Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - national oprindelse - etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - er handicap - ansættelse - kommuner - ej medhold
Statutory Text (5 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - national oprindelse - etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - er handicap - ansættelse - kommuner - ej medhold
J.nr. 21-21811
En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun igennem en lang årrække havde fået afslag på de stillinger, som hun havde søgt ved den indklagede kommune.
Kvinden, der har et udenlandskklingende navn, er født i Bosnien, og er svagtseende, gjorde gældende, at kommunen havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk og national oprindelse samt chikane.
Nævnet fastslog, at der ikke gælder en klagefrist for at indbringe klager til Ligebehandlingsnævnet, og at forældelsesreglerne derved ikke afskar kvinden fra at få behandlet sin klage over forskelsbehandling som følge af den tid, der var forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.
Nævnet vurderede derefter, at kvinden ikke ud fra oplysningerne i sagen havde skabt en formodning for, at afslagene skyldtes hendes handicap, etnisk og/eller national oprindelse.
Nævnet vurderede desuden, det ikke var godtgjort, at indklagede har udvist en sådan adfærd over for kvinden, der kan karakteriseres som chikane.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk og national oprindelse samt chikane i forbindelse med afslag på ansøgninger til stillinger i perioden fra 2003 til 2018.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det er ikke godtgjort, at den indklagede kommune har udsat klager for forskelsbehandling i forbindelse med afslag på ansættelse i perioden fra 2003 til 2018.
Sagsfremstilling
Klager, der har et udenlandskklingende navn, er født i Bosnien, hvor hun i 1992 blev uddannet inden for jura.
I 1993 kom klager til Danmark, og fik i 2002 dansk statsborgerskab.
I 2003 blev klager uddannet professionsbachelor i socialpædagogik.
Klager har fremlagt en oversigt over de stillinger, som hun har søgt ved den indklagede kommune i perioden fra 2003 til 2018.
Det fremgår heraf
” Afslag fra [den indklagede kommune] 118
1.
Sagsbehandler […] - søgt maj 2010.
2.
Ansøgning om praktik eller job med løntilskud […] – søgt i juni 2010
3.
2 Sagsbehandler […] - søgt maj 2010.
4.
Vikar […] Sagsbehandler – søgt september 2010.
5.
3 Pædagoger […] – søgt september 2010.
6.
Sagsbehandler […] - søgt november 2010.
7.
Sagsbehandler […] – søgt november 2010.
8.
Sagsbehandler […] – søgt november 2011.
9.
Sagsbehandler […] – søgt august 2011.
10.
Sagsbehandler […] – januar 2011.
11.
Sagsbehandler […] – søgt marts 2011.
12.
To sagsbehandlere […] – søgt marts 2011.
13.
3 konsulenter […] – søgt august 2012
14.
Specialpædagogisk konsulent […] – søgt december 2012.
15.
3 Teammedarbejdere […] – søgt august 2012.
16.
Asylcentermedarbejder – søgt april 2012.
17.
Behandler til Misbrug center – søgt december 2012
18.
Skolekonsulent – søgt januar 2013
19.
2 Sagsbehandler […] - søgt maj 2012.
20.
Konsulent […] søgt september 2012
21.
Jobkonsulent […] – søgt august 2012
22.
Misbrugsbehandler – søgt januar 2012
23.
Sagsbehandler […] – søgt marts 2012.
24.
Sagsbehandler […] – søgt marts 2012.
25.
Sagsbehandler […] – søgt februar 2012.
26.
Misbrugsbehandler – søgt juni 2012.
27.
Pædagogisk medarbejder – søgt august 2013.
28.
Socialpædagog […] – søgt december 2013.
29.
Uopfordret ansøgning […] – søgt i januar 2013
30.
Medarbejder til Job- og Uddannelsesteamet […] – søgt februar 2014
31.
Medarbejder til Job-og Uddannelsesteam […] – søgt i juni 2014
32.
Jobcenter […] - søgt oktober 2014
33.
To faglige ledere […] – søgt august 2014.
34.
Misbrugsbehandler […] – søgt marts 2014
35.
Sagsbehandler […] – søgt september 2014.
36.
Pædagog […] – søgt april 2014.
37.
Familiekonsulent […] – søgt september 2014.
38.
5 ledige stillinger indenfor beskæftigelsesområdet […] – søgt februar 2014
39.
