ses ikke at kunne løftes.

Til støtte for påstanden om forskelsbehandling på grund af etnisk og national oprindelse gør klager gældende, at hendes navn vækker opsigt, da det ikke fremtræder etnisk dansk, og at klagers udenlandskklingende navn også har spillet ind i forbindelse med indklagedes fravalg af klager i ansættelses øjemed.

Klager har åbenbart været kvalificeret og haft en uddannelsesmæssig baggrund til at komme i betragtning til stillingerne.

Klager henviser desuden til, at der foreligger undersøgelser, der viser, at forskelsbehandling grundet national og etnisk oprindelse er udbredt i den del af landet, som hun har søgt arbejde i.

Henset til det store antal søgte stillinger, mener klager, at der er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der også er sket forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse i forbindelse med indklagedes afslag på ansættelse af hende.

Klager gør desuden gældende, at indklagedes behandling af hende udgør chikane på grund af klagers handicap, etnisk og national oprindelse.

Klager bemærker blandt andet, at hun i 2013 henvendte sig til sin faglige organisation, der bekræftede, at der var tale om chikane på grund af klagers navn og handicap.

Klagers faglige organisation sendte klager videre til en psykolog med henblik på bearbejdelse af chikanen.

Psykologen kender området, hvor klager bor, og bekræftede, at der var tale om chikane for så vidt angår de hændelser, som klager har været udsat for på grund af sit navn og synshandicap.

Klager bemærker derudover, at det ikke ville være unormalt, at klager ikke kunne finde arbejde, såfremt hun havde haft en uddannelsesmæssig baggrund med lille efterspørgsel på arbejdsmarkedet, men ingen af de øvrige studerende fra klagers kandidathold er arbejdsløse.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling.

Indklagede er ikke længere i besiddelse af ansøgningsmaterialet fra de stillinger, klager har blevet søgt.

Indklagede har derfor ikke mulighed for at kommentere på, hvorfor der er givet afslag på ansøgningerne i de konkrete tilfælde.

Stillinger hos indklagede søges ved, at ansøgeren udfylder en selvbetjeningsløsning på indklagedes hjemmeside.

Ansøgeren skal indledningsvist udfylde oplysninger om navn og adresse mv. Herefter skal ansøgeren svare på, om pågældende er omfattet af reglerne for fortrinsret for handicappede.

Det er således et spørgsmål, alle ansøgere aktivt skal tage stilling til, og ikke noget den handicappede selv skal huske at gøre opmærksom på.

Hvis man på samme ansøgningsblanket klikker sig ind på politikken for behandling af personoplysninger, vil man kunne se, at en ansøgning gemmes i 4 måneder hvorefter den slettes.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk opfindelse.

Dette fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 2-7.

Der gælder ikke en klagefrist for at indbringe klager til Ligebehandlingsnævnet.

Klager er derved ikke afskåret fra at få behandlet sin klage over forskelsbehandling som følge af den tid, der er forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.

Handicap, etnisk og national oprindelse

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk og national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk eller national oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap, etnisk eller national oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt handicap eller af en bestemt etnisk eller national oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af de lægelige oplysninger i sagen, at klager er født med albinisme af okulokutan type, som medfører nedsat syn.

Klagers syn er som følge deraf været nedsat til 10%.

Klager har desuden oplyst, at hun derfor har behov for hjælpemidler i form af særlige IT-redskaber.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager søgte i årene fra 2010 til 2018 en række stillinger ved den indklagede kommune, som hun fik afslag på.

Det fremgår af klagers CV, at hun var bestyrelsesmedlem i en forening for svagtseende.

Klager fik i 2018 mulighed for at anvende fortrinsadgang efter bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv m.v. i forbindelse med jobsøgning, og har derefter søgt flere stillinger i den indklagede kommune med fortrinsadgang.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at der ikke er oplysninger i sagen, der tyder på, at klagers handicap blev tillagt betydning i ansættelsesprocessen og ved indklagedes beslutning om ikke at tilbyde klager ansættelse.

Klager har herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Etnisk og national oprindelse

Klager, der er født i Bosnien, og som har et udenlandskklingende navn, søgte og fik afslag på mere end 100 stillinger ved den indklagede kommune i perioden fra 2010 til 2018.

Nævnet vurderer, at der ikke i de fremlagte oplysninger er omstændigheder, der tyder på, at klagers nationale og/eller etniske oprindelse havde betydning for afslagene fra den indklagede kommune.

Nævnet er opmærksom på, at indklagede i sin e-mail af 11. oktober 2013 beklager klagers udsagn om, at en tidligere medarbejder skulle have udtalt, at denne ikke ville ansætte medarbejdere med anden etnicitet end dansk.

Nævnet finder imidlertid ikke, at det derved er tilstrækkelig godtgjort, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.

Klager har herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun på grund af national og/eller etnisk oprindelse er blevet behandlet ringere end andre i relation til afslagene på ansættelse hos den indklagede kommune.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Chikane

Chikane betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket adfærd i relation til en persons handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Dette fremgår af forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 4.

Klager har gjort gældende, at indklagede i forbindelse med rækken af afslag på klagers ansøgninger til stillinger, har udsat hende for chikane på grund af handicap, etnisk og national oprindelse.

Nævnet vurderer ud fra sagens samlede oplysninger, at det ikke er godtgjort, at indklagede har udvist en sådan adfærd over for klager, der kan karakteriseres som chikane.

Klager får derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1, om lovens anvendelsesområde

•

§ 1, stk. 4, om chikane

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde