DK
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - retsfortabende passivitet - er handicap - tilgængelighed- ej medhold
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - retsfortabende passivitet - er handicap - tilgængelighed- ej medhold
J.nr. 22-48184
Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for genoptage nævnets afgørelse i sagsnr.
21-43976, som angik en klage over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at et medlem af en skytteforening fik tilbagekaldt sin våbenpåtegning.
I sagen havde Ligebehandlingsnævnet ved afgørelse af 20. december 2021 fastslået, at klager havde udvist retsfortabende passivitet, og at hans eventuelle krav på godtgørelse som følge af påstået forskelsbehandling på grund af handicap var bortfaldet.
Klager fik med denne begrundelse ikke medhold i klagen.
I overensstemmelse med hidtidig nævnspraksis om retsfortabende passivitet havde Ligebehandlingsnævnet ved afgørelsen ikke taget stilling til, om klager var blevet udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.
Der gælder imidlertid ikke på Ligebehandlingsnævnets område en klagefrist, som kan afskære en klager fra at få behandlet en klage over ulovlig forskelsbehandling som følge af den tid, der er forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.
Nævnet fandt på den baggrund, at særlige grunde talte for at genoptage sagen.
Nævnet vurderede, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at tilbagekaldelsen af klagers våbenpåtegning havde sammenhæng med hans handicap.
Klager fik derfor ikke medhold.
Sagen angår, om der er grundlag for at genoptage klagers sag om forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at den indklagede skytteforening tilbagekaldte klagers våbenpåtegning.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet genoptager sagen.
Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede tilbagekaldte klagers våbenpåtegning.
Sagsfremstilling
Det fremgår af journalnotat af 1. november 2019, at klager fik foretaget en total knæalloplastik for omkring 10 år siden, og at han igennem næsten fire årtier har lidt af rygsmerter.
Som følge heraf er hans samlede gangdistance under 100 meter dagligt, og han færdes i hjemmet i en elektrisk kørestol.
I efteråret 2019 blev klager medlem af den indklagede skytteforening.
Klager har oplyst, at der ved skytteforeningens afholdelse af arrangementer med deltagelse af ikke-medlemmer skulle være en erfaren skytte til stede.
Foreningens medlemmer kunne melde sig til at varetage denne opgave i forbindelse med det enkelte arrangement.
Klager skrev den 9. september 2020 følgende til skytteforeningens formand i anledning af et sådant arrangement
”Hej [formandens navn],
Ang polterarbend 24 ds kan jeg evt hjælpe, men da det starter 13 og slutter 15 er jeg nødt til at spørge mht at skyde selvstændigt efter afslut.
Jeg kan jo bare, smække når jeg går og helt ærligt jeg kører ikke til [X-by] to gange på en dag.
Jeg forespurgte [kassereren], men han sagde jeg skulle spørge dig.
Mvh
[klager]”
Foreningens formand svarede samme dag følgende
”Hej [klager]
[Indklagede] kan på nuværende tidspunkt, ikke tilbyde adgang på foreningens baner uden for normal åbningstid, til skytter der ikke står på vagtplanen.
Med venlig hilsen
[formandens navn]”
Den 22. september 2020 modtog klager følgende mail fra foreningens kasserer
”Hej [klager]
Er du til rådighed til Arrangementet, der starter lørdag d. 3. oktober 2020, kl.
16.00 og slutter 17:30.
Arrangementet afholdes i Udendørs.
Vi mødes kl.
15:30
Ekstra tekst fra din træner
Vi mangler hjælpere til dette arrangement
…”
Klager svarede samme dag følgende
”Godt spørgsmål [kassererens navn]!
Generelt har jeg intet imod at hjælpe, men tingene hænger sammen.
Tag på torsdag, formanden vil gerne have at jeg deltager dvs. jeg kan køre til [X-by] kl 13 og hjem kl 15 for derefter at høre til [X-by] kl 19.
Nøjagtig samme problematik er der d 3.
Der står altså ikke fjols på ryggen áf mig så jeg er nødt til at sige at hvis i vil have hjælpere så må i behandle folk på samme måde som banevagterne.
Vi laver et stykke arbejde for klubben og den forbrugte tid burde være lige værdifuld, men desværre.
Skulle bestyrelsen beslutte sig for ligestilling i klubben så skal jeg gerne stille op, men indtil da desværre.
Mvh
[klager]”
Den 25. september 2020 sendte indklagedes formand et SKV 5-varsel om tilbagekaldelse af våbenpåtegning til klager.
Af SKV 5-varslet fremgår følgende
” Vedrørende tilbagekaldelse af våbenpåtegning
Da skytteforeningen ikke længere kan stå inde for din våbenpåtegning, vil der den 28-09-2020 blive sendt en SKV 5 meddelelse om tilbagekaldelse af våbenpåtegning til henholdsvis politiet og Skytteforeningernes Våbenregistrering (SKV), hvilket du samtidig vil modtage en meddelelse om.
Du vil herefter ikke længere være i lovlig våbenbesiddelse, hvorfor dine våben enten skal afhændes eller deponeres hos politiet.
Årsagen til at foreningen ikke kan stå inde for din våbenpåtegning er
…
…”
Som varslet modtog klager den 28. september 2020 en tilbagekaldelse af sin våbenpåtegning med den anførte begrundelse.
Det fremgik heraf, at klager inden den 1. oktober 2020 skulle afhænde sine våben og ammunition, da han som følge af tilbagekaldelsen af våbenpåtegningen ikke længere ville være i lovlig besiddelse heraf.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. oktober 2021.
Ligebehandlingsnævnet traf den 20. december 2021 afgørelse i sagen, som blev behandlet under sagsnr.
21-43976.
Ved afgørelsen fastslog nævnet, at klager havde udvist retsfortabende passivitet og dermed havde fortabt retten til at gøre et eventuelt krav gældende som følge af påstået ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap.
Af afgørelsens begrundelse fremgår følgende
” Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
…
Klager blev ekskluderet fra den indklagede skytteforening den 25. september 2020.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. oktober 2021.
Efter det oplyste har klager ikke i den mellemliggende periode henvendt sig til indklagede i anledningen af eksklusionen fra skytteforeningen, herunder med krav efter handicapdiskriminationsloven.
Under disse omstændigheder vurderer nævnet, at klager har udvist retsfortabende passivitet, og at hans eventuelle krav på godtgørelse som følge af påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han blev ekskluderet fra skytteforeningen, er bortfaldet.
Klager får derfor ikke medhold i klagen.
Efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af indklagede.
”
Klager anmodede den 20. december 2021 Ligebehandlingsnævnet om at genoptage sagen.
Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet traf den 13. januar 2022 under sagsnr.
22-564 afgørelse om, at der ikke var grundlag for at genoptage sagen.
Af afgørelsens begrundelse fremgår følgende
” Begrundelse for afgørelsen
Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at genoptage din sag.
…
Du har ved mail af 20. december 2021 anført, at du ikke har kendskab til, at du skulle være blevet ekskluderet fra den indklagede skytteforening.
Du har endvidere anført, at din klage først blev indbragt den 4. oktober 2021, fordi du ikke var klar over, at der gælder et forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet, og at klagen blev indbragt for nævnet umiddelbart efter, at du blev gjort opmærksom herpå.
Du har i den forbindelse anmodet om genoptagelse af sagen.
Det fremgår af din klage af 4. oktober 2021, at du den 25. september 2020 modtog SKV 5 varsel (tilbagekaldelse af våbenpåtegning), hvoraf det fremgik, at den indklagede skytteforening ikke længere havde tillid til dig som skytte.
Ligebehandlingsnævnet betragtede denne tilbagekaldelse af
våbenpåtegning og manglende tillid til dig som skytte, som en eksklusion fra skytteforeningen.
Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.
En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.
Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.
Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.
Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet vurderer, at der ikke er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Der foreligger ikke i øvrigt særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages.