3 ledige stillinger som sagsbehandler […] – søgt august 2014
40.
5 sagsbehandlere til Jobcenter […] – søgt august 2015
41.
Sagsbehandler med interesse for børne- og ungeområdet – søgt februar 2015.
42.
Selvstendig projektleder […] – søgt april 2015.
43.
Sagsbehandler […] – søgt april 2015.
44.
Projektleder […] – søgt januar 2015.
45.
Socialpædagog til Børne-Ungecenter […] – søgt juli 2015.
47.
Virksomhedskonsulent til Jobcenter – søgt juni 2015.
48.
3 sagsbehandlere […] – søgt juni 2015.
49.
Uopfordret ansøgning om praktik eller job med løntilskud […] – søgt august 2015
50.
Beskæftigelsespædagog […] – søgt oktober 2015.
51.
Fagligleder […] – søgt februar 2015.
52.
Sagsbehandler […] – søgt februar 2015.
53.
Socialpædagog […] – søgt marts 2015.
54.
Socialpædagog […] – søgt maj 2015.
55.
25 medarbejder […] – søgt februar 2015
56.
20 pædagogiske medarbejder […] – søgt februar 2015.
57.
Lærer […] – søgt november 2015.
58.
Projektmedarbejder […] – søgt april 2015.
59.
Projektleder […] – søgt januar 2015.
60.
Konsulent til Skole- og dagtilbud afdelingen – søgt februar 2016.
61.
Pædagog […] – søgt december 2015.
62.
Selvstændig projektleder […] – søgt april 2015
63.
[…] pædagoger og lærere til undervisning af asylbørn – søgt december 2015.
64.
Sagsbehandler […] – søgt maj 2015.
65.
Udviklingskonsulent […] – søgt maj 2016.
66.
Pædagogiske medarbejdere […] – søgt april
2016.
67.
Sagsbehandler til sygedagpengeteam – søgt februar 2017.
68.
Sekretariats- og udviklingskonsulent […] – søgt januar 2017.
69.
Et antal medarbejdere til nyt spændende specialtilbud […] – søgt februar 2017.
70.
Pædagog […] – søgt april 2016
71.
Rådgiver […] – søgt – november 2017.
72.
5 Medarbejdere […] – søgt august 2017.
73.
3 Vågne nattevagter […] – søgt august 2017.
74.
AC konsulent […] – søgt november 2017.
76.
Pædagog […] – søgt februar2017
77.
Administrativ sagsbehandler […] - december 2017.
78.
Sagsbehandler […] – søgt juli 2017.
79.
To jobkonsulenter […] – søgt august 2017.
80.
Rådgiver […] – søgt august 2017.
81.
To konsulenter […] – søgt september 2017.
82.
AC-konsulent […] – søgt oktober 2017.
83.
Fagkoordinator […] – søgt oktober
2017
84.
Rådgiver […] – søgt december 2017
85.
Rådgiver […] – søgt januar 2018
86.
Familieplejekonsulent […] – søgt januar 2018.
87.
Sagsbehandler […] – søgt januar 2018.
88.
Rådgiver […] – søgt februar 2018.
89.
Rådgiver […] – søgt februar
2018.
90.
Familieplejekonsulent […] – søgt februar 2018.
91.
To Konsulenter […] – søgt februar 2018.
92.
Rådgiver til sygedagpengeindsats – søgt januar 2018.
93.
Sagsbehandler […] – søgt i april 2018
94.
2 sagsbehandler […] – søgt i april 2018
95.
1 års vikariat som rådgiver på integrationsområdet […] - søgt i februar 2018
Søgt med Fortrinsadgang i 2018 ved hjælp af advokat
96.
Rådgiver til Integration – søgt april 2018
97.
Sagsbehandler til Børne- og Familierådgivningen – søgt april 2018
98.
Socialfaglig konsulent til Sundhed- og Arbejdsmarkedsafdelingen – søgt i marts 2018
99.
Sagsbehandler til Myndighedsafdeling – Sundhed & Handicap – søgt februar 2018
Ansøgninger inden 2010
100.
Pædagog […] – søgt juli 2003
101.
Dagpleje assistent […] – søgt maj 2003
102.
Pædagog […] – søgt maj 2003
103.
Projektmedarbejder […] – søgt august 2003
104.
Pædagog […] – søgt august 2003
105.
Pædagog […] – søgt april 2004
106.
2 pædagoger […] – søgt november 2003
107.
Pædagog […] - søgt februar 2004
108.
Pædagog […] – søgt august 2004.
109.
Pædagog […] – søgt august 2004
110.
Pædagog […] – søgt september 2004
111.
Støttepædagog […] – søgt september 2004
112.
Pædagog […] – søgt februar 2004
113.
Pædagog […] – søgt november 2004
114.
Flere pædagoger […] – søgt maj 2005
115.
Pædagog […] – søgt maj 2005
116.
Flere pædagog […] – søgt maj 2005
117.
Sagsbehandler […] – søgt oktober 2007
118.
Sagsbehandler […] – søgt april 2009…”
Klager har desuden fremlagt en række af de jobannoncer, som hun har søgt i den pågældende periode.
Klager har også fremlagt sit CV, som hun har fremsendt i forbindelse med sine ansøgninger.
Af klagers CV fremgår blandt andet, at klager er bestyrelsesmedlem af en forening for blinde og svagsynede.
Af attest fra klagers læge af 3. marts 2014 fremgår blandt andet
”47-årig kvinde.
Tidligere opereret for malign melanom.
Opereret 2002. senere opereret for metastase på ben og pt.
har kæmpet med kostforandringer for at udgå recidiv.
Pl.
er albino og kendt med okulotant albinisme, hvilket påvirker hendes syn.
…
Hun er også generet af hyppig migræne ca. en gang om ugen.
Henvender sig 18.02.2014.
Stresset på grund af konflikt med kommunen og problemer fra arbejdet.
…
Er ved at gå psyksisk ned på dette.
Kan ikke sove.
Hyppig migræne, græder.
Føler sig forfulgt.
Pt.
er sygemeldt og man kunne anbefale, at hun fik behandling hos psykolog, men det er p.t.
ikke interesseret i.
…”
Derudover har klager fremlagt journaludskrift fra et hospital, hvoraf fremgår
”26.06.01
Bosnisk flygtning.
Har okulær albinisme med nystagmus.
Visus har holdt sig konstant gennem de sidste 10 år.
[…]
Pt.
klarer trods sit handicap at læse uden besvær.
…
Konkl.
Jeg mener forholdene er rimeligt stabile og der er ingen grund til at foretage ændringer af nogen art.
Kontrol om 1 år.
…
14.04.11
Pt.
fortæller at hun nu arbejder […]
Hun føler sig noget træt i øjnene.
Har lidt indtryk af at det måske er p.
g.a.
hængende øjenlåg.
Pt.
har selv indtryk af at en hovedpine som hun har skyldes de tunge øjenlåg.
…
Pt.
oplyser at hun ikke har haft gavn af læsebriller som jeg har lavet forsøg med på et tidspunkt.
Pt.
klarer sig derimod godt med forskellige computerarrangementer, har desuden lup som hun bruger lejlighedsvis.
Ved us.
idag kan jeg påvise Øjentryk
…
Konkl.
Uændret status.
…
I 2010 fik klager en kandidatgrad i social arbejde.
Klager har derefter taget en projektlederuddannelse i 2013.
Den 21. juni 2018 fik klager mulighed for at anvende fortrinsadgang efter bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv m.v. i forbindelse med jobsøgning.
Klager har oplyst, at hun herefter i sine ansøgninger til stillinger i den indklagede kommune anførte, at hun ønskede at gøre brug af sin fortrinsadgang.
Af psykolog attest af 15. oktober 2018 fremgår blandt andet
”[Klager] blev via egen læge henvist til psykologbehandling med opstart 13.08.2018.
Hun har til d.d. haft ialt 4 samtaler og er fortsat i behandling.
Behandlingen har karakter af bearbejdning af belastningsreaktioner og depression som følge af langvarig arbejdsløshed og vanskeligheder ved at komme ind på arbejdsmarkedet.
…
Det vurderes ikke at tilstanden er stationær.
…”
Klagers advokat søgte den 30. november 2018 om fri proces til at føre en sag mod den indklagede kommune om overtrædelse af forskelsbehandlingsloven.
Den 10. december 2019 fik klager afslag på sin ansøgning om fri proces.
Af attest fra klagers læge af 2. juli 2020 fremgår blandt andet
”[Klager] har nedsat syn pga.
den medfødte lidelse.
Synet er reduceret til 10%.