Vi bemærker i den forbindelse, at ukendskab til mulighederne for at klage ikke indgår ved vurderingen af, om der er udvist retsfortabende passivitet.
Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet vurderer herefter, at det er er åbenbart, at du ikke kan få medhold i, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt.
”
Klager klagede den 19. januar 2022 over sekretariatets afgørelse.
Ligebehandlingsnævnet traf den 31. januar 2022 afgørelse under sagsnr.
22-4714.
Ved afgørelsen tiltrådte Ligebehandlingsnævnet sekretariatets afslag på at genoptage sagen.
Af afgørelsens begrundelse fremgår følgende
” Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
…
Ved mail af 19. januar 2022 indbragte klager sekretariatets afgørelse for Ligebehandlingsnævnet.
Klager fastholdt, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, og at han ikke var blevet ekskluderet fra den indklagede skytteforening.
Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.
En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.
Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.
Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.
Nævnet vurderer, at der ikke er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Der foreligger ikke i øvrigt særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages.
Det forhold, at tilbagekaldelsen af våbenpåtegningen og
skytteforeningens manglende tillid til klager som skytte efter klagers opfattelse ikke kan betragtes som en eksklusion fra skytteforeningen, kan ikke føre til, at sagen skal genoptages.
Efter nævnets faste praksis er der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.
Ligebehandlingsnævnet tiltræder derfor sekretariatets afslag på at genoptage sagen.
”
Klager rettede den 1. februar 2022 og den 4. maj 2022 henvendelse til Folketingets Ombudsmand om sagen.
Folketingets Ombudsmand anmodede den 29. september 2022 Ligebehandlingsnævnet om en udtalelse i anledning af sagen.
Folketingets Ombudsmand bad blandt andet Ligebehandlingsnævnet om at redegøre for grundlaget for, at betragtninger om retsfortabende passivitet skulle have betydning for, om nævnet som offentlig myndighed – uafhængigt af godtgørelsesspørgsmålet – skal realitetsbehandle en klage for dermed at få afklaret, om der er sket en krænkelse af reglerne om forskelsbehandling på grund af handicap.
Ligebehandlingsnævnet oplyste den 28. oktober 2022 til Folketingets Ombudsmand, at nævnet ville tage stilling til, om der var grundlag for at genoptage sagen og i givet fald træffe afgørelse om det materielle spørgsmål om mulig forskelsbehandling på grund af handicap uanset den af klager udviste passivitet.
Indklagede er trods flere gange opfordret hertil ikke kommet med bemærkninger til spørgsmålet om genoptagelse eller klagen over forskelsbehandling på grund af handicap.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at tilbagekaldelsen af hans våbenpåtegning var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap.
Klagers ryg er nedslidt, og hans højre knæ er blevet erstattet med en protese.
Han har derfor en meget begrænset gangdistance og færdes normalt kun i en elektrisk kørestol.
Han kan kun gå meget korte distancer ved hjælp af en albuestok.
Skytteforeningen afholder ind i mellem arrangementer for ikke-medlemmer, typisk i forbindelse med polterabends.
Deltagerne i sådanne eksterne arrangementer skal mandsopdækkes af en erfaren skytte.
Foreningens medlemmer kan melde sig til at varetage denne opgave, som slås op internt i foreningen.
Arrangementerne foregår på foreningens udendørsbaner.
I den forbindelse spurgte klager foreningens kasserer, om han måtte blive en times tid efter arrangementet, hvis han meldte sig.
Kassereren henviste i stedet klager til foreningens formand, som imidlertid afslog forespørgslen.
Klager forsøgte at forklare formanden, at grunden til forespørgslen var belastningen af hans knæ i forbindelse med arrangementet.
Klager fik dog ikke lov til at tale færdig og fik blot den besked, at ”det ville være for megen ulejlighed”.
Dette havde klager svært ved at forstå, da arbejdet for de andre medhjælpere ville blive mindre ved den foreslåede løsning.