Har herudover depressive symptomer, som fortsat behandles med Sertralin.
Tilstanden er på denne behandling rimelig stabil.
Hun er herudover plaget af ret udtalte muskelspændinger, som er meget belastende for hende og nattesøvnen er dårlig.
Har endvidere tinnitus.
Der er således behov for hensyntagen til såvel de somatiske som de psykiske symptomer.
[Klager] vil have svært ved at klare stressende arbejdsforhold.
…
Er i stabil behandling for depression.
Der er ikke udsigt til bedring af de depressive symptomer som holdes på et rimeligt niveau med den nuværende medicinske behandling.
[Klager] er meget skeptisk overfor at kunne undvære medicinen og det er der da heller ingen planer om at hun skal.
Er plaget af sine muskelspændinger og af det nedsatte syn, som hun har haft siden fødslen.
Har herudover tinnitus.
[Klagers] tilstand er varig, der er ikke udsigt til at behandling vil kunne bedre hendes tilstand omend der formentlig fremover fortsat vil være behov for lindrende fysioterapi.
[Klagers] vurdering af, at en arbejdsuge på ca. 16 timer er det maksimale, hun vil kunne klare, virker realistisk.
…
[Klager] har været opereret for malignt melanom i 2002 og har siden været opereret for recidiv, men har ikke haft tegn til nyt recidiv igennem flere år og er nu afsluttet fra kontrol.
[Klager] har endvidere haft depressive symptomer igennem mange år.
Har været fulgt hos psykiater i [by] og har været i behandling med Sertralin igennem længere tid.
I forbindelse med start af behandlingen udviklede hun tinnitus som biivirkning til ét af de anti-depressive midler, hun havde fået.
Hun har siden haft tinnitus, men der er ikke egentlig nedsat hørelse og ikke behov for høreapparat.
Hun har været i behandling med Sertralin igennem flere år.
Er afsluttet fra psykiateren […] for nogle mdr.
siden, men har mulighed for at genoptage behandlingen hos ham, hvis der bliver behov.
Tilstanden er ikke så stabil, at hun kan undvære Sertralin kan hun tydeligt mærke.
Hendes nattesøvn er meget dårlig og hun er plaget af muskelspændinger, der hæmmer hende meget.
Hun har endvidere psoriasis, der har været fulgt hos [hudlæge].
Muskelspændingerne har endvidere givet hende en del hovedpine.
Der er givet talrige behandlinger hos fysioterapeut.
[Klager] har været i aktivering på [socialpædagogisk opholdssted].
Hun har arbejdet 16 timer ugentligt fordelt over 4 dage.
Dette føler hun er det maksimale hun vil kunne klare.
Hun bliver hurtigt udtrættet pga.
de psykiske symptomer efter depression og tidligere traumer.
Er endvidere plaget af muskelspændinger og er hæmmet af det nedsatte syn.
Hun har ikke været i arbejde en længere periode pga.
corona-epidemien, men [klager] skal starte igen senere på sommeren.
Det arbejde hun har udført har været af administrativ art.
[Klager] føler som anført, at den maksimale arbejdstid hun vil kunne klare er 3-4 timer dagligt 4 af ugens dage.
Diagnoser
okulokutan albinisme (albinisme med medført nedsat syn)
depression
smerter af muskuloskelletal oprindelse
tinnitus (øresusen)
Psoriasis.
…”
Klager fik ved afgørelse af 12. april 2021 tilkendt fleksjob med virkning fra den 15. april 2021.
Af afgørelsen fremgår
”…
Begrundelse for afgørelsen
Vi vurderer, at du har varige og væsentlige begrænsninger i din arbejdsevne, og at du ikke vil kunne fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at behovet for nedsat arbejdstid som følge af den helbredsmæssige situation.
Særligt om dine synspunkter
Du har oplyst at du ønsker fleksjob på ca. 16 timer om ugen.
Du tænker beskæftigelse indenfor kontor arbejde, blæksprutte for administrative opgaver, sekretær opgaver eller opgaver af pædagogisk art f.eks autister.
Du vil have mulighed for hjælpemidler med synshandicap ligesom personlig assistance vil kunne være en mulighed ved behov for synstolkning, til at læse post, skemaer, arkiveringsopgaver mm.
Skånehensyn tænkes det væsentligt at der sker en forventningsafstemning med arbejdsgiver og at arbejdsopgaver er forudsigelige med god introduktion.
…”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. maj 2021.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 7.454.348 kr.
Parternes bemærkninger
Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling, herunder chikane, på grund af handicap samt etnisk og national oprindelse i forbindelse med afslag på en række ansøgninger til stillinger i den indklagede kommune i perioden fra 2010 til 2018.
Til støtte for påstanden om forskelsbehandling på grund af handicap gør klager gældende, at hun er omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven, idet hun har okulær albinisme med nystagmus.
Lidelsen medfører, at klager er født svagtseende, og har behov for hjælpemidler i form af særlige IT-redskaber, men betyder
imidlertid ikke, at klager ikke kan udføre arbejde på samme niveau som almindeligt seende personer.
Selvom klager er veluddannet og kompetent, og der gennem de seneste 11 år har været et stort behov for sagsbehandlere og konsulenter med sociale kandidatuddannelser i den indklagede kommune, er det ikke lykkedes klager at få et arbejde.
Klager har sendt mere end 1246 ansøgninger i alt, både opfordrede og uopfordrede, men har alene været indkaldt til fire samtaler.
Klager har i sit CV oplyst, at hun var bestyrelsesmedlem af en forening for blinde og svagtseende, og indklagede har således været bekendt med klagers handicap i de ordinære ansøgninger.
Indklagede har endvidere uden tvivl har været bekendt med klagers handicap ved de stillinger, som klager har søgt med fortrinsadgang.
Klager har søgt en række stillinger ved indklagede med fortrinsadgang, men indklagede har ikke levet op til sine forpligtelser efter reglerne om fortrinsadgang.
Forløbene viser klart, at indklagede ikke har ønsket at indkalde klager til samtale, og når indklagede har indkaldt klager, har det alene været fordi, indklagede var nødsaget til det.
Indklagedes fremgangsmåde og handlemønster giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling på grund af handicap, og klager har derved påvist faktiske omstændigheder.
Det påhviler herefter indklagede at løfte bevisbyrden for, at der ikke er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling.
Denne bevisbyrde ses ikke at kunne løftes.
Til støtte for påstanden om forskelsbehandling på grund af etnisk og national oprindelse gør klager gældende, at hendes navn vækker opsigt, da det ikke fremtræder etnisk dansk, og at klagers udenlandskklingende navn også har spillet ind i forbindelse med indklagedes fravalg af klager i ansættelses øjemed.
Klager har åbenbart været kvalificeret og haft en uddannelsesmæssig baggrund til at komme i betragtning til stillingerne.
Klager henviser desuden til, at der foreligger undersøgelser, der viser, at forskelsbehandling grundet national og etnisk oprindelse er udbredt i den del af landet, som hun har søgt arbejde i.
Henset til det store antal søgte stillinger, mener klager, at der er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der også er sket forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse i forbindelse med indklagedes afslag på ansættelse af hende.
Klager gør desuden gældende, at indklagedes behandling af hende udgør chikane på grund af klagers handicap, etnisk og national oprindelse.
Klager bemærker blandt andet, at hun i 2013 henvendte sig til sin faglige organisation, der bekræftede, at der var tale om chikane på grund af klagers navn og handicap.
Klagers faglige organisation sendte klager videre til en psykolog med henblik på bearbejdelse af chikanen.
Psykologen kender området, hvor klager bor, og bekræftede, at der var tale om chikane for så vidt angår de hændelser, som klager har været udsat for på grund af sit navn og synshandicap.
Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling.
Indklagede har alene haft kendskab til klagers handicap i forbindelse med de fire stillinger, som klager har søgt hos indklagede med fortrinsadgang
1.
Rådgiver til integration
2.
Socialrådgiver/Socialformidler til Specialafsnittet
3.
Socialfaglig konsulent til Sundheds- og Arbejdsmarkedsafdelingen
4.
Socialrådgiver til Myndighedsafdelingen – Sundhed og Handicap
Ad.
1: Det er i stillingsopslaget gjort gældende, at der søges efter en medarbejder med systemkendskab samt erfaring inden for ydelses-sagsbehandling.
Det er vurderet, at klager ikke har denne erfaring, hvorfor der er givet afslag ud fra en vurdering af, at de formelle krav om uddannelse ikke er opfyldt.
Ad.