De øvrige hjælpere ville blot skulle efterlade et par redskaber, som klager så kunne tage med ind, når han var færdig.
Efter et arrangement var klager helt ødelagt i knæet og kunne ikke køre hjem, før han havde hvilet en times tid.
Dette kunne han lige så godt gøre, mens han foretog sin egen træning siddende på en stol.
Klager ville ikke have kræfter til at vende tilbage senere på dagen.
Løsningen ville også være helt lovlig, da klager er uddannet skydeleder og må varetage skydningen på alle baner.
Efter formandens afslag meldte klager sig ikke til flere eksterne arrangementer.
Kassereren blev dog ved med at sende ham invitationer til disse.
Til sidst fik klager en mail fra kassereren, som ønskede at vide, om klager ville deltage i arrangementerne.
Klager svarede, at det ville være totalt tåbeligt at køre frem og tilbage hele dagen.
Han tilkendegav, at hvis foreningen ønskede hjælp, måtte bestyrelsen give hjælperne samme forhold som de deciderede banevagter.
Dagen efter blev klager opsøgt af formanden, som bad ham om at finde en anden klub.
Da klager svarede, at han ikke kunne se nogen grund til dette, eksploderede formanden og lovede klager, at han ville modtage en SKV5 om tilbagekaldelse af hans våbenpåtegning.
Når klager ikke selv ville skifte klub, ville man således presse ham ud ved at fratage ham sine våben.
Klager modtog dagen efter en mail med forvarsel om tilbagekaldelse af sin våbenpåtegning.
Han fik i den forbindelse fem dage til at sælge sine våben.
Som følge af den korte frist måtte klager sælge sine våben til en våbenhandler med stort tab til følge.
Han mistede omkring 10.000 kr. på salget.
Som varslet modtog klager efterfølgende brev fra skytteforeningen om tilbagekaldelse af våbenpåtegningen.
Begrundelsen var, at formanden ikke havde tillid til klager og derfor ikke kunne stå inde for ham.
Med denne begrundelse beskyldte formanden indirekte klager for at ville misbruge sit våben, hvilket er en regulær usandhed.
Begrundelsen hang heller ikke sammen med, at formanden havde foreslået klager at skifte skytteforening, hvilket typisk tager 3-5 måneder.
Hvis formanden ikke havde tillid til klager, ville det være decideret ulovligt at lade ham beholde sit våben i denne periode, ligesom formanden ville være forpligtet til at underrette den nye klub.
Endvidere havde formanden en måned forinden skrevet under på klagers ansøgning til politiet om at købe en 9 mm pistol.
En sådan pistol betragtes som et våben af særlig farlig karakter og kan ikke erhverves, hvis der er den mindste tvivl om tilliden til skytten.
Klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Ingen andre i klubben havde pligt til at deltage i arbejdet, hvilket klager ikke kunne som følge af hans problemer med knæet.
Formanden havde ikke en begrundelse for at ekskludere klager, og han pressede dermed klager ud ved at fratage ham hans sportrekvisitter, da klager ikke ville gå frivilligt.
Miseren skyldes alene foreningen, som lovede klager at lave en rampe til skydepladsen sommeren efter.
Det kneb dog med at overholde dette løfte.
Havde foreningen etableret rampen, kunne klager have kørt ned i lokalet i sin egen kørestol, og belastningen af hans knæ havde ikke været til stede.
Klager indgav først klagen til nævnet den 4. oktober 2021, fordi han ikke forud herfor var klar over, at der gjaldt et forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet.
Klagen blev indgivet umiddelbart efter, at klager blev gjort opmærksom herpå.
Klager har ikke forsøgt at kontakte indklagede i den mellemliggende periode, da den eneste kontaktmulighed er gennem formanden, som har oplyst, at han har blokeret klagers mails.
Klagers mulighed for at kontakte indklagede var dermed væk.
Det var endvidere klagers erfaring, at meddelelser ikke ville nå frem til foreningens bestyrelse, og at formanden var foreningens højeste instans, hvorfor klager på dette tidspunkt havde opgivet at påvirke situationen.