2: Det er i stillingsopslaget oplyst, at uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler er et krav for stillingen, hvorfor der er givet afslag til klager ud fra en vurdering af, at de formelle krav til uddannelse ikke er opfyldt.
Ad.
3: Klager var til samtale til stillingen som socialfaglig konsulent til Sundheds- og Arbejdsmarkedsafdelingen, og fik efterfølgende afslag.
Indklagede har forhandlet med jobcenteret i klagers kommune, som har begrundet afslaget i ansøgers handicap.
Ad.
4: Klager har desuden været til samtale til stillingen som Socialrådgiver til Myndighedsafdelingen, og fik efterfølgende afslag.
Indklagede har forhandlet med jobcenteret i klagers kommune, som har begrundet afslaget i ansøgers handicap.
Generelt bemærkes det, at klager løbende er i kontakt med jobcentret i kommunen.
Indklagede har en stor medarbejdergruppe med diversitet, og har i alt 196 medarbejdere ansat i fleksjob, skånejob og i IGU-stillinger.
Det er altid i indklagedes interesse at hjælpe kommunens borgere.
Det gælder selvsagt også, når det kommer til beskæftigelse.
Den i klagen angivne påstand om forskelsbehandling grundet etnicitet og handicap kan ikke genkendes.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk opfindelse.
Dette fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 2-7.
Der gælder ikke en klagefrist for at indbringe klager til Ligebehandlingsnævnet.
Klager er derved ikke afskåret fra at få behandlet sin klage over forskelsbehandling som følge af den tid, der er forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.
Handicap, etnisk og national oprindelse
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap samt etnisk og national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk eller national oprindelse.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap, etnisk eller national oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt handicap eller af en bestemt etnisk eller national oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Handicap
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.
Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.
Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.
830H og U2018.
853H.
Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.
Det fremgår af de lægelige oplysninger i sagen, at klager er født med albinisme af okulokutan type, som medfører nedsat syn, og klagers syn er som følge deraf nedsat til 10%.
Klager har oplyst, at hun derfor har behov for hjælpemidler i form af særlige IT-redskaber.
På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager søgte i årene fra 2010 til 2018 en række stillinger ved den indklagede kommune, som hun fik afslag på.
Det fremgår af klagers CV, at hun var bestyrelsesmedlem i en forening for svagtseende.
Klager fik i 2018 mulighed for at anvende fortrinsadgang efter bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv m.v. i forbindelse med jobsøgning, og har derefter søgt adskillige stillinger i den indklagede kommune med fortrinsadgang.
Efter en samlet vurdering finder nævnet, at der ikke er oplysninger i sagen, der tyder på, at klagers handicap blev tillagt betydning i ansættelsesprocessen og ved indklagedes beslutning om ikke at tilbyde klager ansættelse.
Klager har herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Det bemærkes, at nævnet ikke er tillagt kompetence til at påse, om indklagede har levet op til den forpligtelse, der følger af bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det er uklart for nævnet, om der også er klaget over, at indklagede ikke har levet op reglerne i bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. En eventuel klage herover kan rettes til Ankestyrelsen.
Etnisk og national oprindelse
Klager, som er født i Bosnien, og som har et udenlandskklingende navn, søgte og fik afslag på mere end 100 stillinger ved den indklagede kommune i perioden fra 2010 til 2018.
Nævnet vurderer, at der ikke i de fremlagte oplysninger er omstændigheder, der tyder på, at klagers nationale og/eller etniske oprindelse havde betydning for afslagene fra den indklagede kommune.
Klager har herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun på grund af national og/eller etnisk oprindelse er blevet behandlet ringere end andre i relation til afslagene på ansættelse hos den indklagede kommune.
Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Chikane
Chikane betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket adfærd i relation til en persons handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Dette fremgår af forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 4.
Klager har gjort gældende, at indklagede i forbindelse med rækken af afslag på klagers ansøgninger til stillinger, har udsat hende for chikane på grund af handicap, etnisk og national oprindelse.
Nævnet vurderer ud fra sagens samlede oplysninger, at det ikke er godtgjort, at indklagede har udvist en sådan adfærd over for klager, der kan karakteriseres som chikane.
Klager får derfor helle ikke medhold i denne del af klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Forskelsbehandlingsloven
•
§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 1, stk. 1, om lovens anvendelsesområde
•
§ 1, stk. 4, om chikane
•
§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 7 a, om delt bevisbyrde