Klager har således tidligere oplevet, at formanden ikke var til at påvirke.
Som eksempel havde klager tidligere forsøgt at advare formanden omkring sikkerheden i skytteforeningen, fordi klager ved at overhøre flere samtaler mellem formanden og et andet medlem formentlig var blevet bekendt med koden til foreningens våbenboks.
Da klager påtalte dette over for formanden, fik han en skideballe og fik besked på, at tingene var, som de skulle være, og at folk skulle lade være med at kigge hinanden over skulderen.
Hvis klager skulle genanskaffe våbnene, ville det koste ham omkring 27.650 kr. En genanskaffelse forudsætter dog, at han overhovedet kan få en våbentilladelse, da klubben med den anførte begrundelse har stemplet ham som våbenmæssigt upålidelig.
Medmindre klubben pålægges at reetablere forholdet og derved tvinges til at trække anklagen tilbage, er det meget tvivlsomt, om klager overhovedet kan finde en egnet klub eller få lov at købe våben.
Indklagede er trods opfordret hertil ikke fremkommet med bemærkninger til sagen.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Om spørgsmålet om genoptagelse
Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.
En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.
Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.
Klager indbragte den 4. oktober 2021 en klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at den indklagede skytteforening den 28. september 2020 havde tilbagekaldt hans våbenpåtegning.
Ligebehandlingsnævnet fastslog ved afgørelse af 20. december 2021, at klager havde udvist retsfortabende passivitet, og at hans eventuelle krav på godtgørelse som følge af påstået forskelsbehandling på grund af handicap var bortfaldet.
Klager fik med denne begrundelse ikke medhold i klagen.
Ved afgørelsen tog nævnet i overensstemmelse med nævnets hidtidige praksis om retsfortabende passivitet ikke stilling til, om klager var blevet udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.
Der gælder imidlertid ikke på Ligebehandlingsnævnets område en klagefrist, som kan afskære en klager fra at få behandlet en klage over ulovlig forskelsbehandling som følge af den tid, der er forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.
Nævnet vurderer herefter, at særlige grunde taler for at genoptage sagen med henblik på at realitetsbehandle klagen over forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet genoptager derfor sagen.
Om spørgsmålet om forskelsbehandling
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.
Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
Det ligger derfor uden for nævnets kompetence at tage stilling til spørgsmålet om etablering af en kørestolsrampe i den indklagede skytteforening.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.
Om handicap
Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.
Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.
830H og U2018.
853H.
I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.
Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.
Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.
Klager har gennem mange år lidt af rygsmerter, ligesom han for en årrække siden fik foretaget en total knæalloplastik.
Som følge heraf er klagers samlede gangdistance under 100 meter om dagen, og han anvender derfor kørestol.
På den baggrund vurderer nævnet, at klager som følge af sine helbredsforhold har sådanne langvarige begrænsninger, der forhindrer ham i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation, at han har et handicap i lovens forstand.
Om faktiske omstændigheder
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.
Tilbagekaldelsen af klagers våbenpåtegning var begrundet i, at indklagedes formand ikke længere havde tillid til klager som skytte og derfor ikke kunne stå inde for ham.
Nævnet vurderer, at der ikke er oplysninger i klagers bemærkninger eller det fremlagte materiale, herunder klagers forudgående mailkorrespondance med foreningens formand og kasserer, der giver anledning til at formode, at tilbagekaldelsen af klagers våbenpåtegning havde sammenhæng med hans handicap.
Klager får derfor ikke medhold.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Handicapdiskriminationsloven
•
Anden særlig grund: Har ikke tillid til skytten, og kan derfor ikke stå inde for ham
•
§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence
•
§ 6, stk. 2, om behandlingen af principielle sager
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 10, om genoptagelse
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 2, om lovens anvendelsesområde
•
§ 3, om lovens anvendelsesområde
•
§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 10, om delt bevisbyrde